Anoreksi hos voksne
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
anoreksi
/
Anoreksi hos voksne
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
anoreksi
anoreksi-behandling
anoreksi-diagnose
anoreksi-forekomst
anoreksi-oversigt
Anoreksi hos voksne
anoreksi-prognose
anoreksi-psykoterapi
anoreksi-symptomer
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{3A0D916F-C58B-4419-AE08-4D5893FE9D1E}" Name="Anoreksi-hos-voksne" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{42768A0F-CAAE-4FE2-B42B-CA2787390FEA}" SortOrder="500" PublishDate="2023-08-21T02:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>En procent af alle piger og kvinder i Danmark får konstateret anoreksi på et eller andet tidspunkt i deres liv</li> <li>Drenge og mænd kan også få anoreksi, men sygdommen er 20 gange hyppigere hos piger og kvinder</li> <li>Befolkningsundersøgelser tyder på, at en del har anoreksi, uden at det opdages</li> <li>Anoreksi er den mest dødelige psykiatriske sygdom</li> <li>Ca. 15-20 procent er fortsat syge efter 10 år</li> <li>De fleste af dem som får anoreksi, bliver raske igen</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er anoreksia nervosa?</h2> <p> Anoreksia nervosa (nervøs spisevægring) er en psykiatrisk lidelse, hvor man har et forstyrret forhold til sin egen krop og til det at skulle spise. Tanker om vægt og angst for at tage på kommer til at fylde så meget, at det kommer til at gå ud over andre ting i ens liv.</p> <p>Man bruger således overdreven meget energi på at bekymre sig om mad, måltider, vægt og krop, og at man er meget utilfreds med sin krop og vægt. Samtidig belaster man kroppen og risikerer at blive alvorligt syg. </p> <h2>Hvordan stilles diagnosen anoreksi?</h2> <p> Diagnosen stilles ved en samtale med din egen læge eller en psykiater, på baggrund af de symptomer du beskriver og den fysiske lægeundersøgelse.</p> <p>Nedenfor beskrives de kropsoplevelser og symptomer der skal være tilstede, før diagnosen anoreksi kan stilles. Men derudover er det vigtigt, at andre årsager til symptomer og vægttab udelukkes. Lægen vil derfor undersøge bredt for fysiske sygdomme (lægeundersøgelse, blodprøver og hjertekardiogram). </p> <p>Lægen vil også spørge ind til andre mulige psykiske sygdomme eller forhold, som kunne give anledning til vægttab og psykisk mistrivsel som for eksempel <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=766402A7229A496AA3B9790F0857C1CE&_z=z">sorg</a>. </p> <h2>Hvad er symptomerne på anoreksi?</h2> <h3>Kropsoplevelser og symptomer der skal være til stede, før diagnosen anoreksi kan stilles</h3> <ul> <li>Overdreven betydning af kropsfacon og -størrelse på følelsen af selvværd </li> <li>Ønske om at være tynd og angst for at tage selv den mindste smule på i vægt</li> <li>Forvrænget kropsopfattelse med stor tykhedsfølelse på trods af normal- / undervægt</li> <li>Vægttab og/eller opretholdelse af undervægt (Body Mass Index < 18,5) som følge af et utilstrækkeligt indtag af føde (for små/få måltider eller kost med for lidt energi)</li> <li>Desuden kan der være overdreven fysisk aktivitet mhp at forbrænde de kalorier, man har indtaget, og/eller opkastninger eller brug af afføringsmidler (såkaldt udrensende adfærd) fordi man er angst for at tage på af det, man har spist</li> <li>Nedsat lyst til sex (begge køn) </li> <li>Manglende menstruation</li> </ul> <p>Men anoreksi og undervægt påvirker krop og sind på mange forskellige måder. </p> <h3>Typisk vil du opleve flere af følgende fysiske symptomer </h3> <ul> <li>Uregelmæssig eller manglende menstruation</li> <li>Træthed og energiforladthed</li> <li>Søvnvanskeligheder</li> <li>Svimmelhed og evt. besvimelser </li> <li>Kolde og evt. misfarvede hænder og fødder (som følge af nedsat kredsløb)</li> <li>Forstoppelse