diabetes-hos-boern
Portal
/
patienthaandbogen
/
boern
/
sygdomme
/
hormonsygdomme
/
diabetes-hos-boern
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
om-boern
symptomer
sygdomme
arvelige-og-medfoedte-tilstande
knogler-og-led
blod-og-lymfe
hjertefejl-medfoedte
hormonsygdomme
diabetes-hos-boern
diabetes-insipidus
hypogonadisme
infektioner
kraeftsygdomme
lunger-og-luftveje
mave-tarm
nervesystemet
nyfoedtsmedicin
nyrer-urinveje-koen
overgreb-og-omsorgssvigt-mod-boern
oere-naese-hals
oeje
oevrige-sygdomme
vaekst-og-udvikling
diverse
boern-og-kraeft
antibiotikafrie-recepter
undersoegelser
illustrationer
Tips from peaditricians
Bornelaegernes-Boernetips
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F380560C-1EEA-4034-8CEE-0755AE998322}" Name="diabetes-hos-boern" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{7596666E-0777-43EC-A82D-2582F33BAF45}" SortOrder="100" PublishDate="2011-01-14T09:52:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Ved diabetes (sukkersyge) har man for højt blodsukker, fordi der kommer for lidt eller ingen insulin fra bugspytkirtlen </li> <li>Symptomerne opstår gradvist over kort tid (dage/uger) og er: <ul> <li>Øget vandladning</li> <li>Tørst</li> <li>Træthed</li> <li>Vægttab</li> <li>Irritabilitet</li> </ul> </li> <li>Behandlingen er livslangt tilskud af insulin, sund kost og fysisk aktivitet</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er diabetes hos børn?</h2> <p>Diabetes er en sygdom i bugspytkirtlen (pankreas), som fører til, at hormonet insulin ikke produceres og udskilles. Det forstyrrer omsætningen af sukker i kroppen og kaldes derfor også sukkersyge. Det påvirker dog også omsætningen af fedtstof og protein i kroppen.</p> <h3>Omsætningen af sukker ved diabetes</h3> <p>Når du spiser, optages sukkeret (glukose) i tarmen og føres herefter gennem blodet til kroppens celler. For at cellerne kan optage sukkeret fra blodet, har du brug for hormonet insulin. </p> <p>Hos børn med diabetes er den del af bugspytkirtlen, som producerer insulin, sat helt eller delvist ud af kraft. Der opstår da en mangel på insulin, så sukkeret ikke kan optages i cellerne. Sukkeret hobes dermed op i blodet, og du får forhøjet blodsukker (hyperglykæmi). </p> <p>Når cellerne ikke får tilført sukker, skal de benytte sig af andre næringsstoffer. Det går ud over omsætningen af fedtstof og protein i kroppen.</p> <h3>Type 1- og type 2-diabetes</h3> <p>I grove træk kan der skelnes mellem 2 typer af diabetes. </p> <p>Den ene type er kendetegnet ved, at produktionen af insulin i bugspytkirtlen er for lille eller helt fraværende. Kroppen reagerer normalt på insulin, når det tilføres udefra, men kroppen kan altså ikke selv producere det. Denne type diabetes kaldes <a href="~/link.aspx?_id=87C74CEC4AEC4B8BAD6D770BD1F2333C&_z=z">type 1</a> eller insulinkrævende diabetes og er langt den hyppigste form hos børn og unge i Danmark.</p> <p>En anden form for diabetes er kendetegnet ved, at kroppens celler ikke reagerer på insulinet, som er til stede. Ofte er der også for lille produktion af insulin. Denne kaldes <a href="~/link.aspx?_id=28C9B4551DFC438CA829D7B9A10893E2&_z=z">type 2</a> diabetes. Den kan i sjældne tilfælde også ramme børn og kaldes da MODY (Maturity Onset of Diabetes of the Young).</p> <p>Der ses en stigning i forekomst af type 2 diabetes hos især unge og yngre voksne, grundet svær overvægt, som disponerer til type 2 diabetes.</p> <h2>Hvilke symptomer giver diabetes hos børn?