Hvor farligt er det at bruge doping
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
idraet-og-motion
/
Hvor farligt er det at bruge doping
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
idraet-og-motion
doping-og-skadevirkninger
epilepsi-fysisk-aktivitet
Fysisk aktivitet og diabetes
Fysisk aktivitet og leddegigt og Bechterew sygdom
Fysisk aktivitet og luftvejssygdomme
gendoping
graviditet-og-motion
Hvor farligt er det at bruge doping
kraeft-fysisk-aktivitet
loeb-forebyggelse-af-skader
muskeloemhed-stivhed
psykiske-lidelser-fysisk-aktivitet
overvaegt-og-fedme-fysisk-aktivitet
styrkeoevelser-ved-skader
straekoevelser-ved-skader
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{EA35248D-9583-4C35-8612-EA524D63F4C1}" Name="Hvor-farligt-er-det-at-bruge-doping" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{58AA9BD6-D6B2-4B0F-B2E7-4DDA4181A15C}" SortOrder="268" PublishDate="2011-03-17T11:37:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta </h2> <ul> <li> Det er svært at sige entydigt, hvor farligt doping er</li> <li>Graden af skade rangerer fra ufarligt til dødeligt, og afhænger af intensiteten og varigheden af misbruget og hvor modtagelig den enkelte person er for bivirkninger</li> <li>Kosmetiske bivirkninger som bumser (acne) eller gynækomasti (”bitch tits”) er dog temmelig almindelige</li> <li>De hyppigst brugte dopingstoffer er testosteron og/eller anabole steroider</li> </ul> <div> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvor farligt er doping? </h2> <p>Det er et godt spørgsmål og i virkeligheden et, der er svært at besvare. På den ene side ved vi at stofferne, der bruges som dopingstoffer, har været anvendt i kliniske forsøg i doser, der minder om dem man bruger som dopingstoffer. Kliniske forsøg er afprøvninger af lægemidlers virkning og bivirkninger. </p> <p>Dette tyder på, at man kan bruge dem i et omfang, hvor det ikke er skadeligt, for hvis de altid medførte bivirkninger, ville man ikke kunne få lov til at udføre disse forsøg. </p> <p>På den anden side er den videnskabelige litteratur fyldt med såkaldte case-studier om personer, som menes at have taget voldsomt skade af brug af dopingstoffer. Studierne er typisk baseret på enkeltpersoner, som er dukket op f.eks. på en skadestue med en interessant sygdomshistorie, så vedkommendes læge har skrevet en artikel om tilfældet. </p> <p>Rent videnskabeligt kan man dog ikke generalisere ud fra case-studier, da man mangler noget sammenligningsgrundlag og ikke kan vide, om en enkelt persons tilfælde skyldes adfærd eller arvelige forhold. Dette tyder på, at de i hvert fald i visse tilfælde kan være meget farlige. </p> <p>Disse to yderpunkter viser det felt, som diskussionen om dopingstoffer farlighed spænder over.</p> <h2>Farligt eller ufarligt? </h2> <p>Som beskrevet ovenover, så findes der masser af videnskabelige forsøg, hvor man har givet deltagerne dopingstoffer. I dopingbrug bruges medicinske stoffer ofte i meget højere doser, end når stofferne skal bruges til behandling. Som eksempel kan nævnes, at når man får udskrevet testosteron, fordi man ikke selv kan lave det, får man typisk 250 mg testosteron enanthat hver anden til tredje uge (eller svarende dertil). Når man derimod bruger testosteron enanthat i dopingsammenhæng, er det i doser på 500-2500 mg per uge, altså 4-20 gange så meget.<br> <br> Der findes faktisk også studier, hvor man har anvendt de aktuelle stoffer i ”doping-mængder” i op til 20 uger – stadig uden at finde væsentlige bivirkninger. Og som nævnt overfor, så står disse observationer i skarp kontrast til de hundredvis, måske tusindvis, af case-studies, der beskriver enkelte personer som enten er døde eller er blevet alvorligt syge i forbindelse med, at de har brugt dopingstoffer. I samme kategori hører beretninger fra læger, som møder sygdomme og skader, der med stor sandsynlighed skyldes brug af dopingstoffer. Så farligheden kan tilsyneladende spænde fra stort set ufarligt til dødeligt. Denne fordeling kan forklares ved flere faktorer:<br> <br> 1. Intensiteten af brugen af dopingstoffer<br> 2. Varigheden af brugen af dopingstoffer<br> 3. Individuel disposition/modtagelighed for bivirkninger<br> 4. Øvrig livsstil<br> <br> I et dansk studie undersøgte man dødeligheden blandt personer, der var taget i en dopingtest i et motionscenter og sammenlignede den med dødeligheden i resten af befolkningen og fandt, at den var 3 gange så høj.