blaerekateter
Portal
/
patienthaandbogen
/
maend
/
sygdomme
/
diverse
/
blaerekateter
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
om-mandlige-koensorgan
symptomer
sygdomme
infektioner
penis
prostata
pungen
seksuelle-problemer
oevrige-sygdomme
diverse
blaerekateter
god-sex
onani
psa-prostata-specifikt-antigen
baekkenbundstraening-til-maend
sterilisering-mand
saedcellemangel-azoospermi
testosteronbehandling
urinroerskateterisation-intermitterende
undersoegelser
illustrationer
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F77C9875-5EB2-4E26-9315-3AF134A502BE}" Name="blaerekateter" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{7FE6DCEF-D3F1-46E6-BC16-92E8312FFE43}" SortOrder="0" PublishDate="2010-01-05T11:17:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Et blærekateter er en blød plastslange, der lægges op i blæren gennem urinrøret for at sikre, at blæren tømmes</li> <li>Hvis kateteret skal ligge permanent, blæser man en lille ballon op i kateterets ende inde i blæren, så kateteret ikke glider ud</li> <li>Når der fast ligger et kateter i blæren, vil der altid kunne påvises bakterier i urinen. Det er ikke ensbetydende med blærebetændelse og da afløbet er sikret, vil der kun skulle behandles med antibiotika ved samtidige symptomer (feber og smerter)</li> <li>Kateteret kan også indføres som et engangskateter, som fjernes umiddelbart efter at blæren er tømt</li> <li>Nogle gange er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt at føre kateteret op i blæren. Kateteret kan da indlægges gennem et lille snit i huden over skambenet, gennem bugvæggen og direkte ind i blæren. Dette kaldes et suprapubisk- eller et top-kateter </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Urinblæren og den normale vandladning</h2> <p>Urinblæren er en ballonlignende muskel, som lagrer urinen mellem vandladningerne. Den ligger placeret i bækkenet lige bag skambenet. Når blæren fyldes, vil den hos slanke personer kunne føles i den nederste del af maven. Se <a href="~/link.aspx?_id=212FFE405FA8463C9279C41E999D14B3&_z=z">tegning af urinveje og mandlige kønsorganer</a>.</p> <p>Urin består af vand og affaldsstoffer, som er filtreret fra blodet i nyrerne. Fra hver af de to nyrer løber den filtrerede urin gennem to tynde urinledere ned til blæren. Når 2-3 kopfulde urin (200-300 ml) har samlet sig i blæren, sender denne signaler om tissetrang via nerver i rygmarven til hjernen.</p> <p>Som regel kan man godt vente med at lade vandet, til der er yderligere 1-2 kopper urin i blæren, hvorefter man får svært ved at "holde sig" længere. Når man er klar til at lade vandet, sender hjernen signaler til blæremusklen. Blæremusklen trækker sig da sammen, samtidig med at et andet signal får lukkemusklen omkring urinrøret nedenfor blæren til at slappe af. Dermed kan urinen frit løbe ud gennem urinrøret.</p> <p>Til et vist punkt har man kontrol over, hvornår man skal tisse. Alle har dog nok oplevet følelsen af at måtte tisse på et upassende tidspunkt. Når man på denne måde "holder sig", bruger man en ydre lukkemuskel for at holde urinen i urinrøret, selv om blæren prøver at tømme sig.</p> <h2>Hvad er resturin (residualurin)?</h2> <p>Normalt tømmes blæren fuldstændigt under en vandladning. Resturin er den urin, der hos nogle står tilbage efter endt vandladning. Årsagen til at man ikke kan tømme blæren fuldstændigt kan f.eks. skyldes en dårlig blæremuskel eller hos mænd en forstørret blærehalskirtel (prostata), som klemmer på urinrøret. </p> <p>En smule resturin (under 1 kopfuld) gør ingen skade, så længe der ikke er bakterier tilstede. Kommer der først det, vil man få tilbagevendende blærebetændelser. Bliver det nødvendigt, kan man selv tømme blæren fuldstændigt med et engangskateter en eller flere gange om dagen. </p> <p>Nogle er i stand til at tømme blæren for resturin, hvis de efter de har ladt vandet lader blæren falde til ro i 3-5 minutter for derefter at lave en ny vandladning. Hos nogle kan resturinen komme til at fylde flere liter, hvilket ødelægger blærens evne til at tisse.</p> <h2>Hvad er urinretention?</h2> <p><a href="~/link.aspx?_id=D1BAB06E27D948919CC462AFB864A8BF&_z=z">Urinretention</a> er en tilstand, hvor man ikke kan lade vandet. Efter nogen tid bliver den stærke trang til at lade vandet til egentlige smerter, hvorfor blæren akut skal tømmes med et kateter. </p> <p>Urinretention kan opstå akut og være et forbigående fænomen, eller det kan være en kronisk, vedvarende tilstand. Urinretention vil altid kræve aflastning. En læge kan anlægge et kateter og tømme blæren, men ofte skal man ses på et sygehus for at få behandling for årsagen til urinretentionen. Hvis tilstanden ikke behandles, kan den føre til tilbagevendende infektioner eller skade på blære- eller nyrerne.</p> <p>Urinretention er ingen sjælden tilstand. Den forekommer hyppigere hos mænd end kvinder. Den hyppigste årsag til urinretention er en <a href="~/link.aspx?_id=551B61B64E114F20A0CB7C66E73C32B7&_z=z">forstørret prostatakirtel</a> hos mænd, som trykker på og eventuelt helt aflukker for afløbet gennem urinrøret. Behandling med medicin er i dette tilfælde sjældent effektiv nok. Der skal typisk en <a href="~/link.aspx?