narkotikaafhaengighed-behandling
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
narkotiske-stoffer
/
narkotikaafhaengighed-behandling
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
amfetamin
cannabis
ecstasy-eller-mdma
ghb
heroin-og-andre-opiater
khat
klassiske-psykedeliske-stoffer-inkl-psilocybin-og-lsd
kokain-og-crack
metamfetamin
narkotika-tegn-paa-afhaengighed
narkotikaafhaengighed-behandling
opiat-abstinens
snifning
stofmisbrug-og-afhaengighed
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{FAF853D2-648B-4E0F-870C-76E1E8800222}" Name="narkotikaafhaengighed-behandling" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{A0739254-C5EF-40C0-B897-9F373C1D2BF6}" SortOrder="1100" PublishDate="2010-01-14T11:47:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Ved narkotikaafhængighed er personen afhængig af opiater eller andre stoffer, som dæmper eller stimulerer centralnervesystemet </li> <li>Ofte dominerer ønsket og behovet for at indtage narkotika personens liv og adfærd, og der kan være tidspunkter med abstinenser</li> <li>Behandlingen afhænger af <ul> <li>type af rusmiddel</li> <li>grad og varigheden af misbruget </li> <li>personens vilje til at bryde med misbruget</li> </ul> </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er narkotikaafhængighed?</h2> <p>Et narkotikum er et afhængighedsskabende eller euforiserende stof, som er til skade for den enkelte eller samfundet, og hvor brugen af stoffet ikke er led i en medicinsk behandling.</p> <p> Narkotikaafhængighed er afhængighed af rusmidler, som dæmper eller stimulerer centralnervesystemet. </p> <h2>Hvor hyppig er narkotikaafhængighed?</h2> <p>Det er svært at sætte præcise tal på, hvor mange stofmisbrugere, der er i Danmark. </p> <p>Man regner med, at der er omkring 5-10.000 intravenøse misbrugere af opiater i Danmark. </p> <p>Sundhedsstyrelsen har tidligere anslået, at samlet har cirka 27.000 mennesker et stofmisbrug. Det vil sige, at de har et vedvarende forbrug af stoffer, der medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. </p> <p>Forbruget af cannabis har i cirka 10 år ligget stabilt, mens nye tal fra Rockwoolfonden viser, at mange i alderen fra 15-19 bruger opioider. </p> <h2>Hvorfor opstår narkotikaafhængighed?</h2> <p>Narkotikaafhængighed opstår ved konstant eller hyppig brug af et rusmiddel, hvor brugeren psykisk og fysisk tilvænnes effekterne af stoffet på kroppen. Jo bedre en person kan lide virkningen af et stof, des større er chancen for, at han eller hun vil fortsætte med at bruge det. </p> <p>Hvor hurtigt afhængigheden udvikler sig varierer meget. Nogle vigtige faktorer er:</p> <ul> <li>typen af stof, fx udvikler man hurtigere afhængighed overfor opioider end andre rusmidler</li> <li>brugeren, fx udvikler yngre mennesker hurtigere afhængighed end ældre</li> <li>hvor hyppigt stoffet indtages</li> </ul> <p>Når narkotika anvendes regelmæssigt, påvirkes hjernens motivationssystem, som bruger dopamin. Over tid øges motivationen til at bruge stoffet. Dopamin giver ikke direkte anledning til lystfølelse, men er stærkt forbundet med positive forventninger. Når man først er blevet afhængig, udløser hjernen store mængder dopamin blot ved tanken om at bruge stoffet. Det betyder, at der bliver meget kort fra tanke til handling. </p> <h2>Hvad er symptomerne på narkotikaafhængighed?</h2> <p>Personens liv og adfærd er ofte domineret af ønsket og behovet for at indtage narkotika. Afhængigheden tiltager ofte med tiden, både fordi man behøver mere stof for at opnå samme effekt, men også fordi hjernens motivationssystem i stigende grad styres af narkotika. Der kan være abstinenssymptomer, som afhænger af typen af narkotika.</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen narkotikaafhængighed?</h2> <p>Lægen stiller diagnosen ud fra følgende:</p> <ul> <li>Stærkt ønske om stoffet ("craving") </li> <li>Kontrolsvigt, magter ikke at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen </li> <li>Abstinenser</li> <li>Tolerans, det vil sige, at man behøver mere stof for at opnå samme effekt </li> <li>Stoffet spiller en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug </li> <li>Fortsat brug på trods af erkendt skadevirkning</li> </ul> <h2>Hvordan forebygges stofafhængighed?