klassiske-psykedeliske-stoffer-inkl-psilocybin-og-lsd
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
narkotiske-stoffer
/
klassiske-psykedeliske-stoffer-inkl-psilocybin-og-lsd
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
idraet-og-motion
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
amfetamin
brug-og-misbrug-af-lattergas-som-rusmiddel
cannabis-sociale-og-sundhedsmaessige-konsekvenser
cannabismisbrug
designerdrugs
ecstasy-eller-mdma
ghb
heroin-og-andre-opiater
ibogain
khat
klassiske-psykedeliske-stoffer-inkl-psilocybin-og-lsd
kokain-og-crack
metamfetamin
snifning
stofmisbrug-og-afhaengighed
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{356EBD00-B2A4-4BD0-8C35-4B5D8D1CDC5B}" Name="klassiske-psykedeliske-stoffer-inkl-psilocybin-og-lsd" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6F3D916D-5845-47EE-B277-417814F32542}" SortOrder="1000" PublishDate="2010-05-12T11:27:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta </h2> <ul> <li>Psykedeliske stoffer kaldes også "hallucinogene stoffer". Det kan fx være LSD, psilocybin, "svampe" eller meskalin</li> <li>Sanseindtryk forstærkes, men de kan også forvrænges. Genstande i omgivelserne kan forandre form eller farve. Man kan også lægge mærke til ting, som tidligere ikke optog ens opmærksomhed, fx egne hjerteslag eller egen blodstrøm gennem kroppen </li> <li>Følelsen af tid bliver svækket, og man kan få indtryk af, at afgrænsningen mellem sig selv og omgivelser falder bort. Rusen kommer og går i bølger</li> <li>Der forekommer i visse tilfælde forbigående angst- og/eller oplevelser af paranoia under rusen</li> <li>I de seneste år har der været en stigende interesse indenfor forskningen for at anvende psykedeliske stoffer i forbindelse med psykiatrisk behandling. Denne behandling er ikke dokumenteret effektiv</li> <li>Der har samtidig været en stigende interesse i nogle kredse på internettet for særlige stoffer, såsom ayahuasca og ketamin</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Generelt om psykedeliske stoffer</h2> <p>Psykedeliske stoffer kaldes ofte "hallucinogene stoffer", selvom de sjældent fremprovokerer egentlige <a href="~/link.aspx?_id=4D919AAA5E7947A6A62DC024FA76F464&_z=z">hallucinationer</a>. De fører nærmere til en forvrængning og forstærkning af sansningen, herunder synssansen.</p> <p>De klassiske psykedeliske stoffer kan inddeles i 2 klasser:</p> <ul> <li>Indolaminer, herunder<br> <ul> <li>Indolalkyminer fx <ul> <li>dimethyltryptamin (DMT)</li> <li>psilocin (4-hydroxy-DMT)</li> <li>psilocybin (4-phosphoryloxy- DMT) </li> </ul> </li> <li>N-N-dipropyltryptamin (DPT)</li> </ul> </li> <li>Ergoliner (som er kemisk mere komplekse) fx <ul> <li>Lysergic acid diethylamide (LSD) som er det mest kendte. </li> <li>Phenylalkylaminerne bl.a. meskalin samt en stor gruppe af syntetiske hallucinogener inklusiv substituerede amfetaminer som fx 2,5-dimethoxy-4-iodoamphetamine (DOI) </li> </ul> </li> </ul> <h2>Psilocybin</h2> <p>Psilocybin er det aktive stof i en stor familie af psykedeliske svampe. I den danske natur findes en art psilocybinsvamp, som kaldes spids nøgenhat (Liberty Cap på engelsk, Psilocybe Semilanceata på latin). </p> <p>De vokser i områder på jorden, hvor klimaet er tempereret. Inden for svampefamilien findes der mindst 30 forskellige arter, som alle har et varierende indhold af psilocybin.</p> <p>Mængden af psilocybin i de enkelte arter afhænger af vækstbetingelserne, men er typisk 0,5% til 2% af tørvægten. Svampene indtages ved spisning, men smager ikke specielt godt. Da svampene både er små, og ikke har nogen god smag, er der ingen risiko for, at personer ved en fejl kommer til at spise en større mængde svampe og opleve rusvirkning.</p> <p>Psilocybin giver ruseffekt efter cirka 30-45 minutter. Rusen varer i 4-6 timer.</p> <p>Det formodes, at psilocybin har været brugt i Mellem- og Sydamerika i rituelle ceremonier i mere end 3000 år. Man ved, at svampene blev brugt, da spanske erobrere kom til Sydamerika i 15-hundredetallet. Stoffet blev første gang isoleret kemisk og fremstillet i et laboratorium i 1958-59 af kemikeren Albert Hoffman.