tvangslidelse
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
tvangslidelse
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
demens-oversigt
dissosiative-lidelser
malignt-neuroleptikasyndrom
m-nchausens-syndrom
organiske-psykiske-lidelser
overspisning
personlighedsforstyrrelser
posttraumatisk-stressforstyrrelse
selvskade
Livstidsforekomsten af psykisk lidelse
soevnloeshed
tvangslidelse
trikotillomani
serotonin-syndrom
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{9E12E159-C14F-435E-90C0-4765183CA97B}" Name="tvangslidelse" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{BF54EEDF-1CAB-42E8-934C-84FCE2B1FA21}" SortOrder="600" PublishDate="2009-05-26T15:07:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Symptomer på tvangslidelse (OCD) er tvangshandlinger og -tanker, som kan medføre stor lidelse og stort handicap</li> <li>Der er tale om tanker og ritualer, som man ikke kan frigøre sig fra og som medfører angst og uro</li> <li>Gentagne ritualer (fx vedr. håndvask og renlighed), som den syge selv finder overdrevne men ikke kan modstå, kan være en del af sygdommen</li> <li>Sygdommen kan blusse op allerede i barndommen, men kan også begynde hos unge voksne </li> <li>Tilstanden medfører ofte, at den syge skammer sig intenst og derfor ikke beder om hjælp</li> <li>Der er gode resultater ved samtalebehandling (kognitiv terapi) og antidepressiv medicin</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er tvangslidelse?</h2> <p>Tvangslidelse er en ret almindelig psykisk sygdom. Den er kendetegnet ved, at man har stadige tvangstanker (kaldet obsessioner) og/eller tvangshandlinger (kompulsioner). På fagsproget kalder man tilstanden obsessiv-kompulsiv lidelse eller fra engelsk OCD. </p> <ul> <li> <strong>Tvangstanker </strong>er gentagne tanker, følelser, ideer eller fornemmelser, som man ikke kan undgå dukker op i bevidstheden. Det kan også være ubehagelige billeder, man ser for sit indre blik. Tvangstankerne er stærkt ubehagelige og skræmmende. De kan dreje sig om angst for smitte, sygdom, eller for at komme til at udøve vold, evt. seksuelle overgreb mod andre </li> <li> <strong>Tvangshandlingerne</strong> er handlinger som stadig gentages, og ofte er nært knyttet til tvangstankerne. Dette kan dreje sig om at vaske (vasketvang), kontrollere døre, låse eller kogeplader (tjekketvang) eller handlinger, som skal gøres på en bestemt måde eller i en bestemt rækkefølge (ritualer). Ofte har den syge en forestilling om på magisk vis at kunne afværge fare ved at udføre tvangshandlingerne. Fx ved overdrevne vaskeritualer at undgå at smitte sin kæreste med en forfærdelig sygdom. Hvis den syge forsøger at modstå trangen, vækker dette stort ubehag, anspændthed og ligefrem angst. Giver man omvendt efter for trangen medfører det afspænding og ro</li> </ul> <p>Tvangstanker og tvangshandlinger vil ofte præge den syges hverdag. Nogle gange i meget svær grad. Fx kan vaskeritualer lægge beslag på mange timer om morgenen, når man skal ud ad døren og på arbejde. Der vil således tit være ting, man ikke kan gøre, fordi det kolliderer med ens OCD. Da man skammer sig så meget over dette, søger man ofte at skjule eller bortforklare det for omgivelserne.</p> <h2>Hvad er symptomerne på tvangslidelse?</h2> <p>Det er sjældent, at mennesker med en tvangslidelse opsøger læge på grund af tvangstanker eller tvangshandlinger. Dette skyldes enten, at de skammer sig meget over deres symptomer, eller at de ikke ved, at man faktisk kan få hjælp. Nogle kommer på grund af pres fra omgivelserne, familie eller venner. Nogle opsøger læge for tør hud, eksem eller ligefrem sår på hænderne, som skyldes overdreven vask. Nogle søger læge, fordi de har svært ved at sove eller pga. <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a>, som meget ofte ses i kølvandet på OCD. </p> <p>Den syge oplever som regel selv tankerne eller handlingerne som overdrevne eller urimelige. Han eller hun føler, at tankerne giver ubehag, tager meget tid eller hæmmer arbejde og sociale aktiviteter. I sjældne tilfælde er der dårlig indsigt i tilstanden og den ramte mener ikke, at tvangstankerne og tvangshandlingerne er overdrevne eller urimelige. Sådanne tilfælde er svære at behandle.