autismespektrumforstyrrelser
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke-hos-boern
/
sygdomme
/
udviklingsforstyrrelser
/
autismespektrumforstyrrelser
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
symptomer
sygdomme
adhd
anoreksi
bulimi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
autismespektrumforstyrrelser
diverse
oevrige-sygdomme
undersoegelser
illustrationer
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{97C907D3-B9B6-42BA-AADB-11CBA3F807F0}" Name="autismespektrumforstyrrelser" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{CF4C595D-332B-4D59-919D-12AA289AB4EF}" SortOrder="600" PublishDate="2011-03-04T11:00:34" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en samlet betegnelse for udviklingsforstyrrelser, der også kaldes gennemgribende udviklingsforstyrrelser</li> <li>Mennesker med autismespektrumforstyrrelse har vanskeligheder med gensidigt socialt samspil og kommunikation. Desuden har de ofte meget intense og emnemæssigt snævre interesser, eller de har tendens til at gentagne eller rutineprægede aktiviteter. De kan også have særlige bevægelser, som kaldes mannerismer</li> <li>Tilstandene forekommer hos 1,24 % af danske børn i 7-9 års alderen</li> </ul> <p><strong>Hvilke tilstande inkluderer autismespektrumforstyrrelser (ASF)?</strong></p> <ul> <li>Infantil autisme</li> <li>Atypisk autisme</li> <li>Aspergers syndrom</li> <li>Retts syndrom</li> <li>Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA)</li> </ul> <p>Den nyere forskning viser dog, at det muligvis er mere meningsfuldt at se på tilstandene som et sammenhængende spektrum.</p> <p><strong>Behandling</strong></p> <ul> <li>ASF behandles primært med <ul> <li>specialpædagogik</li> <li>information om autismespektrumforstyrrelse til vigtige personer i barnets eller den unges dagligdag for at øge forståelsen for de udfordringer, barnet/den unge med ASF oplever, og hvordan man kan hjælpe</li> <li>støtte og vejledning til forældrene </li> <li>senere støtte til den unge og voksne </li> </ul> </li> <li>Derudover er det vigtigt at behandle eventuelle tilstødende eller samtidige vanskeligheder som ADHD eller angst</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er autismespektrumforstyrrelser?</h2> <p>Autismespektrumforstyrrelse er en samlet betegnelse for en række tilstande, der også kaldes gennemgribende udviklingsforstyrrelser.</p> <p>Mennesker med autismespektrumforstyrrelse har en gennemgribende anderledes måde at sanse, forstå og begå sig i verden på. Det kan give udfordringer med at kommunikere og indgå i det sociale samspil med andre mennesker. De har svært ved at aflæse sociale sammenhænge og kan opfatte ting meget konkret og faktuelt, hvilket kan medføre, at de har svært ved at forstå ironi og humor. </p> <p>Mange mennesker med autisme har intense og/eller emnemæssigt snævre interesser, eller de trives bedst med gentagne eller rutineprægede aktiviteter. De kan også have særlige bevægelser, som kaldes mannerismer eller en særlig måde at opleve sanseindtryk på. </p> <p>Børn og unge som har en autismespektrumforstyrrelse reagerer ofte med vrede eller gråd, når de bliver frustrerede, for eksempel hvis tingene ikke går, som de havde forestillet sig. Det kan skyldes, at de har vanskeligt ved at forstå, at andre mennesker kan ønske, føle eller tænke noget andet, end de selv ønsker, føler eller tænker. De kan også have svært ved at forudsige, hvad der sker i en given situation.</p> <p>De har vanskeligt ved at sætte sig i andres sted og kan blive frustrerede, vrede eller kede af det, hvis andre bestemmer noget andet, end de selv synes, er det rigtige. Det kan ofte gøre opdragelsen og dagligdagen vanskelig.</p> <h3>Hvad hører under autismespektrumforstyrrelse?