autismespektrumforstyrrelser
Portal
/
Laegehaandbogen
/
boerne-og-ungdomspsykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
gennemgribende-udviklingsforstyrrelser
/
autismespektrumforstyrrelser
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
tilstande-og-sygdomme
gennemgribende-udviklingsforstyrrelser
autismespektrumforstyrrelser
kliniske-tilstande
sociale-problemer
spiseforstyrrelser
udadrettet-adfaerd
patientinformation
illustrationer
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{3378A196-5FF9-4CEE-93A9-B746158346F0}" Name="autismespektrumforstyrrelser" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{28F0D527-BD45-47E4-A61B-7989254AE882}" SortOrder="100" PublishDate="2011-03-24T14:33:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <p><span style="background-color: #ffffff; color: #000000;">WHO's reviderede diagnoseklassifikation </span><span>ICD-11, er udkommet internationalt og skal i de kommende år udrulles i det danske sundhedsvæsen. Det kommer til at medføre nogle ændringer i forhold til klassifikation af autismespektrumforstyrrelser. Indtil ICD-11 er rullet ud i det danske sundhedssystem, herunder på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, benytter vi i denne artikel diagnosekategorierne i ICD-10, som er de gældende i Danmark. </span></p> <h4>Infantil autisme</h4> <ul> <li>Manifesteres før 3-årsalder på mindst ét af følgende områder: <ul> <li>Impressivt eller ekspressivt sprog</li> <li>Udvikling af selektiv social tilknytning eller evne til socialt samspil</li> <li>Funktionel eller symbolsk leg</li> </ul> </li> <li>Symptomer på nedenstående tre områder <ul> <li>Afvigende socialt samspil</li> <li>Kvalitativt afvigende kommunikation</li> <li>Indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre </li> </ul> </li> </ul> <h4>Atypisk autisme</h4> <ul> <li>Vanskelighederne svarer til det, som ses ved infantil autisme, men billedet er atypisk med hensyn til enten begyndelsesalder eller symptomatologi eller begge dele</li> <li>Atypisk med hensyn til begyndelsesalder: <ul> <li>Symptomerne manifesterer sig først efter 3-årsalderen</li> </ul> </li> <li>Atypisk med hensyn til symptomatologi <ul> <li>Ikke alle kernesymptomer er tilstede. Dog er det altid et krav, at afvigende evne til kontakt og gensidigt socialt samspil skal være til stede, for at man kan tale om en autismespektrumforstyrrelse (ASF)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Retts syndrom</h4> <ul> <li>Sjælden tilstand som hovedsageligt ses hos piger </li> <li>Debut oftest imellem 1-1,5-årsalderen</li> <li>Debuterer med manglende udvikling og tab af færdigheder, oftest tab af håndfunktionen og sprogfunktion/pludren </li> <li>Legeudviklingen og den sociale udvikling bremses </li> <li>Der optræder håndstereotypier, og der kan ses tonusforstyrrelser og epilepsi</li> <li>Ofte stabiliserer tilstanden sig, og der kan ske en vis positiv udvikling, men de fleste børn har manglende sprogfunktion, udviklingsforstyrrelse og motoriske forstyrrelser</li> <li>Over 90 % af børn med Retts syndrom har en genmutation, oftest i MECP2-genet på X-kromosomet </li> </ul> <h4>Aspergers syndrom</h4> <ul> <li>Ingen forsinkelse i det impressive eller ekspressive sprog</li> <li>Socialt samspil/kontaktvanskeligheder som ved infantil autisme</li> <li>Indsnævret, stereotyp og repetitiv adfærd som ved infantil autisme eller usædvanligt intense særinteresser</li> </ul> <h4>Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse</h4> <ul> <li>Der er ingen specifikke diagnostiske kriterier</li> <li>Benyttes primært, når kriterierne for infantil autisme, Aspergers syndrom eller atypisk autisme, ikke er opfyldt, men patienten har tydelige vanskeligheder indenfor området</li> <li>Der skal være vanskeligheder med gensidigt socialt samspil, for at man kan stille diagnosen</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Afvigende socialt samspil (nedsat eller anderledes øjenkontakt, mimik og gestik, manglende udvikling af fælles interesser, nedsat legeevne, nedsat empati og situationsfornemmelse, emotionel dysregulering, deler ikke følelser og oplevelser med andre)</li> <li>Afvigende kommunikation (forsinket eller afvigende sprogudvikling, nedsat non-verbal kommunikation, nedsat spontan tale, repetitiv eller idiosynkratisk sprogbrug, nedsat forestillingsevne og ”som-om-leg”)</li> <li>Intense eller snævre interesser eller stereotyp og repetitiv adfærd</li> <li>Mange børn med autismespektrumforstyrrelse (ASF) har sansemæssig sensitivitet (følsomhed for lyd, berøring, lugt eller konsistens) eller en generelt tendens til let at blive overstimuleret</li> <li>Somatiske og genetiske sygdomme og syndromer kan optræde sammen med ASF, og det er vigtig