lymfeknudesvulst
Portal
/
Laegehaandbogen
/
blod
/
symptomer-og-tegn
/
lymfeknudesvulst
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
symptomer-og-tegn
anaemi
anaemi-hos-boern
bloedningstendens
infektionstendens
lymfeknudesvulst
lymfeknudesvulst-hos-boern
makrocytose
monoklonal-gammopathi-mgus
polycytaemi
transfusionsreaktioner
trombocytopeni
trombofili
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{363BB6F2-2028-4E83-B723-9158F52A5AC8}" Name="lymfeknudesvulst" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5EBBE0B3-5F51-4DB7-ACAB-B33A167561A8}" SortOrder="500" PublishDate="2010-08-18T14:21:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Lymfeknudesvulst foreligger, når en lymfeknude er større end normalt </li> <li>Normal lymfeknudestørrelse viser store individuelle variationer</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Er en meget hyppig forbigående tilstand</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Lymfeknuder med diameter over 10 mm er sjældent normale. Lymfeknuder i lyskeregionen er dog oftest normale op til 15 mm. Konsistens og adhærence giver vigtig information </li> <li>Mange tilstande kan give lymfeknudesvulst </li> <li>Lymfeknudesvulst kan være udtryk for behandlingskrævende og/eller alvorlig sygdom </li> <li>Lokal lymfadenopati kan skyldes akut, tidligere eller kronisk inflammation eller kræft i det område, kirtlen drænerer </li> <li>Generel lymfadenopati ses oftest ved virusinfektioner, men også ved leukæmi, lymfom og systemsygdomme som <a href="~/link.aspx?_id=939AB6BE2EA74C2890648DEA4AF5E6C6&_z=z">reumatoid artritis</a>, <a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">systemisk lupus erytematodus</a> og <a href="~/link.aspx?_id=03D3C24F4A1C45EEBE4F0C41637D9447&_z=z">sarkoidose</a></li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Mange patienter opsøger læge med frygt for, at svulsten kan være udtryk for kræft</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Behandlingskrævende infektion </li> <li>Malignitet</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3>Infektion</h3> <ul> <li>Lokaliseret </li> <li>Generel</li> </ul> <h3>Malignitet</h3> <ul> <li>Øvrige generelle og lokale malignitetsfund </li> <li>Svulsten udvikler sig oftest over længere tid end reaktive forandringer</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=2B78B198119C40AC9F5D226503C93C4B&_z=z">Mononukleose</a> </h3> <ul> <li>Systemisk blodinfektion forårsaget af Epstein-Barr-virus </li> <li>Sygdomsbilledet præges af halssmerter, høj feber og hævede lymfeknuder på halsen, ofte forudgående almensymptomer </li> <li>Petekkier i overgangen mellem den bløde og hårde gane kan observeres hos ca. hver tredje patient. Splenomegali forekommer hos hver anden, og en forstørret, palpationsøm lever findes hos hver tredje patient </li> <li>Amoxycyclin eller ampicillin er kontraindiceret ved EBV og giver hos næsten alle med EBV et kløende, makulopapuløst udslæt, som også let fejltolkes som penicillinallergi </li> <li>Diagnosen bekræftes med IgM-titerstigning mod EBV og blodudstryg med øget antal atypiske lymfocytter (McKinley celler) </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=F28FD4F2A6CF4578AD7C32AC57D21B58&_z=z">Toksoplasmose</a> </h3> <ul> <li>En generaliseret sygdom forårsaget af <em>Toxoplasma gondii</em> </li> <li>80 % af infektionerne er asymptomatiske, inkubationstiden for symptomatiske infektioner er 1-2 uger </li> <li>Symptomerne fluktuerer ofte og kan omfatte utilpashed, myalgier, artralgier, hovedpine, halsbetændelse </li> <li>Hævede, uømme lymfeknuder, specielt på hoved og hals, er det almindeligste fund </li> <li>Diagnosen stilles som regel ved hjælp af serologiske prøver</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=C02EC3C055DB44C4A2BDB8AF4972BA87&_z=z">Tularæmi</a> </h3> <ul> <li>Tularæmi er en infektion hos gnavere, særligt kaniner og jordrotter, og hvor mennesker kan blive smittet </li> <li>Historie med kontakt med gnaver eller potentiel vektor (f.eks. flåt) i endemisk område </li> <li>Feber, hovedpine, kvalme og udmattelse </li> <li>Papel som progredierer til ulcus ved inokulationsstedet, forstørrede regionale lymfeknuder </li> <li>Serologisk prøve eller kultur fra sår, lymfeknudeaspirat eller blod bekræfter diagnosen</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=DF9CE7A95155441CABC7524772585B6E&_z=z">Brucellose</a> </h3> <ul> <li>Meget sjælden i Danmark </li> <li>Bakteriesygdom forårsaget af flere Brucella arter med reservoir hos kvæg, får, grise og geder </li> <li>Sygdommen er udbredt i store dele af den tropiske og subtropiske verden </li> <li>Akut start med øget træthed, hovedpine, artralgier, anoreksi, øget svedtendens, irritabilitet </li> <li>Intermitterende feber, særligt om natten, som kan blive kronisk og undulerende (undulansfeber) </li> <li>Cervikal og aksillær lymfadenopati; hepato-splenomegali </li> <li>Lymfocytose, positiv blodkultur, forhøjet agglutinationstiter</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=B9486E6588C34546AC1942ECCEF08257&_z=z">Akut lymfatisk leukæmi</a> </h3> <ul> <li>Neoplastisk proliferation af lymfoblaster, optræder oftest hos børn, udgør 80 % af alle børneleukæmier </li> <li>Typisk sygdomsbillede med anæmi, blødnings- og infektionstendens, evt. lymfeknudesvulst, moderat hepato-splenomegali, evt. knogleømhed </li> <li>Leukocytose - evt cytopeni eller pancytopeni - med blaster i perifert blod og i højt antal i knoglemarven </li> <li>Differentialdiagnostisk overvejes akut myeloid leukæmi (AML), som også typisk debuterer med anæmi, blødnings- og infektionstendens, men sjældent lymfeknudesvulst, ingen eller kun moderat hepato-splenomegali, evt. knogleømhed</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=25FC45605F1346C39C26A9873007A244&_z=z">Non-Hodgkins lymfom</a> </h3> <ul> <li>Optræder sjældent før 40-årsalderen </li> <li>Er en heterogen gruppe af sygdomme med neoplastisk proliferation af lymfoide celler, der sædvanligvis er spredt rundt omkring i kroppen </li> <li>Typiske almensymptomer er nattesved, kløe, vægttab, træthed og feber </li> <li>Hyppigste fund er lymfeknudesvulst </li> <li>Diagnosen bliver stillet på grundlag af biopsi eller glandel ekstirpation</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=17C7F13511584F368A3FC390D88772CD&_z=z">Hodgkins lymfom</a> </h3> <ul> <li>Er en malign lymfomsygdom med lymforetikulær proliferation, som kan optræde lokaliseret eller spredt </li> <li>Bimodal aldersfordeling, hyppigst i aldersgruppen 20-40 år og over 50 år </li> <li>Typiske almensymptomer er nattesved, kløe, vægttab, træthed og feber </li> <li>Hyppigste præsentation er en forstørret smertefri lymfeknude, som oftest i halsregionen eller aksillerne</li> <li>Diagnosen bliver stillet på grundlag af biopsi eller glandel ekstirpation</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=0BF1F80D61F646868AE30BB4B8FCE16A&_z=z">Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)</a> </h3> <ul> <li>Op til 60 % af patienterne er asymptomatiske, når diagnosen stilles </li> <li>Symptomer kan være asymptomatisk lymfeknudesvulst, slaphed, vægttab, trykken/smerter i maven forårsaget af splenomegali </li> <li>Ved fremskreden sygdom udvikler patienten tegn på knoglemarvssvigt <ul> <li>Anæmi med træthed, bleghed og dyspnø </li> <li>Hyppige infektioner som følge af hypogammaglobulinæmi og leukopeni </li> <li>Blødningstendens forårsaget af trombocytopeni</li> </ul> </li> <li>Isoleret lymfocytose (> 10x10<sup>9</sup>), 75-98 % af de cirkulerende leukocytter er lymfocytter</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=D203C807E8664DBC85CF0708A954B5A3&_z=z">Kronisk myeloid leukæmi</a> </h3> <ul> <li>Sjælden leukæmiform </li> <li>Perifer lymfeknudesvulst hører ikke med til sygdomsbilledet</li> <li>Overproduktion af myeloide celler </li> <li>Gradvis udvikling af træthed, anoreksi, tidlig mæthedsfølelse, nattesved og evt. også vægttab </li> <li>I tidlig fase betydelig leukocytose med umodne hvide forstadier i perifert blod, ofte også trombocytose </li> <li>I tidlig fase normal eller kun moderat nedsat Hb-koncentration </li> <li>I senere faser karakteriseret af granulocytose med mange umodne celler, basofili, anæmi, trombocyttopeni og splenomegali </li> <li>Diagnosen bliver stillet ved mikroskopi af blodudstryg og knoglemarvpåvisning samt påvisning af særlig kromosomaberration (9/22 translokationen) og fusionsproteinet BCR-ABL i blodet (qPCR)</li> </ul> <h3>Medikamenter</h3> <ul> <li>Antibiotika, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315545">antiepileptika</a>, antiflogistika og <a href="~/link.aspx?