vandladningsstop-akut
Portal
/
patienthaandbogen
/
maend
/
symptomer
/
vandladningsstop-akut
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
om-mandlige-koensorgan
symptomer
forstoerret-bryst-hos-maend
smerter-haevelse-og-udfyldninger-i-pungen
smerter-i-penis
svie-ved-vandladning-hos-maend
udflaad-fra-urinroeret-hos-maend
udslaet-paa-penis
vandladningsbesvaer-hos-maend
vandladningsstop-akut
sygdomme
undersoegelser
illustrationer
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{D1BAB06E-27D9-4891-9CC4-62AFB864A8BF}" Name="vandladningsstop-akut" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FDCCF3CC-5D20-4C71-A00D-08A3B0A295B1}" SortOrder="800" PublishDate="2011-01-07T14:18:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Ved akut vandladningsstop mistes pludseligt evnen til at lade vandet</li> <li>Tilstanden følges af en konstant, meget kraftig og efterhånden smertende trang til at lade vandet</li> <li>I det akutte stadie tømmes blæren gennem et blærekateter, som lægges op gennem urinrøret eller gennem bugvæggen</li> <li>I rolig fase behandles årsagen til vandladningsstop - typisk ved skrælleoperation (TUR-P) af den forstørrede blærehalskirtel (prostata) </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er vandladningsstop? </h2> <h3>Om urinvejene</h3> <ul> <li>Urin dannes i nyrerne og lagres kortvarigt i urinblæren, hvorfra det tømmes gennem urinrøret</li> <li>Kvindens urinrør er kort (3-4 cm), mens mandens urinrør er ca. 15 cm langt og slynget</li> <li>I overgangen mellem urinblæren og urinrøret sidder en lukkemuskel. Urinrøret løber gennemløber bækkenbunden, og hos manden omkranses urinrøret på dette niveau af blærehalskirtlen (prostata)</li> <li>Under vandladningen trækker den store blæremuskel sig sammen samtidigt med, at lukkemusklen afslappes. Vandladningen koordineres af vandladningsrefleksen, der er under viljens kontrol</li> </ul> <h3>Vandladningsstop (urinretention)</h3> <ul> <li>Akut vandladningsstop er en tilstand med pludseligt opstået manglende evne til at lade vandet (tisse)</li> <li>Den hyppigste årsag til akut vandladningsstop er snævre forhold i urinrøret. Den hyppigste årsag hertil er forstørrelse af blærehalskirtlen som følge af alder. Forstørrelsen afklemmer urinrøret. Når urinrøret er under pres, skal der kun lidt til for, at urinrøret helt lukker til. Det kan f.eks. være som følge af en hævelse i urinrørets slimhinde i forbindelse med en infektion eller indtagelse af selv små mængder alkohol</li> <li>Nedsat styrke af blæremusklen er ofte en medvirkende årsag</li> <li>Hvis blæren i forvejen er dårlig til at tømme sig eller er blevet særligt overfyldt, kan blæremusklen miste evnen til at trække sig sammen </li> <li>Under visse betingelser åbner lukkemusklen sig ikke, og man får ikke tømt blæren. Enkelte former for medicin kan have dette som en bivirkning</li> <li>Vandladningsstop kan også opstå som følge af en sygdom i hjernen/nervesystemet eller på grund af kraftige smerter i bækkenet</li> </ul> <h3>Hvor hyppigt er akut vandladningsstop?</h3> <ul> <li>Tilstanden er hyppigst hos ældre mænd som følge af en kronisk afløbshindring</li> <li>En mand i 70-årsalderen har 10 % risiko og en mand i 80-årsalderen har 30 % risiko for at få en episode med akut stop i vandladningen </li> <li>Tilstanden er sjælden hos børn eller kvinder - forholdet mand : kvinde er 15:1</li> </ul> <h3>Vurdering af akut vandladningsstop</h3> <ul> <li>Fem hovedårsager skal vurderes: <ul> <li>Er der fysisk afklemning af urinrøret? </li> <li>Er blæremusklen svækket? </li> <li>Er der en skade i nervesystemet? </li> <li>Kan problemet være forårsaget af medicin? </li> <li>Kan der være en psykisk forklaring?</li> </ul> </li> <li>Svækkede eller demente personer reagerer ofte kun med uro ved stop i vandladningen </li> <li>Efter første tilfælde af akut vandladningsstop er man ubehandlet i betydelig øget risiko for, at tilfældet gentager sig</li> </ul> <h2>Hvad kan årsagen være?