</h3> <p>Under autismespektrumforstyrrelser hører:</p> <ul> <li>Infantil autisme</li> <li>Atypisk autisme</li> <li>Aspergers syndrom</li> <li>Retts syndrom</li> <li>Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA)</li> </ul> <p>Den nyere forskning viser dog, at det muligvis er mere meningsfuldt at se på tilstandene som et sammenhængende spektrum.</p> <h2>Hvad er symptomerne på autismespektrumforstyrrelser?</h2> <h4>Udfordringer med at indgå i sociale relationer </h4> <p>Hvis et barn eller en ung har en autismespektrumforstyrrelse, er deres evne til at indgå i et gensidigt socialt samspil med andre mennesker påvirket. Det kan gøre det vanskeligt for barnet at:</p> <ul> <li>Søge fælles glæde og opmærksomhed med andre</li> <li>Sætte sig ind i andres følelser og tanker</li> <li>Have en situationsfornemmelse, der passer til ens alder</li> <li>Tilpasse sig i samspillet med andre</li> <li>Tilpasse sig krav i sociale situationer</li> <li>Spontant dele interesser og fornøjelser med andre</li> <li>Have fælles leg og interesser med jævnaldrende</li> <li>Benytte øjenkontakt, mimik og gestik til at kommunikere med andre</li> </ul> <h4>Udfordringer med at kommunikere med andre </h4> <p>Samtidig har personer med autismespektrumforstyrrelse påvirkning af evnen til at kommunikere: </p> <ul> <li>Der kan være tale om en forsinket udvikling af sproget. Det er karakteristisk, at barnet ikke kompenserer for den forsinkede sprogudvikling fx ved at bruge kropssprog eller tegn</li> <li>I andre tilfælde udvikles det formelle sprog med ordforråd og ordforståelse normalt, men: <ul> <li>barnet benytter primært sproget til at henvende sig til andre ved behov for hjælp, for eksempel når det har et specifikt behov, eller ønsker at fortælle noget, som interesserer barnet</li> <li>barnet eller den unge benytter i mindre grad sproget til at indgå i en gensidig dialog om noget, som andre ønsker at fortælle barnet om. Sproget benyttes ikke til at "hyggesnakke"</li> <li>barnet eller den unge har svært ved at kommunikere om følelser </li> </ul> </li> <li>Sproget kan være formelt og gammelklogt. Barnet eller den unge kan have en tendens til at sige fraser og sætninger, som det for eksempel har hørt i film eller fra andre, eller det benytter hjemmelavede og nogle gange pudsige eller sære ord</li> <li>Der kan være ekko-lalli, hvor barnet gentager et eller flere ord umiddelbart efter, det har hørt en anden sige det. Eller forsinket ekko-lalli, hvor barnet gentager ord eller sætninger, som det har hørt på et tidligere tidspunkt</li> </ul> <h4>Trives med rutiner og vaner</h4> <p>Børn og unge med autismespektrumforstyrrelse har ofte få men intense eller særlige interesser og gentager bestemte adfærdsmønstre:</p> <ul> <li>Det kan være særlige rutiner og vaner, som barnet skal gøre på samme måde hver dag eller måske mange gange hver dag. Barnet finder ofte glæde og tilfredsstillelse ved at følge disse rutiner og bliver ked af det eller vred, hvis det forhindres i det</li> <li>Ved særinteresser er barnet i korte eller længere perioder usædvanlig optaget af en enkelt interesse. Der kan være tale om ting, som jævnaldrende også er interesserede i, men som fylder usædvanlig meget, så barnet kun vil beskæftige sig med denne ene ting. Barnet taler konstant om den, søger ekstra viden om den og kan ikke indgå i aktiviteter med andre ting. Der kan også være tale om interesser, der er usædvanlige for alderen. F.eks. en 5-årig der primært er interesseret i vaskemaskiner eller græsslåmaskiner, eller en 10-årig der interesserer sig for berømte arkitekter, og hvilke huse de har bygget</li> <li>Mange børn og unge med autismespektrumforstyrrelse har særlige sansemæssige udfordringer. Nogle børn har en stærk trang til at røre ved, lugte til eller smage på ting. Andre børn er meget sensitive rent sansemæssigt overfor bl.a. lugte, lyde, madens konsistens, mærker i tøjet eller tøj der kradser eller for berøringer</li> </ul> <h3>Særlige symptomer for de enkelte diagnoser</h3> <h4>Infantil autisme</h4> <ul> <li>De første symptomer ses før 3-årsalderen</li> <li>Børn