og ondt i maven</li> <li>Tør og sårbar hud</li> <li>Udvikling af dunagtige hår på arme og ryg</li> <li>Hvis du kaster op, kan du desuden få syreskader på tænder og i spiserør</li> </ul> <h3>Desuden ses ofte flere af følgende mentale symptomer</h3> <ul> <li>Nedsat evne til at koncentrere sig</li> <li>Nedsat kognitiv fleksibilitet</li> <li>Svingende humør og irritabilitet</li> <li>Øget tendens til triste og angste tanker og følelser</li> <li>Nedsat lyst til at være sammen med andre og tendens til at isolere sig, bl.a. fordi det kan være forbundet med øget angst at spise sammen med andre.</li> <li>Fysisk aktivitet kan blive meget tvangsagtig fremfor lystfyldt</li> </ul> <p>Disse symptomer kan både skyldes undervægten, men også at tanker om krop og mad fylder tiltagende mere</p> <h3>Ved undersøgelse hos lægen kan der ses følgende tegn på sygdom</h3> <ul> <li>Nedsat puls og blodtryk</li> <li>I blodprøver kan ses <a href="~/link.aspx?_id=8614AF59F8594D0BB5DEF9BD527A180D&_z=z">nedsat blodprocent (lav hæmoglobin)</a>, nedsat antal hvide blodlegemer (immunforsvaret), nedreguleret stofskifte, og i sværere tilfælde tegn på generel vævsskade og påvirkning af lever og nyretal</li> <li>Hvis du kaster op, bruger afføringsmidler, eller drikker for lidt eller for meget vand, kan blod-saltene være påvirket (især <a href="~/link.aspx?_id=F5A01B3F5A4348DD9B2AF686C1655E04&_z=z">kalium</a> og <a href="~/link.aspx?_id=95EC86814CF845FA9CE67702C32D628B&_z=z">natrium</a>). Dette kan være livsfarligt</li> <li>Hvis du ikke har haft din menstruation i over et år, er der stor risiko for at udvikle <a href="~/link.aspx?_id=5C5720B1A09F4772A00915688C10837B&_z=z">knogleskørhed</a>. Manglende menstruation ved anoreksi skal ikke behandles med hormoner. Årsagen skyldes underernæringen. Menstruationen kommer igen noget tid efter, at vægten kommer op i sundt niveau</li> </ul> <h3>Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?</h3> <p> Det er et alvorligt faresignal, hvis du bl.a.:</p> <ul> <li>ikke kan stoppe eller afvige fra din diæt </li> <li>ikke kan springe din træning eller fysiske aktivitet over bare en gang i mellem</li> <li>ikke kan stoppe med at tabe dig</li> <li>har trang til at veje endnu mindre</li> <li>Undgår socialt samvær med familie/venner, hvor der er ’risiko’ for spisning</li> <li>Får tanker om at du ikke har lyst til at leve mere</li> </ul> <p> Bed om hjælp fra din egen læge eller en i dit netværk, du stoler på. Se også links nederst i artiklen.</p> <h2>Er anoreksi farligt?</h2> <p> Anoreksi er den psykiske lidelse, som har den højeste dødelighed i forhold til alder. Risikoen for at dø af sygdommen er 5-6 gange højere sammenlignet med andre i samme alder.</p> <p>Ca. halvdelen af dem, som dør af sygdommen, dør af hjerte- eller organsvigt direkte som følge af undervægten og/eller udrensende adfærd. Andre dør som følge af andre former for misbrug eller tager deres eget liv.</p> <p>Angst og depressive symptomer er meget hyppige ved nervøs spisevægring og bedres ofte i psykoterapien samtidig med vægtøgning til sund vægt. Men symptomerne kan undervejs være meget alvorlige. De kan give anledning til selvskade, selvmordstanker og selvmordsforsøg. I givet fald kan der være behov for behandling af selve depressionen, for eksempel med medicin. </p> <h2>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h2> <p>Anoreksi er en alvorlig lidelse. Jo hurtigere du søger hjælp jo bedre. </p> <p>Hvis du genkender nogle af de ovenstående symptomer på anoreksi eller en anden spiseforstyrrelse, er det derfor vigtigt, at du kontakter din egen læge. </p> <p>Dette gælder også, hvis du for eksempel er meget trist og måske har tanker om, at livet ikke længere er værd at leve. </p> <p>Du kan også få hjælp på en psykiatrisk akutmodtagelse; flere steder skal du dog have talt med din egen læge eller lægevagten først. </p> <h2>Hvorfor får man anoreksi?