skizofreni-oversigt
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
skizofreni
/
skizofreni-oversigt
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
skizofreni-forekomst
skizofreni-forskning
skizofreni-hvordan-stilles-diagnosen
skizofreni-medikamenter
skizofreni-oversigt
skizofreni-prognose
skizofreni-psykoterapi
skizofreni-symptomer-og-tegn
skizofreni-tidlig-diagnose
skizofreni-aarsager
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{1D342135-D91E-44F3-B704-26FE7A85DF95}" Name="skizofreni-oversigt" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{E60381D0-F598-4B75-9D37-53468DFECF14}" SortOrder="500" PublishDate="2010-04-07T10:45:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom </li> <li>Den kan vise sig ved vrangforestillinger, hallucinationer, forstyrret sprog og at man isolerer sig socialt</li> <li>Sygdommen skyldes formodentligt en fejludvikling af hjernen pga. en blanding af genetiske og miljømæssige faktorer</li> <li>Psykologiske faktorer kan få den til at bryde ud eller forværre forløbet</li> <li>Behandlingen består i antipsykotisk medicin, samtaler, undervisning og social støtte</li> <li>Forløbet kan være meget forskelligt, men man kan blive fuldstændigt rask</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er skizofreni?</h2> <p>Skizofreni er en alvorlig psykisk tilstand. Den kendetegnes ved omfattende og karakteristiske ændringer i den måde, man tænker på, tolker sanseindtryk og ens følelsesliv.</p> <h2>Hvad er symptomerne på skizofreni?</h2> <p>Hyppige symptomer er <a href="~/link.aspx?_id=EBA9D2B7F2DA4AF9935C69A2963AC0E3&_z=z">vrangforestillinger</a>, sanseforstyrrelser, sproglige forstyrrelser, forandringer i følelseslivet, social isolation, uro og <a href="~/link.aspx?_id=B14D51574F94481E8ADCAB4F6D9FE43E&_z=z">angst.</a> </p> <h4>Vrangforestillinger</h4> <p>Vrangforestillingerne kan <strong></strong>være oplevelsen af, at man bliver forfulgt eller overvåget. Man kan også have vrangforestillinger om kroppens funktion eller lignende. Man kan føle, at man bliver påført handlinger eller følelser udefra, som om man bliver fjernstyret.</p> <h4>Sanseforstyrrelser eller hallucinationer</h4> <p>Sanseforstyrrelserne eller hallucinationer er typisk, at den syge mener at høre stemmer uden, at der er mennesker til stede. Stemmerne kommenterer måske vedkommendes adfærd eller diskuterer den syge. </p> <p>Vedkommende kan også have følelsen af at blive påført tanker udefra, at hans eller hendes tanker sendes ud til omverdenen, eller at personer i omgivelserne stjæler tankerne.</p> <h4>Sproglige forstyrrelser</h4> <p>Blandt de sproglige forstyrrelser dominerer et usammenhængende og uforståeligt sprog. Dette sprog kan også indeholde nye ord, som den syge person selv skaber. Det kan selvfølgelig gøre det svært at forstå den syge.</p> <h4>Forandringerne i følelseslivet</h4> <p>Forandringerne i følelseslivet kan blandt andet være, at den syge bliver passiv og mangler initiativ, har dårlig kontakt med omverdenen og isolerer sig socialt. Disse symptomer betyder ofte, at den syge får afbrudt sit uddannelse eller ikke kan fungere på jobbet. Derved bliver tilstanden endnu værre.</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen skizofreni?</h2> <p>Der skal have været ovennævnte symptomer i mindst én måned. En lægeundersøgelse af kroppen skal have udelukket anden sygdom som årsag til symptomerne. </p> <p>Der må heller ikke være anden psykisk sygdom, som kan forklare symptomerne. Symptomerne må heller ikke kunne forklares med misbrug af rusmidler. F.eks. kan <a href="~/link.aspx?_id=356EBD00B2A44BD08C354B5D8D1CDC5B&_z=z">LSD,</a> hash og andre stoffer give symptomer, som ligner mange af symptomerne ved skizofreni.</p> <h2>Hvad skyldes skizofreni?</h2> <p>Baggrunden for skizofreni er intenst udforsket. Der er dog stadig meget, vi ikke ved. I halvtredserne troede man, at specielle forhold mellem forældre og barn kunne medføre sygdommen, men den tanke er fuldstændig forladt i dag. </p> <p>Stadig mere forskning taler for biologiske forstyrrelser som den dominerende årsag, dvs. en forstyrret udvikling af hjernen, som ofte sætter ind allerede i fosterlivet eller den tidlige barndom. Psykiske belastninger kan så spille en rolle for, at de biologiske forstyrrelser bliver til sygdom i forbindelse med hjernens modning omkring og efter puberteten.</p> <p>Skizofreni opfattes således i dag som en udviklingsforstyrrelse af hjernen. En forstyrrelse, som bliver til sygdom adskillige år efter skaden er sket. Men grundlaget for sygdommen er genetisk arv, som dog godt kan springe generationer over. Man arver således en samling gener, som ved den rette miljøbelastning kan blive til sygdom mange år senere.