katekolaminer-eller-vma-urinproeve (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{CBED2DEB-12D2-4F68-BA71-EEAF9F21FB0C}" Name="katekolaminer-eller-vma-urinproeve" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5F29DB24-E027-4036-909A-C54C121E505E}" SortOrder="4300" PublishDate="2011-03-23T13:40:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Stofferne adrenalin, noradrenalin eller dopamin produceres is&aelig;r i&nbsp;binyrerne. De kaldes med en f&aelig;lles betegnelse for katekolaminer </li>
    <li>Ved nogle sygdomme&nbsp;i binyrerne stiger produktionen af katekolaminer,&nbsp;som s&aring; bliver udskilt i urinen sammen med nedbrydningsproduktet VMA</li>
    <li>Hvis&nbsp;niveauet af adrenalin, noradrenalin eller VMA m&aelig;ngden er forh&oslash;jet i urinen,&nbsp;tyder det p&aring;&nbsp;sygdom i binyrerne </li>
    <li>Unders&oslash;gelsen kr&aelig;ver, at urinen opsamles&nbsp;gennem pr&aelig;cist et d&oslash;gn </li>
    <li>Det er vigtigt at kende&nbsp;fremgangsm&aring;den&nbsp;ved opsamling af urin&nbsp;og at f&oslash;lge denne</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Baggrund</h2>
<ul>
    <li>Stofferne adrenalin, noradrenalin eller dopamin produceres is&aelig;r i&nbsp;binyrerne. Disse stoffer kaldes med en f&aelig;lles betegnelse for katekolaminer</li>
    <li>Ved nogle sygdomme&nbsp;i binyrerne stiger produktionen af katekolaminer, som s&aring; vil blive udskilt i urinen. Ved&nbsp;denne unders&oslash;gelse m&aring;les m&aelig;ngden af katekolaminer og nedbrydningsproduktet VMA i urinen</li>
    <li>Hvis adrenalin, noradrenalin eller VMA m&aelig;ngden i urinen er forh&oslash;jet,&nbsp;tyder det p&aring;&nbsp;sygdom i <a href="~/link.aspx?_id=F300472E1813476EA09C3073A2B814EF&amp;_z=z">binyrerne</a></li>
    <li>Urinpr&oslash;ven suppleres nogle gange med en/flere blodpr&oslash;ve(r), der unders&oslash;ger nyrefunktionen og katekolaminernes nedbrydningsprodukter i blodet (metanefriner)</li>
    <li>Analysen kr&aelig;ver n&oslash;jagtig opsamling af urinen gennem et helt d&oslash;gn</li>
</ul>
<h2>Forberedelse</h2>
<ul>
    <li>De sidste to d&oslash;gn (helst sidste uge) skal du undg&aring; forskellige former for medicin (sp&oslash;rg din l&aelig;ge). Nedenfor er nogle af de l&aelig;gemidler, du skal v&aelig;re opm&aelig;rksom p&aring;
    <ul>
        <li>&Beta;-receptorblokkere, calciumantagonister, nitroglycerin, theophyllin, quinidin </li>
        <li>Methyldopa, levodopa </li>
        <li>Lithium, tricykliske antidepressiva, disulfiram, imipramin </li>
        <li>Chloralhydrat, MAO-h&aelig;mmere </li>
        <li>Erythromycin, tetracyclin, methenamin </li>
        <li>Salicylat, paracetamol </li>
        <li>N&aelig;sedr&aring;ber, spray eller hostesaft </li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sidste d&oslash;gn skal du undg&aring; at drikke og spise <span>madvarer, der indeholder katekolaminer eller forstadier til disse eller kan p&aring;virke deres niveauer</span>:
    <ul>
        <li>Kaffe, te, cola </li>
        <li>Banan, appelsin, blommer, ananas, citron </li>
        <li>Chokolade, valn&oslash;dder, vanilje </li>
        <li>Avokado </li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sidste 10 timer
    <ul>
        <li>Ingen rygning </li>
        <li>Ingen fysisk eller psykisk stress </li>
    </ul>
    </li>
    <li>Kvinder b&oslash;r opsamle d&oslash;gnurinen 1-2 dage efter oph&oslash;r af menstruation</li>
</ul>
<h2>S&aring;dan opsamler man d&oslash;gnurin</h2>