</p> <h2>LSD</h2> <p>LSD (”syre”, ”acid”) er en forkortelse for lysergsyrediethylamid. LSD er et potent psykedelisk stof, der typisk indtages i mikrogram doser, mens andre stoffer indtages i milligram.</p> <p> Stoffet kan fås i kapsel- eller tabletform. LSD indtages dog oftest som en dråbe påført et lille frimærke, som lægges under tungen. Virkningen af LSD er forholdsvis lang. Et ”trip” kan vare op til 10-12 timer.</p> <p>Stoffet blev opdaget af Albert Hoffman i 1938. </p> <h2>Ayahuasca</h2> <p>Ayahuasca er en psykedelisk bryg - en slags te. Ayahuasca er blevet benyttet i rituel sammenhæng af stammefolk i den sydamerikanske jungle gennem flere hundrede år. Som oftest varetages sådanne ritualer af såkaldte shamaner, der fungerer som en slags spirituel guide under stofoplevelsen. </p> <p>Der er i de senere år i den vestlige verden blevet åbnet flere og flere centre, hvor stofferne ligeledes indtages i guidede ceremonier. </p> <p>I bryggen findes planteekstrakt, der indeholder det psykedeliske stof DMT (dimetyltryptamin) samt monoaminoxidasehæmmende stoffer fra andre planter. Sidstnævnte er en nødvendig ingrediens for, at DMT kan optages fra tarmen og således ende i hjernen.</p> <p>Effekten topper efter cirka en time, og varer fra 4 timer og op til 8 timer, afhængigt af, hvilke planter teen indeholder udover banisteriopsisplanten.</p> <p>Ayahuasca-indtag fører ofte til kvalme og opkast, men dette forventes. </p> <h2>Meskalin</h2> <p>Stoffet kommer fra tørrede rødder fra Peyote-kaktussen. Den psykedeliske dosis er typisk 0,3 til 0,5 g. Effekten varer cirka 12 timer. Stoffet har gennem hundredvis af år været benyttet af nordamerikanske indianerstammer. </p> <p>Stofoplevelsen er berømt beskrevet af forfatteren Aldous Huxley i hans bog "The Doors of Perception", fra hvis titel rockgruppen The Doors senere tog deres navn.</p> <h2> Hvordan virker psykedeliske stoffer?</h2> <p>Ruseffekten af hallucinogener afhænger af brugerens sindstilstand og af hvilke omgivelser, vedkommende befinder sig i. Alle sanseindtryk forstærkes, men de kan også forvrænges. Brugeren kan få en følelse af klarhed, da sanseindtrykkene fremstår tydeligere. Genstande, som fx planter, i omgivelserne kan forandre form, størrelse og/eller farve. De beskrives ofte som interessante, mere organiske og levende.</p> <p> Endvidere fremstår erindringer tydeligere og mere livlige end normalt. Det kan være erindringer, som man aktivt prøver at komme i kontakt med under rusen. Det kan også være erindringer, som opstår uden, at man bevidst har søgt at fremkalde dem.</p> <p>Følelsen af tid bliver typisk svækket. Rusen kan føles længere, end den reelt er. Desuden beskriver brugere af og til, at afgrænsningen mellem dem selv og omgivelser/personer tilstede falder bort. Dette kan medføre en tilstand, hvor man føler sig "i et med alt". Ultimativt kan det føre til en oplevelse af såkaldt egodisintegration. Det vil sige en følelse af, at man ikke længere eksisterer som individ, indtil rusen aftager. Dette kan være en udfordrende og for nogen meget skræmmende oplevelse. </p> <p> Sanseindtrykkene kan også virke skræmmende. Man kan lægge mærke til kropslige fænomener, som tidligere ikke optog ens opmærksomhed. Det kan fx være egne hjerteslag eller følelsen af, hvordan blodet strømmer i dele af kroppen. Rusen kommer og går typisk i bølger.</p> <p>Psykedeliske stoffer er ikke vanedannende (fremkalder fysisk eller psykisk afhængighed) i samme grad som mange andre euforiserende stoffer, hverken i dyreforsøg eller blandt brugere. Dog gælder det – ligesom for mange vanedannende substanser – at hvis man indtager disse stoffer hyppigt, så opstår der tolerans for virkningen af stoffet. Tolerans betyder, at det er nødvendigt løbende at øge dosis for at opnå den ønskede virkning, som man fik ved lavere dosis tidligere.</p> <p>Ruseffekten af psykedeliske stoffer afhænger af brugerens sindstilstand og af hvilke omgivelser, vedkommende befinder sig i (”set and setting”).