</h2> <p>Symptomerne vil ofte vise sig ganske hurtigt over dage/uger specielt ved type 1 diabetes. </p> <p>Når blodsukkeret bliver højt nok, bliver noget af sukkeret udskilt i urinen. Sukkeret binder væske, hvilket medfører, at barnet tisser mere og i større mængder end før. </p> <p>Når barnet taber væske, bliver det unormalt tørstigt. Barnet spiser typisk også mere end før, men taber sig alligevel. </p> <p>De fleste får også symptomer som slaphed, urolig søvn og irritabilitet.</p> <p>I nogle tilfælde kan sygdommen starte med mere pludselige og alvorlige symptomer. På grund af <a href="~/link.aspx?_id=B9A133D7F5A646CFA16ACB4CA82EEE63&_z=z">stærkt forhøjet blodsukker</a> og sukkermangel inde i cellerne, bliver der dannet ketonstoffer, fordi cellerne skal forbrænde fedt i stedet for sukker. Ketonstoffer gør blodet surt, det får lavere pH-værdi.</p> <p>Denne kombination af for meget sukker og syre i blodet er farlig. Symptomerne er blandt andet:</p> <ul> <li>Stærk tørst</li> <li>Væsketab</li> <li>Mavesmerter med opkastninger</li> <li>Tung og dyb vejrtrækning</li> <li>Svækket bevidsthed</li> <li>Acetonelugt ud af munden</li> </ul> <p>Hvis man får sådanne symptomer, kræver det akut indlæggelse på hospitalet.</p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Du skal være særligt opmærksom på:</p> <ul> <li>Stor tørst</li> <li>Hyppig og stor vandladning </li> <li>Påvirket bevidsthed - det kan være tegn på begyndende koma ved diabetes</li> </ul> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Sygdommen fører til forstyrrelser i omsætningen af sukker i kroppen. Det resulterer i, at mængden af sukker i blodet stiger. Derfor kan diagnosen stilles ved enkle målinger af blodsukkeret. Ofte vil en prøve ved et stik i en finger hos egen læge være målt på et vilkårligt tidspunkt. Et middelhøjt tilfældigt målt blodsukker på 15-20 mmol/l kan forårsages af andre tilstande end diabetes (f.eks. kan det være stress/smerteudløst), hvorfor dette ofte vil give anledning til nærmere undersøgelse for, om der kan være tale om sukkersyge. Ved blodsukker over 20 mmol/l vil der typisk være oplagt mistanke til sukkersyge.</p> <p>Der er i denne sammenhæng sat grænser for blodsukkerniveau for at stille diagnosen sukkersyge, og de samme grænser benyttes over hele verden:</p> <ul> <li>Hvis en person har fastet over natten - fra midnat til om morgenen<strong> </strong>og får taget en blodprøve i armen eller ved et prik i fingeren, og blodsukkeret viser 7,0 mmol/L eller højere, har man sukkersyge (fasteblodsukker)</li> <li>I nogle tilfælde foretages en sukkerbelastningsprøve. Her møder du fastende op hos lægen, indtager på nogle få minutter en bestemt mængde sukker (højest 75 g) opløst i væske. Herefter måler man blodsukkeret efter 2 timer. Hvis veneprøven fra armen er højere eller lig med 11,1 mmol/L, har man sukkersyge. Denne undersøgelse vil blive lavet på hospital ved nærmere udredning</li> <li>Lægen kan også tage en blodprøve, hvor der måles glykosyleret hæmoglobin, HbA>1c, som er et udtryk for, hvordan blodsukkeret har været over de 8-12 sidste uger. Er det mere end 48 mmol/mol, indikerer det også, at man har diabetes. Denne prøve skal gentages for et være sikker på diagnosen. </li> </ul> <p>For at afklare, hvilken type diabetes der er tale om, er det almindeligt at måle et stof i blodet, som kaldes C-peptid. Det er et mål på, hvor meget insulin personen selv producerer. C-peptid vil være mærkbart sænket, hvis det drejer sig om type 1-diabetes.</p> <h2>Hvorfor får børn diabetes?</h2> <p>Over 90 % af børn med diabetes har den insulinafhængige form type 1-diabetes. Undersøgelser har vist, at det overvejende skyldes en <a href="~/link.aspx?