at foretage en grundig medicinsk og neurologisk vurdering</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Somatisk screening inkl. mulige syndromtegn og basal neurologisk undersøgelse</li> <li>Høreundersøgelse inklusiv otoskopi</li> <li>Synsundersøgelse</li> <li>Familiær disposition</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <p> Før mistanken om autisme opstår, vil der ofte have været en bekymring for barnets trivsel hjemme eller i institution/skole, og det kan være relevant at afklare, om der er andre forhold, der gør, at barnet ikke trives eller udvikler sig anderledes end forventet. Det kunne fx være barnets generelle udviklingsniveau, specifikke indlæringsvanskeligheder eller sprogforstyrrelser.</p> <p>En drøftelse med barnets institution eller skole kan ofte være med til at afklare, hvordan man bedst går videre. Skolen kan vælge at inddrage PPR til at rådgive og vejlede. Nogle gange laver PPR også undersøgelser, hvis de vurderer, at det er relevant.</p> <p>Ved mistanke om somatisk forklaring på symptomerne (epilepsi, syns- eller hørenedsættelse o.a.) skal dette udelukkes.</p> <ul> </ul> <h4>Børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse</h4> <p>Undersøgelsen kan bl.a. indeholde</p> <ul> <li>Beskrivelse af udviklingshistorien med særligt fokus på autismespecifikke forhold (anamnese). Nogle gange benyttes ADI (Autism Diagnostic Interview)</li> <li>Børnepsykiatrisk lægeundersøgelse inkl. somatisk og neurologisk screening</li> <li>Klinisk eller semistruktureret interview mhp. screening for komorbiditet og differentialdiagnostik</li> <li>Observation af samspil, kommunikation, leg og interesser i skole, daginstitution eller i klinikken</li> <li>ADOS (Autism Diagnostic Observation Schedule): En observation hvor man gennem leg, samtale og samspil undersøger barnets kommunikative, sociale og adfærdsmæssige kompetencer og vanskeligheder</li> <li>Ved behov kan der viderehenvises til: <ul> <li>Øjenundersøgelse</li> <li>Øre-næse-hals undersøgelse</li> <li>Genetisk undersøgelse</li> <li>Metabolisk screening</li> <li>EEG</li> <li>MR</li> </ul> </li> </ul> <h3>Genetisk udredning ved autisme</h3> <ul> <li>I en <a href="https://bupnet.dk/dokumentsamling/kliniske-retningslinjer/guideline-genetisk-udredning-ved-autisme-spektrum-forstyrrelse/">guideline</a> udarbejdet i et samarbejde imellem Dansk Selskab for Medicinsk Genetik, Dansk Neuropædiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab gives anbefalinger for kriterier for hhv. henvisning til neuropædiatrisk vurdering og genetisk rådgivning</li> <li>Der anbefales neuropædiatrisk vurdering og evt. genetisk udredning hos børn med autismespektrumforstyrrelse i følgende tilfælde: <ul> <li>Dokumenteret mental retardering eller global psykomotorisk udvikling, som er tydeligt forsinket fra den kronologiske alder</li> <li>Syndromalt udseende</li> <li>Mistanke om epileptiske anfald</li> <li>Stagnation i den psykomotoriske udvikling eller regression. Autistisk regression er ikke i sig selv indikation for henvisning til neuropædiatrisk vurdering</li> <li>Mistanke om attakvis forværring af symptomer</li> <li>Ledsagende neurologiske symptomer som væsentlig hypotoni, spasticitet, ataksi og andre bevægeforstyrrelser (tics undtaget)</li> <li>Hudforandringer, der giver mistanke om neurokutane syndromer som tuberøs sklerose og neurofibromatose type 1</li> <li>Vækstforstyrrelser (højden afvigelser på mere end 2 SD fra gennemsnittet)</li> <li>Mikro- eller makrocefali (afvigelser på mere end 2 SD fra gennemsnittet)</li> <li>Syns- eller hørehandicap (dette inkluderer ikke isoleret forekomst af myopi, hypermetropi og skelen)</li> <li>Medfødte misdannelser (dette inkluderer ikke isoleret forekomst af almindelige misdannelser såsom kryptorkisme og platfod)</li> <li>Hvis det samlede billede giver mistanke om et tilgrundliggende syndrom (eksempel: kombination af mindre hovedomfang (f.eks. <1,5 SD), skelen og kryptorkisme</li> </ul> </li> <li>Hvis der i familien er en eller flere personer, der har autismespektrumforstyrrelse neuropædiatriske tilstande eller symptomer, anbefales henvisning til klinisk genetisk regi med henblik på vurdering af, om genetisk udredning er relevant</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <p>Differentialdiagnoserne er ofte også komorbide tilstande</p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3C0A18FD0B1341AEAAB9E9A6A0059353&_z=z">Mental retardering</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9BB3F64811C84239847040BDDDA2CCC8&_z=z">ADHD</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1031461BB07440D89571293FE5E1F22E&_z=z">OCD</a></li> <li>Specifikke