</p> <p>Symptomerne præges af tvangstanker og tvangshandlinger. Typiske tvangstanker er </p> <ul> <li>Frygt for smitte</li> <li>Frygt for sygdom og ulykke</li> <li>Frygt for at give efter for aggressive eller seksuelle tanker i forhold til andre </li> <li>Endeløse grublerier</li> </ul> <p>Mange har flere end en type tvangstanker. En almindelig tvangstanke er angst for at komme til at gøre nogen, man holder af, ondt, f.eks. kvæle sit lille barn. De hyppigste tvangshandlinger er:</p> <ul> <li>Vasketvang - hvor man vasker sig - ikke for at gøre sig ren, men for at undgå smitte eller at smitte andre</li> <li>Kontrol eller tjekning af låse og kogeplader</li> <li>Tælleritualer</li> <li>Hording - dvs. samlermani omfattende alt muligt skrammel, defekt elektronik, gamle aviser, skruer og søm osv. osv.</li> </ul> <p>Såkaldt magisk tankegang kan være tilstede: den syge føler, at han eller hun ved at udføre særlige ritualer kan forhindre, at noget frygteligt sker for nogen, hun holder af. Omvendt: forhindres hun i at fuldføre ritualerne, bliver hun voldsomt angst for, at katastrofen skal indtræde, og der sker hendes kære noget ondt. Med sin fornuft ved hun godt, at ritualerne ikke kan afværge den frygtede fare, men vedkommende kan ikke frigøre sig for følelsen af det.</p> <p>I tilknytning til disse tanker og handlinger spiller angst og ubehag en vigtig rolle. Tvangstanker kan i sig selv udløse symptomer på angst. Hvis tvangshandlinger forhindres, vil dette også medføre forværret angst hos den syge. </p> <p>Udadtil vil tvangshandlingerne være det mest tydelige. Lidelsen sætter begrænsninger for den syges evne til at leve sit liv og optager stadigt mere af personens hverdag. På grund af de begrænsninger lidelsen giver, kan den føre til, at man får en <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a> oveni tvangslidelsen.</p> <p>En del personer med obsessiv-kompulsiv lidelse er præget af perfektionisme, fastlåste meninger og holdninger. Det er en nærliggende tanke, at disse personlighedstræk hos en person med OCD er blevet forstærket ud i det helt urimelige. Det har stor betydning for den syge via samtalebehandling at lære at skelne mellem, hvad der er sygdom, og hvad der er normale træk.</p> <h3>Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?</h3> <p>Gentagne, ubehagelig og meningsløse tanker og billeder, der dukker op i hovedet på en samt ritualer, der skal gentages mange gange efter et fast mønster, kan give mistanke om OCD.</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Lægen stiller diagnosen på baggrund af interview med den syge, samt eventuelle observationer af vedkommende. Lægen vurderer derudover, om der kan være tale om sygdom i andre organer i kroppen. </p> <p>Følgende fire spørgsmål stilles typisk for at gøre det klart, om det er en tvangslidelse. Hvis man svarer bekræftende på et af disse spørgsmål, giver det stærke holdepunkter for diagnosen: </p> <ul> <li>"Har du ubehagelige tanker eller billeder, som stadig dukker op i hovedet på dig? Noget som kommer tilbage, som gør dig nervøs, og som du ikke kan ryste ud af hovedet</li> <li>"Holder du ting ekstremt rene, eller vasker du hænderne meget ofte?" </li> <li>"Skal du tjekke og kontrollere ting mere end andre mennesker?" </li> <li>"Har du særlige ritualer, som du føler, du er nødt til at udføre?"