affoerings-inkontinens
Portal
/
patienthaandbogen
/
mave-og-tarm
/
sygdomme
/
endetarm
/
affoerings-inkontinens
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
om-mave-og-tarm
symptomer
sygdomme
mundhule
taender
spiseroer
mavesaek
tyndtarm
tyktarm
endetarm
affoerings-inkontinens
analabsces-og-analfistel
analfissur
analkraeft
boerneorm
endetarmskloee
endetarmsfremfald
haemorider
proktit-seksuelt-overfoert
bughule
bugspytkirtel
galdeveje
lever
coeliaki
inflammatorisk-tarmsygdom
tarminfektioner
oevrige-sygdomme
diverse
behandling
undersoegelser
illustrationer
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{FB831AE1-02BE-483F-8A23-1BD38D6CAE62}" Name="affoerings-inkontinens" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{F89800A6-C44F-4AE1-B6E9-BEE711876B4B}" SortOrder="0" PublishDate="2008-12-08T13:58:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Afføringsinkontinens er ufrivillig afgang af luft (prutter) eller afføring</li> <li>Sygdommen er svært invaliderende</li> <li>Afføringsinkontinens er en relativt hyppig tilstand, der især ses hos kvinder (og hos yngre kvinder efter fødselsskader), hvor ringmusklen er beskadiget</li> <li>Symptomerne kan variere - fra problemer med at holde på luften til manglende kontrol over selve afføringen </li> <li>Der er mange mulige behandlinger herunder operation, og de har ofte god effekt</li> <li>Behandlingen vil altid foregå på specialiseret kirurgisk afdeling - eventuelt på gynækologisk afdeling</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er afføringsinkontinens?</h2> <p>Hvis man har ufrivillig afgang af luft (prutter) eller ikke kan holde på afføringen, har man afføringsinkontinens. Dette kan indebære, at man lækker, eller at man øjeblikkeligt må skynde sig på toilettet, så snart trangen melder sig for at undgå luftafgang (prutter) eller akut afføring i benklæderne.</p> <p>Afføringsinkontinens er en svært invaliderende tilstand som ofte medfører, at man sjældent forlader hjemmet eller altid vil sikre sig kun at være få meter fra et toilet. Luft og afføring kan ikke styres som normalt og vil oftest trænge sig på efter sekunder eller få minutter.</p> <p><strong>Se animation om inkontinens for afføring</strong> </p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=7841fad66952d8c31b440350865576cf&source=embed&photo%5fid=77190345|app=false]</p> <h2>Hvad er symptomerne på afføringsinkontinens?</h2> <p>Symptomerne er i de letteste grader ufrivillig luftafgang, det vil sige, at man prutter ufrivilligt. I mere udtalte tilfælde vil man ikke kunne holde på afføringen, og man vil altid skulle være i nærheden af et toilet. Inkontinens for afføring kan behandles med et godt resultat. </p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?</h3> <p>Hvis man får problemer med at holde på luft eller afføring, bør man tale med sin læge. Det er vigtigt, at man søger hjælp, da der er mange simple former for behandling, der har en udmærket virkning.</p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Der vil først være en detaljeret samtale med en specialkyndig læge. Lægen vil undersøge området omkring endetarmen. Derefter er det almindeligt, at lægen føler op i endetarmen med en finger. Det sker for at bedømme kraften i lukkemusklen. </p> <p>Herudover vil man evt. blive undersøgt med et anoskop. Et anoskop er et kort stift rør, som bruges til at se i den nederste del af tarmen. Denne undersøgelse gør ikke ondt og er normalt kun let ubehagelig.</p> <p>I en del tilfælde vil der være behov for yderligere undersøgelser med forskellige metoder. I første omgang drejer det sig om en ultralydsundersøgelse af lukkemusklen, og eventuelt en MR-undersøgelse af bækkenet. </p> <p>Hvis lægen har mistanke om andre årsager til inkontinensen, vil man få foretaget en kikkertundersøgelse af ende- og tyktarmen (en <a href="~/link.aspx?_id=7175B3C01E7749FE9B0564C8433C48DF&_z=z">koloskopi</a>). Endeligt vil man nogle gange vælge at supplere undersøgelserne med særlige trykmålinger af tyk- og endetarm.</p> <h2>Hvorfor får man afføringsinkontinens?</h2> <ul> <li>Høj alder. Manglende kontrol over afføringen kan skyldes høj alder med dertil hørende svagere muskler og muskelkontrol</li> <li>Vanskelige fødsler. Skader på lukkemusklen efter vanskelige fødsler. Dette gælder f.eks., når man har været nødt til at benytte sugekop for at få barnet ud, eller hvis den fødende er revnet meget i forbindelse med fødslen</li> <li>Kirurgiske indgreb. Problemer med at holde på afføringen kan også ses efter kirurgiske indgreb i endetarmen</li> <li>Rygmarvsbrok. Personer med rygmarvsbrok har også ofte afføringsinkontinens</li> <li>Løs/flydende afføring. Mennesker, som har løs eller flydende afføring af forskellige årsager, for eksempel efter at have fået fjernet dele af tarmen, kan også have afføringsinkontinens</li> </ul> <h2>Hvordan behandler man afføringsinkontinens?