gendoping (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{B3996573-0D23-42F0-8D30-BB6A66178AF0}" Name="gendoping" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{58AA9BD6-D6B2-4B0F-B2E7-4DDA4181A15C}" SortOrder="264" PublishDate="2011-03-17T12:20:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Gendoping er brugen af overf&oslash;rsel af gener eller genetiske elementer. Form&aring;let er at forbedre en persons sportspr&aelig;stationer</li>
    <li>Gendoping er ikke muligt at spore og har ikke bedre effekter end kendte dopingteknikker. Det eneste det tilbyder i forhold til g&aelig;ngse dopingteknikker er, at man ikke skal stikke sig lige s&aring; tit</li>
    <li>Gendoping ser endnu ikke ud til at v&aelig;re et reelt problem i sportsdoping</li>
</ul>
<div>&nbsp;</div>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er gendoping?</h2>
<p>
Gendoping er brugen af genterapi, hvor form&aring;let er at forbedre en persons sportspr&aelig;station. Det er noget, man i sportsverdenen har omtalt som en slags &rdquo;magic bullet&rdquo; for dopingbrugere i mange &aring;r. Men den tilsyneladende manglende brug af gendoping er et vidnesbyrd om, at det er v&aelig;sentligt mere kompliceret, end man f&oslash;rst forestillede sig.&nbsp;&nbsp;<br>
<br>
Selve konceptet genterapi blev foresl&aring;et eller forudsagt allerede i 1972. Men modsat hvad de fleste tror, blev det f&oslash;rste l&aelig;gemiddel godkendt til brug i Europa s&aring; sent som i 2012. Det kom f&oslash;rst p&aring; markedet i slutningen af 2014 til en pris af 1,6 mio. dollars per kur. Det f&oslash;rste genterapi kit er blevet godkendt til brug i USA i 2017. Dette understreger, at genterapi er en behandling, som er b&aring;de dyr og virkeligt sv&aelig;r at f&aring; til at virke.</p>
<h2>
Findes det overhovedet?</h2>
<p>
Gendoping har v&aelig;ret p&aring; det internationale antidoping-agentur, WADAs, dopingliste siden 2003. Der har v&aelig;ret adskillige dyrefors&oslash;g, som har vist at det i hvert fald i princippet kan lade sig g&oslash;re at lave genterapi, der ville v&aelig;re pr&aelig;stationsfremmende, f.eks. i form af &oslash;get muskelmasse, h&oslash;jere iltoptagelse eller bedre udholdenhed. Men der har endnu ikke v&aelig;ret tilf&aelig;lde, hvor man har taget atleter i at bruge gendoping.&nbsp;<br>
<br>
En tysk atletiktr&aelig;ner er dog blevet taget i at fors&oslash;ge at bestille et genterapi &rdquo;kit&rdquo;, der hedder Repoxygen, formentlig med en hensigt om at bruge det i en (gen)dopingsammenh&aelig;ng. Men det fremg&aring;r ikke, om han nogensinde brugte det. D&eacute;t er indtil videre det n&aelig;rmeste, vi har v&aelig;ret p&aring; et tilf&aelig;lde af gendoping. Repoxygen er et EPO genterapi/-doping kit. Det er v&aelig;rd at bem&aelig;rke, at det p&aring; dav&aelig;rende tidspunkt ikke engang havde v&aelig;ret brugt i menneskefors&oslash;g.</p>
<h2>
Hvordan virker gendoping?</h2>
<p>
Genterapi g&aring;r ud p&aring; at s&aelig;tte gener eller genetiske komponenter ind i en persons krop for at opn&aring; en behandlingseffekt. Dette er s&aelig;rligt oplagt i genetiske sygdomme, som skyldes gener, der er i stykker. Her er overf&oslash;rslen af et intakt gen en fristende og &aring;benlys behandling.&nbsp;<br>
<br>