<br> <br> Denne observation passer meget godt med et finsk studie publiceret i 2000, hvor man undersøgte dødeligheden blandt elitestyrkeløftere i forhold til den almindelige befolkning. Man sammenlignede deres dødelighed over en 12 års periode med den almindelige befolkning. Det vil altså sige, at studiet er startet i 80’erne, hvor brugen af anabole steroider var reglen mere end undtagelsen i styrkeløft. I studiet fandt man en dødelighed blandt styrkeløfterne, der var 4 gange så høj, som hvis man sammenlignede med befolkningen. Dødeligheden skyldes ekstra mange hjertetilfælde og selvmord.<br> <br> Begge disse studier er dog lavet på en måde, så man ikke ved, om andre forhold kan have bidraget til den øgede dødelighed. Man ved fx, at der er en social slagside i, hvem der vælger at tage dopingstoffer til at starte med, og at denne sociale slagside er forbundet med noget øget dødelighed i sig selv.<br> <br> Tilsvarende har en række forsøg fra Herlev Hospital på tidligere og nuværende dopingbrugere afsløret, at brug af doping er forbundet med en række effekter på såkaldte biomarkører, der kan forklare forbindelse med hjertekarsygdomme. Man ser f.eks., at tidligere brug af steroider var forbundet med højere blodtryk, lavere insulinfølsomhed, tykkere blod og mindsket evne til at opløse blodpropper.</p> <h2>Jo større og jo længere forbrug, desto større risiko</h2> <p>Så jo mere doping man har brugt, og jo længere tid man har gjort det, jo større risiko er der for at få bivirkninger. </p> <p>Man ved dog fra næsten alle andre lægemidler, at der er en meget stor forskel på, hvor stærkt folk reagerer på dem, både med hensyn til virkninger og bivirkninger. Derfor kan man aldrig sige noget helt sikkert om en enkelt persons risiko for at tage skade af at bruge doping.</p> <h2>Den enkeltes livsstil forstærker risikoen</h2> <p>Derudover er der med meget stor sandsynlighed en effekt af vedkommendes øvrige livsstil. Det vil sige, at hvis man drikker, ryger, bruger narkotika eller lignende samtidig med at man bruger dopingstoffer, så forstærkes risikoen for at få alvorlige bivirkninger. Dét er også et af problemerne med de såkaldte case-studier og beretninger fra læger om de patienter, de møder i deres klinikker, nemlig, at de ikke er repræsentative for befolkningen. Man kender ofte ikke historien bag dem, så det er svært at vide, hvilke typer misbrug der ligger bag. <br> <br> Samtidig ved vi at personer, der bruger steroider gennemsnitligt set har en større villighed til at løbe en risiko, Det gælder bl.a. brugen af narkotiske stoffer, som brugere af doping i gennemsnit har større erfaring med. </p> <p>Samlet set er det dermed svært at sige, hvor stor en del af de forskelle vi ser fra studierne, som skyldes dopingstoffer, og hvor meget skyldes øvrig adfærd og livsstil. </p> <h2>Forbruget er meget forskelligartet</h2> <p>Samlet set er det sandsynligt, at det meste af forskellene i skadesvirkning skyldes, at forbruget af dopingstoffer er meget forskelligartet. Der findes brugere, som kun lige prøver doping i nogle få uger eller måneder. Og så findes der brugere, som udvikler et egentlig misbrug, hvor doserne bliver højere og højere, og pauserne fra brugen bliver kortere og kortere (eller helt forsvinder). Og så findes der naturligvis en masse midt imellem.</p> <p>Både videnskabeligt og blandt brugerne selv er der beskrevet egentlig afhængighed af dopingstoffer. Den amerikanske Pope-forskergruppe, der forsker i doping, har vis at omkring 25% af dopingbrugere havde et mønster, der kunne karakteriseres som præget af afhængighed.