med infantil autisme har påvirkning af <ul> <li>evnen til kontakt og socialt samspil med andre</li> <li>sprogudviklingen</li> <li>evnen til social kommunikation</li> <li>evnen til at udvikle fælles leg og interesser med jævnaldrende </li> </ul> </li> <li>De har tendens til ensformige, gentagede aktiviteter eller særlige eller begrænsede interesser</li> <li>Nogle børn har tvangspræget adfærd med mange ritualer</li> <li>Begavelsesniveauet kan variere fra normalt til både lavere eller højere end gennemsnittet. Mange børn har en såkaldt "ujævn" kognitiv profil, hvor de har ressourcer på nogle områder men vanskeligheder på andre</li> </ul> <h4>Atypisk autisme</h4> <p>Kan være atypisk i forhold til infantil autisme på 3 måder:</p> <ul> <li>Atypisk med hensyn til hvilken alder tilstanden begynder i. De første symptomer ses først efter 3-årsalderen</li> <li>Atypisk med hensyn til symptomer, så barnet ikke har vanskeligheder på alle områder. Det er dog et krav, at der skal være mangelfuld og afvigende udvikling af evnen til kontakt og gensidigt socialt samspil med andre</li> <li>Atypisk med hensyn til både begyndelsesalder og symptomer</li> </ul> <h4> Aspergers syndrom</h4> <ul> <li>Børn med Aspergers syndrom har ingen forsinkelse i udviklingen af det talte sprog eller sprogforståelsen</li> <li>De har samme vanskeligheder med gensidigt socialt samspil som børn med infantil autisme</li> <li>De kan have et gammelklogt og formelt sprog</li> <li>De har tendens til ensformige, snævre, gentagede aktiviteter eller særlige og intense interesser, hvor de ofte har en stor viden på et specifikt område </li> </ul> <h4>Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse</h4> <ul> <li>Der er ingen specifikke kriterier for diagnosen, men barnet har vanskeligheder med gensidigt socialt samspil med andre</li> <li>Diagnosen bruges mest, når kriterierne for infantil autisme, Aspergers syndrom eller atypisk autisme, ikke er opfyldt, men hvor barnet har tydelige vanskeligheder indenfor området</li> </ul> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <ul> <li>Hvis man har mistanke om autismespektrumforstyrrelse hos et barn, kan barnets egen læge eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen henvise barnet til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning</li> <li>Som en del af udredningen hos et barn i mistrivsel, kan det være relevant at vurdere barnets begavelse. Det kan afklare, om mistrivslen kan forklares af vanskeligheder ved indlæring eller forsinket udvikling/mental retardering, og det kan hjælpe til, at barnet støttes ud fra sit niveau i dagligdagen</li> <li>Skolen kan vælge at inddrage PPR til at rådgive og vejlede. Nogle gange laver PPR også undersøgelser, hvis de vurderer, at det er relevant</li> </ul> <h4>Den børne- og ungdomspsykiatriske vurdering kan bl.a. indeholde</h4> <ul> <li>Gennemgang af barnets udviklingshistorie, hvor man spørger om, hvordan barnets udvikling har været med hensyn til socialt samspil, leg, kommunikation og adfærd. Der vil også blive spurgt til barnets udvikling på andre områder samt familiens vilkår og trivsel i løbet af barnets liv</li> <li>Spørgsmål til forældrene og barnet om andre psykiske symptomer for at afklare, om symptomerne skyldes andre psykiske vanskeligheder, eller om der er andre psykiske vanskeligheder eller kropslige sygdomme til stede samtidigt med evt. autismespektrumforstyrrelse </li> <li>En helbredsundersøgelse </li> <li>En observation af barnet i daginstitution, skole eller i forbindelse med de øvrige undersøgelser</li> <li>Ofte laves en ADOS undersøgelse (Autism Diagnostic Observation Schedule). Her undersøger man gennem leg, samtale og samspil for symptomer og vanskeligheder, der ses ved autismespektrumforstyrrelse. Undersøgelsen kan benyttes fra 1½-årsalderen og op til voksenalderen</li> <li>Nogle gange skal forældrene og evt. skolen udfylde forskellige spørgeskemaer om barnets almene funktionsniveau, planlægningsfunktioner eller autismesymptomer</li> <li>Ved behov kan der viderehenvises til yderligere undersøgelser</li> </ul> <h2>Hvorfor får man autismespektrumforstyrrelser?