udviklingsforstyrrelser</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5EE5F9E24BE84B589FDEB7595717A796&_z=z">Adfærdsforstyrrelser</a></li> <li>Tilknytningsforstyrrelse</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Behandlingen stiler imod at øge barnets livskvalitet, selvstændighed og funktionsniveau igennem udvikling, læring og støtte samt igennem tilpasning af omgivelserne, så der tages højde for barnets måde at fungere på</li> <li>Det gøres igennem tiltag for at<br> <ul> <li>Sikre barnet en dagligdag, der bedst muligt understøtter trivsel og udvikling. Det sker oftest baseret på pædagogiske principper, der giver struktur, forudsigelighed og genkendelighed i dagligdagen og ofte med brug af visuel støtte på et niveau, der er tilpasset barnets udviklingsniveau. Indlæring styrkes igennem særlige pædagogiske principper tilrettet det enkelte barn</li> <li>Styrke sociale og kommunikative færdigheder/sprog</li> <li>Mindske begrænsninger og nedsat trivsel hos børn, der oplever sanseindtryk som overvældende og begrænsende</li> <li>Bygge på og videreudvikle barnets styrker og kompetencer</li> <li>Modvirke uhensigtsmæssig adfærd og frustration ved at lære barnet hensigtsmæssige kommunikationsformer og sociale normer, og ved at hjælpe barnet med at evt. særlige interesser, rutiner og stereotyp adfærd kan udtrykkes på en måde og i et omfang, der kan rummes i omgivelserne</li> <li>Modvirke social eksklusion og frustration ved at lære omgivelserne om autismespektrumforstyrrelser (ASF), og om hvilke særlige rammer og vilkår netop dette barn har brug for at trives og udvikle sig. Herunder sikre, at forældre får nødvendig psykoedukation, vejledning, støtte og aflastning</li> <li>Mindske udviklingen af komorbide tilstande som angst, depression og adfærdsvanskeligheder ved at give barnet tilstrækkelig støtte og gode rammer i fht. grundvanskelighederne</li> <li>Behandle evt. komorbide tilstande (f.eks. ADHD, angst, søvnforstyrrelse, epilepsi, etc.)</li> <li>Være opmærksom på andre børn i familien</li> </ul> </li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Der findes ingen behandling som grundlæggende ændrer autismens kernesymptomer</li> <li>Studier tyder på positiv effekt på udvikling og adfærd af strukturerede indlærings- og adfærdsterapeutiske metoder</li> <li>SST kommer i en national klinisk retningslinje fra 2021 (<a href="https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/NKR-behandling-af-autismespektrumforstyrrelser">NKR</a>) om behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge<br> med følgende anbefalinger: <ul> <li>Stærk anbefaling for: <ul> <li>Kognitiv adfærdsterapi til børn og unge i alderen 6-17 år med autisme og komorbid angst</li> </ul> </li> <li>Svag anbefaling for: <ul> <li>forældremedieret intervention til forældre til børn og unge i alderen 18 mdr. – 17 år med autisme</li> <li>indsatser til træning i sociale færdigheder til børn i alderen 18 mdr – 17 år med autisme</li> <li>intervention målrettet sprogudviklingen til børn i alderen 18 mdr – 6 år med autisme, med eller uden komorbiditet og med sproglig forsinkelse eller afvigende sprogudvikling</li> <li>melatonin til søvnforstyrrelse hos børn og unge i alderen 2 – 17 år med autisme (forudgået af søvnhygiejniske tiltag i mindst 4 uger)</li> </ul> </li> <li>Svag anbefaling mod <ul> <li>sanseintegrationsterapi til børn og unge i alderen 18 mdr – 17 år med autisme</li> <li>2. generations antipsykotika til børn og unge i alderen 5 – 17 år med autisme og udadreagerende adfærd (kan anvendes efter nøje overvejelse, ved svær irritabilitet og aggression der hæmmer barnets trivsel og udvikling i øvrigt)</li> </ul> </li> <li>Stærk anbefaling mod <ul> <li>gluten og casein eliminationsdiæt til børn og unge i alderen 3-17 år med autisme</li> <li>neurofeedback til børn og unge i alderen 3-17 år med autisme</li> </ul> </li> </ul> </li> <li> Behandlingen skal være individuelt tilrettelagt, og retter sig mod både de autistiske kernesymptomer, de associerede symptomer samt eventuelle komorbide tilstande </li> <li>Det anbefales, at indsatserne er manualiserede og tilpasset det enkelte barns alder, udviklingstrin og specifikke vanskeligheder. Desuden er det vigtigt, at man er opmærksom på, at behandlingen kan være krævende for både barnet og forældrene</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Ved mistanke om udviklingsforstyrrelse henvises forældrene til videre undersøgelse. Hvis skole/institution og PPR ikke allerede er inddraget, kan det være relevant. Hvis der foreligger relevante undersøgelser og observationer, bør de vedlægges henvisningen</li> <li>Eventuel somatisk ætiologi afdækkes (fx syn og hørelse)</li> <li>Somatisk sygdom kan generelt let overses hos disse børn, idet smertetærskelen kan være ændret, ligesom