</h2> <h3>Hyppige årsager</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=551B61B64E114F20A0CB7C66E73C32B7&_z=z">Forstørret prostata (blærehalskirtel)</a> (benign prostatahyperplasi) <ul> <li>Udgør den hyppigste årsag og skyldes en godartet tilvækst af blærehalskirtlen (prostata) </li> <li>Med alderen bliver urinrøret derfor stadig snævrere, hvor det passerer gennem blærehalskirtlen. Det ledsages typisk af problemer med vandladningen med bl.a. startbesvær, aftagende strålekraft, små hyppige vandladninger inklusiv om natten</li> </ul> </li> <li>Blødning i urinvejene <ul> <li>Blodklumper kan blokere urinrøret. Dette kan opstå efter kirurgiske indgreb på blærehalskirtel eller blæren </li> </ul> </li> <li>Hjerneblødning/blodprop i hjernen <ul> <li>Over halvdelen af de personer, der får en hjerneblødning eller blodprop i hjernen, vil få stop i vandladningen, primært på grund af manglende nervesignaler til blæremusklen</li> </ul> </li> <li>Medikamenter eller alkohol <ul> <li>Alkohol og visse former for medicin som antidepressiv medicin, antiparkinson midler, antipsykotiske midler, morfin præparater og gigtmedicin kan udløse stop i vandladningen, da disse kan påvirke vandladningsreflekserne</li> </ul> </li> <li>Efter operation <ul> <li>Smerte, instrumentering i urinvejene, overfyldning af blæren og morfinpræparater kan lede til stop i vandladningen</li> </ul> </li> <li>Stop af permanent kateter <ul> <li>Indlagte katetre vil kunne stoppe til eller på anden vis bliver blokeret</li> </ul> </li> <li>Psykisk udløst vandladningsstop <ul> <li>Ses hyppigst hos yngre kvinder efter en akut psykisk hændelse eller ved alvorlig depression </li> </ul> </li> </ul> <h3>Sjældne årsager</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E9203A8C178C47139FF92EDA9FA4606F&_z=z">Akut betændelse i prostata</a> <ul> <li>En akut betændelse i blærehalskirtlen (prostata) kan få kirtlen til at hæve og derved klemme urinrøret af </li> <li>Betændelsen i prostata giver stærke smerter i området mellem pungen og endetarmen (mellemkødet)</li> </ul> </li> <li>Akut betændelse i urinrøret <ul> <li>Kan skyldes urinvejsinfektion eller seksuelt overført sygdom. Betændelsen kan blive så kraftig, at urinrøret hæver op og aflukkes</li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8B92BA0BF81D4D2D82AC7A2E6ABF2352&_z=z">Prostatakræft</a> <ul> <li>Sygdommen opdages ofte, før der kommer symptomer</li> <li>Vandladningssymptomerne er i kræftsygdommens sene stadier ikke lette at skelne fra en godartet forstørrelse af prostatakirtlen</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8B173C1F59C0411FBD6669ECECF8806D&_z=z">Blæresten</a> <ul> <li>Særligt i tilfælde af kronisk dårlig blæretømning dannes der sten i blæren, som kan aflukke overgangen til urinrøret og dermed lukke af for vandladningen </li> <li>Blæresten kan være helt uden symptomer, men de kan også medføre smerter over blæren, ubehag ved vandladning, blod i urinen, gentagne tilfælde af blærebetændelse</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=781230A4C857499697D26AA35E72C250&_z=z">Forsnævring af urinrøret</a> (uretrastriktur) <ul> <li>Skade på urinrøret kan forårsage sår og efterfølgende at der dannes ar med forsnævring </li> <li>Strålekraften vil påvirkes med øget risiko for akut stop i vandladningen</li> </ul> </li> <li>Blærehalsforsnævring efter operation <ul> <li>Ardannelse efter operation på prostata/urinblæren kan forårsage forsnævring af urinrøret med efterfølgende øget risiko for akut stop i vandladningen</li> </ul> </li> <li> Snæver og betændt forhud</li> <li> <ul> <li>Hos små drenge kan forhuden være meget stram, og ved betændelse heri kan der opstå akutte problemer med at lade vandet</li> </ul> </li> <li>Sygdom i hjerne og nervesystem <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=51E70D5841314AA2ABA61684D3068DD2&_z=z">Iskias</a> kan ved skader på de nederste nerverødder i ryggen forårsage lammelse af urinblæren med ledsagende stop i vandladningen </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=31699134CD6341438675BCA7D906B9EE&_z=z">Traume med skade på rygmarven</a> kan lamme urinblæren </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B451150965134E20938D75731B62B201&_z=z">Kræftspredning til ryggen</a> kan skade rygmarven med lammelse af urinblæren</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A38F7300E53A478196650CB618996997&_z=z">Dissemineret sklerose</a> påvirker blæretømningen hos 80 %, mens stop i vandladningen forekommer hos ca. 20 %</li> </ul> </li> <li>Diabetes <ul> <li>Op til 45 % med diabetes og 75-100 % med <a href="~/link.aspx?