sorg-og-tab
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
diverse
/
sorg-og-tab
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
idraet-og-motion
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
flygtningepatienten
ada test af skyggeside
Hej
Skyggeside
moed-forberedt-hos-laegen
hvad-er-akupunktur
funktionel-lidelse
Gravtest
kck-test-11-09-24
Klima og sundhed
sorg-og-tab
Test-af-ph-4-12
medicininformationer
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{766402A7-229A-496A-A3B9-790F0857C1CE}" Name="sorg-og-tab" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{4C6E4D0C-454D-4E25-AB3A-93E4CE1B52CC}" SortOrder="500" PublishDate="2022-08-04T10:36:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Sorg er den normale reaktion på at miste noget betydningsfuldt. Alle mennesker oplever perioder med sorg i livet</li> <li>For langt de fleste opleves sorg som meget pinefuldt og med intense følelsesmæssige og endda fysiske reaktioner umiddelbart efter, man har mistet</li> <li>Som regel aftager reaktionerne over tid, selvom man fortsat har eksistentielle overvejelser og savner det, der er mistet og ind imellem bliver ked af det</li> <li>Hvis sorgen bliver ved med at skabe intense reaktioner, og man det er svært at fungere i sin dagligdag, kan det være en god idé at vende det med sin læge, om man har brug for hjælp</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er sorg? </h2> <p>Sorg er en naturlig reaktion, vi oplever, når vi mister noget, der har betydning for os. Det kan være en elsket person, som dør. Det kan også være, at vi mister et job, oplever tab ved sygdom, oplever kærestesorg eller skilsmisse eller andre tab. Den grundlæggende reaktion, der opstår, når vi reagerer på et tab, kaldes for sorg.</p> <p>Man er blevet rystet, måske sønderlemmende ulykkelig, og det påvirker krop og sind. De fleste oplever sorg som meget pinefuld. Især i den første tid efter tabet kan man være meget påvirket af sorgen og opleve en række fysiske reaktioner som uro, søvnbesvær eller intense følelsesmæssige reaktioner. </p> <p>Sorg er dog ikke en sygdom. Sorg er individuelt og en reaktion på dét, man har mistet, samt hvad den eller det mistede betød for én. Sorg afhænger ikke mindst af, hvor man selv er i livet, og hvilke ressourcer man har til at håndtere de intense reaktioner. </p> <p>Der er derfor stor forskel på de reaktioner, der er efter et tab. Nogle oplever et sorgforløb med mange reaktioner. Andre reagerer knap så voldsomt på tabet. Den første tid efter et tab er mange dog ret påvirket og belastet, mens der hen over tid kan være et langsomt aftag i reaktionerne. Det er individuelt, hvor lang tid der går. Afhængig af hvem eller hvad man har mistet, oplever de fleste af finde en måde at leve med sorgen. De fleste fortsætter dog med at savne det mistede og måske gøre sig nye eksistentielle overvejelser som fx "hvad er så meningen med mit liv".</p> <p>De fleste oplever en lang række kropslige og følelsesmæssige reaktioner, der påvirker krop og sind. Det betyder, at</p> <ul> <li>det kan være svært at falde til ro eller sove</li> <li>man mister appetitten</li> <li>det kan være svært at koncentrere sig</li> </ul> <p>De fleste gør sig også eksistentielle overvejelser, fx hvorfor sker dette for mig, og kunne jeg have undgået det. De eksistentielle overvejelser hører til dét at være menneske og er helt naturlige, når der sker noget voldsomt.</p> <h2>Hvorfor sørger man?