_id=EE9E413E4D854304B32F8B4DA927E4C7&_z=z">autoimmun reaktion</a> rettet mod bugspytkirtlen. Det betyder, at kroppens immunforsvar går til angreb på sin egen bugspytkirtel. Det resulterer i, at den insulinproducerende del af kirtlen bliver ødelagt.</p> <p>Symptomerne på diabetes kommer, når cirka 90 % af den insulinproducerende del er sat ud af funktion. </p> <p>Grunden til, at en sådan reaktion sættes i gang, er ikke fuldstændig klarlagt. Muligvis kan processen udløses af en infektion, vaccination eller andet. </p> <p>Det er også sandsynligt, at arvelige faktorer er af stor betydning.</p> <h3>Er diabetes hos børn arveligt?</h3> <p>Der er en sjælden form for diabetes, som er stærkt arvelig hos unge - den såkaldte "Maturity Onset Diabetes of the Young" (MODY), der typisk debuterer sent.</p> <h2>Hvordan behandles diabetes hos børn?</h2> <p>Behandlingen af type 1-diabetes består altid i tilførsel af insulin. Altså at man skal have insulin, fordi kroppen ikke selv kan producere det. </p> <p>Det er også vigtigt at følge nogle råd om kost og fysisk aktivitet. </p> <p>Dermed inddeles behandlingen i egenbehandling (det du selv kan gøre) og behandling med medicin.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Egenbehandlingen er meget vigtig. Både barnet og forældrene skal have undervisning om sygdommen, og hvordan den skal tackles. </p> <p>Egenbehandlingen består i:</p> <ul> <li>Sund diabeteskost</li> <li>Fysisk aktivitet </li> <li>Egenkontrol af blodsukkertallet</li> </ul> <h4>Kostråd </h4> <p>Barnet skal <a href="~/link.aspx?_id=FBBA288054CA4266885A0433723F8751&_z=z">spise så normalt som muligt</a>, men kulhydraterne (sukkeret) skal helst komme fra fiberholdige madvarer, og mindst muligt fra raffineret sukker, det vil sige sukker, der er udvundet af noget, og brugt i fx slik og chokolade. </p> <p>Fiber giver en langsommere optagelse af sukker i blodet, end raffineret sukker, så barnet undgår store svingninger i blodsukkeret.</p> <p>Det er bedst at spise på faste tidspunkter. Hos de fleste har det god virkning med flere og mindre måltider; 3 hovedmåltider og 2-3 mindre mellemmåltider kan anbefales.</p> <p>Tidspunkterne for måltider og injektion med insulin skal du/I tilpasse. Her er blodsukkermålinger til stor hjælp.</p> <h4>Fysisk aktivitet</h4> <p>Barnet bør deltage i fysisk aktivitet på linje med andre børn. Barnet skal lære at justere kostindtag og insulininjektioner i forbindelse med fysisk aktivitet. </p> <p>Fysisk aktivitet øger følsomheden for insulin, så barnet behøver en mindre dosis.</p> <h4>Egenkontrol</h4> <p>Barnet bør lære <a href="~/link.aspx?_id=71D1560CAE794C23B173B099CBBD1654&_z=z">selv at måle</a> blodsukkeret. Blodsukkeret skal som regel måles 15-25 gange om ugen i forbindelse med måltider og ved sengetid.</p> <h3>Behandling med insulin</h3> <p>Behandling med medicin består udelukkende i at tilføre <a href="~/link.aspx?_id=968D79F6A28D49D9A085F1E3CF7E41F3&_z=z">insulin</a> til kroppen. Insulinet gives i huden ved hjælp af en insulinpumpe eller en sprøjte (pen).