_id=E5D56E4B9C7D44E7B7DE22EEDB5B1EC2&_z=z">skrælleoperation af prostata</a> (TUR-P) til for at sikre en varig bedring af tilstanden. </p> <p>I nogle tilfælde kan en blærebetændelse forårsage en akut og forbigående urinretention hos en person, som har et afløbsproblem fra blæren. Hvis dette er tilfældet, vil afløbet normalisere sig, når infektionen er behandlet med antibiotika.</p> <h2>Hvad er et blærekateter?</h2> <p>Når blæren skal have hjælp til at tømme sig, gøres dette typisk ved at lægge et kateter op gennem urinrøret til blæren. </p> <p>Kateteret kan indføres som et engangskateter, som fjernes umiddelbart efter at blæren er tømt. Det kan også indsættes som et permanent kateter. Denne type kateter skal sidde, indtil en eventuel udløsende årsag er velbehandlet f.eks. ved en operation.</p> <p>Kvindens urinrør er kun 3-4 cm langt og fører uden krumninger direkte op i blæren, hvorfor det er nemt at oplægge et kateter hos kvinder. </p> <p>Hos mænd er det ofte ikke helt så simpelt. Her er urinrøret 15-20 cm langt og S-formet. Ved oplægningen af kateteret trækkes penis opad, hvorved urinrøret rettes ud med kun én krumning. Kateteret skal ikke presses ind, hvis der føles modstand. Dette kan give skader på urinrøret. Inden man fører kateteret ind, sprøjtes en desinficerende og lokalbedøvende gel op i urinrøret. Det får kateteret til at glide lettere ind og mindsker ubehaget ved indføringen.</p> <p>Der anvendes normalt et tyndt, bøjeligt gummi- eller silikonekateter. Samme øjeblik kateteret når ind til blæren, vil urinen begynde at løbe ud gennem kateteret. Hvorvidt kateteret skal fjernes umiddelbart, eller om det skal blive liggende for at sikre fortsat tømning af urin, afhænger af </p> <ul> <li>Mængden af urin i blæren</li> <li>Nyrefunktionen </li> <li>Sandsynligheden for, at urinretention gentager sig</li> </ul> <p>Hos en voksen person kan blæren normalt indeholde op til en halv liter. Hvis der står betydelig mere urin i blæren, vil lægen ofte lade kateteret blive liggende. På den måde kan blæren trække sig sammen til normal størrelse, inden lægen senere forsøger at fjerne kateteret.</p> <p>I de tilfælde hvor kateteret skal blive liggende, sprøjter man lidt væske ind i en lille ballon, som befinder sig ved spidsen af kateteret inde i blæren. Ballonen hindrer, at kateteret glider ud af blæren igen.</p> <p>I nogle tilfælde vil man se, at det sidste af den urin der bliver udtømt, er blodig eller farvet let rosa. Dette er normalt uden betydning, og urinen klarer typisk op i løbet af kort tid. Læge og sygeplejerske vil holde øje med dette.</p> <h2>Suprapubisk kateter</h2> <p>Nogle gange er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt at føre kateteret op i blæren. Det kan f.eks. være på grund af en forsnævring i urinrøret. Kateteret kan da indlægges gennem et lille snit i huden over skambenet, gennem bugvæggen og direkte ind i blæren. Dette kaldes et suprapubisk- eller top-kateter.</p> <h2>Urininkontinens</h2> <p>Ved ufrivillig vandladning kan det i nogle tilfælde af hygiejniske, sociale og praktiske grunde være mest hensigtsmæssigt at anlægge et blærekateter. Et permanent kateter kan dog medføre betydelige problemer og komplikationer. Man må derfor individuelt vægte fordele og ulemper i vurderingen af, om det er den bedste løsning. </p> <h2>Engangskateter (intermitterende kateterisering)</h2> <p>I stedet for at gå med et permanent kateter, kan blæren med aftalte intervaller eller efter behov tømmes med et engangskateter. De fleste vil selv kunne tømme blæren med et kateter, mens nogle vil have behov for hjælp til dette. Kateteret fjernes igen, efter blæren er tømt. Som regel skal blæren tømmes flere gange om dagen.</p> <p>For mange giver anvendelse af engangskateter en bedre livskvalitet, fremfor at skulle gå med et fast kateter. Proceduren kræver oplæring og ofte en stor grad af engagement og regelmæssighed. Læs mere om <a href="~/link.aspx?_id=35E2D518F7914D8BB8471199DF9E50C9&_z=z">intermitterende kateterisering</a>.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D1BAB06E27D948919CC462AFB864A8BF&_z=z">Urinretention, vandladningsstop</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=551B61B64E114F20A0CB7C66E73C32B7&_z=z">Forstørret prostatakirtel</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=35E2D518F7914D8BB8471199DF9E50C9&_z=z">Ren intermitterende kateterisation</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">25687</TextField> <TextField Name="PageTitle">Blærekateter</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Blærekateter</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-03-02T15:29:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{F45E0930-717B-4509-A99F-CE9546ACB8F6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{07362210-0D74-4557-A3A6-A5050337C9D7}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Et urinrørskateter er en slange/et rør, der lægges gennem urinrøret for at tømme blæren </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICPC2">U28</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Urinveiskateter, kateter, suprapubisk, urinkateter, blærekateter, urinretention, vandladningsstop, urinvejskateter, Urinrørskateter</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
13.153 characters