</h2> <p> Der er ikke én enkelt forklaring på, hvorfor man får anoreksi. Der er derimod mange forskellige faktorer som spiller ind, både hos den enkelte og fra patient til patient. </p> <p>Man kan være mere eller mindre disponeret, og både arv og miljø spiller en rolle. </p> <h3>Arvelige faktorer</h3> <p> Der er en større risiko for at få anoreksi, hvis andre i familien har/ har haft anoreksi eller anden psykisk sygdom. Forskning peger på, at dette delvist skyldes genetiske faktorer. Man ved dog fortsat ikke:</p> <ul> <li>om dette gælder for alle med sygdommen</li> <li>hvad det mere præcist er, man arver</li> <li>hvordan arveligheden spiller sammen med andre vigtige risikofaktorer</li> </ul> <h3> Sociale faktorer </h3> <p> Nogle med en spiseforstyrrelse har oplevet belastende begivenheder og forhold i deres opvækst. Det kan for eksempel være </p> <ul> <li>dødsfald</li> <li>forældres skilsmisse</li> <li>omsorgssvigt</li> <li>vold og/eller seksuelle overgreb</li> </ul> <p>Det synes også at være en risikofaktor, hvis man kommer fra en familie/kultur, hvor der er stort fokus på krop, udsende og sundhed, og hvor ens selvværd er blevet afhængigt af ’succes’ på disse områder. </p> <h3>Kulturelle faktorer</h3> <p> Samfundsmæssigt har der gennem mange år været et stort fokus fra medier og modebranche på, hvordan den ’rigtige’ kvindekrop og mandekrop skulle se ud. Den øgede forekomst af spiseforstyrrelser blandt især unge mennesker i den vestlige verden synes til dels at hænge sammen med denne fokusering på kroppen. </p> <p>Anoreksi forekommer dog i alle samfund globalt. Man har også beskrivelser af anoreksi helt tilbage fra middelalderen, hvilket taler for en vis biologisk/arvelig komponent. </p> <h3>Psykiske faktorer</h3> <p> Visse personlighedsmæssige og psykologiske faktorer synes at give en særlig sårbarhed for at udvikle eller vedligeholde anoreksi. For eksempel har flere med anoreksi perfektionistiske træk og trang til orden og kontrol, samt en tendens til at holde mere fast i sine mål uden at kunne fravige eller ændre disse.</p> <p>Lavere selvværd og en usikker selvfølelse fylder også oftere hos personer med anoreksi.</p> <p>Desuden er der en del med anoreksi, som har andre psykiske vanskeligheder, der går forud for og muligvis medvirker til at udvikle og vedligeholde deres spiseforstyrrelse. Disse vanskeligheder er bl.a. <a href="~/link.aspx?_id=7EBD008A4E9348C3AE8876F7ED7BB5CC&_z=z">OCD</a>, autisme-spektrum-tilstande, <a href="~/link.aspx?_id=E5BF9A1EA9B248C1850E8FA573B449C2&_z=z">ADHD</a>, <a href="~/link.aspx?_id=1F09DF85FD364C44900BC0D27177E105&_z=z">angstlidelser</a> og <a href="~/link.aspx?_id=D42B997CAA7345D78086AF94D06D96AF&_z=z">PTSD</a>. </p> <h3>Biologiske faktorer</h3> Nyere forskning tyder på, at bakterier i vores tarm (tarmfloraen) kan være med til at udløse eller vedligeholde de fysiske og psykiske symptomer ved anoreksi. Man ved dog fortsat kun meget lidt på dette område. <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <h3>Hvornår udvikler man anoreksi?</h3> <p> De fleste får diagnosen i 10-24-årsalderen. Hos over halvdelen af dem, som får anoreksi, starter symptomerne inden 18 år (typisk i 13-15 årsalderen). </p> <p>Anoreksi er den hyppigst diagnosticerede spiseforstyrrelse hos børn og unge. En del får dog først stillet diagnosen i voksenalderen; enten fordi ingen har opdaget, at de havde sygdommen, eller fordi de, for eksempel i forbindelse med en livskrise, udvikler anoreksi for første gang. </p> <p>Nogle ældre mennesker har måske haft sygdommen det meste af deres liv, men er aldrig blevet diagnosticeret, før de undersøges på grund af følgesygdommene til langvarig undervægt og fejlernæring.