_id=6DE38D11B7454522AD73BBF68C33D550&_z=z">diabetisk neuropati</a> vil have vanskeligheder med at tømme blæren - med risiko for stop i vandladningen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hos kvinder</h3> <ul> <li>Vandladningsstop forekommer langt sjældnere hos kvinder end hos mænd (1:15)</li> <li>Herpes infektion <ul> <li>Både smerter ved infektionen og den direkte nervepåvirkning kan spille en rolle</li> </ul> </li> <li> Graviditet <ul> <li>Knapt midtvejs i graviditeten får nogle kvinder stop i vandladningen. Det skyldes, at den bagoverbøjede gravide livmoder har kilet sig fast i bækkenet og ikke stiger op i bughulen </li> <li>Efter fødslen får 2-18 % atter problemet. Risikofaktorer er førstegangsfødsel, fødsel med tang, langvarig fødsel og kejsersnit</li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7071FF08E97A4581B5962DC98229FF23&_z=z">Nedsunken livmoder</a> <ul> <li>Sjældent opstår akutte problemer med vandladningen som følge af en nedsunken livmoder</li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6F376CF367714032861CDCB238C978B1&_z=z">Betændelse omkring skedens åbning</a> <ul> <li>Smertefulde betændelser omkring skedens åbning kan undtagelsesvis føre til hævelse omkring urinrørets åbning og dermed vandladningsbesvær </li> </ul> </li> </ul> <table summary="Tabel med grøn baggrund"> <tbody> <tr> <td style="background-color: #e1f0e1;"> <h2>Hvad kan jeg selv gøre?</h2> <ul> <li>Er man oplært i at anvende engangskatetre, kan man selv tømme blæren</li> <li>Forebyg urinstop ved at søge behandling ved vandladningsgener</li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table> <table summary="Tabel med gul baggrund"> <tbody> <tr> <td style="background-color: #fdf3d5;"> <h2>Kontakt egen læge</h2> <ul> <li>Akut vandladningsstop er en ubehagelig og meget smertefuld tilstand. Kontakt derfor straks egen læge eller vagtlæge</li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table> <table summary="Tabel med rød baggrund"> <tbody> <tr> <td style="background-color: #ffbebe;"> <h2>Kontakt læge med det samme</h2> <ul> <li>Ved akut vandladningsstop</li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table> <h2>Hvad gør lægen?</h2> <h3>Sygehistorie</h3> <h4>Hvad vil lægen gerne vide til</h4> <ul> <li>Aktuelle smerter eller andet ubehag</li> <li>Vandladningsgener i perioden optil vandladningsstoppet</li> <li>Lave rygsmerter</li> <li>Indtag af alkohol op til tilfældet</li> <li>Tidligere skade eller operation i urinrøret</li> <li>Fast medicin </li> <li>Anden kronisk sygdom</li> </ul> <h3>Lægeundersøgelsen</h3> <ul> <li>Lægen vil vurdere almen tilstanden og se efter tegn til sygdom i nervesystemet </li> <li>Lægen vil føle uden på maven og vurdere, om blæren er forstørret </li> <li>Lægen vil hos mænd med en finger føle efter i endetarmen for at vurdere blærehalskirtel, lukkemuskel og endetarm</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Urinundersøgelse <ul> <li>Tegn til infektion</li> </ul> </li> <li>Blodprøver <ul> <li>Nyrefunktion (væsketal) </li> <li>Infektion (infektionstal)</li> </ul> </li> <li>Påvirket nyrefunktion vil kræve aflastning med blærekateter og evt. indlæggelse til observation</li> </ul> <h3>Henvisning til specialist eller sygehus</h3> <ul> <li>Det akutte urinstop kan ofte løses ved, at en læge eller andet sundhedspersonale tømmer blæren med et kateter gennem urinrør eller nederste del af maven. Som regel tages kateteret ud igen, men nogle gange bliver det liggende, indtil situationen er afklaret. Dette kan være alt fra et par dage til flere måneder </li> <li>Det kan være nødvendigt i rolig fase at foretage en skrælleoperation (TUR-P) på blærehalskirtlen (prostata)</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2375</TextField> <TextField Name="PageTitle">Vandladningsstop, akut</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Vandladningsstop, akut</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-07-28T14:24:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{F45E0930-717B-4509-A99F-CE9546ACB8F6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{07362210-0D74-4557-A3A6-A5050337C9D7}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Akut vandladningsstop er pludseligt opstået manglende evne til at lade vandet</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DR339</TextField> <TextField Name="ICPC2">U08</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">akut stop i vandladingen, akut stop i vandladningen, kan ikke tisse, standset vandladningen, stop i vandladmingen, urinretention, vandladningsstop, Vandladningsstop, akut</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_16</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
17.280 characters