skizofreni-forskning (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{079D9073-1902-4E53-BC3E-6F4DC89F6D4C}" Name="skizofreni-forskning" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{E60381D0-F598-4B75-9D37-53468DFECF14}" SortOrder="300" PublishDate="2009-04-01T09:18:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Skizofreni er en af de mest alvorlige psykiske tilstande</li>
    <li>Tidlig indgriben har sandsynligvis stor betydning for forl&oslash;bet </li>
    <li>Der er de seneste &aring;r udviklet nye medikamenter til at behandle tilstanden </li>
    <li>Men selvom der er sket fremskridt, kan der stadig v&aelig;re ubehagelige bivirkninger til behandlingen og der er mange ting, vi ikke forst&aring;r ved denne sygdom</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er skizofreni?</h2>
<p>
<a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&amp;_z=z">Skizofreni</a> h&oslash;rer til blandt de mest alvorlige psykiske tilstande. Tilstanden er karakteriseret ved mange forskellige symptomer og et meget varierende forl&oslash;b. Meget tyder p&aring;, at det drejer sig om flere forskellige sygdomme. </p>
<p>Den menneskelige lidelse og de &oslash;konomiske omkostninger ved skizofreni er store. I mange tilf&aelig;lde bliver den syge invalideret i en &aring;rr&aelig;kke. </p>
<p>Selv om der forskes meget i skizofreni, findes der fortsat ingen behandling, der kan helbrede sygdommen. I nogle tilf&aelig;lde bliver personen med skizofreni raske, uden at vi helt kan sige, at vi forst&aring;r hvorfor.</p>
<p>Kombinationen af medicin mod psykose, psykoterapi, s&aring;kaldte familie p&aelig;dagogiske tiltag og tr&aelig;ning i sociale f&aelig;rdigheder anses i dag for at v&aelig;re den bedste behandling. Men der er i h&oslash;j grad behov for yderligere at forbedre principperne for behandlingen.&nbsp;</p>
<h2>Tidlig indgriben?</h2>
<p>Studier af den <a href="~/link.aspx?_id=2B77419BD6F742F9A8EBAEE5748924E6&amp;_z=z">tidlige fase</a> af sygdommen har tiltrukket sig stor interesse. Det skyldes, at meget tyder p&aring;, at prognosen bliver bedre, hvis man s&aelig;tter tidligt ind med behandling. </p>
<p>I de fleste tilf&aelig;lde udvikles skizofreni gradvist. Der g&aring;r ofte 1-2 &aring;r, fra psykosen s&aelig;tter ind, til den syge kommer i behandling.&nbsp;Det er vigtigt at mindske denne periode og s&aelig;tte ind med behandling p&aring; et tidligere tidspunkt. I sig selv er dette en fordel i forhold til de uheldige psykiske og sociale virkninger af at leve med en ubehandlet psykose. Det er dog fortsat uafklaret, om prognosen for selve skizofrenien bedres, men mange forskere mener, at det er skadeligt for hjernen at v&aelig;re psykotisk.</p>
<h2>Forskning i &aring;rsager til skizofreni</h2>
<p>Forskning i arvelige faktorer (genetisk forskning) og i centralnervesystemets forhold (neurobiologisk forskning) spiller en stor rolle. Det har l&aelig;nge v&aelig;ret klart, at genetiske forhold bidrager til skizofreni. En arvelig disposition er sandsynligvis n&oslash;dvendig for at udvikle sygdommen. Ikke s&aring;dan at forst&aring;, at man arver sygdommen. Men alt tyder p&aring;, at man arver et antal gener, som medf&oslash;rer en &oslash;get s&aring;rbarhed over for milj&oslash;faktorer. Dette medf&oslash;rer, at tilstanden bryder ud.</p>
<p>Milj&oslash;faktorer kan v&aelig;re alt, lige fra virusinfektioner i fosterlivet, iltmangel under f&oslash;dslen til sv&aelig;r f&oslash;lelsesm&aelig;ssig stress under opv&aelig;ksten. Disse forhold kan forstyrre hjernens udvikling. De kan derved bidrage til sygdommens fremkomst. <a href="~/link.aspx?_id=383DEEBAB508457B8620D456B860062B&amp;_z=z">L&aelig;s mere om &aring;rsagerne til skizofreni</a></p>
