stofmisbrug-og-afhaengighed
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
narkotiske-stoffer
/
stofmisbrug-og-afhaengighed
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
amfetamin
cannabis
ecstasy-eller-mdma
ghb
heroin-og-andre-opiater
khat
klassiske-psykedeliske-stoffer-inkl-psilocybin-og-lsd
kokain-og-crack
metamfetamin
narkotika-tegn-paa-afhaengighed
narkotikaafhaengighed-behandling
opiat-abstinens
snifning
stofmisbrug-og-afhaengighed
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{7EC4975F-6CAB-49FE-BDAD-8D4B525DAEAA}" Name="stofmisbrug-og-afhaengighed" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{A0739254-C5EF-40C0-B897-9F373C1D2BF6}" SortOrder="1400" PublishDate="2009-05-26T15:09:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>En række stoffer og lægemidler kan ligesom alkohol medføre afhængighed</li> <li>Både samfundsmæssige, psykologiske og biologiske forhold hos den enkelte spiller en rolle for udviklingen af misbrug</li> <li>Brug af rusmidler kan medføre en række skadevirkninger på ens arbejde, uddannelse, psyke og krop</li> <li>Beslutter man sig for at komme ud af misbruget, er det vigtigt at få støtte fra ens egen læge eller et misbrugscenter </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er ”stoffer”?</h2> <p>”Stofmisbrug” henviser i dansk lovgivning til, at man anvender ”stoffer”, som ikke er alkohol, på en måde, som medfører fysiske eller psykiske skader, eller som medfører, at man mister kontrollen over forbruget.</p> <p>Man skelner nogle gange mellem ”hårde stoffer” og ”bløde stoffer”. Denne skelnen anvendes ikke her, hvor ”stofmisbrug” i dansk lovgivning handler om de problemer, som man har med stoffet, ikke om hvad selve stoffet er. Derfor kan hash altså være et ”stof” i denne sammenhæng, hvis éns forbrug af hash skaber et behov for behandling.</p> <p>Nogle typer medicin, som man har fået ordineret af sin læge kan også give anledning til afhængighed, og derfor i denne sammenhæng være et ”stof”. Det gælder eksempelvis stærke smertestillende midler som opioider og beroligende medicin af benzodiazepin-typen, som eksempelvis alprazolam eller clozabam.</p> <h2>Hvad er stofmisbrug?</h2> <p>Et stofmisbrug kan defineres ved, at du indtager et kemisk stof, som kan være til skade for dig og/eller samfundet, og hvor brugen af stoffet ikke er i overensstemmelse med eventuelle medicinske retningslinjer. </p> <p>Ruseffekt eller afhængighed (abstinenser) er de mest almindelige motiver for at tage stoffet. </p> <h2>Hvad er afhængighed?</h2> <p>Afhængighed er både en psykisk og en fysisk tilstand. Den indebærer typiske ændringer i adfærd og i ens måde at tænke på, og kendetegnes ved en tvangsmæssig trang til at få tilført et eller flere stoffer. </p> <p>Stofferne indtages for at opnå de psykiske virkninger de giver, eller for at undgå ubehaget som kommer, når det ikke tilføres.</p> <p>Der er både psykologiske og fysiologiske aspekter ved afhængighed. Psykiske og fysiske aspekter er til stede i varierende grad, alt efter hvilket stof som bruges, og hvem der misbruger det.</p> <ul> <li><strong>Psykisk afhængighed</strong> indebærer, at personens tanker og opmærksomhed retter sig mod stoffet. Dette medfører, at den afhængige person bruger stadig mere tid og kræfter for at få fat i stoffet. Det kan også være en voldsom trang til atter at indtage stoffet for at opnå disse effekter - kaldet "craving"</li> <li> <strong>Fysiske aspekter af afhængighed</strong> er et resultat af, at kroppen har tilpasset sig det tilførte stof. Der opstår derfor fysiske symptomer, når stoffet ikke længere er til stede i kroppen. Det kan fx være kvalme, diarré, rysten, hovedpine, feber