evnen til at give udtryk for smerte eller ubehag kan være nedsat, især hos børn med samtidig kognitiv funktionsnedsættelse. Dette er særligt vigtigt i tilfælde af en pludselig forværring af tilstanden med adfærdsmæssige symptomer</li> <li>Opfølgning og psykosocial hjælp og støtte til barn og forældre sker som hovedregel i kommunalt regi</li> <li>Der kan være behov for opfølgning i almen praksis af igangsat medikamentel behandling af komorbiditet fx [DliActiveSubstance;9319;melatonin] ved svære søvnforstyrrelser</li> </ul> <h3>Råd til barnet, den unge eller forældrene</h3> <ul> <li>Søge viden om tilstanden</li> <li>Aktivt deltage i støttende tiltag som social færdighedstræning, afprøvning af relevante hjælpemidler som høreværn ved lydsensitivitet og apps eller anden visuel støtte</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Der findes ingen medikamentel behandling for autismespektrumforstyrrelse (ASF) hos børn og unge</li> <li>Medikamentel behandling kan i sjældne tilfælde være indiceret til behandling af komorbiditet, herunder: <ul> <li>Søvnforstyrrelse</li> <li>Depression</li> <li>ADHD</li> <li>Adfærdsforstyrrelse</li> <li>Angst</li> </ul> </li> <li>Medikamentel behandling er oftest af kortere varighed. Behandlingen kan aldrig stå alene eller erstatte specialpædagogisk hjælp og støtte</li> <li>Der er en tendens til, at medikamentel behandling af komorbiditet til ASF hos børn og unge er mindre effektivt og har flere bivirkninger end medikamentel behandling af de samme tilstande hos børn og unge uden ASF</li> <li>Medikamentel behandling som kan overvejes er: <ul> <li>[DliActiveSubstance;9319;Melatonin] ved søvnvanskeligheder hos børn med autisme, hvor søvnregistrering og en systematisk pædagogisk indsats og god søvnhygiejne ikke har haft effekt, trods indsatser over mindst 4 uger (NKR: svag anbefaling). Behandlingen skal iværksættes af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/2059">Risperidon</a> i lav dosis som korttidsbehandling hos børn med autisme med svære adfærdsmæssige vanskeligheder, der hæmmer barnets udvikling, og hvor specialpædagogisk indsats er utilstrækkelig (NKR: svag anbefaling imod grundet risiko for alvorlige bivirkninger)</li> <li>Der henvises til <a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/vejledning-om-medikamentel-behandling-af-boern-og-unge-med-psykiske-lidelser">Sundhedsstyrelsens vejledning</a> vedrørende medikamentel behandling hos børn og unge med psykiske vanskeligheder</li> </ul> </li> </ul> <p>Ved øvrig komorbiditet henvises til retningslinjer for disse tilstande.</p> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Psykoedukation til barnet/den unge, forældre og andet netværk</li> <li>Specialpædagogisk, støtte i såvel skole som i hjemmet og fritiden</li> <li>I ungdoms- og voksenårene ofte behov for støtte til uddannelse, arbejde, fritid og bolig</li> <li>Behandling af psykiatrisk komorbiditet</li> <li>Behandling af somatisk komorbiditet som epilepsi, syns-, høreproblemer og andre medicinske lidelser ved relevant specialist</li> <li>Tilbud til familien om genetisk vejledning ved ophobede tilfælde af ASF i familien</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved klinisk og anamnestisk mistanke om en autismespektrumforstyrrelse henvises til Børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering</li> <li>Henvisningen bør ledsages af eventuelle relevante undersøgelser og observationer fra primær sektor herunder fra PPR</li> <li>Børn med kendt autisme kan genhenvises ved mistanke om nytilkommen psykiatrisk komorbiditet</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Opfølgning af børn og unge med autismespektrumforstyrrelse (ASF) i fht. specialpædagogiske indsatser, samt social støtte og aflastning til barnet og familien er en kommunal opgave, som ofte varetages i et samarbejde imellem forældrene, skole, PPR og socialforvaltning. Ved behov for yderligere specialpædagogisk viden kan fx VISO inddrages. Interesserede kan læse mere om en række sociale indsatser til mennesker med autisme i <a rel="noopener noreferrer" href="https://sbst.dk/udgivelser/2014/mennesker-med-autisme" target="_blank">Vidensnotat fra socialstyrelsen</a></li> <li>Vurdering i fbm. evt. nytilkommen psykopatologi sker ved speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri (eller speciallæge i psykiatri hos voksne)</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>At barnet/den unge har en positiv udvikling og reagere ved tab af færdigheder eller manglende udvikling</li> <li>At familiens behov varetages</li> <li>I forbindelse med opfølgning af medikamentel behandling iværksat af speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri, følges den konkrete