</h2> <p>Når vi mister, så reagerer krop og psyke på tabet og den store omvæltning. Det kan være meget smertefuldt, men det er en helt naturlig og menneskelig proces, som alle mennesker kommer til at opleve i løbet af deres liv. </p> <p>Når vi har elsket og været knyttet til noget betydningsfuldt, så er det helt grundlæggende for os at reagere på at miste det. Kræfterne mobiliseres for at gøre os i stand til at forstå, hvad der er sket og tilpasse sig tabet. </p> <p>Kroppen kan reagere, som om den har stress, og hjernen går i gang med følelsesmæssigt at bearbejde dét, der er sket. De fleste vil derfor opleve, at det er en meget dynamisk proces, hvor man arbejder på at forstå, hvordan livet har forandret sig, og hvordan man skal leve fremover. Man kan derfor sige, at vi sørger for at sige farvel til det mistede og gøre os klar til at leve livet igen uden det mistede.</p> <h3>”Den naturlige sorgproces”</h3> <p>Sorg er meget individuelt, men de fleste mennesker vil opleve en periode, hvor de er påvirkede af sorgen. Selvom det er helt normalt, kan det være meget anstrengende. Nogle mennesker har et sorgforløb med mange reaktioner. Andre reagerer ikke så meget på dét, der er sket. De fleste bruger dog noget tid på at få sorgen integreret i deres liv, så de kan leve med den. </p> <p>Tidligere mente man, at sorg forløber i bestemte stadier eller faser. I dag forstår man i højere grad sorg som en meget individuel proces, som ikke kan beskrives i bestemte faser som gælder for alle. </p> <h4>’Integrativ proces-modellen’</h4> <p>Ifølge den nyere teoretiske sorgmodel der kaldes: ’integrativ proces-modellen’ forstås sorg som en proces, der løber i fem dimensioner: </p> <p>Kroppen: </p> <ul> <li>Flere og flere studier peger på, at kroppen også er påvirket af sorgen</li> <li>Eksempelvis kan der være mange stress-hormoner som skaber ubalancer, søvnforstyrrelser og nedsat immunforsvar</li> </ul> <p>Følelser: </p> <ul> <li>Mens man bearbejder tabet, er der mange følelsesmæssige reaktioner, som især i starten kan være meget intense</li> </ul> <p>Kognition: </p> <ul> <li>Sorgen påvirker tankegang og hukommelse, man mindes fortiden og forsøger at forstå en ny og anderledes virkelighed, så hverdagen kan fungere igen</li> </ul> <p>Socialt: </p> <ul> <li>Sorgen ændrer det sociale liv. Det skyldes ikke kun at man har mistet, men man kan også have brug for at trække sig socialt eller at få nye fortrolige</li> </ul> <p>Åndeligt-eksistentielt:</p> <ul> <li>De fleste sørgende oplever stor meningsløshed og spørger sig selv, ’hvorfor dette skulle ske?’</li> <li>Det giver anledning til mange eksistentielle overvejelser, når man skal forholde sig til fremtiden, og hvad man nu vil med livet</li> </ul> <p>I den integrative proces model beskriver man således hvordan sorgforløbet både omhandler kroppen, følelserne, tankegangen, det sociale liv og åndeligt-eksistentielle overvejelser. </p> <p>For nogle fylder det kropslige eller følelsesmæssige mere og for andre måske det sociale aspekt. De forskellige dimensioner kan også fylde på forskellige tidspunkter i processen. </p> <p>Det betyder, at sorgen hele tiden svinger mellem at være i </p> <ul> <li>den indre proces, der har fokus på fortiden, og </li> <li>den ydre proces som har fokus på hverdagen og fremtiden</li> </ul> <p>Modellen peger på, at et sorgforløb fungerer bedst, hvis den sørgende både forholder sig til kroppen, følelserne og til hverdagen og fremtiden. <br> <br> Det betyder endvidere, at der i en sorgproces hele tiden er bevægelse og skiftevis fokus på det indre og det ydre. I starten er der mest fokus på kroppen og de intense følelser, men med tiden vil der komme mere og mere fokus på det sociale, nye håb og 'den nye fremtid'.<br> <br> Med tiden vil sorgen blive integreret i hverdagslivet. Den sørgende finder en ny måde at leve livet uden den, der er mistet. Det betyder ikke, at den sørgende ikke savner den mistede, men at man finder en ny eksistentiel tilgang til at være i livet med sorgen og savnet.</p> <h4>Sorgforstyrrelse</h4> <p>For en gruppe af sørgende forløber sorgprocessen dog lidt anderledes, og den får ikke den gradvise bevægelse hen imod en integration af sorgen. Der kan opstå komplikationer, så den sørgende fx enten kun beskæftiger sig med sorgen, følelserne og fortiden eller kun med hverdagen og fremtiden.