og eventuelt kramper. Disse symptomer kalder man abstinenser</li> </ul> <p>Begge dele bidrager til symptomerne ved afhængighed. </p> <table> <tbody> <tr> <td> <p><strong>Case </strong></p> <p>Jonathan var 14 år, da han første gang prøvede at ryge hash sammen med sin ven, Lukas. Han syntes, at der var noget spændende ved hash, og var fascineret af musikere og kunstnere, som brugte hash. Da han prøvede at ryge det, syntes han straks, at han fik en behagelig fornemmelse i kroppen. </p> <p>Da han var 16 år, var han begyndt at ryge hver dag, og næsten holdt op med at spise sammen med sin familie, fordi han som regel var skæv på det tidspunkt, hvor de spiste, og han ikke havde lyst til, at de skulle se hans røde øjne. Tit kom han ikke i skole, og han havde mere end svært ved at koncentrere sig. Hans fravær blev så stort, at skolen truede med at smide ham ud, men det lykkedes ham at undgå, at hans forældre fik besked. Han var også holdt op med at gå til fester – han syntes, at de andre i hans skole var kedelige og hørte kedelig musik, og derfor gad han ikke deltage i deres sociale sammenkomster.</p> <p>Hvis han skulle pege på noget, der generede ham, ville det være, at han ikke havde nogen kæreste.</p> <p>På et tidspunkt besluttede Jonathan sig for at holde op med at ryge, så han kunne samle sig om skolen og få lidt styr på sit liv, og måske få en kæreste.</p> </td> </tr> </tbody> </table> <h2>Hvorfor udvikler nogle stofafhængighed?</h2> <p>Der er generel enighed om, at risikoen for at udvikle stofafhængighed er betinget af både psykologiske, neurobiologiske og sociale forhold, som kan fremme tilbøjeligheden til afhængighed. </p> <p>Mange stoffer, fx alkohol, gør, at personen får en følelse af munterhed, velbehag, afslappethed og følelse af tilfredshed. Denne følelse er stærkt påvirket af kulturelle faktorer, og er dermed mere et udtryk for positive forventninger end for stoffets direkte virkninger. Men når forbruget fortsætter over tid, kan det for nogle komme til at fungere som en flugt fra dagliglivets problemer og vanskeligheder. </p> <p>Derudover kan nogle stoffer reducere ubehagelige symptomer som smerte (morfinlignende stoffer), angst (benzodiazepiner), tristhed/depression, psykoser og søvnløshed. Dette kan lægge grunden til, at en person fortsætter med at tage sådanne stoffer. Det er dette gentagne forbrug, og de effekter det har, som bevirker, at der opstår psykisk og eventuelt fysisk afhængighed. </p> <p>Nogle mennesker er meget mere udsatte for at oparbejde et misbrug end andre. Det gælder især mennesker, der har tendens til at handle impulsivt, og som har let til vrede. Men det kan også være mennesker, som plages af personlige problemer, og som er usikre på sig selv. De kan have kontaktproblemer eller en følelse af, at omgivelsernes krav til dem er større, end de kan leve op til. I denne sammenhæng ser det ud til, at personlighed, tidligere erfaringer i livet, herunder vilkår under opvæksten kan spille en afgørende rolle. </p> <p>Stofmisbrug og afhængighed kan dog også udvikles hos mennesker, som tidligere har virket både stabile og veltilpassede, og som tilsyneladende kommer fra velfungerende familier. </p> <p>I de seneste år har videnskaben fundet ud af, at der også findes neurobiologiske forandringer i hjernerne hos mennesker, der tidligere har været afhængige af misbrugsstoffer. Forandringer som gør, at disse mennesker har sværere end andre mennesker ved at føle glæde og "belønning", hvis der indtræffer noget godt. Det betyder, at de er tilbøjelige til at opleve verden "gråt i gråt", med mindre de indtager misbrugsstoffer. Ved at tage stofferne kan de føle den glæde og tilfredshed, som andre meget lettere opnår.