</h2> <h4><span style="font-size: 13px;">Kommunikation er vigtigt</span></h4> <p><strong><span style="font-size: 13px;"></span></strong>Noget af det vigtigste er kommunikation. Fornemmer forældre, at deres børn er nysgerrige omkring illegale stoffer, eller måske allerede er begyndt at anvende dem, er det helt afgørende, at kommunikationen holdes åben. Derfor kan det have den modsatte virkning af den ønskede alene at fokusere på farer og negative aspekter. I stedet bør man vise den unge, at man er parat til at hjælpe og lytte, når svære situationer opstår. Dermed bliver det også muligt for den unge at komme med sin tvivl og nysgerrighed omkring illegale stoffer.</p> <h4>Et godt eksempel</h4> <p>Det er også meget vigtigt, at den voksne går foran med et godt eksempel og ikke selv misbruger hverken alkohol eller medicin. Børn af forældre, som selv anvender rusmidler, har lettere ved at udvikle et misbrug. I det hele taget vil stærke bånd og gensidig respekt mellem forældre og børn være et vigtigt tiltag til at forebygge afhængighed af stoffer.</p> <div> <h2>Hvordan undgår jeg selv afhængighed?</h2> <p>Forbrug af stoffer krydser grænsen til misbrug og afhængighed, når personen føler, at han/hun ikke kan klare sig uden stoffet, og når brugeren fortsat skal have større doser for at have det godt.</p> <p><strong>Se animation om narkotikaafhængighed</strong> </p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=12445117868e9d3d80653447514266c5&source=embed&photo%5fid=77189479|app=false]</p> <p>Afhængighed er ofte et længerevarende problem. Det betyder, at man selv efter behandling let kan falde tilbage til de gamle vaner. Hvis personen føler, at han/hun har eller er på vej ind i stofafhængighed, findes der flere, som kan hjælpe:</p> <ul> <li>Se kommunens hjemmeside, hvor du kan finde de relevante adresser på misbrugscentre. Findes adressen ikke umiddelbart, er det kommunalbestyrelsens ansvar at give et tilbud inden for 14 dage efter henvendelse, og det er derfor hverken den afhængige eller de pårørendes ansvar at finde det rigtige sted. </li> <li>Praktiserende læge</li> <li>Socialcentret</li> <li>Social-, Sundheds- og Politi-medarbejdere (SSP)</li> </ul> <p>Forbrug af stoffer er ulovligt. Derfor vil de, der bruger stoffer som regel være utilbøjelige til at fortælle andre om deres forbrug, hvad enten det er stort eller lille. </p> </div> <h2>Hvilke former for behandling findes der?</h2> <p>Hvilken form for behandling, brugeren har den bedste gavn af, afhænger af mange ting, fx:</p> <ul> <li>Hvilket rusmiddel personen er afhængig af</li> <li>Graden og varigheden af misbruget </li> <li>Personens egen vilje til at bryde med misbruget. </li> </ul> <p>Da det er let at falde tilbage til et misbrug, er det ofte nødvendigt med opfølgning efter afvænning. Det kan være i form af samtaleterapi, enten i selvhjælpsgrupper eller med en behandler ved misbrugscentret.</p> <p>Hvis der er tale om abstinenser, kan disse behandles medicinsk, og ved <a href="~/link.aspx?_id=95FDFC6BD57344528B48102C2A0205BD&_z=z">opiatafhængighed</a> kan der tilbydes <a href="~/link.aspx?_id=C6C0D9AC176F4EA7837D9AD3E24429E3&_z=z">substitutionsbehandling </a>med metadon eller buprenorhpin.</p> <h2>Hvordan behandles stofmisbrug? </h2> <p>Efterhånden som de negative følger af et stofmisbrug bliver mere og mere tydelige, kan den stofafhængige opleve at stå ved en korsvej. Vedkommende har da ofte en fornemmelse af, at det er farligt at gå videre, eller at et liv uden stoffer har mere at byde på, end et liv med. Da kan vejen ud af misbruget begynde. Det er en fase som kan tage lang tid, hvis misbruget har været langvarigt.</p> <p>Den vigtigste behandling er i den første fase, hvor vedkommende ikke er blevet låst fast i sit stofmisbrug. For at komme til behandling skal skole eller forældre tage ansvar og opdage misbruget, da den unge sjældent selv opsøger behandling.</p> <p>Den reelle behandling af selve stofmisbruget er underlagt socialvæsenet og i mindre grad den psykiatriske del af sundhedsvæsenet. Man yder hjælp til at:</p> <ul> <li>Bedre den psykisk sundhed</li> <li>Øge social tilpasning</li> <li>Bedre forhold i familien</li> <li>Vedligeholde kropslig sundhed</li> <li>Øge evnen til at fungere normalt i samfundet</li> </ul> <p>Sidstnævnte kan fx indebære et tilbud om beskæftigelse, uddannelsestilbud, bedring af boligforhold.</p> <h2>Hvordan kommer jeg ud af misbruget?</h2> <p>Det første trin på vejen ud af et misbrug er at indse, at det er en selv som har kontrol over og ansvar for ens egen adfærd. Næste trin består i at bestemme sig for at ophøre. Derefter bør du lægge nogle retningslinjer for, hvordan du skal klare det.