gendoping
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
idraet-og-motion
/
gendoping
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
idraet-og-motion
doping-og-skadevirkninger
epilepsi-fysisk-aktivitet
Fysisk aktivitet og diabetes
Fysisk aktivitet og leddegigt og Bechterew sygdom
Fysisk aktivitet og luftvejssygdomme
gendoping
graviditet-og-motion
Hvor farligt er det at bruge doping
kraeft-fysisk-aktivitet
loeb-forebyggelse-af-skader
muskeloemhed-stivhed
psykiske-lidelser-fysisk-aktivitet
overvaegt-og-fedme-fysisk-aktivitet
styrkeoevelser-ved-skader
straekoevelser-ved-skader
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{B3996573-0D23-42F0-8D30-BB6A66178AF0}" Name="gendoping" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{58AA9BD6-D6B2-4B0F-B2E7-4DDA4181A15C}" SortOrder="264" PublishDate="2011-03-17T12:20:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Gendoping er brugen af overførsel af gener eller genetiske elementer. Formålet er at forbedre en persons sportspræstationer</li> <li>Gendoping ser endnu ikke ud til at være et reelt problem i sportsdoping, da der endnu ikke har været et verificeret tilfælde</li> <li>Der er flere mulige mekanismer, man kunne forestille sig, at man kunne opnå præstationsfremmende effekter gennem. De fleste af dem beror på, at man får det væv som behandles med genterapi til at danne hormoner, der frisættes til resten af kroppen</li> <li>De fleste af de måder, man ville kunne opnå præstationsfremmende effekter med via gendoping, ville med tiden kunne spores. Man ville i hvert fald kunne se abnorme blodprøveresultater, der vil give ophav til videre undersøgelser. Derudover ville effekterne være langvarige eller permanente, hvilket kunne gøre håndtering af bivirkninger væsentlig mere bøvlede end med andre dopingteknikker</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er gendoping?</h2> <p> Gendoping er brugen af genterapi, hvor formålet er at forbedre en persons sportspræstation. Det er noget, man i sportsverdenen har omtalt som en slags ”magic bullet” for dopingbrugere i mange år. Men den tilsyneladende manglende brug af dokumenterede tilfælde af gendoping er et vidnesbyrd om, at det er væsentligt mere kompliceret, end man først forestillede sig. <br> <br> Selve konceptet genterapi blev foreslået eller forudsagt allerede i 1972. Men modsat hvad de fleste tror, blev det første genterapi med potentiale til at kunne bruges som gendoping godkendt til brug i Europa så sent som i 2012. Det kom først på markedet i slutningen af 2014 til en pris af 1,6 mio. dollars per kur. Det første genterapi kit er blevet godkendt til brug i USA i 2017. Dette understreger, at genterapi er en behandling, som er både dyr og virkelig svær at få til at virke.</p> <h2> Findes det overhovedet?</h2> <p> Gendoping har været på det internationale antidoping-agentur, WADAs, dopingliste siden 2003. Der har været adskillige dyreforsøg, som har vist at det i hvert fald i princippet kan lade sig gøre at lave genterapi, der ville være præstationsfremmende, f.eks. i form af øget muskelmasse, højere iltoptagelse eller bedre udholdenhed. Men der har endnu ikke været tilfælde, hvor man har taget atleter i at bruge gendoping. <br> <br> En tysk atletiktræner er dog blevet taget i at forsøge at bestille et genterapi ”kit”, der hedder Repoxygen, formentlig med en hensigt om at bruge det i en (gen)dopingsammenhæng. Men det fremgår ikke, om han nogensinde brugte det. Dét er indtil videre det nærmeste, vi har været på et tilfælde af gendoping. Repoxygen er et EPO genterapi/-doping kit. Det er værd at bemærke, at det på daværende tidspunkt ikke engang havde været brugt i menneskeforsøg.</p> <h2> Hvordan virker gendoping?</h2> <p> Genterapi går ud på at sætte gener eller genetiske komponenter ind i en persons krop for at opnå en behandlingseffekt. Dette er særligt oplagt i genetiske sygdomme, som skyldes gener, der er i stykker. Her er overførslen af et intakt gen en fristende og åbenlys behandling. <br> <br> I andre eksempler kan man ved genterapi få celler til at producere peptidhormoner, som EPO (laver flere røde blodceller), IGF-1 (øger muskelmasse), VEGF (stimulerer dannelsen af blodkar) eller follistatin (øger muskelmassen), for at behandle mere komplekse sygdomme. </p> <p>Lige meget hvad kræver en behandlingseffekt, at man kan putte generne ind i en ”vært”, og at de bliver der. Det er hér, at det egentlige problem ved genterapi er.</p> <h4>Hvordan kommer generne ind i en "vært"?</h4> <p> Den måde man sætter gener ind på, er typisk via en virus, som man sprøjter ind. Virussen invaderer herefter celler i kroppen og får nogle af dem til at bygge bestemte proteiner, som virusset har DNA-koderne for. De vira, som man bruger til at sætte generne ind med, skal være inaktiveret. På den måde kan de ikke dele sig og dermed føre til en sygdom, hvilket godt kan være en udfordring i sig selv. Derudover er kroppen god til at genkende vira og nedkæmpe dem, hvilket på den anden side hurtigt kan ødelægge genterapien fuldstændigt.