</li> </ul> <h2>Hvorfor får man tvangslidelse?</h2> <p>Årsagerne er komplicerede. Både arvelige, biologiske og psykologiske faktorer (stress) bidrager til udvikling af sygdommen. </p> <p>Men meget tyder dog på, at tvangslidelse er en udviklingsmæssig forstyrrelse i centralnervesystemet. Man mener, at der kan være en ubalance i nerveimpulserne mellem pandelapperne og dybereliggende dele af hjernen. Ved at behandle med antidepressiv medicin (<a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&_z=z">SSRI</a>) og kognitiv adfærdsterapi har man set, at der er sket en normalisering af disse misforhold i hjernen.</p> <p>Visse betændelsestilstande hos børn kan medføre OCD, fordi der dannes antistoffer mod bestemte dele af hjernen. </p> <p>I gamle dage troede man, at man kunne forklare sygdomme som en ren psykologisk forstyrrelse, men det synspunkt har man forladt i dag. Det har bl.a. vist sig, at hunde kan få tvangshandlinger, som fx kan vise sig ved at de slikker pelsen af poterne. Denne lidelse kan interessant nok helbredes eller bedres, hvis dyrlægen giver antidepressiv medicin.</p> <h2>Hvordan behandles tvangslidelse?</h2> <p>Tvangslidelse kan behandles både ved hjælp af medicin samt ved samtalebehandling (psykoterapi). Især den teknik, som kaldes eksponeringsterapi med såkaldt responsprævention (ERP), er effektiv. Det er en teknik, hvor man forsøger at hjælpe den syge til at undgå at udføre sine ritualer trods det, at han har stor trang til at gøre det. </p> <p>Men ikke alle har effekt af behandlingen. Hos op til 40 % af de syge hjælper hverken samtalebehandling eller behandling med medicin. Psykiatere kan dog kombinere flere forskellige behandlinger og på den måde hjælpe flere.</p> <h3>Medicin</h3> <p>Bestemte typer antidepressiv medicin (såkaldte <a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&_z=z">SSRIer</a> eller klomipramin) har en god effekt. Denne behandling skal gennemføres i længere tid, fordi virkningen sætter meget langsomt ind. En del ønsker dog ikke denne behandling eller falder fra under behandlingen. En del vil få tilbagefald, efter de har afsluttet behandling med medicin. Kun antidepressiv medicin, der påvirker serotonin i hjernen (som SSRI'erne gør), hjælper.</p> <p>Behandlingen bør vare i minimum 10-12 uger, før man kan vurdere, hvor godt det virker. De fleste får tilbagefald af symptomerne kort tid efter, at de stopper med behandlingen. </p> <p>Hvis den medicinske behandling er vellykket, bør den syge person derfor fortsætte behandlingen i lang tid. Afslutningen af behandlingen bør ske langsomt. Har man stadig symptomer, bør man overveje langvarig behandling.</p> <h3>Psykoterapi</h3> <p>Samtalebehandling (kognitiv terapi) og eksponeringsterapi med såkaldt responsprævention (ERP) er førstevalgt mht. behandling. Hvis samtalebehandlingen alene ikke er tilstrækkeligt effektivt, kan den kombineres med medicin, som ovenfor nævnt. </p> <p>Under ERP forsøger man at forhindre, at tvangshandlinger gennemføres. Formålet med behandlingen er, at man kan lære at begrænse omfanget af sådanne handlinger også efter, at behandlingen er afsluttet. Især hvis den syge har alvorlige gener, bør vedkommende tilbydes en kombination af psykologisk behandling og antidepressiv medicin (SSRI eller klomipramin).</p> <p>Eksponeringsterapien indebærer, at den syge laver en liste over tvangstanker, tvangshandlinger og ting, som han eller hun undgår. Listen ordnes fra de mindst angstprovokerende til mest angstprovokerende ting. Vedkommende starter derefter med de mindst angstprovokerende stimuli og udsætter sig for disse gentagne gange, indtil situationen ikke mere udløser angst.