</p> <h3>Hvor hyppig er anoreksi?</h3> <p> Anoreksi er langt hyppigere hos kvinder end hos mænd. I Danmark bliver ca. en procent af alle piger og kvinder diagnosticeret med anoreksi i løbet af deres liv. Den tilsvarende andel er en halv promille blandt drenge og mænd. </p> <p>Befolkningsundersøgelser tyder dog på, at der er mange med spiseforstyrrelse, som ikke kommer i kontakt med sundhedsvæsnet og derfor ikke får en diagnose. Dette gælder også for anoreksi. Undersøgelser tyder således på, at der er ca. dobbelt så mange, der har en spiseforstyrrelse, end hvad vi kan se ud fra diagnoser i det offentlige patientregister. </p> <h3>Hvordan udvikler anoreksi sig?</h3> <p> Anoreksi udløses ofte i forbindelse med en slankekur eller meget fokus på sundhed og motion.</p> <p>Mange mennesker i vores samfund er optaget af at leve sundt. De har fokus på, hvordan deres krop ser ud, og hvad de spiser, og mange er eller har været på diverse diæter/kure eller træner med henblik på at tabe sig. Dette er ikke i sig selv et tegn på, at man har udviklet anoreksi. Men der er en glidende overgang mellem at have problemer med mad og kontrol og til at være syg.</p> <p>Ofte vil symptomerne komme ’snigende’. Mange med anoreksi har oplevet, at de til at starte med får komplimenter fra omgivelserne over at have tabt sig. Dette er med til at forstærke den nedadgående spiral og kan medvirke til at gøre det svært at skulle tage på igen.</p> <p>Anoreksien kan i starten opleves som en ’hjælp’ til at opnå en følelse af ro og kontrol i en hverdag, som måske er fyldt med følelsesmæssigt kaos. Dermed bliver spiseforstyrrelsen en måde at tackle svære ting i livet. Gradvist kommer spiseforstyrrelsen dog til at fylde mere og mere og kommer til at kontrollere og fortrænge andre områder af ens liv. </p> <p>Anoreksi er ofte en meget tidskrævende lidelse. Den indebærer mange og faste rutiner omkring måltider, eller forsøg på at undgå måltider og forskellige andre former for vægtreducerende adfærd. Hertil kommer, at underernæringen medfører træthed og reduceret mental kapacitet, hvorfor sygdommen ofte fører til social isolation. Man kan derfor komme ind i en ’ond cirkel’, hvor sygdommen synes at vedligeholde sig selv, og hvor det kan være svært at handle anderledes. </p> <h3>Hvor mange bliver raske? </h3> <p> Anoreksi kan udvikle sig meget forskelligt. Nogle bliver hurtigt raske. For andre tager det længere tid, og hos nogle bliver anoreksi kronisk. </p> <p>At blive rask betyder, at man kan spise hensigtsmæssigt og fleksibelt uden restriktion og angst, og at man er i stand til at holde vægten uden kompenserende adfærd. </p> <p>Sund vægt kan for de fleste opnås indenfor et halvt til et helt år. Men typisk tager det meget længere tid at blive fri for de psykologiske symptomer ved anoreksi. Og mange bliver ved med i nogen grad at bekymre sig om mad og vægt.</p> <p>Der er størst chance for at blive rask hvis </p> <ul> <li>man kommer hurtigt i behandling</li> <li>ikke er alvorligt undervægtig</li> <li>ikke kaster op</li> <li>har gode sociale relationer</li> </ul> <p>Dog er det stadigt muligt at blive rask, selv om man har haft anoreksi i mange år. Over halvdelen bliver raske indenfor 4-10 år. Yderligere en fjerdedel er delvist raske eller har perioder uden symptomer. Ca. 15 procent får kronisk anoreksi. </p> <h2>Hvilke faktorer øger risikoen for kronisk anoreksi?