</p> <p>Du kan selv kontakte kommunens misbrugscenter direkte – du behøver ikke nogen henvisning fra din egen læge til dette. Du kan også kontakte din læge, hvis du har spørgsmål – og denne vil i de fleste tilfælde efterfølgende opfordre dig til at kontakte misbrugscentret.</p> <p>For at få støtte i denne fase kan du opsøge mennesker udenfor stofmiljøet, som man stoler på, fx venner, bekendte og familie. Ligeledes kan misbrugscentre, ungdomsteams og frivillige organisationer hjælpe.</p> <h2>Hvad kan jeg forvente over tid?</h2> <p>En stor del af de mennesker, der bliver afhængige af stoffer, ender med at komme ud af deres misbrug over tid. Andelen varierer fra stof til stof, og afhængigt af, hvor mange og komplekse problemer personen har. Men generelt kommer de, der kun bruger stoffer som kokain og amfetamin hurtigst ud af deres misbrug, fulgt af de, der bruger cannabis. De der er blevet afhængige af opioider, som heroin og morfin, må dog ofte kæmpe med problemerne i mange år.</p> <p>Uanset hvilke stoffer, man tidligere har haft problemer med, bør man være opmærksom på, at man senere har lettere ved at udvikle afhængighed af andre stoffer. Man bør derfor være særligt opmærksom på sit forbrug af både alkohol, stærk smertestillende medicin, og beroligende medicin.</p> <p>Samtidig er det fornuftigt at sikre sig, at man har mulighed for at søge hjælp til at forbygge tilbagefald, hvis man senere i livet støder ind i problemer eller kriser.</p> <p>Derfor er det en fordel at have adgang til et støttenetværk, kontakt til et rusmiddelcenter, eller personer i familien, som er klar over, at problemet har eksisteret. </p> <h2>Hvad kan du gøre for at forblive stoffri efter afvænning? </h2> <p>Det er let at glide tilbage i gamle vaner og til det vante miljø efter afvænning. Der findes heldigvis hjælp at få.</p> <ul> <li> Konsulenter. Man kan få støtte og opmuntring af fagpersoner, og ikke kun fra venner og familie. Både ansatte på socialforvaltningen og sundhedspersonale kan hjælpe dig med dine problemer</li> <li>Behandlingsprogram. Der findes en række behandlingsprogrammer for narkotika-afhængige og eventuelt pårørende. Nogle i form af regelmæssige konsultationer, og nogle i form af behandlingsoplæg, hvor man indskrives på en institution</li> <li>Selvhjælpsgrupper. Dette er typisk grupper, som bygger på anonyme alkoholikeres (AA) 12-trinsprogram. Der findes tilsvarende grupper for stofmisbrugere (AN). Her møder du mennesker i samme livssituation som dig selv</li> </ul> <p>At arbejde sig ud af et misbrug er en lang og vanskelig vej at gå. Til trods for at der er mange, som ønsker at hjælpe, vil en tung del af byrden hvile på den narkotika-afhængiges egne skuldre. </p> <h2>Hvordan er langtidsudsigterne?</h2> <p>Det er vanskeligt at blive udtrappet af narkotikaafhængighed. Det kræver ofte medicinsk behandling for eksempelvis afhængighed af nervepiller som Xanax eller opioider. </p> <p>For andre stoffer, som <a href="~/link.aspx?_id=3A2FCF91FA0949D4AED61F9C9DF7C418&_z=z">hash</a>, <a href="~/link.aspx?_id=00C38BEEFD504ABF8BE1EED916499546&_z=z">amfetamin</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=4E8B514FE1624B7CB9DA0BA7718AF456&_z=z">kokain</a>, er det mere almindeligt, at misbruget er en begrænset fase af ungdommen. Men også for disse stoffer findes der mennesker, som udvikler et kronisk misbrugsproblem. </p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=FC18AB859A8D401B8426D02983B2B1CC&_z=z">Opiatabstinenser - for sundhedsfaglige</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">13549</TextField> <TextField Name="PageTitle">Narkotikaafhængighed, behandling</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Narkotikaafhængighed, behandling</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-11-11T15:38:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2A35C17B-50C8-4A88-A13B-E4792D634AC7}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Narkotikaafhængighed er afhængighed af opiater eller andre stoffer, som dæmper eller stimulerer centralnervesystemet.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF1</TextField> <TextField Name="ICPC2">P19</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">afvænning, behandling af narkotikaafhængighed, misbrug, narkomani, brug af rusmiddel, rusmisbrug</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
15.949 characters