behandlingsplan</li> </ul> <h2>Forløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Forløb og prognose</h3> <ul> <li>Autismespektrumforstyrrelser (ASF) hos børn og unge er et bredt spektrum, både hvad angår symptomtyngde og funktionsniveau</li> <li>Nogle børn og unge med ASF har potentiale til at klare sig godt i uddannelsessystemet, er selvhjulpne i dagligdagen og får parforhold og job, mens andre livsvarigt har svær funktionsnedsættelse socialt, kommunikativt og kognitivt. Mange har brug for livslang hjælp og støtte, og nogle har brug for at bo i et specialpædagogisk miljø på specialiserede bosteder. For mere detaljeret beskrivelse af ASF hos voksne, henvises til litteratur, der mere specifikt retter sig mod dette</li> <li>Udvikling af kommunikativt sprog før skolealderen og gode kognitive evner er positive prognostiske faktorer</li> <li>God planlægning af en individuel indsats for barnet og familien har stor betydning for funktionsniveau og livskvalitet</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Udvikling af komorbiditet: <ul> <li>søvnforstyrrelse</li> <li>angst</li> <li>OCD</li> <li>depression</li> <li>psykose</li> <li>spiseforstyrrelse</li> <li>tics</li> <li>adfærdsforstyrrelse</li> </ul> </li> <li>Social isolation og ensomhed</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li> Autismespektrumforstyrrelser (ASF) kaldes også gennemgribende udviklingsforstyrrelser </li> <li> Betegnelsen ASF dækker i ICD-10 over et spektrum af tilstande med vanskeligheder på tre hovedområder: 1) gensidigt socialt samspil 2) kommunikation og 3) adfærd og interesser hvor der ses begrænset, stereotyp eller repetitiv adfærd og/eller snævre eller særlige interesseområder </li> <li> Der er begrænset evidens for validiteten af underopdelingen i diagnoserne infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse. I den nyeste udgave af det amerikanske diagnosesystem (DSM-V) er man gået bort fra denne opdeling. I stedet beskrives ASF (autism spectrum disorder: ASD), som en tilstand med vanskeligheder indenfor social kommunikation og interaktion, med mulighed for at specificere stereotyp eller repetitiv adfærd, særlige interesser eller særlige sensoriske aspekter. Personer, som alene har sociale kommunikationsvanskeligheder, får ifølge DSM-V diagnosen social kommunikationsforstyrrelse</li> <li> Indenfor de senere år er der opstået en opfattelse af autisme som en <strong>anderledes </strong>udvikling af hjernen frem for en udviklings<strong>forstyrrelse</strong>. Man taler om en anderledes måde at opfatte og navigere i verden på, som påvirker alt hvad man gør, og som kan blive et handicap i samspillet med andre mennesker, netop fordi den er gennemgribende anderledes </li> <li> Denne artikel beskæftiger sig med autismespektrumforstyrrelse hos børn og unge. Billedet hos voksne kan se anderledes ud </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Prævalensen af ASF i undersøgelser er stigende. Dette skyldes formentlig en kombination af bedre diagnostik og en udvidelse af de diagnostiske kriterier, men en grundlæggende stigning i tilstandens forekomst kan ikke udelukkes. En dansk registerundersøgelse af personer, der har fået en autismediagnose, viser således stigende kumulativ incidens i fødselsårgange fra 1980 til 2012. For den yngste årgang som blev fulgt til 16-årsalderen (fødselsårgang 2000 – 2001) havde 2,8 % af kohorten fået en autismediagnose ved 16-årsalderen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Schendel DE, Thorsteinsson E, Cumulative Incidence of Autism Into Adulthood for Birth Cohorts in Denmark, 1980-2012. JAMA 2018;320: 1811-1813" data-value-piped="Schendel DE, Thorsteinsson E|Cumulative Incidence of Autism Into Adulthood for Birth Cohorts in Denmark, 1980-2012.|JAMA|2018|320|1811-1813|30398592" data-url="reference-link" data-pubmedid="30398592" title="Schendel DE, Thorsteinsson E, Cumulative Incidence of Autism Into Adulthood for Birth Cohorts in Denmark, 1980-2012. JAMA 2018;320: 1811-1813">1</a></li> <li>En anden undersøgelse fandt at prævalensen af diagnosticeret autisme hos 7-9 årige danske børn (fødselsårgang 2006-8) var 1,24 % med en kønsratio på 3.9 piger for hver dreng med en autismediagnose. Hos 12 % af børn med diagnosticeret autisme fandt man også en diagnose med mental retardering</li> <li>Degenerative neurologiske lidelser med autistiske symptomer, som f.eks. Retts syndrom er ekstrem sjældne tilstande</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <h4>Genetik</h4> <ul> <li>ASF ses med øget familiær forekomst, og studier har påvist en betydelig genetisk ætiologisk komponent. Tvillingestudier viser således en meget høj konkordansrate mellem monozygote tvillinger (tæt på 1) og mindre hos dizygote tvillinger. En nyere metaanalyse af genetiske studier peger således på en heritabilitet på imellem 64 % og 91 %<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Tick B, Bolton P, Happé F, Rutter M, Rijsdijk F, Heritability of autism spectrum disorders: a meta-analysis of twin studies. J Child Psychol Psychiatry 2016;57: 585-95" data-value-piped="Tick B, Bolton P, Happé F, Rutter M, Rijsdijk F|Heritability of autism spectrum disorders: a meta-analysis of twin studies.