</p> <p>Når dette er tilfældet, er der risiko for at sorgen bliver fastlåst, og at tabet ikke bliver integreret. Så opstår dét man kalder en sorgforstyrrelse, hvor personen vedvarende lever med meget intens sorg uden at finde en måde at fungere med sin sorg. </p> <h2>Hvordan finder man ud af at leve med et tab?</h2> <p>Sorgforløb er som nævnt individuelle. Det vil derfor være lidt forskelligt, hvad der hjælper den enkelte. </p> <p>I starten efter et tab handler det ofte om at få chokket og stressreaktionen i kroppen til at aftage. Dvs. få kroppen til at falde til ro, så man kan sove og spise. For de fleste vil det hjælpe at forsøge at få så meget regelmæssighed ind i hverdagen som muligt, få motion og frisk luft samt spise jævnligt og have <a href="~/link.aspx?_id=1F4AEF73817B4E1D87C09CD9677794BA&_z=z">god søvnhygiejne</a>. </p> <h3>Få søvn, mad og motion</h3> <p>Når man er fysisk og følelsesmæssigt udfordret af sorg, er det til en begyndelse fornuftigt at fokusere på at sove, spise og motionere eller komme lidt ud i den friske luft.</p> <p>Mange oplever, at det hjælper kroppen med at falde til ro igen og mindsker symptomer som uro, anspændthed, appetitløshed og ondt i maven.</p> <p>Det kræver kræfter at bearbejde de intense følelser efter et tab - derfor er det godt at tage udgangspunkt i kroppen. Måske kan du lave yoga, få massage eller noget andet, som giver ro i kroppen.</p> <h3>Lær dine reaktioner at kende</h3> <p>Sorg kan rumme modsatrettede og pinefulde følelser, du aldrig har oplevet før. Det er ikke ualmindeligt at blive skræmt over sine egne følelser.</p> <p>Prøv at mærke efter, hvornår sorgen er værst, og om der er tidspunkter, hvor den letter lidt, og hvornår du bliver afledt af noget andet. Hjælper det fx at være sammen med andre eller at starte til sine fritidsaktiviteter igen.</p> <p>Overvej derfor også om du kan finde aktiviteter, der lindrer den psykiske smerte og øger din velvære og livskvalitet. For eksempel lave god mad, gå en tur ved vandet eller købe dit yndlingsmagasin.</p> <p>Meningen med hverdagen opstår ikke af sig selv igen. Den skal man oparbejde ved hjælp af fx rare aktiviteter, samvær med andre eller finde nyt indhold i tilværelsen..</p> <h3>Færre andre belastninger</h3> <p>Overvej, om du skal have færre andre belastninger i hverdagen. Nedsæt dine forventninger til dig selv og hav tålmodighed. Sorg tager tid. Tal derfor gerne med din arbejdsplads om at gå på nedsat tid eller få færre opgaver i en periode og stil færre krav til dig selv.</p> <h3>Samvær med andre</h3> <p>Langt de fleste, der har mistet en nærtstående, siger de oplever en ensomhed eller at føle sig alene. Det er en del af sorgreaktionen, men samtidig lindrer forståelse og medfølelse fra andre fornemmelsen af at være alene i det.</p> <p>Så tal med dine nærmeste om dine reaktioner, og hvad du har brug for fra dem, så de kan støtte dig i den svære tid. De ved ikke nødvendigvis, hvad der er hjælpsomt for dig. De har brug for, at du fortæller dem det.</p> <p>Overvej, om du skal blive bedre til at tage imod hjælp og støtte fra andre. Husk, at samvær med andre kan være meget andet end at snakke om sorgen. Det kan også være at tale om noget helt andet og lave noget hyggeligt sammen som snarere afleder fra sorgen.</p> <p>Det kan også være, at du skal bede en god ven tage dig med til en aktivitet, der ikke handler om sorgen, det kan fx være i biografen, til koncert eller til et sportsarrangement. Hvis du har mistet en tæt på dig, er det en gradvis proces at finde ud af, hvem du eventuelt nu skal bruge mere tid sammen med.</p> <h3>En ny hverdag</h3> <p>Hvis der er sket en stor forandring i dit liv, er det vigtigt at overveje fremtiden. Det kan være svært i starten, men det er en del af sorgprocessen at definere, hvordan dit liv skal indrettes nu. Det gælder både praktiske ting i hverdagen og overvejelser om, hvad der fremover skal give dit liv glæde og mening.