tardiv-dyskinesi (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{1E5ACF19-8538-4F8F-9F6F-9496D86320E6}" Name="tardiv-dyskinesi" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{66917F2E-6967-43BE-9BCF-349903BC9D1D}" SortOrder="1000" PublishDate="2009-03-30T12:02:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Tardive dyskinesier er bev&aelig;geforstyrrelser. De kan udvikles efter langvarig behandling med antipsykotika, dvs. medicin som d&aelig;mper symptomer p&aring; sindssygdom. Det er s&aelig;rligt &aelig;ldre antipsykotika, som &oslash;ger risikoen, mens tardive dyskenesier er sj&aelig;ldne ved nyere antipsykotika</li>
    <li>Tilstanden kendetegner sig ved ufrivillige bev&aelig;gelser i ansigt og mund og symptomer, som minder om Parkinsons syge i form af langsomme bev&aelig;gelser, stivhed og "pilletrille"-rysten</li>
    <li>Tardive dyskinesier behandles ved at reducere dosis af det udl&oslash;sende antipsykotiske medicin eller ved at afbryde behandlingen - ofte med erstatning med et andet pr&aelig;parat</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er tardiv dyskinesi?</h2>
<p>Introduktionen af effektiv medicin til at behandle skizofreni og andre alvorlige sindslidelser (psykoser) var blandt de store medicinske fremskridt i forrige &aring;rhundrede. Men allerede 5 &aring;r efter introduktionen af antipsykotisk medicin blev der beskrevet bivirkninger. De bestod i ufrivillige bev&aelig;gelser af tungen, l&aelig;berne, ansigtet, kroppen, armene og ben - tardive dyskinesier.</p>
<p>Visse former for medicin er s&aelig;rligt forbundet med risiko for tardive dyskinesier. Det g&aelig;lder f.eks. fenotiaziner (klorpromazin, flufenazin, perfenazin) og butyrofenoner (f.eks. haloperidol).&nbsp;Alle disse blokerer s&aring;kaldte dopaminreceptorer i basalganglierne i hjernen og andre steder. De betegnes som s&aring;kaldte dopaminantagonister. </p>
<p>Dopamin er et vigtigt signalstof, som s&oslash;rger for overf&oslash;rsel af visse typer nerveimpulser. En dopaminantagonist reducerer m&aelig;ngden af dopamin i nervev&aelig;vet og blokerer dermed disse nerveimpulser.</p>
<p>Selv om nyere antipsykotiske midler sj&aelig;ldnere for&aring;rsager denne bivirkning, s&aring; forekommer tardiv dyskinesi ogs&aring; ved nyere antipsykotiske midler. Antipsykotika er medicin, som d&aelig;mper symptomer p&aring; sindssygdom, tidligere ogs&aring; kaldet neuroleptika.</p>
<h2>Hvad er symptomerne p&aring; tardive dyskinesier?</h2>
<p>Det er is&aelig;r de ufrivillige bev&aelig;gelser i ansigt og mund som er i&oslash;jnefaldende. Men der kan ogs&aring; forekomme symptomer der minder om&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=C63A68A928024169B32345A901E41E41&amp;_z=z">Parkinsons sygdom</a>, hvor man f&aring;r langsomme bev&aelig;gelser, stivhed og "pilletrille"-rysten. Disse forstyrrede bev&aelig;gelser kaldes ogs&aring; for ekstrapyramidale bivirkninger.</p>
<h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3>
<p>Diagnosen er som regel let at stille for l&aelig;gen. Symptomerne og tegnene er typiske, og de opst&aring;r hos en person som har brugt antipsykotisk medicin over en l&aelig;ngere periode. </p>
<p>Kun undtagelsesvist er det n&oslash;dvendigt at unders&oslash;ge med blodpr&oslash;ver og r&oslash;ntgenunders&oslash;gelser.</p>
<h2>Hvordan opst&aring;r tardive dyskinesier?</h2>
<p>Tardive dyskinesier forekommer oftest blandt personer med&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&amp;_z=z">skizofreni</a>,&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=B5684C248A874701AD4825BA4462CF53&amp;_z=z">bipolar lidelse</a>&nbsp;og andre psykiatriske tilstande, som skal behandles i l&aelig;ngere tid med antipsykotika. Men tilstanden kan af og til ogs&aring; forekomme hos andre patienter.</p>
<h2>Hvordan behandler man tardive dyskinesier?</h2>
<p>Det vigtigste er at forebygge tilstanden. Forekomsten af tardive dyskinesier kan reduceres ved at bruge laveste effektive dosis af det antipsykotiske middel over kortest mulig tid. Hvis der alligevel opst&aring;r tardive dyskinesier, skal behandlingen med det udl&oslash;sende middel snarest reduceres eller standses. </p>
<p>Udfordringen bliver ofte at finde en god alternativ behandling for sindssygdommen. I nogle tilf&aelig;lde kan behandling med s&aring;kaldte <a href="~/link.aspx?_id=3FD11834FC9F46BE95075FFAA6593419&amp;_z=z">benzodiazepiner</a> (beroligende medicin) eller betablokkere (blodtryksmedicin) d&aelig;mpe symptomerne ved tardiv dyskinesi. </p>
<p>En lang r&aelig;kke andre typer medicin er ogs&aring; mulige i fors&oslash;g p&aring; at d&aelig;mpe tilstanden.</p>
<h3>Hvordan undg&aring;r jeg at f&aring; eller forv&aelig;rre tardive dyskinesier?</h3>
<p>Om muligt at undg&aring; behandling med&nbsp;&aelig;ldre antipsykotisk medicin i en l&aelig;ngere periode end 3 m&aring;neder. Tardiv dyskinesi er sj&aelig;ldnere ved nyere antipsykotika. </p>
<p>Risikoen for tardiv dyskinesi mindskes ved at&nbsp;bruge laveste effektive dosis af det antipsykotiske middel over kortest mulig tid.</p>
<h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2>
<p>Tardive dyskinesier kan bedres. I sj&aelig;ldne tilf&aelig;lde kan tilstanden forsvinde, efter at behandlingen med antipsykotisk medicin er standset. Men som regel er tilstanden varig.</p>
<h3>Hvor hyppig er tardive dyskinesier?</h3>
<p>Tilstanden forekommer hos 15-30 % af de personer, som behandles med &aelig;ldre antipsykotisk medicin i 3 m&aring;neder eller l&aelig;ngere. Ved nyere antipsykotisk medicin er tilstanden sj&aelig;ldnere.</p>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">15875</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Tardiv dyskinesi</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Tardiv dyskinesi</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-11-29T15:01:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{CAF342E2-3F4F-423C-AD32-0C050A71EC3B}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">9</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Tardive dyskinesier er bevægeforstyrrelser. De kan udvikles efter langvarig behandling med antipsykotika, dvs. medicin som dæmper symptomer på sindssygdom.</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">ekstrapyramidal, tardive dyskinesier, Tardiv dyskinesi, ufrivillige bevægelser, stivhed, langsomme bevægelser, bevægelsesforstyrrelser</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

7.750 characters