|J Child Psychol Psychiatry|2016|57|585-95|26709141" data-url="reference-link" data-pubmedid="26709141" title="Tick B, Bolton P, Happé F, Rutter M, Rijsdijk F, Heritability of autism spectrum disorders: a meta-analysis of twin studies. J Child Psychol Psychiatry 2016;57: 585-95">2</a></li> <li>Et stort multinationalt studie peger på en 8,4 gange øget risiko for ASF for børn, der i forvejen har en søskende med ASF. Hvis den ældre søskende har infantil autisme, er risikoen for, at det næste barn også får infantil autisme, forøget 17,4 gange<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hansen SN, Schendel DE, Francis RW, Windham GC, Bresnahan M, Levine SZ, Reichenberg A, Gissler M, Kodesh A, Bai D, Yip BHK, Leonard H, Sandin S, Buxbaum JD, Hultman C, Sourander A, Glasson EJ, Wong K, Öberg R, Parner ET, Recurrence Risk of Autism in Siblings and Cousins: A Multinational, Population-Based Study.. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2019;58: 866-875" data-value-piped="Hansen SN, Schendel DE, Francis RW, Windham GC, Bresnahan M, Levine SZ, Reichenberg A, Gissler M, Kodesh A, Bai D, Yip BHK, Leonard H, Sandin S, Buxbaum JD, Hultman C, Sourander A, Glasson EJ, Wong K, Öberg R, Parner ET|Recurrence Risk of Autism in Siblings and Cousins: A Multinational, Population-Based Study.|J Am Acad Child Adolesc Psychiatry|2019|58|866-875|30851399" data-url="reference-link" data-pubmedid="30851399" title="Hansen SN, Schendel DE, Francis RW, Windham GC, Bresnahan M, Levine SZ, Reichenberg A, Gissler M, Kodesh A, Bai D, Yip BHK, Leonard H, Sandin S, Buxbaum JD, Hultman C, Sourander A, Glasson EJ, Wong K, Öberg R, Parner ET, Recurrence Risk of Autism in Siblings and Cousins: A Multinational, Population-Based Study.. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2019;58: 866-875">3</a></li> <li>En række risikogener er identificeret, mange er fælles med ADHD, skizofreni, og mental retardering. I mange tilfælde er der tale om de novo mutationer</li> <li>Der er ikke fundet en biologisk markør</li> </ul> <h4>Komorbiditet</h4> <ul> <li>En del personer med ASF har kognitive udviklingsforstyrrelser i varierende omfang, og en del har mental retardering. Ofte ses en ujævn kognitiv profil</li> <li>ASF ses ofte samtidig med andre psykiatriske vanskeligheder. I en stor metalanalyse af komorbiditet ved autismespektrumforstyrrelse fandt man nedenstående prævalenstal.<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Lai MC, Kassee C, Besney R, Bonato S, Hull L, Mandy W, Szatmari P, Ameis SH, Prevalence of co-occurring mental health diagnoses in the autism population: a systematic review and meta-analysis. Lancet Psychiatry 2019;6: 819-829" data-value-piped="Lai MC, Kassee C, Besney R, Bonato S, Hull L, Mandy W, Szatmari P, Ameis SH|Prevalence of co-occurring mental health diagnoses in the autism population: a systematic review and meta-analysis.|Lancet Psychiatry|2019|6|819-829|31447415" data-url="reference-link" data-pubmedid="31447415" title="Lai MC, Kassee C, Besney R, Bonato S, Hull L, Mandy W, Szatmari P, Ameis SH, Prevalence of co-occurring mental health diagnoses in the autism population: a systematic review and meta-analysis. Lancet Psychiatry 2019;6: 819-829">4</a> Det skal dog tages i betragtning, at der var store forskelle imellem studierne, og at der generelt fandtes højere prævalenstal i kliniske studier end i befolkningsstudier: <ul> <li>ADHD 28 %</li> <li>angst 20 %</li> <li>depression 11 %</li> <li>bipolar lidelse 5 %</li> <li>skizofreni/psykose 4 %</li> <li>OCD 9 %</li> <li>adfærdsforstyrrelse 12 %</li> <li>søvnforstyrrelse 13 %</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>En mindre del af personer med ASF (<5 %) har samtidig genetiske syndromer som Fragilt X syndrom, Rett syndrom, Angelman syndrom, Tuberøs sclerose, 22q11 syndrom eller CHARGE syndrom</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>En metaanalyse af perinatale risikofaktorer identificerede flere ikke-specifikke risikofaktorer såsom abnorm fosterpræsentation, lav fødselsvægt, medfødte misdannelser, lav apgar efter 5 min., fødselskomplikationer og føtal stress og maternal blødning under fødslen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Gardener H, Spiegelman D, Buka SL, Perinatal and neonatal risk factors for autism: a comprehensive meta-analysis.. Pediatrics 2011;128: 344-55" data-value-piped="Gardener H, Spiegelman D, Buka SL|Perinatal and neonatal risk factors for autism: a comprehensive meta-analysis.