</p> <p>Afhængige personer udviser i højere grad brugsmønstre med tiltagende og ukontrollable doser og varigheder. <br> <br> På den baggrund må man forvente, at de fleste af de skader og sygdomme, som skyldes doping, stammer fra de brugere, hvor man kan tale om egentlig afhængighed. Der findes dog på nuværende ikke en kortlægning af dette blandt brugere. </p> <h2>Testosteron, Androgene Anabole Steroider (AAS), prohormoner og SARMer (selektive androgen receptor modulatorer)</h2> <p>Testosteron og AAS er uden sammenligning de mest brugte dopingstoffer i motionscentrene.</p> <h3>Testosteron</h3> <p>Testosteron er det mandlige kønshormon, som under puberteten gør drenge til mænd med alt hvad der til hører, som fx bumser, dybere stemme og øget seksualdrift. </p> <h3> Anabole steroider (AAS)</h3> <p>Anabole steroider, teknisk kaldet androgene anabole steroider (AAS), er syntetiske efterligninger af testosteron. Grundlæggende er deres effekter meget lig testosterons, men der er alligevel mindre forskelle. Der er såkaldte kvantitative forskelle (styrke, gram for gram både med hensyn til virkninger og bivirkninger). Der er også såkaldte kvalitative forskelle, (f.eks. hvorvidt hormonet omdannes til østrogenlignende stoffer i kroppen). </p> <p>En sådan forskel kan have betydning for, om hormonet kan give bivirkninger som <a href="~/link.aspx?_id=9F4BE313735B404FB59D4725A11B0EA3&_z=z">gynækomasti</a>.</p> <p> </p> <h3>Prohormoner</h3> <p>Prohormoner er en klasse af steroider, der oprindeligt blive opfundet for at omgås dopingreglerne. Det er stoffer, der i udgangspunktet ikke har en stærk hormonlignende effekt, men som bliver omsat til hormoner med stærkere biologisk aktivitet i kroppen. De har tidligere været solgt som kosttilskud, men de er generelt set omfattet af dopingreglerne på linje med AAS nu.</p> <h3> SARMer (Selektive Androgen Receptor Modulatorer)</h3> <p>SARMer er en ny klasse af lægemidler. Det er grundlæggende stoffer, der tænder for androgen receptoren, ligesom steroider, men som ikke svarer helt til normale steroider. De er blevet udviklet og har været i klinisk afprøvning indenfor de sidste 15 år med henblik på markedsføring, men har endnu ikke fået tilladelse til brug (2022). Al den stund, at der faktisk er evidens for, at de giver større styrke og muskelvækst, er de naturligvis havnet på dopingmarkedet indenfor de sidste 5-10 år. </p> <h2>Kosmetiske bivirkninger</h2> <p><a href="~/link.aspx?_id=9F4BE313735B404FB59D4725A11B0EA3&_z=z">Gynækomasti</a> -”Bitch tits” – “tævepatter”: Testosteron og visse typer AAS kan omdannes til østrogenlignende stoffer i kroppen. Dette får kroppen til at begynde at danne brystvæv i form af knuder under brystvorterne, som i starten er på størrelse med hasselnødder, men gradvist kan blive større. Disse brystknuder kan med medicin ofte skrumpe noget, men forsvinder ikke igen og kan kun fjernes kirurgisk. Da knuderne i praksis er dannelse af brystvæv, benævnes de ofte ”Bitch tits” eller ”tævepatter” i bodybuilderkredse. Blandt bodybuildere bruges der ofte medicin, der forebygger dette.</p> <p><a href="~/link.aspx?_id=2E20AEFB4FC4463492914E11C7147B0A&_z=z">Bumser</a> (acne): Høje niveauer af testosteron eller AAS kan udløse svære tilfælde af bumser (acne), særligt på nakke og skuldre. Selvom selve acnen er forbigående, resulterer den ofte i afslørende ar, som ikke forsvinder.</p> <p>Ændret hårvækst: Testosteron eller AAS kan fremme skægvækst hos helt unge mænd eller kvinder, men kan til gengæld også fremskynde såkaldt ”male pattern baldness”, altså mandlig skaldethed. Disse effekter er permanente.</p> <p>Øvrige ”pubertetsbivirkninger”: Testosteron/AAS kan også give en mørkere stemme, et større adamsæble, og få ansigtets struktur til at blive mere maskulint. Denne bivirkning er permanent og kan kun fjernes med omfattende kirurgi. Denne bivirkning kan være årsag til mobning og forskelsbehandling eller resultere i, at brugeren opfattes som <a href="~/link.aspx?