</h2> <p> De bagvedliggende og udløsende faktorer kan ofte være med til at vedligeholde anoreksien. For eksempel kan OCD eller autisme-tilstand forstærke tendensen til at holde fast i uhensigtsmæssige spisemønstre og tvangsmotion og vanskeliggøre ændringer i adfærden. Og impulsivitet og nedsat opmærksomhed, som det for eksempel ses ved ADHD, tilknytningsforstyrrelser og visse personlighedstyper, øger risikoen for udrensende adfærd. </p> <p>Overgreb og traumer i barndommen kan følelsesmæssigt være så vanskelige at forholde sig til, at anoreksien føles som et bedre alternativ. Mange oplever for eksempel at svære følelser og tankemylder ’slukker’, når de er meget undervægtige. </p> <p>Herudover kan der være noget rart og trygt i at få omsorg, når man er syg/skrøbelig. Det kan være meget skræmmende og svært at forestille sig, hvordan man skal få omsorg, hvis man bliver rask.<br> Manglende erkendelse af at man er syg, og at kroppen lider pga. undervægten (og måske endda glæde ved sin magre krop), gør det meget svært at kæmpe mod sygdommen og foretage de nødvendige ændringer i sin adfærd.</p> <p>Nogle oplever en trang til at ’konkurrere’ med andre anoreksipatienter om, hvem der er mest syg. Her kan fællesskab omkring sygdommen fx via sociale medier være en vedligeholdende faktor (og ikke en støtte, som det kan være for andre).</p> <p>I forbindelse med undervægt opstår der også forskellige tilpasninger i kroppen som fx hormonforandringer og metaboliske ændringer. Hos nogle synes det at vedligeholde tilstanden fremfor at signalere sult og mangeltilstand. Nogle føler for eksempel slet ikke længere sult. Andre oplever følelsen af sult som en rusfølelse, der gør dem stærke, eller som optager dem så meget, at andre problemer bedre kan ignoreres.</p> <p>For få og små måltider nedsætter fordøjelsesaktiviteten og disponerer til forstoppelse. Mange med anoreksi indtager også for lidt væske, hvilket forværrer tilstanden. Dette medfører mavesmerter, kvalme og oppustethed, som nedsætter appetitten.</p> <p>Visse ændringer i stress-hormonerne kan desuden bevirke mental og motorisk uro, hvilket hos nogen øger trangen til at overtræne. </p> <h2>Kan jeg få anoreksi mere end én gang?</h2> <p> Anoreksi kan desværre godt blive ’reaktiveret’ senere i livet, selv om man er blevet fri for sine symptomer. Stress, livskriser og for eksempel graviditet er kendte risikofaktorer for tilbagefald. Dette skyldes givetvis, at vi som mennesker har tendens til at falde tilbage til de kendte copingstrategier, når noget er svært, eller der sker store ændringer i vores liv. Her er det vigtigt, at du hurtigt genkender symptomerne, følelserne, tankerne og opsøger hjælp.</p> <p>Gravide, som tidligere har haft en spiseforstyrrelse, kommer ekstra hurtigt til i regionernes behandlingstilbud, uanset aktuelle symptomer. Dette for at forebygge alvorligere tilbagefald og støtte både under og efter graviditeten. </p> <h2>Hvilken behandling er der?</h2> <p> Sundhedsstyrelsen anbefaler, at behandlingen varetages af et professionelt tværfagligt team af læger, psykologer, diætister, fysioterapeuter og socialrådgivere. Det er med andre ord sjældent, at det er nok at gå til diætist eller psykolog, når man ønsker behandling for en spiseforstyrrelse. </p> <p>De fleste behandlingssteder tilbyder derfor en ’flersporet’ behandling. Det indebærer, at psykoterapi (samtaleterapi) går hånd-i-hånd med vægtkontroller, undersøgelser hos læge og samtale hos diætist. </p> <p>En stor del af behandlingen, især i den første fase, handler om at lære at spise og få et normalt forhold til mad, krop og vægt. Men da en spiseforstyrrelse jo handler om meget / alt andet end mad, er det vigtigt sideløbende at arbejde med de psykiske problemer, der er en del af sygdommen. Udforskning af mulige bagvedliggende, udløsende, og vedligeholdende faktorer er derfor en del af behandlingen. </p> <p>Da undervægt og uregelmæssigt fødeindtag kan være livsfarligt, og ofte er med til at vedligeholde en del af de psykiske symptomer, der ses ved anoreksi, er det dog vigtigt, at der i samtaleterapien også arbejdes hen mod vægtøgning til et sundt område (BMI > 20 for kvinder, BMI 21 for mænd). Der er således brug for hjælp til både den psykiske og den fysiske tilstand samtidigt. </p> <p>Den tidlige behandling kan i mildere tilfælde godt startes op hos en privatpraktiserende psykolog med viden om spiseforstyrrelser parallelt med kontroller hos egen læge. Dog er det vigtigt, at der hurtigt sker en bedring.