|Pediatrics|2011|128|344-55|21746727" data-url="reference-link" data-pubmedid="21746727" title="Gardener H, Spiegelman D, Buka SL, Perinatal and neonatal risk factors for autism: a comprehensive meta-analysis.. Pediatrics 2011;128: 344-55">5</a>. Den ætiologiske betydning af disse risikofaktorer er ikke påvist</li> </ul> <h4>Fremtrædelsesform</h4> <p>ASF er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, der har betydning på områderne socialt samspil, kommunikation og interesser/adfærd. Denne anderledes funktion kan ses på et spektrum fra lette afvigelser fra det gennemsnitlige til meget tydelige og til tider svært invaliderende symptomer. Fremtrædelsesformen kan desuden være påvirket af personens alder og udviklingsniveau. Denne artikel omhandler primært børn og unge med ASF.</p> <p>Den anderledes funktion ses på områderne:</p> <ol> <li>Socialt samspil med hensyn til: <ol> <li><strong>Blikkontakt, mimik, kropsholdning og gestikulation</strong><br> Der ses nedsat brug af øjenkontakt, mimik og gestikulation, men der kan også være tale om en stirrende og uafstemt blikkontakt, overdreven mimik og en overdreven, teatralsk brug af gestik</li> <li><strong>Udvikling af fælles interesser, aktiviteter og emotioner med jævnaldrende</strong><br> Barnet udviser ofte nedsat interesse for leg eller samvær med jævnaldrende børn, holder sig for sig selv eller leger på sine egne præmisser frem for at tilpasse sig en fælles leg</li> <li><strong>Emotionelt respons og situationsfornemmelse</strong><br> Barnet kan have svært ved at afstemme sine følelsesmæssige reaktioner til situationen, og ofte har det svært ved at forstå uskrevne sociale normer</li> <li><strong>Spontan delagtiggørelse af andre i interesser</strong><br> Barnet spørger ikke ind til andres interesser eller oplevelser og deler ikke egne følelser eller oplevelser med andre<br> <br> </li> </ol> </li> <li>Kommunikation <ol> <li><strong>Talesprog</strong><br> Der kan være forsinket eller manglende udvikling af talesprog, og barnet forsøger ikke at kompensere herfor ved hjælp af mimik eller gestikulation</li> <li><strong>Spontan samtale</strong><br> Barnet fortæller sjældent spontant om noget, det har oplevet, eller hvad det føler</li> <li><strong>Stereotyp, repetitiv eller idiosynkratisk brug af ord</strong><br> Barnet kan fx have en tendens til at gentage sætninger fra film eller fra andre menneskers sætninger gerne flere gange, uden at det helt forstår, hvordan det sagte passer i konteksten. Barnet kan også danne ”egne” ord. Nogle børn bruger meget avancerede ord, uden helt at tilpasse brugen til konteksten. Det kan give en oplevelse af et lidt gammelklogt eller ”voksent” sprog</li> <li><strong>Spontan deltagelse i varieret ”som-om-leg”</strong><em> </em><br> Barnet kan have svært ved at forestille sig, at noget er anderledes, end det ser ud til. Fx kan det have svært ved at lege, at man drikker kaffe, uden at der er rigtig kaffe, eller lege at en pind er en telefon. Det har svært ved at indgå i og udvikle en rolle i en leg, fx far, mor og børn<br> <br> </li> </ol> </li> <li>Adfærd og interesser <ol> <li><strong>Interesser</strong><br> Børn med ASF har ofte meget intense interesser, som kan være snævre eller stereotype. Barnet kan fx intenst interessere sig for 2. verdenskrig, bringe emnet ind i enhver samtale og søge fakta og viden i bøger og på internettet. Ofte har barnet svært ved at anvende sin viden i sociale sammenhænge. Fx kan barnet være interesseret i det samme computerspil som vennerne, men interessen vil blive dominerende og træde i forgrunden frem for det sociale samvær eller andres ønsker og forventninger</li> <li><strong>Tvangspræget fastholden af formålsløse rutiner eller ritualer</strong><em> </em><br> Barnet kan have bestemte ruter i stuen, som det går om og om igen, eller der er en bestemt rækkefølge i forbindelse med sengetid, som skal følges. I modsætning til hvad der ses ved OCD, er barnet som udgangspunkt ikke forpint af at udføre rutinerne, men synes at finde en vis ro eller tilfredsstillelse ved dem, såfremt det ikke afbrydes</li> <li><strong>Stereotypier eller mannerismer</strong><em> </em><br> Barnet kan have særlige bevægemønstre fx vridende håndbevægelser</li> <li><strong>Optaget af delelementer eller detaljer</strong><br> Nogle børn kan blive meget optaget af at snurre med hjulet på en legetøjsbil frem for at lege med bilen, eller af at mærke hvordan ting føles at røre ved. Andre børn er optaget af at lugte til ting, eller står længe og iagttager solens stråler lave mønster igennem bladene på et træ</li> </ol> </li> </ol> <p>Derudover beskriver mange børn og unge med ASF anderledes sanseoplevelser, hvor lyde, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigere og ofte mere generende end for mennesker uden ASF.