</p> <p>Insulin findes i mange varianter. Den vigtigste forskel er, hvor hurtigt og hvor længe insulinet virker. Der er derfor et skel mellem langsomtvirkende og hurtigtvirkende insulin. </p> <p>Dosis og insulintype varierer fra barn til barn og efter barnets tilstand. </p> <p>Generelle principper for insulinbehandlingen er som følger:</p> <ul> <li>Næsten alle børn og unge anvender en insulinpumpe i dag, som sidder fast på kroppen med en tynd nål og en slange til pumpen. Derved undgår børnene at skulle stikke sig. Pumpen tilfører en konstant mængde insulin, og barnet skal have ekstra insulin fra pumpen i forbindelse med måltider. Altså er den traditionelle behandling med insulinsprøjter ved at blive udfaset, da op mod 90 % anvender pumpe. Med insulinpumpen får kroppen også et mere naturligt tilskud af insulin, og derved bliver blodsukkeret mere stabilt. Der gives en konstant fast dosis, som suppleres med en bolus (hurtigtvirkende insulin) ved f.eks. måltider</li> <li>Det anbefales tillige dog, at barnet/den unge/forældrene altid lærer at stikke sig selv, da pumpen kan holde op med at fungere </li> <li>Hvis man ikke anvender pumpe: For børn under 8-10 år regner man med 2 til 3 injektioner af insulin hver dag </li> <li>For de børn, som stikker sig selv, er det almindeligt at anbefale én dosis med hurtigvirkende insulin før måltider og langsomtvirkende insulin før sengetid</li> <li>Målet med behandlingen er livsnormalisering</li> </ul> <p>En tid efter, at insulinbehandlingen er startet, er det almindeligt, at der kommer en periode, hvor barnets egen insulinproduktion bliver bedre. Det kaldes "remissionsfasen". Den kan vare i ½-2 år. I denne fase er behovet for kunstig tilført insulin lille. </p> <p>Det er også almindeligt, at barnet får behov for højere doser insulin i puberteten.</p> <p>Insulindosis skal justeres under specielle forhold. Generelle retningslinjer er:</p> <h4>Insulindosen skal øges ved</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B9A9A7D021B346D29BA991532EE62B1F&_z=z">Feber</a></li> <li>Højt urin- eller blodsukker</li> <li>Mindre aktivitet</li> <li>Mere mad</li> </ul> <h4>Insulindosen skal reduceres ved</h4> <ul> <li>Tilbøjelighed til for lavt blodsukker (se næste afsnit)</li> <li>Stor fysisk aktivitet</li> <li>I varmere klima eller højere temperaturer</li> <li>Når barnet har spist mindre</li> </ul> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Personen vil være afhængig af insulin hele livet. </p> <p>Graden af blodsukkerregulering er af største betydning for, hvordan sygdommen påvirker livsforløb og livskvalitet.</p> <h3>Er diabetes hos børn farligt?</h3> <p>Dårligt behandlet diabetes kan være farligt. Jo bedre du følger anvisninger og behandling, des bedre er prognosen generelt - også i forhold til komplikationer. </p> <p>Målet er, at barnet skal leve et så normalt liv som muligt - og deltage i alle aktiviteter på lige fod med andre.</p> <h3>Hvor hyppig er diabetes hos børn?</h3> <p>I Danmark, som i resten af verden, stiger antallet af personer med type 1-diabetes hos børn og unge. Der er næsten sket en fordobling i perioden 1995-2015, hvor der hos børn og unge mellem 0 og 19 år er sket en stigning fra cirka 300 til 550 tilfælde pr. år i Danmark. I 2022 var tallet dog faldet til cirka 480 nye tilfælde</p> <p>Diabetes kan starte i alle aldre, men er sjælden i første leveår. Man finder flest nye tilfælde af diabetes i 4-6-årsalderen og 10-14-årsalderen.</p> <h2>Komplikationer</h2> <h3>Akutte komplikationer</h3> <h4>Hypoglykæmi</h4> <p><a href="~/link.aspx?_id=D3C33CC0030E4EB4B1040F96457B56E1&_z=z">For lavt blodsukker</a> (hypoglykæmi) er ikke usædvanligt, når barnet bruger insulin. </p> <p>Symptomerne kaldes ofte "føling", og typiske tegn er:</p> <ul> <li>Øget svedtendens</li> <li>Sultfølelse</li> <li>Hjertebanken </li> <li>Irritabilitet </li> </ul> <p>Efterhånden kan der opstå bevidstløshed og kramper, hvis barnet ikke får tilført sukker. </p> <p>Hyppige årsager til hypoglykæmi/føling er for stor insulindosis i forhold til aktivitetsniveau og madindtag. </p> <p>Andre årsager kan være forkert injektionsteknik, pumpesvigt, manglende reduktion af insulindosis i remissionsfasen. </p> <p>Hos ældre børn bør du være klar over, at indtagelse af alkohol kan disponere for udvikling af lavt blodsukker.