</h2> <p>Autismespektrumforstyrrelser skyldes i høj grad medfødte genetiske (arvelige) forhold. Der er også ikke-genetiske risikofaktorer bl.a. påvirkninger i fostertilstanden, eller senere i livet fx komplikationer i forbindelse med fødslen.</p> <p>Man kan endnu ikke oftest præcist afgøre, hvilke gener og hvilke miljømæssige risikofaktorer der er årsagen. Der er fundet mange risikogener, men deres betydning for at autisme kommer til udtryk hos det enkelte barn er meget forskelligt og ofte ukendt.</p> <p>I enkelte tilfælde er der tale om velkendte, medfødte, arvelige, genetiske syndromer, med autistiske symptomer, nedsat intelligens og forskellige fysiske symptomer.</p> <h2>Hvordan behandles autismespektrumforstyrrelser?</h2> <p>Målet med behandlingen er, at barnet eller den unge opnår bedst mulig livskvalitet, udvikling og selvstændighed. Man kan gøre dette ved at:</p> <p>Tilrettelægge dagligdagen så barnet: </p> <ul> <li>udvikler sit sprog og evne til kommunikation</li> <li>udvikler sin evne til at indgå i socialt samspil</li> <li>udvikler og bruger sine kompetencer og interesser</li> <li>mindst muligt overstimuleres eller hæmmes på grund af sansemæssige vanskeligheder</li> <li>udvikler evnen til at kunne rumme frustration og forstå, at der skal tages hensyn til andre</li> <li>ikke udvikler uhensigtsmæssig adfærd </li> <li>ikke mister færdigheder</li> </ul> <p>De fleste børn med autismespektrumforstyrrelse har brug for en dagligdag, der er præget af forudsigelighed og genkendelighed. Mange børn har gavn af, at have visuel støtte i form af fx dags- og ugeskemaer eller apps og af at blive forberedt, når de skal noget nyt, eller der skal ske et skifte. De kan også have brug for hjælp til at tackle sanseindtryk. </p> <ul> <li>behandle eventuelle andre tilstande som ADHD, angst, søvnforstyrrelse, epilepsi etc. </li> </ul> <p>Behandlingen vil typisk bestå af:</p> <ul> <li>Special pædagogik, eller en særlig pædagogisk tilgang i daginstitution og skole</li> <li>Undervisning af forældre, hvor de lærer om, hvad autismespektrumforstyrrelse er, og hvordan man bedst hjælper børn og unge med autismespektrumforstyrrelse. Direkte vejledning af forældrene i forhold til at håndtere daglige problemområder og kurser til forældrene</li> <li>I nogle tilfælde er barnets udfordringer så indvirkende på hele familien, at det kan være hjælpsomt, at der iværksættes aflastning i dagligdagen</li> <li>Til større børn og unge er det også vigtigt at give information om hvad autismespektrumforstyrrelse er, og hvordan man kan få hjælp </li> <li>Nogle børn og unge har gavn af hjælp til at udvikle deres sociale færdigheder fx. igennem særligt tilrettelagte sociale aktiviteter, aftenskole eller kurser sammen med andre unge i samme situation</li> <li>Der findes specialklasser, skoler og gymnasier der er målrettet børn og unge med autismespektrumforstyrrelse, samt firmaer der opretter job for personer med autismespektrumforstyrrelse</li> </ul> <p>Der findes ingen behandling, der kan fjerne autismespektrumforstyrrelsen. Det er dog vigtigt at stille diagnosen, så man kan iværksætte den rigtige støtte, for at barnet trives og udvikler sig bedst muligt.</p> <p>Medicin bruges som hovedregel ikke. Nogle gange kan andre vanskeligheder, som er til stede sammen med autismespektrumforstyrrelsen fx søvnproblemer, angst, opmærksomhedsforstyrrelse, adfærdsforstyrrelse eller depression være så omfattende, at man vælger at behandle med medicin.</p> <h3>Anden behandling</h3> <p>Børne-ungdomspsykiatere har ansvaret for at afklare diagnose, prognose og behovet for behandling. Den længerevarende opfølgning og behandling oftest foregår i kommunalt regi, for eksempel specialpædagogik og støtte og vejledning til forældre.