</p> <p>Prøv at finde frem til, hvad der er særligt udfordrende for dig. Måske skal du have hjælp til at finde ud af at være alene, få lavet god mad og passe en sund livsstil eller få styr på haven.</p> <h3>Tag fortiden med ind i fremtiden</h3> <p>De fleste sorgprocesser handler om forandringer og gradvist at få hverdagen til at fungere igen. Det kan handle om at finde nye interesser eller nye venskaber. Hvis du har mistet en fortrolig og/eller intim partner, kan du have brug for at trække andre mennesker tættere på dig og måske overveje et nyt parforhold.</p> <p>Mange har tanker om, hvorvidt det er ok at blive glad og forelsket igen eller gøre helt nye ting. Men lever man kun for det tabte, kommer det til at stå i vejen for, at man kan leve livet. En sorg udelukker ikke, at man leder efter nye venner eller ny kærlighed. Vi mennesker er i stand til at elske flere på én gang, ligesom vi kan have flere fortrolige.</p> <p>De fleste leder efter, hvordan man kan leve sit liv i nutiden og samtidig have fortiden med sig og ære mindet om en tidligere partner eller elsket person.</p> <h2>Hvornår sørger jeg?</h2> <p>Vi sørger, når vi mister noget. Det kan ske på alle tidspunkter i livet - både når et elsket menneske dør, men også hvis et parforhold går i stykker, eller man mister kontakt til en nær ven eller et familiemedlem. </p> <p>Vi sørger også i forbindelse med andre tab. Fx ved sygdom, når vi mister vores arbejde, eller der sker store overgange i livet, som når børnene flytter hjemmefra, eller man træder ud af arbejdsmarkedet. </p> <p>Sorg ses også i forbindelse med, at livet udvikler sig anderledes, end man regnede med. Det kan fx være, at ens barn har problemer, eller at man slet ikke kan få børn. Her sørger vi over det, vi troede vi skulle have eller opleve, og som nu ikke sker. Dette opleves som et tab, som vi må bearbejde. </p> <p>Nogle sorgprocesser giver meget sorg og andre knap så meget. Det er forskelligt fra tab til tab og menneske til menneske. </p> <h2>Hvor kan jeg få hjælp?</h2> <p>Tal med de nærmeste – brug dit netværk.</p> <p>De fleste mennesker oplever at få god hjælp fra deres nærmeste, når de er i sorg. Og de nærmeste er i mange tilfælde de bedste til at støtte og hjælpe, fordi de kender dig. Men da sorgen kan påvirke meget, så oplever nogle også, at de er helt forandrede og der kan være brug for at tale med andre.</p> <h3>Sorggrupper</h3> <p>Det er måske derfor, at nogle mennesker får god hjælp ved at tale med andre, der også er i sorg. Fx i sorggrupper i Folkekirken, kommunale tilbud eller i patientforeninger mm. Prøv eventuelt også at slå op på sundhed.dk og sundhedstilbud i din kommune eller spørg din præst. </p> <p>Nogle gange vil din egen læge kunne hjælpe dig med at finde en sorggruppe. </p> <h3>Professionel hjælp</h3> <p>Når sorgen er meget pinefuld, er det meget almindeligt at have behov for at få hjælp. Den bedste støtte ydes dog af personens eget netværk, samt at give reaktionerne lidt tid. En mindre gruppe har brug for at få professionel hjælp og rådgivning til at bearbejde sorgen. </p> <p>I starten af et sorgforløb kan der være behov for krisepsykologisk hjælp. Det kan være, hvis tabet har været særligt traumatisk, eller personen har svært ved at finde en balance, og ikke kan sove og spise efter den første tid er gået. </p> <p>I det lidt længere forløb er der især behov for professionel hjælp, hvis sorgen ’går i stå’ eller bliver fastlåst, og der ikke sker en naturlig bearbejdning i psyken. Tegnene på at sorgen er gået i stå kan være, at sorgen ikke aftager, men fortsætter uændret over lang tid med intense følelser. Eller at den sørgende ikke ser ud til gradvist at finde en måde at leve med sorgen, så han/hun får ændret hverdagen i forhold til tabet og kan genoptage interesser og venskaber.