<h3>Ting du skal bruge</h3>
<ul>
    <li>Du f&aring;r som regel udleveret:
    <ul>
        <li>En urindunk som er m&aelig;rket med dit CPR-nummer og navn og med streger p&aring; siden, s&aring; man kan afl&aelig;se, hvor mange dL eller mL urin den indeholder</li>
        <li>En blanket med dit CPR-nummer og navn til at skrive oplysninger p&aring;</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<p><strong>Det er vigtigt at drikke godt i l&oslash;bet af dagen</strong></p>
<ul>
    <li>P&aring;begyndes om morgenen </li>
    <li>S&aelig;t navn p&aring; dunken. Dette er&nbsp;<strong>meget vigtigt</strong>, da dunke uden navn kan blive afvist af laboratorierne pga. usikker identifikation
    <ul>
        <li>Dunken indeholder st&aelig;rk syre som konserveringsmiddel. Man skal derfor v&aelig;re forsigtig ved opbevaring (utilg&aelig;ngeligt for b&oslash;rn) og brug</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Kass&eacute;r den f&oslash;rste morgenurin og noter klokkesl&aelig;ttet = starttidspunktet p&aring; dunken </li>
    <li>Opsaml alle de efterf&oslash;lgende vandladninger &ndash; pas p&aring; spild
    <ul>
        <li>Lad vandet i et rent b&aelig;ger/potte og h&aelig;ld forsigtigt urinen over i dunken </li>
        <li>Lad dunken st&aring; k&oslash;ligt </li>
    </ul>
    </li>
    <li>N&aelig;ste morgen p&aring; starttidspunktet lades vandet og h&aelig;ldes i dunken. Opsamlingen er nu afsluttet, og sluttidspunktet noteres p&aring; dunken </li>
    <li>Dunken med den tilh&oslash;rende henvisningsseddel afleveres p&aring; laboratoriet eller p&aring; den afdeling, der behandler dig. (Hvis du afleverer urinen p&aring; afdelingen, sender de den videre til laboratoriet).</li>
    <li>Obs: Dette er en generel vejledning. Der kan v&aelig;re lokale forskelle, derfor er det vigtigt, at du l&aelig;ser den evt. information, som du f&aring;r sammen med dunken</li>
    <li>Obs: Dunken kan v&aelig;re tilsat svovlsyre (100 ml). V&aelig;r derfor omhyggelig da det kan irritere huden</li>
</ul>
<h2>Vigtigt ved tolkning af pr&oslash;vesvar</h2>
<ul>
    <li>Der kan v&aelig;re alders- og k&oslash;nsvariation og nogle gange ogs&aring; forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenst&aring;ende normalomr&aring;der (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette</li>
    <li>Hvis en pr&oslash;ve ligger udenfor normalomr&aring;det, vil l&aelig;gen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodpr&oslash;ven, vurdere, om det har betydning</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">5002</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Katekolaminer eller VMA, urinprøve</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Katekolaminer eller VMA, urinprøve</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-04-11T12:48:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{895E93C4-7F28-4D18-9F8D-1120B23C7DFB}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Stofferne adrenalin, noradrenalin eller dopamin produceres især i binyrerne og kaldes med en fælles betegnelse for katekolaminer.</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor" />
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">katekolaminer , urinopsamling til katekolaminer eller vma, døgnurinopsamling til undersøgelse af katekolaminer eller vma, Katekolaminer eller VMA, urinprøve, WMA</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_18</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

8.131 characters