</p> <p>Den psykedeliske effekt af denne gruppe af stoffer sker primært via hjernens serotonin 2A (5HT2A) receptor. Jo bedre stoffet er til at stimulere netop denne receptor, jo mere potent er stoffet som et psykedelisk stof. </p> <h2> Uheldige virkninger af psykedeliske stoffer</h2> <h3>Fysiske skadevirkninger</h3> <p>Der er ikke påvist egentlige fysiske skadevirkninger af de klassiske psykedeliske stoffer. Der er dog rapporteret om dødsfald ved brug af <a href="~/link.aspx?_id=BE72C3B9A95541608601756CC724D1B8&_z=z">nyere designerdrugs</a> med psykedeliske egenskaber, herunder stoffet 25I-NBOMe, der er blevet solgt som LSD. </p> <p>25I-NBOMe er under særlig overvågning af EMCDDA’s (Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug) videnskabelige komite efter en række rapporterede dødsfald. Det er således langtfra alle stoffer med psykedelisk effekt, der kan indtages uden alvorlig risiko for det fysiske helbred.</p> <h3>Psykiske skadevirkninger</h3> <p>Den største risiko ved brug af de klassiske psykedeliske stoffer er de relativt ofte forekommende forbigående angst- og/eller oplevelse af paranoia. Disse reaktioner kan opstå, mens selve rusen står på.</p> <p>Derimod er det heldigvis sjældent, at brugere under rusen reagerer så voldsomt på deres oplevelse, at de ender med at gøre skade på sig selv eller på andre. Sådanne reaktioner er dog beskrevet i enkelte tilfælde. De er typisk opstået af frygt (fx førende til selvmord) eller på grund af stofudløste vrangforestillinger.</p> <p>Med sidstnævnte menes en fasttømret tro på, at tanker, som brugeren har haft under påvirkning, er virkelighed - på grund af et midlertidig ophør af skellet mellem fantasi og virkelighed. </p> <p>Det er vigtigt at nævne, at der ikke findes solide data til støtte for, at brug af psykedeliske stoffer på længere sigt fører til udvikling af blivende psykisk sygdom, herunder psykotiske lidelser. I et større studie af mere end 130.000 amerikanere blev der fx ikke påvist nogen sammenhæng mellem forekomst af psykisk sygdom og tidligere brug af psykedelisk stof. </p> <p>Man ved, at risikoen for forbigående angst- eller oplevelse af paranoia er relateret til dosis. Jo højere dosis, jo højere risiko for udfordrende og skræmmende oplevelser for brugeren. Det er derfor en fin balancegang, da brugere som regel ønsker en tilpas høj dosis til at få en egentlig psykedelisk oplevelse med spændende sansning eller spirituelle og mystiske elementer. </p> <p>Det kan i det hele taget være svært at dosere disse stoffer. Det præcise indhold, af fx psilocybin i en svamp, kan variere med hvor den vokser. På samme måde kan indholdet af LSD i "et frimærke" variere. Hvis personen i forvejen har paranoide overvejelser eller en egentlig diagnose inden for psykosespektret, er risikoen for at få udløst en egentlig psykose større.</p> <p>Brugere beskriver af og til, at de lang tid efter rusen og efter stoffet ikke længere er tilbage i kroppen, fortsat genoplever forvrængninger af synsindtryk, som han/hun erfarede under rusen ("flashbacks"). Det kan for nogle udløses af senere brug af <a href="~/link.aspx?_id=9889486FA99C49AE89EB63648502E74F&_z=z">cannabis</a>. Også dette kan for nogen medføre angstfyldte reaktioner.</p> <h2>Hvordan håndteres akutte negative virkninger bedst?</h2> <p>Hvis man indtager psykedeliske stoffer, forværres risikoen for psykiske skadevirkninger, hvis man befinder sig blandt fremmede, føler sig sårbar, og er i et fysisk ukomfortabelt miljø. Pludseligt opståede forstyrrelser kan ligeledes udløse angst og paranoia under en psykedelisk rus. Hvis pårørende opdager, at en person aktuelt er påvirket af psykedeliske stoffer, bør de derfor reagere roligt og neutralt, for ikke at øge risikoen for et angstanfald.</p> <p>Hvis en person, der har anvendt psykedeliske stoffer, er til fare for sig selv eller andre, bør vedkommende blive vurderet på psykiatrisk akutmodtagelse. Men det er at foretrække, hvis en indlæggelse kan undgås. Brugeren, som netop har indtaget et psykedelisk stof, er meget følsom og modtagelig for indtryk, og oplevelsen af en psykiatrisk afdeling kan forstærke paranoide og angstprægede forestillinger.