</p> <p>Miljøbelastningerne kan være alle forhold, som kan skade hjernens udvikling. Det kan være infektioner under graviditeten, skader ved fødslen eller senere opståede skader. Er man særlig følsom pga. sådanne forhold, kan en voldsom psykisk stressbelastning få sygdommen til at bryde ud. Tilsvarende kan stress vedligeholde sygdommen eller ligefrem forværre den, når den først er brudt ud.</p> <p>Man ved også, at stofmisbrug (særligt <a href="~/link.aspx?_id=E9761F91D7804D8DA98F39C11C300D61&_z=z">amfetamin</a> og lignende stoffer) samt <a href="~/link.aspx?_id=9889486FA99C49AE89EB63648502E74F&_z=z">hash</a> kan medføre psykoser, der fuldstændigt ligner skizofreni. Reagerer man med psykose på stoffer, er der stærkt forøget risiko for, at man senere får skizofreni.</p> <h3>Er skizofreni arveligt?</h3> <p>Der er en arvelighed, som er belyst ved studier af bortadopterede tvillinger og søskende. Hvis ens enæggede tvilling udvikler skizofreni, er der dog kun 50% risiko for, at man selv vil få det eller har det. </p> <p>For børn af personer med skizofreni er der omkring 10-15% risiko. Således er der en klar arvelighed men også nødvendige ydre faktorer for at udløse sygdommen.</p> <h2>Hvordan behandler man skizofreni?</h2> <p>Målet for behandlingen af skizofreni er, at den syge får de bedste muligheder for et selvstændigt liv og får kontrol over symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer.</p> <p>Behandlingen består af:</p> <ol> <li>Medicin, såkaldte antipsykotika</li> <li>Individuelle samtaler </li> <li>Familie terapi/undervisning </li> <li>Sociale tiltag/støtte</li> </ol> <p>Behandlingen af skizofreni er oftest langvarig. Mange vil dog blive raske, hvis de hjælpes igennem den akutte fase. Det er vigtigt hurtigt at dæmpe symptomerne, og her er brug af medicin af typen antipsykotika centralt. Antipsykotika har bedst effekt på hallucinationerne og vrangforestillingerne. Hvis den patienten har haft flere episoder med sådanne symptomer, bør behandling med medicin fortsætte i flere år.</p> <p>En anden vigtig del af behandlingen er uddannelse af patienten og familien om sygdommen og dens symptomer, samt om hvordan man mestrer symptomer og eventuelle tilbagefald. Oplæring i hvordan man begår sig i forskellige sociale situationer er også nyttig. </p> <p>Hvis man har skizofreni, bør man også få hjælp til at få ordnet økonomi, husholdning, uddannelse eller arbejdstræning. Desuden er det meget vigtigt, at man undgår at bruge rusmidler.</p> <p>Mennesker med skizofreni skal således have et tilbud, som omfatter samarbejde mellem flere forskellige professionelle indenfor sundhedsvæsenet og socialvæsenet. Det er vigtigt, at vedkommende hurtigt får hjælp ved tilbagefald.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Være åben for at søge information om skizofreni og tage imod den hjælp der er. Hvis du er i en belastet situation, kan det at få hjælp og ro bedre din tilstand. </p> <p>Rusmidler forværrer prognosen, så forsøg på afholdenhed eller i hvert fald minimering er en selvhjælp. </p> <h3>Hvordan undgår jeg at forværre skizofreni?</h3> <p>Hvad enten man selv er syg eller er pårørende til en person med skizofreni, er det meget vigtigt at skaffe sig mest muligt viden om sygdommen. Hvordan den viser sig, hvordan den behandles, og hvilke farer der lurer.</p> <p>For de pårørende er det vigtigt at støtte deres syge slægtning i at gå i behandling og forsøge at reducere den stress, der kan være omkring vedkommende mest muligt. Det vil sige, at det også er vigtigt f.eks. ikke at bebrejde den syge, at han trækker sig tilbage socialt eller har manglende initiativ. Dette er symptomer på skizofreni, og bebrejdelser gør kun tingene værre.</p> <p>Pårørende vil ofte have stor glæde af såkaldte pårørendegrupper. Her kan man søge støtte og rådgivning. Sådanne grupper findes hos de forskellige patientforeninger.</p> <p>For den syge vil det være vigtigt at passe behandlingen omhyggeligt. Det er også vigtigt at leve sundt. Man bør spise sund kost, dyrke motion og undgå at ryge. Dette har stor betydning for at mindske den betydelige overdødelighed, som skizofreni medfører.</p> <p>Det er særligt godt at dyrke konditionstræning, fx gang, løb, cykling, hvilket styrker den generelle sundhed, men også kan hjælpe på de psykiatriske symptomer og bedre hukommelsen. </p> <h2>Hvordan er det videre forløb ved skizofreni?