</p> <p>I tilfælde af at barnet begynder at vise symptomer på føling, bør man straks måle blodsukkeret. Ved lette symptomer er det som oftest nok at give sukker.</p> <p> Barnet bør altid have sukker med sig (fx kiks). </p> <p>I tilfælde af at barnet viser tegn på nedsat bevidsthed, kan der gives en dosis af et hormon, som kaldes glukagon. Dette er et hormon, som øger blodsukkeret. </p> <p>Forældrene kan lære at give glukagon ved hjælp af en sprøjte. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, skal der gives sukker direkte i blodet, hvilket foregår på sygehuset af ambulancepersonale eller af læge. </p> <h4>Hyperglykæmi</h4> <p>Blodsukkeret kan også blive <a href="~/link.aspx?_id=B9A133D7F5A646CFA16ACB4CA82EEE63&_z=z">for højt</a>. Det forhøjede blodsukker vil typisk ligge langt over 20 mmol/l og er ikke farlig i sig selv, men de effekter som det iøvrigt kan have på stofskiftet og de forskydninger der sker i kroppen iøvrigt gør, at det kan udvikle sig til en alvorlig tilstand. Oftest vil det ses på tidspunktet for diagnosen, eller det sker ved, at barnet bruger for lidt insulin, ved feber, eller efter det har spist store mængder sød mad og drikke.</p> <p>Det er vigtigt at lære de tidligere nævnte symptomer at kende.</p> <ul> <li>Kvalme og opkast</li> <li>Hyppig vandladning</li> <li>Mavesmerter</li> <li>Acetonelugt ud af munden</li> <li>Hurtig og dyb vejrtrækning</li> <li>Nedsat bevidsthed</li> </ul> <p>I modsætning til følingen, udvikles symptomerne på for højt blodsukker langsomt. Det sker over nogle timer til et par dage. </p> <p>I alvorlige tilfælde er det nødvendigt med behandling på sygehus. Det vigtigste, du kan gøre i hjemmet, er at give insulin i lettere tilfælde og desuden at sørge for at få drukket nok væske.</p> <p>Barnet kan undgå akutte komplikationer ved at måle blodsukkeret regelmæssigt og ved at tilpasse insulindosis efter kost, aktivitet og feber.</p> <h3>Senkomplikationer</h3> <p>Et konstant forhøjet blodsukker vil over tid medføre skader i små blodkar (<a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">arteriosklerose</a>), og det kan derved skade flere af kroppens organer.</p> <p>Skader på nethinden i øjet kaldes <a href="~/link.aspx?_id=6E195F0E58BB42C0ADD3389D63268E6C&_z=z">retinopati</a>. Børn med type 1-diabetes skal derfor regelmæssigt til øjenlæge for at kontrollere øjne.</p> <p>På længere sigt kan også nyrer, nervesystem og hud tage skade. </p> <p>Som en generel regel gælder det, at jo bedre reguleringen af blodsukkeret er, des mindre er risikoen for senkomplikationer, som sjældent ses i ungdomsårene. </p> <p>Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er med egenkontrol af blodsukker og regulering af insulindosis efter behov.</p> <h2>Hvordan overvåges insulinbehandlingen?</h2> <p>Regelmæssig måling af blodsukkeret er det vigtigste. Blodsukkeret måles ved hjælp af små apparater, som bruges i hjemmet.</p> <p>Ligesom der nu er kommet pumper, der kontinuerligt sikrer, at insulin sprøjtes ind i underhuden, så er der også kommet måleapparater, der kontinuerligt kan måle sukkerkoncentrationen i vævet som korrelerer til blodsukkeret, hvorved at børn og unge kan undgå at stikke sig. Den teknologiske udvikling har været en stor gevinst for børn og unge med sukkersyge, og det benytter næsten alle sig af i dag.