</p> <p>Det kan være hensigtsmæssigt at overveje sit sprogbrug i forhold til brugeren. Ord som ”symptomer” eller ”psykose” kan være med til at forstærke angsten og skabe afstand mellem både sundhedspersonale og pårørende og personen. Ord som ”oplevelse”, eventuelt ”svær oplevelse”, lægger op til, at der er en mulighed for, at personen kan komme videre i tilværelsen og undgå at blive sygeliggjort. </p> <p>Pårørende bør ikke forsøge at korrigere brugerens oplevelse, specielt ikke under rustilstanden. Forsøg på at overbevise en følsom person er sjældent til nogen nytte. Føler man, at andre retter på én, så vil de fleste mennesker blot gå i baglås. Under selve påvirkningen er det vigtigste at udstråle, at man er tilgængelig og at forsøge at fjerne alle ubehagelige sanseindtryk.</p> <p>I processen bagefter er det ligeledes uhensigtsmæssigt at tale om psykoser eller vrangforestillinger, og pårørende bør under ingen omstændigheder forsøge at vurdere, om en oplevelse er psykisk sygdom eller en psykisk forstyrrelse. Brugere og pårørende bør i stedet tale om oplevelsen som en oplevelse, og pårørende kan bruge ord som ”følelser”. </p> <h2>Behandling af psykiske lidelser?</h2> <p>I de seneste år har der været en stigende interesse for at anvende klassiske psykedeliske stoffer i behandling af psykiske lidelser. Det gælder flere af de ovenstående stoffer, blandt andet psilosybin, som i kontrollerede forsøg har vist lovende resultater i behandlingen af depression og angsttilstande. Der har samtidig været en stigende interesse i nogle kredse på internettet for særlige stoffer, såsom ayahuasca og ketamin.</p> <p>Det er dog vigtigt at fastslå, at disse resultater er foreløbige, at det er nødvendigt med flere kontrollerede studier, før det kan overvejes at anvende klassiske psykedeliske stoffer som en del af behandlingen af psykiske lidelser. Med andre ord er det for nuværende ikke en registreret og godkendt behandling. </p> <div> </div> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7EC4975F6CAB49FEBDAD8D4B525DAEAA&_z=z">Stofmisbrug og afhængighed</a></li> <li> <a href="http://www.netstof.dk/">Netstof.dk</a> -hjemmeside for unge hvor man kan læse og diskutere om rusmidler</li> <li><a href="http://www.drugscience.org.uk/ ">Britisk uafhængig ekspert-hjemmeside om stoffer</a></li> <li><a href="http://www.drugabuse.gov/drugs-abuse">Amerikansk officiel sundhedsmyndigheds-hjemmeside</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2005/rusmidlernes-biologi---om-hjerne-sprut-og-stoffer">Pjece om rusmidlernes biologi</a> - Sundhedstyrelsen </li> <li>Der findes meget information om stoffer på internettet, men mange hjemmesider giver fejlagtige oplysninger. Du bør derfor være kritisk og kun stole på informationer fra hjemmesider med troværdig udbyder</li> <li>Kommuner har ansvar for forebyggelse og behandling af misbrug. Behandlingen er gratis. Kontakt din lokale kommune, hvis du har brug for hjælp</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1481</TextField> <TextField Name="PageTitle">Klassiske psykedeliske stoffer - inklusiv psilocybin og LSD</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Klassiske psykedeliske stoffer - inkl. psilocybin og LSD</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-05-22T13:36:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2A35C17B-50C8-4A88-A13B-E4792D634AC7}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{5D3DAA24-4533-4209-9D69-EB4C33E5F8B0}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">11</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Psykedeliske stoffer kaldes ofte "hallucinogene stoffer". Det kan fx være LSD, Psilocybin, "svampe" eller Meskalin.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DF16</TextField> <TextField Name="ICPC2">P19</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">doping, nøgenhat, hallucinogener, narkotika, Psilocybin, psilocin, rusmiddel, rusgift</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
19.102 characters