_id=3E2F137D3237455491F0722E2AE0D25D&_z=z">transkønnet</a>. I samme boldgade øger testosteron/AAS også seksualdriften, mens man bruger dem.</p> <h2>Sundhedsmæssige bivirkninger</h2> <p>Ufrivillig barnløshed (infertilitet): Mens man bruger testosteron/AAS svækkes befrugtningsevnen hos mænd, selvom seksualdriften er større. Dette skyldes, at sædproduktionen er reguleret sammen med kroppens egen produktion af testosteron. Og når denne bliver nedjusteret på grund af store mængder testosteron (eller lignende stoffer) i kroppen, ryger sædproduktionen med ned.</p> <p>Sekundær <a href="~/link.aspx?_id=AEFD3882DC8B4B919D2E17AA293745F0&_z=z">hypogonadisme</a>: Når kroppens egen produktion af testosteron er nede, oplever man ikke bivirkninger af dét, så længe man tilfører testosteron/AAS udefra. Men når man fjerner denne ekstra tilførsel, indtræder der ofte en periode, hvor testosteronniveauet er alvorligt svækket, fordi kroppens egen produktion er slået ned, og der ikke længere bliver tilført noget udefra – denne tilstand kaldes hypogonadisme. Dette kan føre til humørudsving, depression og hurtigt tab af den nyligt erhvervede muskelmasse. </p> <p>For at imødegå disse problemer, bruger mange dopingbrugere en lang række medikamenter for at forhindre dette. Ved langvarig brug af dopingstoffer er der oftest en grad af permanent tab af fertilitet og egenproduktion af testosteron. I de tidligere omtalte forsøg fra Herlev Hospital fandt man således en væsentlig reduktion i fertilitet og testosteronproduktion blandt tidligere brugere af steroider, hvilket godtgør at effekterne på kønsorganerne kan blive kroniske.</p> <p><a href="~/link.aspx?_id=3321C0D0D0CE409B8EDC6EBBC733CD1F&_z=z">Forhøjet blodtryk</a>: De fleste former for testosteron/AAS øger blodtrykket. Dette kan især skade hjertet og nyrerne.</p> <p>Mindre af ”det gode” kolesterol: De fleste former for testosteron/AAS sænker i høje doser niveauet af det <a href="~/link.aspx?_id=CAC10528E08148369622E56520829A06&_z=z">”gode” kolesterol, HDL</a>.</p> <h2>Væksthormon (rhGH)</h2> <p>Væksthormon er det hormon, som under barndommen og puberteten forårsager højdevækst. Hos voksne er dets primære funktion til gengæld at øge fedtforbrænding og styrke bindevævet. </p> <p>Når træning øger forbrændingen af fedt eller giver stærkere sener, er det for en stor dels vedkommende fordi, træning får kroppen til at lave mere væksthormon. Men det virker, i modsætning til hvad de fleste tror, stort set ikke vævsopbyggende på musklerne. I hvert fald ikke i de doser man har undersøgt i videnskabelig sammenhæng. Man ser heller ikke, at personer med sygdomme, hvor man laver alt for meget væksthormon, har udtalt muskelvækst. </p> <p>Man ved meget lidt om, hvilke bivirkninger rhGH kan medføre, når det bruges som motionsdoping. Man ved, at det kan give føle- og sanseforstyrrelser i hænderne (såkaldt <a href="~/link.aspx?_id=B55CAB822A674090B061AA5A22EC6CA7&_z=z">karpaltunnel syndrom</a>). Men selvom dette sagtens kan være meget ubehageligt, er det generelt ikke permanent eller egentlig sundhedsfarligt. </p> <p>Nogle studier antyder, at væksthormoner måske kan forstærke anabole steroiders negative effekter på hjertet. </p> <h2>Stofskiftehormon (T3/T4)</h2> <p>Stofskiftehormon øger vores cellers forbrug af energi og gør i praksis, at en større del af vores energi bliver spildt som varme. Så når man bruger stofskiftehormon, fører det som regel til, at man taber sig. Det skyldes, at, kroppen brænder mere energi af af sig selv og derfor bliver tvunget til at tære på kroppens fedtdepoter. </p> <p>Sådanne vægttab er dog meget flygtige. Der sker nemlig ofte det, at kroppens egen produktion af stofskifte hormon kan være svækket efter at have brugt det i kunstigt høje doser tilført udefra. </p> <h2>Insulin</h2> <p>Insulin er det hormon, som kroppen normalt bruger til at få cellerne til at optage sukker, aminosyrer (fra protein) og fedt efter et måltid. Det bruges af bodybuildere til at tvinge endnu mere næring ind i specielt muskelcellerne. I modsætning til andre dopingstoffer, så er insulin det eneste dopingstof, som indenfor rammerne af realistiske mængder kan dræbe en bruger efter en enkelt dosis. </p> <p><a href="~/link.aspx?