</p> <p>Desuden anbefales det at måle HbA<sub>1c</sub>, som er et mål for, hvordan blodsukkeret har været over de sidste 8-12 uger.</p> <p>Blodsukkeret giver et øjebliksbillede, mens HbA<sub>1c</sub> altså giver et oversigtsbillede. Målingerne foretages hos lægen på børne- og ungeafdelingen, og de gennemføres som regel 3-4 gange om året. </p> <p>Lægen kontrollerer også øjne, nyrer og nerver. Herudover bør man følge vækst og vægtudvikling.</p> <h2>Hvordan kan jeg få mere information?</h2> <ul> <li><a href="http://www.diabetes.dk/">Diabetesforeningen</a> </li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=87C74CEC4AEC4B8BAD6D770BD1F2333C&_z=z">Type 1 diabetes</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=28C9B4551DFC438CA829D7B9A10893E2&_z=z">Type 2 diabetes</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B9A133D7F5A646CFA16ACB4CA82EEE63&_z=z">Stærkt forhøjet blodsukker (hyperglykæmi)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=EE9E413E4D854304B32F8B4DA927E4C7&_z=z">Autoimmune sygdomme</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FBBA288054CA4266885A0433723F8751&_z=z">Sund kost</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=71D1560CAE794C23B173B099CBBD1654&_z=z">Kontrol ved type 1-diabetes</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=968D79F6A28D49D9A085F1E3CF7E41F3&_z=z">Insulinbehandling</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D3C33CC0030E4EB4B1040F96457B56E1&_z=z">For lavt blodsukker (hypoglykæmi)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B9A9A7D021B346D29BA991532EE62B1F&_z=z">Insulinbehandling ved infektioner</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8818D8B495A2478CADC3558758481232&_z=z">Diabetes mellitus hos børn - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6CBEC01CEEED40AFA06F20EC907798E6&_z=z">Diabetes mellitus type 1 - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DCFE14276A164929B46269AF2CAE5FA2&_z=z">Diabetes mellitus type 2 - for sundhedsfaglige</a></li> <li>Kort film om at have diabetes type 1 som ung - produceret af <a href="https://www.regionh.dk/Sundhed/kronisk-sygdom/Sider/Film-om-kronisk-sygdom.aspx?rhKeywords=grib+om+livet">Grib om livet</a>, Region Hovedstaden</li> </ul> <h3>Undervisningsprogrammer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=FBBA288054CA4266885A0433723F8751&_z=z">Sund kost</a></li> </ul> <h3>Animationsfilm</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=80439E64292D48308A9D30F50B906FAF&_z=z">Diabetes</a></li> </ul> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2820</TextField> <TextField Name="PageTitle">Diabetes hos børn </TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Diabetes hos børn </TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-02-13T15:01:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{459781B3-A10D-4E47-AEF8-FF03343FE26D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Diabetes er en tilstand med for højt blodsukker på grund af for lidt eller manglende insulin fra bugspytkirtlen.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">ALAL22, DE10, DE11, DE12, DE13, DE14, DN083, DP702</TextField> <TextField Name="ICPC2">A91, T89, T90</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\sbgt</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">diabetes mellitus, diabetes type 1, føling, hypoglykæmi, hyperglykæmi, ketoacidose, Insulin, mody (maturity onset diabetes in the young)</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
25.168 characters