</p> <p>Så går man løs på det næste stimulus på listen, derefter det næste osv., indtil selv den mest frygtede situation giver begrænset eller ingen angst. ERP behandling er i dag en opgave for specialister.</p> <h4>Behandling i forhold til sygdomsprofil</h4> <p>Hvis tvangshandlinger dominerer, er eksponeringsterapi førstevalg, men medicin har også god effekt. </p> <p>Hvis tvangstanker <strong>uden </strong>ritualer dominerer, har medicin den bedste effekt. Oftest er der både tvangstanker og tvangshandlinger; hvilken behandling man skal anvende afgøres da ofte af den syges ønsker og de tilgængelige ressourcer.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Det vigtigste er at erkende problemet og søge hjælp, inden lidelsen har medført for alvorlige følger for ens sociale liv mht. omgangskreds, uddannelse og arbejde.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at forværre en tvangslidelse?</h3> <p>Søg hjælp når lidelsen begynder at påvirke din livskvalitet eller begrænse din livsudfoldelse.</p> <p>Som nævnt er det almindeligt at skamme sig dybt over symptomerne. Man skal dog huske på, at mange højt begavede, kreative og betydningsfulde mennesker i historien har haft denne sygdom. F.eks. skuespillerne Cameron Diaz, Leonardo DiCaprio og Harrison Ford. Også en berømt statsmand som Winston Churchill led af OCD og tilbagevendende depressioner. Det er sandsynligt, at Charles Darwin led af OCD og <a href="~/link.aspx?_id=B8C177ED088646A5BAE6122271D18C4C&_z=z">panikangst</a> og Albert Einstein af OCD.</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h3> <p>Søg hjælp når lidelsen begynder at påvirke din livskvalitet eller begrænse din livsudfoldelse.</p> <ul> </ul> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>I barndommen og ungdommen kan sygdommen have et varierende forløb og kan gå væk af sig selv. Efter puberteten har lidelsen normalt et kronisk forløb, hvis den ikke behandles.</p> <p>En undersøgelse fandt, at 46 % havde et forløb, hvor sygdommen var fremherskende i perioder og helt væk i andre perioder. I ca. 54 % af tilfældene havde sygdommen et mere langvarigt og kronisk forløb. Sygdommen er meget påvirkelig af stress: i stress-fyldte perioder af livet, fx i forbindelse med graviditet og fødsel kan den blusse op.</p> <p>Depression er en hyppig komplikation, frem for alt som en følge af en kronisk tvangslidelse. Personlighedsforstyrrelser vil vanskeliggøre behandlingen. Med psykologisk behandling (ERP) vil man kunne varetage disse problemer bedst.</p> <p>Med specifik behandling (ERP eller antidepressiv medicin) kan man regne med god bedring i de fleste tilfælde. Det er gode resultater, hvis man kombinerer behandling med medicin med eksponeringsterapi. </p> <p>Det er i de fleste tilfælde afgørende med opfølgning. Det skyldes, at nogle vil få tilbagefald, når de ophører med at tage medicin.</p> <h3>Er tvangslidelser farligt?</h3> <p>Lidelsen er ikke farlig i sig selv, men kan i høj grad ødelægge ens livskvalitet. Får man depression, kan det medføre selvmordstanker.</p> <h3>Hvor hyppige er tvangslidelser?</h3> <ul> <li>Tvangslidelse er ganske hyppig, formentligt forekommer den hos 2-3 % af befolkningen. Mange børn og unge har formentlig denne sygdom uden at have fået stillet diagnosen. Man har fundet milde symptomer hos 14-29 % af befolkningen</li> <li>Mange mennesker har tendenser til tvangstanker og tvangshandlinger fx i stressede perioder. Det vil være graden af disse symptomer, og den påvirkning de har på personens hverdag, som afgør om symptomerne udgør en decideret sygdom i det enkelte tilfælde</li> <li>Tvangssymptomer kan også indgå i billedet ved andre psykiatriske sygdomme, som <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a> og <a href="~/link.aspx?