<p>&Eacute;n ting er sikkert: gamle dages forestilling om, at det er for&aelig;ldrenes skyld, hvis deres barn f&aring;r skizofreni, er ikke alene dybt skadeligt for disse i forvejen h&aring;rdt ramte mennesker. Den er ogs&aring; forkert.</p>
<h2>Forskning i medicin</h2>
<p>Da de f&oslash;rste <a href="~/link.aspx?_id=F4C8FA817CA443BAA5B81687718FE9AC&amp;_z=z">antipsykotiske medikamenter </a>blev introduceret i 1950-erne, var det en revolution i psykiatrien. Endelig fik man mulighed for at behandle akutte psykotiske symptomer og forebygge tilbagefald. Men for at forebygge tilbagefald kan behandling i l&aelig;ngere tid v&aelig;re p&aring;kr&aelig;vet. Dette stiller store krav til medikamenterne, hvor bl.a. bivirkningerne har v&aelig;ret og er et stort problem. </p>
<p>Efter mange &aring;r med n&aelig;sten stilstand i udviklingen, er der de sidste 25 &aring;r kommet en r&aelig;kke nye s&aring;kaldte andengenerations antipsykotika p&aring; markedet. Disse andengenerations-antipsykotika er antageligt lige s&aring; effektive som de gamle midler. De giver f&aelig;rre bivirkninger fra nervesystemet, men kan i stedet give flere andre bivirkninger. Det drejer sig bl.a. om v&aelig;gt&oslash;gning, risiko for sukkersyge (diabetes) og lidt &oslash;get risiko for at, hjerterytmen bliver p&aring;virket. Denne type antipsykotika har n&aelig;sten fortr&aelig;ngt de &aelig;ldre medikamenter fra markedet.</p>
<p>Ved moderne behandling opn&aring;r man ofte kontrol med de psykotiske symptomer. Dette kan lindre pinefuld psykotisk angst. Behandlingen kan ogs&aring; nogle gange forbedre den syges sociale funktion, evne til at passe et arbejde eller en uddannelse og evnen til at have stabile relationer til andre mennesker.</p>
<h2>Skizofreni: En g&aring;defuld lidelse</h2>
<p>Skizofreni omtales ofte som den mest g&aring;defulde sindslidelse. De syge kan p&aring; samme tid give udtryk for de mest forrykte ideer og samtidig vise, at deres intellekt er bevaret. Meget forskning mangler endnu indenfor et bredt spektrum af omr&aring;der, f&oslash;r &aring;rsager og udvikling ved skizofreni er klarlagt. </p>
<p>En mulig forklaring p&aring; at forskningen ikke er kommet l&aelig;ngere, er at man i h&oslash;j grad har studeret den samlede gruppe af mennesker med skizofreni i stedet for at unders&oslash;ge undergrupper af patienter. Men dette er heller ikke enkelt: hvilke undergrupper er vigtige? </p>
<p>Ved hj&aelig;lp af moderne skanningsteknikker og andre metoder fors&oslash;ger man s&aring;ledes at finde &aelig;ndringer i hjernen, som kendetegner bestemte grupper af mennesker med skizofreni. H&aring;bet er bl.a., at man derved bliver i stand til at forst&aring; mere af sygdommens natur. P&aring; den m&aring;de kan man udvikle nye behandlinger. Man kan endda m&aring;ske forebygge, at sygdommen overhovedet bryder ud.</p>
<h2>Udfordringer i behandlingen af skizofreni</h2>
<p>Behandlingen af mennesker med skizofreni er ikke tilfredsstillende. Overd&oslash;deligheden er stor. Dette g&aelig;lder s&aelig;rlig med hensyn til <a href="~/link.aspx?_id=5ABA4D8460ED45EEA9BF2D5AC37CC81F&amp;_z=z">selvmord</a>&nbsp;men ogs&aring; hjerte-kar sygdomme, hvor den generelle forbedring af forebyggelse og behandling af befolkningen siden 1980'erne ikke er kommet dem med skizofreni til gode. </p>
<p>Misbrug af alkohol, rygning og en inaktiv livsstil bidrager til sygeligheden. Social isolation, arbejdsl&oslash;shed og kriminalitet er store problemer. </p>