_id=D3C33CC0030E4EB4B1040F96457B56E1&_z=z">Hypoglykæmi</a> (akut lavt blodsukker): Bruger en person for meget insulin, kan hans celler optage så meget sukker fra blodet, at blodsukkeret bliver alt for lavt. Dette kan betyde, at vedkommende mister bevidstheden eller går i koma, fordi hjernen ikke får nok sukker. Specielt kombineret med bilkørsel er det en meget farlig cocktail, som sandsynligvis koster menneskeliv i Danmark hvert år. <br> <br> Ved længere tids brug af insulin spekuleres der også i, om det kan give forstadier til <a href="~/link.aspx?_id=28C9B4551DFC438CA829D7B9A10893E2&_z=z">Type 2 diabetes</a>, også kendt som gammelmandssukkersyge. Man kan forestille sig, at kroppen vil nedregulere følsomheden overfor insulin, stillet overfor forhøjede niveauer hvis man løbende tilfører insulin udefra. Det er dog ikke dokumenteret, at dette rent faktisk sker.</p> <h2>Stimulanser</h2> <p>Stoffer, der øger opvaktheden og spændingsniveauet, kalder man generelt stimulanser. De virker ved at tænde for de samme mekanismer i nervesystemet som vores iboende ”kæmp eller flygt”- reflekser. Gruppen rummer mange typer astmamedicin, efedrin, <a href="~/link.aspx?_id=ABB58F1817AF417BA6D77FDC656E17D5&_z=z">kokain</a> og <a href="~/link.aspx?_id=E9761F91D7804D8DA98F39C11C300D61&_z=z">amfetamin</a>. Koffein tilhører teknisk set også denne gruppe, men er så svag at den ikke er på dopinglisten. De har dog alle en række fællestræk, som de deler:</p> <ul> <li>De øger kroppens forbrug af energi</li> <li>De svækker fornemmelsen af træthed (og hæmmer træthed)</li> <li>De svækker appetitten</li> <li>Øger den aktuelle fedtforbrænding</li> <li>De øger puls og blodtryk</li> </ul> <p>Problemerne forbundet med disse stoffer er, at de i meget sjældne tilfælde kan fremprovokere blodpropper, hjertetilfælde og hjerneblødninger. </p> <p>Der findes en lang række kosttilskud, der indeholder stimulanser, som enten er på dopinglisten eller lige på kanten. Derfor er det altid en god ide at undersøge varedeklarationen særligt grundigt på kosttilskud, der skulle virke opkvikkende eller hjælpe med vægttab. </p> <h2>EPO og relaterede hormoner</h2> <p>EPO er et hormon, som øger produktionen af røde blodlegemer og dermed transporten af ilt. Hvis mængden af røde blodlegemer bliver højere end normalt, giver det tykkere blod og belaster kredsløbet og øger risikoen for hjertekarsygdomme. </p> <p>EPO præparater bliver nu solgt med en advarsel i indlægssedlen, som advarer om disse bivirkninger. Dette er dog sandsynligvis primært relevant for personer, som bruger det mange år i træk.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B39965730D2342F08D30BB6A66178AF0&_z=z">Gendoping</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A0C8C7541E9A4BA1AB5BF9D2C56EF5B6&_z=z">Dopingtyper, hyppighed, psykiske og sociale aspekter</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">18439</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hvor farligt er det at bruge doping?</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hvor farligt er det at bruge doping?</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-01-25T08:56:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{81BC2A5C-5BCB-413A-BDF1-B1F9BD2C1B13}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">11</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Det er svært at sige entydigt, hvor farligt doping er. Graden af skade rangerer fra ufarligt til dødeligt, og afhænger af intensiteten af misbruget og hvor modtagelig den enkelte person er </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">anabole steroider, doping, dopingtelefon, efedrin, som at spille russisk roulette, steroider, vækshormoner, styrketræning og doping, doping, Doping, som at spille russisk roulette</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
23.569 characters