_id=AEC916C025954FAF934E9A6B9F56162C&_z=z">propylthiouracil</a></li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">Systemisk lupus erytematosus</a> </h3> <ul> <li>Hyppigst blandt yngre og midaldrende kvinder, autoimmun sygdom </li> <li>SLE er en inflammatorisk bindevævssygdom med symptomer fra mange organsystemer </li> <li>Symptomerne er ofte uspecifikke og vekslende som smerter i muskler og led, udslæt i ansigtet, psykiatriske symptomer </li> <li>De vanligste fund er "sommerfugle-udslæt" og/eller diskoide hudforandringer, artralgi/artritis og træthed, evt. feber </li> <li>Anæmi, forhøjet SR og leukopeni er vanlig ved aktiv sygdom, positiv ANA-test</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=03D3C24F4A1C45EEBE4F0C41637D9447&_z=z">Sarkoidose</a> </h3> <ul> <li>Systemsygdom, akut eller kronisk, med granulomatøs inflammation i lungerne hos 90 %, debuterer gerne i 30-40-årsalderen </li> <li>Kan præsentere sig med træthed, feber, uforklarlig langvarig hoste, dyspnø - eller tilstanden bliver tilfældig opdaget </li> <li>Kan også afficere hud, øjne, perifere nerver, lever, nyre eller hjerte </li> <li>Fund kan være fra lungerne eller som udslæt, erytema nodosum (ømme knuder på skinneben), forstørret glandula parotis, hepato-splenomegali, lymfadenopati </li> <li>Høj SR </li> <li>Røntgen thorax kan give mistanke, f.eks. bilateral hilusadenitis</li> <li>Histologi af granulom stadfæster diagnosen</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=86079B2402E549249F904BF67AA8FA3C&_z=z">Tuberkulose</a> </h3> <ul> <li>Infektion med bakterier som tilhører Mycobacterium tuberculosis-komplekset </li> <li>Tuberkelbacillen smitter ved dråbesmitte fra patienter, som har lungetuberkulose </li> <li>Efter smitte kan bakterierne danne et primærfokus i lungerne, og lymfekirtlerne i hilus hæver op (primærkompleks). Dette sker som regel i løbet af de første måneder efter smitte </li> <li>Senere sygdomsformer, som kan optræde flere år efter smitte, er lungetuberkulose eller ekstrapulmonal tuberkulose. Blandt ekstrapulmonale former er lymfeknudeinfektion mest almindelig, andre er tuberkulose i skelet, nyrer eller led </li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Alder</h4> <ul> <li>Malignitet er sjælden årsag til lymfeknudesvulst hos børn </li> <li>Hos voksne og frem for alt hos ældre har store lymfeknuder ofte en malign årsag</li> </ul> <h4>Tidsaspektet?</h4> <ul> <li>Akut opstået svulst tyder på infektion </li> <li>Langsomt opstået svulst er typisk for kræft og bindevævssygdomme</li> </ul> <h4>Halssmerter?</h4> <ul> <li>Pharyngitis vil give cervikal lymfeknudesvulst </li> <li>Mononukleose vil give generaliseret lymfeknudesvulst</li> </ul> <h4>Kontakt med dyr?</h4> <ul> <li>"Cat-scratch disease" </li> <li>Tularæmi - smågnavere kan være bærere af Francisella tularensis </li> <li>Brucellose - Brucella melitensis</li> </ul> <h4>Almensymptomer?</h4> <ul> <li>Feber, vægttab, nattesved og træthed </li> <li>Tyder på systemisk infektion, bindevævsinfektion eller kræft</li> </ul> <h4>Nyligt udslæt eller ledsmerter?</h4> <ul> <li>Tænk på bindevævssygdomme</li> </ul> <h4>Lokale skader?</h4> <ul> <li>Kan give lymfeknudesvulst i drænageområdet</li> </ul> <h4>Medikamenter?</h4> <ul> <li>Antibiotika, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315545">antiepileptika</a>, antiflogistika, <a href="~/link.aspx?