_id=A6FE14DD5BA542DFA606F00E838AE636&_z=z">generaliseret angst</a>. I sjældne tilfælde kan symptomerne ses ved <a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&_z=z">skizofreni</a>, <a href="~/link.aspx?_id=569E73CDE2E44C5EA04B55AA8BCFEE32&_z=z">personlighedsforstyrrelser</a>, og begyndende <a href="~/link.aspx?_id=25EF41E9AE8443C8BFC074174B486527&_z=z">Alzheimers syge</a></li> Tvangslidelser opstår hyppigst i alderen 22-36 år. Kun 15 % af tilfældene opstår senere <li>Mænd har en tendens til at få tvangslidelse noget tidligere end kvinder. Men sygdommen forekommer omtrent lige hyppigt hos kvinder og mænd. Dette i modsætning til andre angstlidelser og til depression, som er dobbelt så hyppigt hos kvinder</li> </ul> <h3>Kan jeg få tvangslidelse mere end én gang?</h3> <p>Sygdommen kan have et svingende forløb, hvor den er helt eller næsten væk i perioder.</p> <h3>Hvorfor går der lang tid før patienten henvender sig?</h3> <p>De fleste mennesker med tvangslidelser forstår godt det meningsløse i den gentagne, uønskede adfærd og de påtrængende, stadig tilbagevendende tvangstanker. Dette betyder tit, at man skammer sig og har modvilje mod at søge hjælp. Desuden medfører dette, at den syge isolerer sig fra omverdenen. Det er derfor hyppigt, at tilstanden ikke opdages.</p> <p>Mennesker med tvangslidelser venter således længe med at søge hjælp - i en undersøgelse tog det i gennemsnit 17 år. De søger ofte egen læge for dele af sygdommen, f.eks. hvis de føler sig triste eller har svært ved at sove. De fortæller dog nødigt om tvangssymptomerne, som derfor forbliver upåagtede. </p> <p>Læger og andet sundhedspersonale bør derfor være mere opmærksomme overfor sygdommen, som forpester tilværelsen for mange mennesker.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&_z=z">Skizofreni</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=569E73CDE2E44C5EA04B55AA8BCFEE32&_z=z">Personlighedsforstyrrelse</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=25EF41E9AE8443C8BFC074174B486527&_z=z">Alzheimers sygdom</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=666272A05F734E6BA10EF98B47B00B68&_z=z">Fobier</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A6FE14DD5BA542DFA606F00E838AE636&_z=z">Generaliseret angst</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">Depression</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<ul> <li>Poul Videbech. Hvad er depression? FADLs forlag 2020. <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.videbech.com/page-15/" target="_blank">Inklusiv web-side</a></li> <li>Poul Videbech, Morten Kjølbye, Simon Hjerrild & Jean-Christophe P.G. Debost: Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. FADLs forlag 2023</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3093</TextField> <TextField Name="PageTitle">Tvangslidelse</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Tvangslidelse</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-17T15:25:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5531EBCE-6AFF-4BA4-87EC-A9AC835E7AFD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Symptomer på tvangslidelse (OCD) er tvangshandlinger og -tanker, som kan medføre stor lidelse og ødelægge den syges sociale liv. Sygdommen kan blusse op allerede i barndommen, men kan også begynde hos unge voksne </TextField> <TextField Name="MetaTagTitle">Patienthåndbogen - Tvangslidelse - sundhed.dk</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DF42 </TextField> <TextField Name="ICPC2">P79</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">kompulsiv, eksponeringsterapi, obsessiv, ocd, tvangshandlinger, tvangslidelse, tvangstanker, obsessiv-kompulsiv lidelse</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
22.099 characters