</p> <p>Stofmisbrug udvikles som oftest i forholdsvis ung alder. Det ser ud til, at risikoen for at udvikle et misbrug er mindre hos voksne. Unge mennesker samles gerne i et miljø, hvor de finder andre mennesker med lignende tanker om sig selv og omverdenen. I et sådant miljø er det lettere at starte et misbrug. Samtidig er hjernen mere plastisk og tilpasningsdygtig i de yngre år.</p> <h4>Eksperimentfasen</h4> <p>Den første fase er eksperimentfasen, hvor pres fra kammerater og nysgerrighed fører til, at vedkommende kommer i kontakt med stoffer. I begyndelsen er det gerne cannabis, tobak og alkohol. Men stadig stærkere rusmidler udforskes efterhånden. </p> <p>Misbrugeren lærer sig de teknikker, som er nødvendige for de forskellige former for misbrug. Efterhånden udvikler man en identitet som misbruger. Da er vejen kort til den tvangsmæssige fase, hvor personen tilbringer stadig mere tid med misbruget. Tiden går med at skaffe stof, nyde stof og tale om virkningerne af stoffet.</p> <h2>Hvilke stoffer kan jeg blive afhængig af?</h2> <p>Mennesker kan blive afhængige af både illegale narkotiske stoffer og medicin, som de får af deres egen læge. Derudover kan man blive afhængig af stoffer, som vi ikke tænker på som narkotika eller lægemidler, fx alkohol. </p> <p>De almindeligste illegale stoffer som misbruges er <a href="~/link.aspx?_id=9889486FA99C49AE89EB63648502E74F&_z=z">hash</a>, (PCP, <a href="~/link.aspx?_id=356EBD00B2A44BD08C354B5D8D1CDC5B&_z=z">LSD</a>), <a href="~/link.aspx?_id=E9761F91D7804D8DA98F39C11C300D61&_z=z">amfetamin</a>, <a href="~/link.aspx?_id=ABB58F1817AF417BA6D77FDC656E17D5&_z=z">ecstasy, kokain, crack</a>, <a href="~/link.aspx?_id=C6C0D9AC176F4EA7837D9AD3E24429E3&_z=z">heroin</a> og andre hallucinogener, sidstnævnte giver dog sjældent afhængighed. </p> <p>Gruppen af beroligende midler, som kaldes <a href="~/link.aspx?_id=3FD11834FC9F46BE95075FFAA6593419&_z=z">benzodiazepiner</a>, er specielt afhængighedsskabende. Det er også udbredt blandt misbrugere at anvende morfinpræparater og andre opioider.</p> <h2>Hvordan ved jeg, om jeg har et misbrugsproblem?</h2> <p>Hvis du oplever, at anskaffelsen af stof eller virkningen af stoffet skaber problemer for dig, tyder det på, at du har et misbrugsproblem. Disse problemer kan fx omfatte:</p> <ul> <li>Helbredet</li> <li>Skole/arbejde</li> <li>Økonomi </li> <li>Forholdet til familie og venner</li> </ul> <p>Mange, som bruger stoffer, får besvær med at koncentrere sig, humørsvingninger udover det normale og forstyrrelser af søvn. De taber interessen for ting eller aktiviteter som tidligere var lystbetonede, og svækket interesse for at tage vare på sig selv. </p> <p>Hyppigt fravær fra arbejde eller skole er almindeligt. </p> <p>Det typiske er, at mere og mere tid og energi er koncentreret omkring stoffet og brugen af dette, og de daglige opgaver og pligter forsømmes.</p> <h2>Hvilke gener kan misbruget føre med sig?</h2> <p>Der kan ske forandringer i personligheden, når et stof misbruges over lang tid. Misbrugeren bliver typisk mere ligeglad og sløv, og uddannelse, arbejde og venskaber forsømmes.</p> <p>Hvis personen ophører med at tage et stof, kan det medføre abstinenser, som er ubehagelige fysiske symptomer. Det er især morfinlignende stoffer, fx heroin, og beroligende medicin som benzodiazepiner samt alkohol, der giver abstinenser. De alvorligste, og potentielt dødelige, abstinenser skyldes alkohol.