</p> <p>Andre samtidige vanskeligheder som epilepsi, synsproblemer, nedsat hørelse og andre medicinske problemer skal tages hånd om af relevante specialister.</p> <p>Det kan være hensigtsmæssigt at trække på barnets tendens til rutiner og særlige interesser i dagligdagen.</p> <p>Det er vigtigt at forsøge på at give barnet flest mulige færdigheder, både praktisk, kommunikativt og socialt så det udvikler selvstændighed. </p> <p>Hvis man har et barn med autismespektrumforstyrrelse, kan man få genetisk vejledning hos en specialist i genetik om sandsynligheden for at få flere børn med autismespektrumforstyrrelse.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Børn med autismespektrumforstyrrelse har brug for, at omgivelserne i et vist omfang tilpasser sig barnets behov for støtte i dagligdagen. De har ofte brug for:</p> <ul> <li>en dagligdag der er struktureret og forudsigelig </li> <li>hjælp til overblik og til at planlægge</li> <li>visuel støtte i dagligdagen</li> <li>forberedelse når der skal ske noget nyt </li> <li>at de voksne omkring dem er tydelige og forudsigelige</li> <li>hjælp til kommunikation</li> <li>hjælp til at oversætte sociale signaler</li> <li>at kravene til dem tilpasses deres kompetencer</li> <li>at lære sociale og kommunikative færdigheder</li> <li>at man bygger på deres særlige interesser og kompetencer i forbindelse med udvikling og læring</li> <li>hjælp til at håndtere sanseindtryk</li> </ul> <p>Læs mere om dagligdagen med autismespektrumforstyrrelse i <a rel="noopener noreferrer" href="http://www.hvasko.dk/publikationer" target="_blank">HVASKO pjece om autisme</a>.</p> <p>Det er vigtigt, at man som familie får hjælp og støtte til at kunne fungere. På den måde kan man give barnet den hjælp og støtte det har brug for i dagligdagen og så familien som helhed trives.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre autismespektrumforstyrrelser?</h3> <p>Autismespektrumforstyrrelser er medfødte og i høj grad arvelige. Derfor er der ingen kendte metoder til at undgå at få det, hvis man har arveanlæg.</p> <p>Tidlig indsats for at støtte trivsel og udvikling hos et barn med autisme er vigtigt for at forebygge mistrivsel, tristhed, angst, adfærdsproblemer eller ensomhed og isolation</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp? </h3> <p>Hvis du har mistanke om, at dit barn har en autismespektrumforstyrrelse, bør du i første omgang drøfte det med de fagpersoner, der er tæt på barnet i skole eller institution. Måske skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) inddrages. </p> <h3>Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?</h3> <p> Din læge kan hjælpe med at vurdere karakteren og sværhedsgraden af dit barns vanskeligheder og rådgive dig om det videre forløb. </p> <p>Hvis jeres læge vurderer, at barnet skal henvises til børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse, har lægen brug for at se eventuelle beskrivelser eller undersøgelser fra institutionen/skolen, socialforvaltningen eller PPR. </p> <h3>Hvornår behandler man autisme?</h3> <p>Når diagnosen er stillet, giver den børnepsykiatriske speciallæge nogle anbefalinger til, hvordan dit barn bedst støttes. Den pædagogiske støtte til barnet skal gives snarest efter, at diagnosen er stillet.</p> <h2>Hvordan udvikler autisme sig?</h2> <p>Børn og unge med autismespektrumforstyrrelser har et meget forskelligt funktionsniveau. Det kan være lige fra børn og unge, der kan klare sig i uddannelsessystemet med eller uden støtte og er selvhjulpne i det daglige, til børn og unge der er fysisk, psykisk og socialt udviklingshæmmede. </p> <p>Det er især det kognitive niveau (begavelsen) og sprogudviklingen, der har betydning for prognosen. Det er vigtigt med god planlægning og pædagogisk træning, da det vil have stor betydning for barnets funktionsniveau og livskvalitet. </p> <p>Der findes ingen behandling af selve tilstanden.