<p>Det er ogs&aring; vigtigt at holde sig for &oslash;je, at mennesker med skizofreni kan have gavn at blive sk&aelig;rmet i l&aelig;ngere tid mod belastninger under en indl&aelig;ggelse gennem m&aring;ske flere m&aring;neder. Dette g&oslash;r det muligt at justere medicindosis n&oslash;jagtigt, s&aring;ledes at den skizofrene har f&aelig;rrest mulige bivirkninger. Det kan tage m&aring;neder, f&oslash;r behandlingens effekt p&aring; sygdommen sl&aring;r igennem. </p>
<p>Der er de seneste &aring;rtier blevet lukket mange senge til psykiatriske patienter i Danmark. Der er derfor ofte ikke mulighed for andet end ganske kortvarige indl&aelig;ggelser, hvor man fors&oslash;ger at l&oslash;se de mest akutte problemer.</p>
<p>Nogle (politikere) taler undertiden for yderligere at reducere antallet af&nbsp;sengepladser med henvisning til et nedsat behov. Det kr&aelig;ver dog nok blandt andet, at befolkningen og i s&aelig;rdeleshed familien er villig til at tage ansvar for den syge p&aring; en helt anden m&aring;de, end vi er vant til i dansk kultur.&nbsp; </p>
<p>Der er derfor fortsat brug for mere forskning i &aring;rsager, behandling og forebyggelse, men ogs&aring; ressourcer til det behandlingssystem, der trods alt findes i dag.</p>
<h2>Vil du vide mere?</h2>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&amp;_z=z">Skizofreni, en oversigt</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=3E66791E0DDE42CD81C82D7DA0BA4896&amp;_z=z">Skizofreni, forekomst</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=0CDB7BC75DF14E5D8A25B4891B5DBB80&amp;_z=z">Skizofreni, symptomer og tegn</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=383DEEBAB508457B8620D456B860062B&amp;_z=z">Skizofreni, &aring;rsager</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=88A49E65D6CF4E359EC7EF05A87D15B6&amp;_z=z">Skizofreni, hvordan stilles diagnosen?</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=2B77419BD6F742F9A8EBAEE5748924E6&amp;_z=z">Skizofreni, tidlig diagnose</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=F4C8FA817CA443BAA5B81687718FE9AC&amp;_z=z">Skizofreni, medikamentel behandling</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=B00F805FF1A14F87A3EE3197D53DF860&amp;_z=z">Skizofreni, psykoterapi</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=1EC7CC19406C40499506C2C13BF209BC&amp;_z=z">Skizofreni, prognose</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=079D907319024E53BC3E6F4DC89F6D4C&amp;_z=z">Skizofreni, forskning</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=CB8C01F803A842338D70BDDD29AE12C3&amp;_z=z">Skizofreni - for sundhedsfaglige</a></li>
</ul>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">9123</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Skizofreni, forskning</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Skizofreni, forskning</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-12-07T15:46:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{B600E306-79F8-4B55-8D69-E11A92E8F53A}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">9</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Skizofreni hører til blandt de mest alvorlige psykiske sygdomme. Selv om der forskes meget i skizofreni, findes der fortsat ingen behandling, der kan helbrede sygdommen</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="ICD10">DF062, DF1050, DF1150, DF1250, DF1350, DF1450, DF1550, DF1650, DF1850 </TextField>
      <TextField Name="ICPC2">P72</TextField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">forskning i skizofreni, psykose, Skizofreni, skisofreni, skitzofreni</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

12.179 characters