I andre eksempler kan man ved genterapi f&aring; celler til at producere peptidhormoner, som EPO (laver flere r&oslash;de blodceller), IGF-1 (&oslash;ger muskelmasse), VEGF (stimulerer dannelsen af blodkar) eller follistatin (&oslash;ger muskelmassen), for at behandle mere komplekse sygdomme. Lige meget hvad kr&aelig;ver en behandlingseffekt, at man kan putte generne ind i en &rdquo;v&aelig;rt&rdquo;, og at de bliver der. Det er h&eacute;r, at det egentlige problem ved genterapi er.</p>
<h4>Hvordan kommer generen ind i en "v&aelig;rt"?</h4>
<p>
Den m&aring;de man s&aelig;tter gener ind p&aring;, er typisk via en virus, som man spr&oslash;jter ind. Virussen invaderer herefter celler i kroppen og f&aring;r nogle af dem til at bygge bestemte proteiner, som virusset har DNA-koderne for. De vira, som man bruger til at s&aelig;tte generne ind med, skal v&aelig;re inaktiveret. P&aring; den m&aring;de kan de ikke dele sig og dermed f&oslash;re til en sygdom, hvilket godt kan v&aelig;re en udfordring i sig selv. Derudover er kroppen god til at genkende vira og nedk&aelig;mpe dem, hvilket p&aring; den anden side hurtigt kan &oslash;del&aelig;gge genterapien fuldst&aelig;ndigt.<br>
<br>
Generne kan blive sat ind p&aring; flere forskellige m&aring;der. De kan blive sat ind som frie DNA-strenge, cirkul&aelig;re DNA ringe, som kunstige kromosomer, eller indbygget direkte i v&aelig;rtscellens kromosomer. Den sidste version er den eneste der er 100% permanent, men til geng&aelig;ld har der v&aelig;ret tilf&aelig;lde af at denne form for genterapi har givet kr&aelig;ft. De andre versioner vil ofte visne over tid, s&aring; de kr&aelig;ver tilbagevendende behandlinger.<br>
<br>
N&aring;r man laver genterapi, vil man oftest gerne have leveret DNA&rsquo;et til nogle bestemte celle- eller v&aelig;vstyper (og helst ikke andre). Samtidig skal det sikres, at en stor nok del af de &oslash;nskede celler rent faktisk modtager den &oslash;nskede DNA-sekvens. Det har i virkeligheden vist sig at v&aelig;re det st&oslash;rste problem ved genterapi. Hvis man gerne vil behandle en farlig muskelsygdom, skal man s&oslash;rge for at f&aring; &ldquo;ramt&rdquo; m&aring;ske 20% af alle kroppens muskelceller og helst ikke s&aring; mange andre af kroppens muskelceller. Det har vist sig at v&aelig;re sv&aelig;rt.<br>
<br>
I gendoping sammenh&aelig;ng er det dog lidt lettere, da man oftest &ldquo;bare&rdquo; vil have nogle celler til lave noget mere af peptidhormoner, som man ellers selv skulle spr&oslash;jte sig med. Det &aelig;ndrer dog stadig ikke p&aring;, at der aktuelt (2022) endnu ikke har v&aelig;ret et eneste tilf&aelig;lde af gendoping.</p>
<h2>
Kan man teste for gendoping?</h2>
<p>
N&aring;r man tester for almindelige dopingstoffer, tester man for tilstedev&aelig;relsen af selve stofferne. I de tilf&aelig;lde hvor der tilf&oslash;res stoffer, som kroppen ikke kan lave selv, er enhver tilstedev&aelig;relse bevis for at (doping) stoffet er tilf&oslash;rt udefra. Men i de tilf&aelig;lde hvor der er tilf&oslash;rt stoffer, som kroppen ogs&aring; laver selv, kan man faktisk godt se forskel p&aring; det udefra tilf&oslash;rte og d&eacute;t, som kroppen laver selv. D&eacute;t er f.eks. princippet bag den dopingtest, der findes for EPO.&nbsp;<br>
<br>
Med gendoping kan man principielt f&aring; kroppen til at lave &oslash;gede m&aelig;ngder af bioidentiske hormoner, som alts&aring; er 100% magen til kroppens eget, fordi det praktisk er kroppens eget. Dette g&oslash;r det sv&aelig;rere at teste for. Men det &aelig;ndrer ikke p&aring;, at man stadig ville have voldsomt afvigende niveauer af det hormon, som gendopingen skulle f&aring; kroppen til at lave. Det ville medf&oslash;re nogle meget mist&aelig;nkelige dopingpr&oslash;ver, som godt nok umiddelbart ville v&aelig;re positive, hurtigt ville give anledning til nogle &aelig;ndringer i dopingreglerne.<br>