</p> <p>Her har især psykoterapi vist sig at være hjælpsom for den sørgende. Det er i denne situation muligt at tale med egen læge om at blive henvist til psykolog. </p> <h3>Sorgorlov</h3> <ul> <li>Forældre hvis barn er dødfødt eller dør inden det fylder 18 år kan have ret til orlov med dagpenge. Det kaldes sorgorlov</li> <li>Det er en lægelig vurdering, om det er en abort eller dødfødsel. Som udgangspunkt er det en abort, indtil fosteret er 22 uger gammelt</li> <li>Man kan få sorgorlov med dagpenge i 26 uger, dvs. 6 måneder, hvis man opfylder betingelserne</li> <li>Sorgorloven starter dagen efter, man har mistet barnet</li> <li>Man har mulighed for at arbejde helt eller delvist under orloven. Man kan også veksle mellem arbejde og orlov i 26 ugers perioden</li> </ul> <h2>Hvordan kan jeg støtte, en der sørger?</h2> <p>Det er lidt forskelligt, hvad sørgende oplever som støttende. De fleste vil gerne tale om sorgen og oplever det som hjælpsomt, hvis andre spørger, hvordan man har det. De fleste sørgende siger også, at det er meget hjælpsomt, hvis andre har lyst til at tale om dén/dét, der er mistet. Fx kan det opleves som en trøst og bearbejdning at tale om en afdød. </p> <p>Rigtig mange sørgende har også god gavn af praktisk støtte i forbindelse med sorgen. Fx at der bliver lavet et måltid mad, eller at man kommer forbi og tager med ud på en gåtur osv. Andre må dog huske på, at den sørgende har mindre energi og kan være følelsesmæssigt meget påvirket. Det kan derfor være en stor hjælp, hvis andre tager initiativ og har tålmodighed og forståelse, indtil den sørgende er mere sig selv igen - også selvom der kan gå lang tid.</p> <p>Sidst men ikke mindst, så er det vigtigt at huske på, at sorg altid tager længere tid, end man tror. Selvom den sørgende ser ud til at have det bedre, så kan det være meget hjælpsomt, hvis andre fortsat spørger til den sørgendes velbefindende og er parat til at tale om og mindes mennesker, der er mistet.</p> <h2>Hvornår skal jeg kontakte min læge?</h2> <p>Hvis du er bekymret for din sorgreaktion, så tal med din læge om den. Det er en fælles vurdering, om der er behov for hjælp til at bearbejde sorgen. En tommelfingerregel er, at sorgen gerne skal være i bevægelse, så du hele tiden oplever små forandringer i din reaktion. Det er dog meget forskelligt, hvor lang tid sorgen påvirker. </p> <p>Din læge vil kunne rådgive dig og også sammen med dig overveje, om der er brug for fx psykologhjælp eller samtaler hos lægen. Behovet for professionel hjælp afhænger bl.a. af, hvor lang tid du har kæmpet med de svære psykiske følgevirkninger efter tabet. Tegnene på at der er behov for professionel hjælp kan være: </p> <ul> <li>At sorgen virker ’fastlåst’ og ikke ændrer sig over tid</li> <li>At sorgen ikke aftager og de følelsesmæssige reaktioner fortsætter med at være intense over måneder eller endda år</li> <li>At det ikke lykkes at genoptage dele af sit liv fx ser sociale relationer eller opstarter fritidsinteresser igen</li> <li>Hvis man oplever, at sorgen skaber flere psykiske reaktioner, fx at man er ved at blive deprimeret, føler meningsløshed og ikke kan mærke positive følelser</li> </ul> <h2>Vil du vide mere</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3610EB1E2446494F81719DA02AC53994&_z=z">Sorg og tab - for sundhedsfaglige</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40608</TextField> <TextField Name="PageTitle">Sorg og tab</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Sorg og tab</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-12-10T11:19:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{ED5783E5-6468-47BB-8B36-76B03C878F11}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">4</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Tab, sorg, sorgreaktion, sorgforløb, miste, psykiske reaktioner, kritiske hændelser</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
23.700 characters