</p> <p>Ved manglende bedring eller hvis der er tale om markant undervægt eller pågående vægttab, bør man henvises til specialiseret behandling, for eksempel i den regionale psykiatri. </p> <p>Alle regioner i Danmark tilbyder specialiseret behandling for spiseforstyrrelser og har teams med stor erfaring indenfor behandling af anoreksi. Organiseringen af behandlingen og valg af terapeutisk retning varierer mellem regionerne. De overordnede principper er dog de samme, idet der via et flersporet tilbud stiles mod</p> <ul> <li>at opnå regelmæssig spisning og en sund vægt</li> <li>en reduktion af tvangshandlinger</li> <li>en mere fleksibel og sund tilgang til sig selv med styrkelse af selvværdet uden, at dette baseres på udseende eller vægt</li> </ul> <p>Oftest er behandlingen ambulant med samtale en gang om ugen, enten individuelt eller i gruppeterapi. Denne form for terapi indebærer, at man i høj grad selv skal arbejde med de emner, som tages op i terapien og afprøve adfærdsændringerne mellem samtalerne uden direkte støtte fra sin behandler. For mange er dette en god måde at være i behandling på, da man bedre kan bevare kontakten til sit studie / arbejde og netværk. Denne behandling varer typisk et års tid.</p> <p>Nogle har dog brug for mere intensiv behandling og støtte. Her kan dagbehandling være en mulighed, hvor man møder op alle/de fleste hverdage og spiser nogle af sine måltider på behandlingsstedet, men sover hjemme hos selv og har ’fri’ i weekenderne. Dette vil kræve orlov eller sygemelding fra studie/job, men vil samtidigt gøre det muligt at opretholde en nogenlunde vanlig familiestruktur og kontakt til sine børn, hvis man har det.</p> <p>I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en kortere / længere døgnindlæggelse. Dette bruges primært der, hvor der er brug for direkte støtte og hjælp til at vægtøge, til at reducere farlig kompenserende adfærd og/eller få genoprettet en hensigtsmæssig måltidsstruktur. Indlæggelse varer typisk 3-6 måneder og er i sagens natur en meget indgribende behandling. De fleste indlægges frivilligt, men for nogle få kan tvangsindlæggelse komme på tale for at redde patientens liv.</p> <p>Nogle få patienter har også efter indlæggelsen brug for støtte til at få spist og reducere udrensende adfærd og tvangsmotion. Her vil der være behov for en kommunal indsats i form af støtte til måltider i eget hjem eller bosted i en kortere eller længere periode. Dette gælder overvejende mennesker med kronisk anoreksi.</p> <p>Der er ikke på nuværende tidspunkt nogen medicinsk behandling for anoreksi. Nogle gange kan medicin dog hjælpe med at dæmpe symptomerne fra andre samtidige psykiske lidelser. </p> <h2>Hvad kan jeg selv gøre?</h2> <h3>Sygdomserkendelse</h3> <p> Det første skridt mod helbredelse er selve erkendelsen af, at du måske har en spiseforstyrrelse og modet til at kigge på, hvad og hvor meget denne forhindrer dig i at gøre. </p> <p>Et andet vigtigt skridt er at begynde at bryde den sociale isolation, som ofte følge med det at have en spiseforstyrrelse. Mange vil have brug for mental støtte fra andre mennesker for at kunne bryde ud af spiseforstyrrelsen. Bare det at fortælle nogen at du har en spiseforstyrrelse er et vigtigt skridt på vejen. </p> <p>Overvej hvem i din familie eller netværk, som du vil kunne betro dig til. For nogen kan det være ’lettere’ at tale med en lærer, en sundhedsplejerske eller egen læge. </p> <h3>Motivation for behandling</h3> <p> Jo før du kommer i behandling, jo større er chancerne for, at du bliver rask.