<br>
Ofte er genet for det protein, som v&aelig;rtscellen skal lave, sat ind p&aring; en m&aring;de, s&aring; man kan skrue op eller ned for aktiviteten af det, alts&aring; styre hvor meget protein det laver. Det kan man g&oslash;re via en bestemt form for stimulering, f.eks. tilstedev&aelig;relsen af et andet l&aelig;gemiddel. Det vil alts&aring; sige, at det principielt kan lade sig g&oslash;re at lave gendoping, som n&aelig;sten kun bygger sit protein, n&aring;r man &rdquo;t&aelig;nder&rdquo; for det. Udfordringen er bare, at produktionen, n&aring;r der er &rdquo;slukket&rdquo;, sagtens kan v&aelig;re stor nok til, at det er problem.</p>
<h2>
Er gendoping farligt?</h2>
<p>
Ja, det er det. Det er potentielt meget farligere end &rdquo;almindelig&rdquo; doping. N&aring;r kroppen selv laver proteiner, kontrollerer den m&aelig;ngden, der bliver lavet, i forhold til kroppens &rdquo;behov&rdquo;. N&aring;r man har celler, der laver bestemte proteiner p&aring; grund af gendoping, er produktionen effektivt koblet af denne kontrol. P&aring; den m&aring;de kan man let komme til at lave for meget. Dette kan have en lang r&aelig;kke uheldige effekter afh&aelig;ngig af hvilket protein, der er tale om. Hvis ens krop f.eks. laver for meget EPO, f&oslash;rer det til s&aring; tykt blod, at det bliver farligt. P&aring; samme m&aring;de kan en overproduktion af IGF-1 potentielt f&oslash;re til en &oslash;get risiko for kr&aelig;ft.&nbsp;<br>
<br>
I dyrefors&oslash;g har man ogs&aring; observeret, at kroppens immunsystem kan reagere p&aring; peptidhormoner, som er produceret ved gendoping. I visse tilf&aelig;lde begynder immunsystemet at nedbryde ikke bare det hormon, som stammer fra gendoping, men ogs&aring; det man rent naturligt laver af sig selv. P&aring; den m&aring;de kommer man lige pludselig kommer til at mangle dette peptidhormon. Dette kan v&aelig;re livsfarligt, da mange hormoner er livsvigtige.</p>
<h2>Vil du vide mere?</h2>
<ul>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=EA35248D95834C358612EA524D63F4C1&amp;_z=z">Hvor farligt er det at bruge doping?</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=A0C8C7541E9A4BA1AB5BF9D2C56EF5B6&amp;_z=z">Dopingtyper, hyppighed, psykiske og sociale aspekter<br>
    <br>
    </a></li>
</ul>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">22868</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Gendoping</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Gendoping</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-01-25T08:40:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{81BC2A5C-5BCB-413A-BDF1-B1F9BD2C1B13}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">11</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Gendoping er brugen af overførsel af gener eller genetiske elementer. Formålet er at forbedre en persons sportspræstationer</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">doping, Gendoping, gendoping - frygtet og forventet, genterapi, sport og genmanipulation, idræt og genterapi, doping med gener</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

11.620 characters