<br> <br> Generne kan blive sat ind på flere forskellige måder. De kan blive sat ind som frie DNA-strenge, cirkulære DNA ringe, som kunstige kromosomer, eller indbygget direkte i værtscellens kromosomer. Den sidste version er den eneste, der er 100% permanent, men til gengæld har der været tilfælde af, at denne form for genterapi har givet kræft. De andre versioner vil ofte visne over tid, så de kræver tilbagevendende behandlinger.<br> <br> Når man laver genterapi, vil man oftest gerne have leveret DNA’et til nogle bestemte celle- eller vævstyper (og helst ikke andre). Samtidig skal det sikres, at en stor nok del af de ønskede celler rent faktisk modtager den ønskede DNA-sekvens. Det har i virkeligheden vist sig at være det største problem ved genterapi. Hvis man gerne vil behandle en farlig muskelsygdom, skal man sørge for at få “ramt” måske 20% af alle kroppens muskelceller og helst ikke så mange andre af kroppens muskelceller. Det har vist sig at være svært.<br> <br> I gendoping sammenhæng er det dog lidt lettere, da man oftest “bare” vil have nogle celler til lave noget mere af peptidhormoner, som man ellers selv skulle sprøjte sig med. Det ændrer dog stadig ikke på, at der aktuelt (2025) endnu ikke har været et eneste tilfælde af gendoping. Ikke engang i dyresport, fx hundevæddeløb eller hestevæddeløb, hvor doping også findes. </p> <h2> Kan man teste for gendoping?</h2> <p> Når man tester for almindelige dopingstoffer, tester man for tilstedeværelsen af selve stofferne. I de tilfælde hvor der tilføres stoffer, som kroppen ikke kan lave selv, er enhver tilstedeværelse bevis for at (doping) stoffet er tilført udefra. Men i de tilfælde hvor der er tilført stoffer, som kroppen også laver selv, kan man faktisk godt se forskel på det udefra tilførte og dét, som kroppen laver selv. Dét er f.eks. princippet bag den dopingtest, der findes for EPO. <br> <br> Med gendoping kan man principielt få kroppen til at lave øgede mængder af bioidentiske hormoner, som altså er 100% magen til kroppens eget, fordi det praktisk er kroppens eget. Dette gør det sværere at teste for. Men det ændrer ikke på, at man stadig ville have voldsomt afvigende niveauer af det hormon, som gendopingen skulle få kroppen til at lave. Det ville medføre nogle meget mistænkelige dopingprøver, som godt nok umiddelbart ville være positive, men hurtigt ville give anledning til nogle ændringer i dopingreglerne.<br> <br> Ofte er genet for det protein, som værtscellen skal lave, sat ind på en måde, så man kan skrue op eller ned for aktiviteten af det, altså styre hvor meget protein det laver. Det kan man gøre via en bestemt form for stimulering, f.eks. tilstedeværelsen af et andet lægemiddel. Det vil altså sige, at det principielt kan lade sig gøre at lave gendoping, som næsten kun bygger sit protein, når man ”tænder” for det. Udfordringen er bare, at produktionen, når der er ”slukket”, sagtens kan være stor nok til, at det er problem.</p> <h2> Er gendoping farligt?</h2> <p> Ja, det er det. Det er potentielt meget farligere end ”almindelig” doping. Når kroppen selv laver proteiner, kontrollerer den mængden, der bliver lavet, i forhold til kroppens ”behov”. Når man har celler, der laver bestemte proteiner på grund af gendoping, er produktionen effektivt koblet af denne kontrol. På den måde kan man let komme til at lave for meget. Dette kan have en lang række uheldige effekter afhængig af hvilket protein, der er tale om. Hvis ens krop f.eks. laver for meget EPO, fører det til så tykt blod, at det bliver farligt. På samme måde kan en overproduktion af IGF-1 potentielt føre til en øget risiko for kræft. <br> <br> I dyreforsøg har man også observeret, at kroppens immunsystem kan reagere på peptidhormoner, som er produceret ved gendoping. I visse tilfælde begynder immunsystemet at nedbryde ikke bare det hormon, som stammer fra gendoping, men også det man rent naturligt laver af sig selv. På den måde kommer man lige pludselig kommer til at mangle dette peptidhormon. Dette kan være livsfarligt, da mange hormoner er livsvigtige.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=EA35248D95834C358612EA524D63F4C1&_z=z">Hvor farligt er det at bruge doping?</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A0C8C7541E9A4BA1AB5BF9D2C56EF5B6&_z=z">Dopingtyper, hyppighed, psykiske og sociale aspekter<br> </a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">22868</TextField> <TextField Name="PageTitle">Gendoping</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Gendoping</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-04-29T15:04:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{81BC2A5C-5BCB-413A-BDF1-B1F9BD2C1B13}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">11</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Gendoping er brugen af overførsel af gener eller genetiske elementer. Formålet er at forbedre en persons sportspræstationer</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">doping, Gendoping, gendoping - frygtet og forventet, genterapi, sport og genmanipulation, idræt og genterapi, doping med gener</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
12.420 characters