</h2> <p>Har man sådanne problemer, bør man derfor søge hjælp hos sin læge. Der findes flere "hjælpemidler", som man kan anvende mod dette problem. Hvis skaden ikke skyldes en fysisk skade på endetarmen, vil første behandling være at prøve at have faste afføringsvaner. </p> <p>Kost der er rig på fiber og rigeligt med væske er andre ting, som kan hjælpe på afføringsinkontinens. Skyldes inkontinensen for afføring beskadiget ringmuskel (f.eks. efter fødselsskade), kan ringmusklen sys sammen - men dette skal helst ske lige efter, at skaden er sket. </p> <h4>Medicin</h4> <p>Man kan tage medicin, som gør afføringen fastere og giver den større omfang - og dermed lettere at kontrollere.</p> <p> En anden mulighed er medicin som gør, at man ikke skal have afføring så hyppigt som før. Hos nogle er psyllium-frøskaller ("Husk") et godt alternativ til almindelig afføringsmedicin.</p> <p>I nogle tilfælde kan <a href="~/link.aspx?_id=957B62D1266B456CA34693C14246E689&_z=z">forstoppelse</a> være årsag til ufrivillig afføring. Ved forstoppelse kan der dannes en afføringsprop, således at kun flydende afføring kan passere. Herved bliver kontrollen over afføringen dårlig. I disse situationer kan det i nogle tilfælde hjælpe at bruge afføringsmidler, psyllium-frøskaller eller klyx.</p> <p>Det er ikke altid, at behandling med medicin giver tilfredsstillende resultat. Af og til kan medicin også give bivirkninger i form af forstoppelse og mavesmerter.</p> <h4>Andre former for behandling</h4> <p>Biofeedback: Man kan forsøge med såkaldt "biofeedback", hvis medicin ikke hjælper tilstrækkeligt. Biofeedback er en relativt enkel og billig behandling - nærmest uden bivirkninger. Udstyret består af en anal prop, som er koblet til et måleapparat. Det måler ændring i endetarmens lukkemuskulatur ved knib og hvile. Man kan på denne måde forsøge at forbedre knibeevnen ved at påvirke måleværdierne.</p> <p>Analprop: Et andet hjælpemiddel er en analprop. Dette er en slags tampon som føres op i endetarmen, hvor den udvider sig. Analproppen hindrer både ufrivillig afføring og problemer med lyd (prutter). Det tager tid at vænne sig til at bruge en analprop. Men er man udholdende og tålmodig, kan dette være et godt hjælpemiddel for nogle mennesker. Denne behandling er dog sjældent anvendt.</p> <p>Endeligt kan man få indopereret en lille elektrode, som stimulerer ringmusklen til at holde på afføringen (se nedenfor).</p> <h4>Kirurgi</h4> <p>Kirurgi er et andet alternativ. Der er flere muligheder:</p> <ul> <li>Man kan forsøge at genoprette lukkemusklens funktion ved at sy den sammen. Resultaterne af dette indgreb er gode i kort tid. Over tid aftager effekten dog hos op mod halvdelen. Resultaterne er bedst ved operation hos yngre personer</li> <li>Man kan også stimulere nerverne, som går ud fra rygmarven ved hjælp af en pacemaker. Resultaterne er gode hos mange og kan også bruges til at få kontrol over samtidig ufrivillig vandladning</li> <li>Man kan indsprøjte rumopfyldende stoffer og implantater i analkanalen (meget sjælden behandling)</li> <li>En sidste udvej er at få tarmen lagt frem (<a href="~/link.aspx?_id=897D809BBE664B44ADCB13A749607FF3&_z=z">stomi</a>), hvor du får afføringen ud i en pose fæstet på maven. Mange er afvisende overfor at leve med stomi. Dette giver dog kontrol over afføringen og muligheden for at genoptage et normalt liv</li> </ul> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre afføringsinkontinens?</h3> <p>Uden at der er godt belæg for det i forskningen, vil nogle læger foreslå "gode toiletvaner" samt så vidt muligt undgå forstoppelse. </p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Som anført ovenfor vil sygdommen for mange medføre fuldstændig manglende kontrol over afføringen og derfor enorme sociale problemer. Det er invaliderende altid at måtte være på vagt overfor lugt og ubehag. Og mange bliver siddende meget hjemme af frygt for "ulykker". </p> <p>Det positive er, at mange kan hjælpes. Det kan dog tage nogen tid at finde den bedste form for behandling til den enkelte.</p> <h3>Hvor hyppig er afføringsinkontinens?</h3> <p>Det er et almindeligt problem, som hyppigst rammer kvinder.</p> <p>Man regner med, at der er mindst 15-30.000 personer i Danmark (omkring 1-2 % af den voksne befolkning), som plages af inkontinens. Tallet er nok større, da mange skammer sig over sygdommen og helst ikke vil tale om det.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=CEAC03E9E6C744238269D8428271B2D2&_z=z">Analinkontinens - for sundhedsfaglige</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2197</TextField> <TextField Name="PageTitle">Afføringsinkontinens</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Afføringsinkontinens</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-07T13:44:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0AC1819C-6103-4D7F-AB0A-87FC4F0E3081}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Afføringsinkontinens er lækage af luft eller afføring. Det er en relativt hyppig tilstand, der især ses hos kvinder</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DR159</TextField> <TextField Name="ICPC2">D17</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Afføring, afføringslækage, fækal inkontinens, inkontinens, lækage af afføring, lækage afføring, Afførings inkontinens</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
12.649 characters