</p> <p>Men, det er hårdt arbejde at være i behandling. For at komme af med din spiseforstyrrelse er du nødt til at ændre adfærd. Mange kan i starten have behov for at overveje ’fordele og ulemper’ ved spiseforstyrrelsen og mærke efter, i hvor høj grad man er klar til at kigge nærmere på, hvilken funktion spiseforstyrrelsen måske har for dig, og om du kan forstille dig at skulle udfordre denne og ændre adfærd, evt. blot med små skridt til at starte med.</p> <p>Giv ikke op. Det er ok at være bange og i tvivl. Der er mange, som starter med et såkaldt ’motivationsforløb’ og først senere kommitter sig til et adfærdsændrende forløb. Det er helt ok, og kan være det helt rigtige for dig. </p> <p>Indstil dig på at det kan tage lang tid at blive rask. Det er ok. Det vigtigste er at du er på vej, så anerkend dig selv for det, du gør for at blive rask. </p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre anoreksi?</h3> <ul> <li>Omgiv dig så vid muligt med mennesker som holder af dig, for den du er</li> <li>Betro dig til nogen, du har tillid til, når du opdager at tanker om krop, mad og vægt fylder og påvirker vigtige områder i dit liv – og bed om hjælp til at tænke anderledes og mere positivt om dig selv</li> <li>Hold fast i en regelmæssig måltidsstruktur, med tre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider</li> <li>Øv dig i at spise de ting din ’spiseforstyrrelse’ siger er forbudt (den skal ikke bestemme)</li> <li>Tillad dig selv at slappe af – det har din krop brug for</li> <li>Øv dig i at fokusere på noget andet end krop, mad og vægt</li> <li>Lad ikke tanker om krop, mad og vægt begrænse dig</li> <li>Vær god ved dig selv uden, at du først skal præstere (du har altid fortjent at blive behandlet ordentligt – også af dig selv)</li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser?" target="_blank">Psykiatrifonden info om spiseforstyrrelser</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://spiseforstyrrelse.dk/" target="_blank">Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade</a></li> <li>Bøger, for eksempel: <ul> <li>Spiseforstyrrelsens labyrint af Maria Guala mfl. Dansk Psykologisk forlag</li> <li>Genopbyg, Omprogrammér, Bliv Rask! af Tabitha Farrar, Forlaget Skriveboblen</li> <li>Kort og godt om spiseforstyrrelser af René Klinkby Støving m.fl. Dansk Psykologisk forlag</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9DBA349802464F81BA2D6AE815C5376C&_z=z">Anoreksi hos voksne- for sundhedsfaglige</a></li> </ul> <h3>Har du akut behov for hjælp?</h3> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.livslinien.dk" target="_blank">Livslinjen</a></li> <li>De psykiatriske skadestuer har åbent 24-7; men nogle steder skal du have talt med en læge først. <a rel="noopener noreferrer" href="https://netdoktor.dk/tema/sorg_krise/psyk.htm" target="_blank">Se samlet oversigt over psykiatriske akutmodtagelser</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.regionh.dk/Sundhed/Akut-hj%C3%A6lp/Psykiatriske-akutmodtagelser/Sider/default.aspx" target="_blank">Oversigt over de psykiatriske skadestuer i Region Hovedstaden</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID"> 40639</TextField> <TextField Name="PageTitle">Anoreksi hos voksne</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Anoreksi hos voksne</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{833FA5E3-A818-43BF-9F32-6AB5274E4221}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">anoreksi hos voksne, anoreksi, spiseforstyrrelser, nervøs spisevægring</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
31.837 characters