</p> <p>Mange stoffer kan i det lange løb bidrage til, at psykiatriske tilstande som akutte og kroniske psykoser udløses. Disse kan blandt andet indebære hallucinationer, forfølgelsesforestillinger og forvirringstilstande. </p> <p>Der er også øget forekomst af selvmord blandt mennesker, der misbruger euforiserende stoffer. Det skyldes delvist den vanskelige sociale situation, som den stof-/alkoholafhængige befinder sig i, men ledsagende lidelser som <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a>, angst og psykoser spiller også en rolle.</p> <p>De som benytter sig af injektionssprøjter, er udsat for at blive HIV-smittede, få <a href="~/link.aspx?_id=A05E82A55A0344D2B0FC12C6E07FEF5B&_z=z">AIDS,</a> og leverbetændelse (<a href="~/link.aspx?_id=33A7CEB7297A4C1984CE54701606DC0F&_z=z">hepatitis)</a> og andre infektioner.</p> <p>Mennesker, som bruger stoffer, er i større grad end andre udsat for at komme ud for ulykker både i trafikken og i andre sammenhænge. Den stadige trang til at få tilført stof fører til økonomiske problemer. Det kan resultere i kriminalitet og prostitution. </p> <p>Ud over at problemerne rammer misbrugeren selv, vil også omgivelserne blive ramt. Især børn af misbrugere vil lide under misbruget både i graviditeten og under opvæksten.</p> <h2>Hvorfor skal jeg ophøre med at tage stof?</h2> <p>Kun du kan vurdere, hvad der er det rigtige for dig. Men jo færre stoffer du tager, des færre problemer vil du opleve, som skyldes stofferne. </p> <p>Både at ophøre med at bruge stoffer og at reducere forbruget kan være meget vanskeligt. Men indsatsen vil blive belønnet i form af bedre sundhed, bedre social omgang og en følelse af et mere betydningsfuldt liv.</p> <p>Det kan ofte hjælpe at opstille en liste over de grunde, man kan have for at komme ud af sit forbrug. </p> <h2>Hvordan behandles stofmisbrug?</h2> <p>Efterhånden som de negative følger af et stofmisbrug bliver mere og mere tydelige, kan den stofafhængige opleve at stå ved en korsvej. Vedkommende har da ofte en fornemmelse af, at det er farligt at gå videre, eller at et liv uden stoffer har mere at byde på, end et liv med. Da kan vejen ud af misbruget begynde. Det er en fase som kan tage lang tid, hvis misbruget har været langvarigt.</p> <p>Den vigtigste behandling er i den første fase, hvor vedkommende ikke er blevet låst fast i sit stofmisbrug. For at komme til behandling skal skole eller forældre tage ansvar og opdage misbruget, da den unge sjældent selv opsøger behandling.</p> <p>Den reelle behandling af selve stofmisbruget er underlagt socialvæsenet og i mindre grad den psykiatriske del af sundhedsvæsenet. Man yder hjælp til at:</p> <ul> <li>Bedre den psykisk sundhed</li> <li>Øge social tilpasning</li> <li>Bedre forhold i familien</li> <li>Vedligeholde kropslig sundhed </li> <li>Øge evnen til at fungere normalt i samfundet. </li> </ul> <p>Sidstnævnte kan fx. indebære et tilbud om beskæftigelse, uddannelse og bedring af boligforhold.</p> <h2>Hvordan kommer jeg ud af misbruget?</h2> <p>Det første trin på vejen ud af et misbrug er at indse, at det er en selv som har kontrol over og ansvar for ens egen adfærd. Næste trin består i at bestemme sig for at høre op. Derefter bør du lægge nogle retningslinjer for, hvordan du skal klare det.</p> <p>Du kan selv kontakte kommunens misbrugscenter direkte – du behøver ikke nogen henvisning fra din egen læge til dette. Du kan også kontakte din læge, hvis du har spørgsmål – og denne vil i de fleste tilfælde efterfølgende opfordre dig til at kontakte misbrugscentret.</p> <p>For at få støtte i denne fase kan du opsøge mennesker udenfor stofmiljøet, som man stoler på, fx venner, bekendte og familie. Ligeledes kan misbrugscentre, ungdomsteams og frivillige organisationer hjælpe.</p> <h2>Hvad kan jeg forvente over tid?