_id=AEC916C025954FAF934E9A6B9F56162C&_z=z">propyltiouracil</a> og vacciner</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Almentilstand </li> <li>Bleg, ikterisk, eksantem eller blødningstendens? <ul> <li>Vurderes med tanke på knoglemarvsaffektion</li> </ul> </li> <li>Feber <ul> <li>Et uspecifikt fund som specielt ses ved infektion og bindevævssygdomme, samt kræft (subfebrilia)</li> </ul> </li> <li>Abdominal palpation <ul> <li>Led efter tumor, hepatomegali og splenomegali</li> </ul> Glandelstatus: Palper lymfeknuder på hals, langs klavikel, aksil og lyske. Ved kvinder bør mammapalpation overvejes. Ved lymfeadenit i lyske bør kvinder få foretaget GU, og mænd palpation af testes</li> </ul> <p> <strong>Karakteristika ved kirtlen eller kirtlerne</strong></p> <ul> <li>Uømme, hårde, uregelmæssige og fast fikserede til underlaget - tænk metastaser </li> <li>Uømme, faste og velafgrænsede - tænk systemsygdomme og malign blodsygdom </li> <li>Bløde og elastiske knuder - tænk gennemgået infektion </li> <li>Ømme, bløde og rubor - tænk akut lymfadenitis </li> <li>Sammensmeltet med periglandulært ødem - tænk avanceret lymfadenitis og vær opmærksom på kirtelkonglomerat, absces og fistler </li> <li>Lokaliseret kirtelsvulst - undersøg for patologi i drænageområdet </li> <li>Let forstørrede, generelle, faste - tænk generel lymfadenitis som ved mononukleose, evt. HIV i akut fase</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <ul> <li>"Rutineblodprøver": <ul> <li>Hb, leukocyt-differentialtælling, trombocyttal, ALAT, LDH, basisk phosphatase, bilirubin, INR, albumin, kreatinin, Na, K, CRP </li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser: <ul> <li>Monospot og blodudstryg (aktiverede lymfocytter) hos yngre patienter med feber og generaliseret lymfeknudesvulst <ul> <li>Gentages evt. efter nogle dage, da testen kan være falsk negativ kort tid efter sygdomsdebut</li> </ul> </li> <li>Serologi for EBV, CMV, HIV og toksoplasmose </li> <li>Reumatoid faktor og antinukleære antistoffer ved mistanke om systemisk bindevævssygdom</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Metastasesuspekte svulster uden kendt primærfokus bør snarest biopteres </li> <li>Forstørrede lymfeknuder uden kendt årsag bør biopteres</li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Tidlig ved mistanke om malignitet, se de regionale kræftpakkeforløb</li> <li>Enhver lymfeknudesvulst, som persisterer over 4 uger, bør henvises, hvis der ikke foreligger en klar og ufarlig årsag til svulsten </li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Forstørrede lymfeknuder efter infektioner er ufarlige og vil spontant gå tilbage - små knuder kan bestå, uden at dette er unormalt</li> <li>Bed patienterne om at tage kontakt, hvis svulsten ikke går tilbage</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Billeder</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1F4A14D117264BB987F0158DFB00F588&_z=z">Mononukleose (reaktiv lymfocytose)</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=60841EA5B6E54A289C2D46F4C6D2B5EE&_z=z">Infektiøs mononukleose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9EB8A283FBB14F71A0FEEBF37A07EB4C&_z=z">Ampicillinudslæt hos patient med infektiøs mononukleose</a> </li> </ul> ]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1091</TextField> <TextField Name="PageTitle">Lymfeknudesvulst</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Lymfeknudesvulst</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-03-04T14:52:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{F1541659-B861-47CB-936E-80C4F6AAEC15}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">C77, C77.0, C77.1, C77.2, C77.3, C77.4, C77.5, C77.8, C77.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">B02, B26, B71</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">En lymfeknudesvulst foreligger, når en lymfeknude er større end normalt. En normal lymfeknudestørrelse viser store individuelle variationer. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\sbgt</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">lymfadenopati, Lymfeknudesvulst</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
19.528 characters