</p> <h3>Er autisme farlig?</h3> <p>Autismespektrumforstyrrelse er ikke farlig, men det kan give anledning til stor mistrivsel og følgesygdomme som angst eller depression, hvis man ikke får den rette forståelse fra sine omgivelser og får hjælp og støtte. </p> <h3>Hvor udbredt/hyppig er autisme?</h3> <p>Autismespektrumforstyrrelse forekommer med stigende hyppighed hos yngre årgange.</p> <p>Den yngste årgang som man har fulgt i de danske registre frem til det fyldte 16 år er fra 2000-2001. I denne årgang havde 2,8 % af børnene fået en autismespektrumdiagnose, da de var fyldt 16 år. </p> <p>En anden undersøgelse fandt, at 1,24 % af danske børn i 7-9 års alderen var diagnosticeret med autisme. </p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3378A1965FF94CEE93A9B746158346F0&amp;_z=z">Autismespektrumforstyrrelser - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="http://www.hvasko.dk/publikationer">Hvasko pjece</a></li> <li><a href="https://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme">Socialstyrelsen om autisme</a></li> <li>Region Hovedstaden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center: <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Boerne-og-Ungdomspsykiatrisk-Center/viden-om/Sm%C3%A5-b%C3%B8rn-/Autisme/Sider/Korte-film-om-autisme---sm%C3%A5-b%C3%B8rn.aspx" target="_blank">Video om autisme hos små børn</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Boerne-og-Ungdomspsykiatrisk-Center/viden-om/Sm%C3%A5-b%C3%B8rn-/Autisme/Sider/Mere-detaljerede-opl%C3%A6g-om-autisme---sm%C3%A5-b%C3%B8rn.aspx" target="_blank">Detaljerede oplæg om autisme hos små børn</a></li> </ul> </li> </ul> <h2>Bøger om emnet</h2> <ul> <li>Uta Frith: Autisme og Aspergers syndrom – en introduktionDansk Psykologisk Forlag 2010</li> <li>Tony Attwood: Aspergers syndrom. Dansk Psykologisk Forlag 2008</li> <li>Jude Welto: Skal jeg fortælle dig om Autisme? Dansk Psykologisk Forlag 2014 – for børn og voksne </li> <li>Jude Welton: Skal jeg fortælle dig om Aspergers syndrom? Dansk Psykologisk Forlag 2014 – for børn og voksne </li> <li>Pernille Dyrberg og Maria Vedel: Hverdagspædagogik: om visuel støtte til børn med autisme. Center for autisme 2010</li> <li>Dorthe Ørsig: Mor hjælp mig. Videnscenter for Autisme 2009</li> <li>Langagerskolen: Det kommer ikke af sig selv, 2002. Om at undervise børn med socialkognitive vanskeligheder</li> <li>Peter Vermeulen: Jeg er noget helt særligt. En arbejdsbog der bygger bro mellem autisme og omgivelserne. Dansk Psykologisk Selskab 2001</li> <li>Peter Vermeulen: Autisme og den forudsigende hjerne, 2023</li> </ul> <h2>Patientforeninger </h2> <ul> <li><a href="http://www.autismeforening.dk/">Landsforeningen autisme</a></li> <li><a href="http://www.aspergerforeningen.dk/">Autisme-og Aspergerforeningen</a></li> <li><a href="http://www.rett.dk/">Landsforeningen Rett Syndrom</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1037</TextField> <TextField Name="PageTitle">Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Autismespektrumforstyrrelser</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-30T13:40:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{CD03BD7C-5D69-4959-8F7D-7E63D8D847CD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Autismespektrumforstyrrelser kaldes også gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det er en samlet betegnelse for forstyrrelser, hvor der er afvigende udvikling hos barnet</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF840, DF841, DF8410, DF8411, DF8412, DF845</TextField> <TextField Name="ICPC2">P98, P99</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">asperger, asf, Autisme, børneautisme, kontaktvanskeligheder, repetitiv adfærd, Retts syndrom, sprogudvikling, udviklingsforstyrrelse, Udviklingsforstyrrelser</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
28.145 characters