</h2> <p>En stor del af de mennesker, der bliver afhængige af stoffer, ender med at komme ud af deres misbrug over tid. Andelen varierer fra stof til stof, og afhængigt af, hvor mange og komplekse problemer personen har. Men generelt kommer de, der kun bruger stoffer som kokain og amfetamin hurtigst ud af deres misbrug, fulgt af de, der bruger cannabis. De, der er blevet afhængige af opioider, som heroin og morfin, må derimod ofte kæmpe med problemerne i mange år.</p> <p>Uanset hvilke stoffer, man tidligere har oplevet problemer med, bør man være opmærksom på, at man senere har lettere ved at udvikle afhængighed af andre stoffer. Man bør derfor være særligt opmærksom på sit forbrug af både alkohol, stærk smertestillende medicin, og beroligende medicin.</p> <p>Samtidig er det fornuftigt at sikre sig, at man har mulighed for at søge hjælp til at forebygge tilbagefald, hvis man senere i livet støder ind i problemer eller kriser. Derfor er det en fordel at have adgang til et støttenetværk, kontakt til et rusmiddelcenter, eller personer i familien, som er klar over, at problemet har eksisteret.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=E9761F91D7804D8DA98F39C11C300D61&_z=z">Amfetamin</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9889486FA99C49AE89EB63648502E74F&_z=z">Cannabis</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F65CAE4BB1DE4B86880A15D991CACCDB&_z=z">Ecstasy</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=356EBD00B2A44BD08C354B5D8D1CDC5B&_z=z">Svampe</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2221B7F5833C454884FFA7FCF3256B95&_z=z">GHB</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C6C0D9AC176F4EA7837D9AD3E24429E3&_z=z">Heroin, morfin, metadon, opium</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0F2BD1AFF59F45658173D4FABB696771&_z=z">Khat</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=ABB58F1817AF417BA6D77FDC656E17D5&_z=z">Kokain og crack</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=356EBD00B2A44BD08C354B5D8D1CDC5B&_z=z">LSD</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9889486FA99C49AE89EB63648502E74F&_z=z">Hash</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3FD11834FC9F46BE95075FFAA6593419&_z=z">Benzodiazepiner</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A05E82A55A0344D2B0FC12C6E07FEF5B&_z=z">AIDS</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=33A7CEB7297A4C1984CE54701606DC0F&_z=z">Hepatitis B</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3099</TextField> <TextField Name="PageTitle">Stofmisbrug og afhængighed</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Stofmisbrug og afhængighed</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-06-24T13:39:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2A35C17B-50C8-4A88-A13B-E4792D634AC7}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{5D3DAA24-4533-4209-9D69-EB4C33E5F8B0}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">11</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">En række stoffer, lægemidler og alkohol kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Både samfundsmæssige, psykologiske og neurobiologiske forhold hos den enkelte spiller en rolle for udviklingen af misbrug.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF1</TextField> <TextField Name="ICPC2">P19</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anvi</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">afhængighed, medicinafhængighed, medicinmisbrug, misbrug, narkotika, narkomani, rusmiddel, rusgift, stofmisbrug, stofmisbrug og stofafhængighed, Stofmisbrug og afhængighed</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
21.539 characters