</h2> <p>Skizofrenis forløb varierer utroligt meget fra person til person, fra kronisk alvorlig sygdom til fuldstændig bedring efter en periode med skizofreni. </p> <p>Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist, at kommer man helskindet igennem den akutte fase, vil 20-30 % blive fuldstændigt raske igen. En stor gruppe kan klare sig godt, hvis de tager deres medicin, men omkring 25 % er fortsat svært syge trods behandlingen.</p> <p>Især forbrug af rusmidler kan præge prognosen for sygdommen i meget alvorlig retning. Det er også et dårligt tegn, hvis medicinen ikke kan dæmpe symptomerne. Sådan er det desværre i nogle tilfælde, hvor medicinen kun medfører bivirkninger og ingen gunstige virkninger.</p> <p>Det har vist sig, at en akut start på sygdommen varsler en bedre prognose end den gradvise snigende indsættende form. Hertil kommer, at det sandsynligvis er uheldigt for det videre forløb, hvis den skizofrene over længere tid ikke får behandling. Meget tyder på, at det kan skade hjernen.</p> <p>Skizofreni kan være forbundet med andre lidelser. Det er nævnt, at misbrug af rusmidler kan være et problem. Patienten kan også få andre psykiatriske lidelser som angst, <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a> og søvnløshed. </p> <p>Det er også en overhyppighed af <a href="~/link.aspx?_id=5ABA4D8460ED45EEA9BF2D5AC37CC81F&_z=z">selvmord</a> blandt mennesker med skizofreni.</p> <h3>Er skizofreni farligt?</h3> <p>Der er en betydelig overdødelighed. Omkring 10% af personer med skizofreni begår selvmord, og risikoen for hjerte-karsygdomme er forøget. Samlet set er levetiden for skizofrene steget som for resten af befolkningen, dog ikke i samme omfang. Forskellen i levetid er gennemsnitligt fortsat ca. 20 år lavere sammenlignet med personer uden skizofreni.</p> <p>Nogle gange hører man i pressen om, at en sindssyg person slog andre ihjel. Langt de fleste mord i Danmark begås af personer, der ikke er sindssyge.</p> <h3>Hvor hyppig er skizofreni?</h3> <p>Skizofreni forekommer hos ca. 29.000 personer i Danmark, hvoraf halvdelen er under behandling i den regionale psykiatri. Resten er tilknyttet deres praktiserende læge, der styrer en evt. medicinsk behandling.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3E66791E0DDE42CD81C82D7DA0BA4896&_z=z">Skizofreni, forekomst</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0CDB7BC75DF14E5D8A25B4891B5DBB80&_z=z">Skizofreni, symptomer og tegn</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=383DEEBAB508457B8620D456B860062B&_z=z">Skizofreni, årsager</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=88A49E65D6CF4E359EC7EF05A87D15B6&_z=z">Skizofreni, diagnose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=2B77419BD6F742F9A8EBAEE5748924E6&_z=z">Skizofreni, tidlig diagnose</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F4C8FA817CA443BAA5B81687718FE9AC&_z=z">Skizofreni, medikamentel behandling</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B00F805FF1A14F87A3EE3197D53DF860&_z=z">Skizofreni, psykoterapi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1EC7CC19406C40499506C2C13BF209BC&_z=z">Skizofreni, prognose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=079D907319024E53BC3E6F4DC89F6D4C&_z=z">Skizofreni, forskning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=769C5D2AE3B148F3AC93519CB4B3B935&_z=z">Antipsykotika</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CB8C01F803A842338D70BDDD29AE12C3&_z=z">Skizofreni - for sundhedsfaglige</a></li> <li> <a href="http://www.sind.dk/">Sind</a> </li> <li> <a href="http://www.psykiatrifonden.dk/">Psykiatrifonden</a></li> <li><a href="https://aktivsundhed.dk/da/fysisk-aktivitet/traening-som-behandling/40-skizofreni">Center for Aktiv Sundhed, Træning som behandling, Skizofreni</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3090</TextField> <TextField Name="PageTitle">Skizofreni, oversigt</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Skizofreni, oversigt</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-12-07T16:10:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B600E306-79F8-4B55-8D69-E11A92E8F53A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{DDCA2463-6845-4EE3-9664-B7176D9E6EE6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF062, DF1050, DF1150, DF1250, DF1350, DF1450, DF1550, DF1650, DF1850 </TextField> <TextField Name="ICPC2">P72</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">negative symptomer, positive symptomer, psykose, Skizofreni, skizofreni en oversigt, skisofreni, skisofren</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
16.423 characters