</p> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere barnet, den unge eller forældrene om</h3> <ul> <li>Hvor de kan søge yderligere viden om autisme</li> <li>At kommunen har pligt til at undersøge barnets og familiens behov for støtte og vejledning og lave en individuel plan herfor</li> <li>At mange kommuner har tiltag med generel information om ASF samt mulighed for mere specifik vejledning eller støtte</li> <li>Forældre og evt. søskende kan tilbydes genetisk vejledning i familier med flere tilfælde af ASF</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://social.dk/boern-og-unge/autisme" target="_blank">Vidensportal.dk</a> </li> <li> <a href="https://www.autismeforening.dk/videnscenter/">Videncenter for autisme</a> </li> <li><a href="https://hmi-basen.dk/r4x.asp?linktype=653">Hjælpemiddelbasen, Autisme</a></li> <li><a href="https://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme/om-autisme">Socialstyrelsen</a></li> <li><a href="https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/born-med-funktionsnedsaettelser">VISO</a></li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li><a href="https://www.autismeforening.dk/">Autismeforeningen</a></li> <li><a href="https://aspergerforeningen.dk/">Autisme- og Aspergerforeningen</a></li> <li><a href="https://rett.dk/">Landsforeningen Rett Syndrom</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://bupnet.dk/dokumentsamling/kliniske-retningslinjer/guideline-genetisk-udredning-ved-autisme-spektrum-forstyrrelse/">Guideline – genetisk udredning ved Autisme Spektrum forstyrrelse</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/NKR-behandling-af-autismespektrumforstyrrelser">NKR: Behandling af autismespektrumforstyrrelser</a></li> <li><a href="https://www.sundhed.dk/content/cms/55/75755_pakkeforloeb-for--gennemgribende-udviklingsforstyrrelser.pdf">Pakkeforløb autisme</a></li> <li><a href="https://sbst.dk/udgivelser/2023/indsatsbeskrivelse-af-laeringsforloeb-for-unge-med-autisme">Indsatsbeskrivelse af læringsforløb for unge med autisme</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/nka_-behandling-med-melatonin-ved-soevnforstyrrelser-hos-boern-og-unge">NKR melatoninbehandling</a></li> <li> Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> </ul> <h2>Supplerende læsning</h2> <ul> <li>Frith, Uta – Autisme og Aspergers syndrom – en introduktion, Dansk Psykologisk Forlag, 2010</li> <li>Attwood, Tony - Aspergers syndrom, Dansk Psykologisk Forlag, 2008</li> <li>Welton, Jude – Skal jeg fortælle dig om Autisme? – Dansk Psykologisk Forlag, 2014 – for børn og voksne</li> <li>Welton, Jude – Skal jeg fortælle dig om Aspergers syndrom? – Dansk Psykologisk Forlag, 2014 – for børn og voksne</li> <li>Dyrberg, Pernille og Vedel, Maria – Hverdagspædagogik: om visuel støtte til børn med autisme, Center for autisme, 2010</li> <li>Ørsig, Dorthe – Mor hjælp mig, Videnscenter for Autisme, 2009</li> <li>Langagerskolen – Det kommer ikke af sig selv, 2002. Om at undervise børn m. socialkognitive vanskeligheder</li> <li>Vermeulen, Peter Jeg er noget helt særligt .- Dansk Psykologisk forlag 2001. En arbejdsbog der bygger bro ml. autisme og omgivelserne</li> <li>Vermeulen, Peter, Autisme og den forudsigende hjerne. Forlaget Pressto ApS, 2023</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Debut i barndommen af: <ul> <li>Afvigende socialt samspil</li> <li>Kvalitativt afvigende kommunikation</li> <li>Snævre, repetitive eller stereotype interesser eller adfærdsmønstre</li> </ul> </li> <li>Indenfor de senere år er vores forståelse af autisme ændret, så mange nu ser autisme som en anderledes udvikling af hjernen frem for en udviklingsforstyrrelse. Man taler om en anderledes måde at opfatte og navigere i verden på, som påvirker alt, hvad man gør, og som kan blive et handicap i samspillet med andre mennesker, netop fordi den er gennemgribende anderledes</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Psykoedukation</li> <li>Specialpædagogik</li> <li>Behandling af komorbide tilstande</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved klinisk og anamnestisk mistanke om autismespektrumforstyrrelse i form af afvigende udvikling af kommunikation, gensidigt socialt samspil og interesser</li> <li>Ved behandlingskrævende komorbide tilstande som ikke kan afhjælpes igennem specialpædagogik og tilpasning af rammen omkring barnet</li> <li>Henvisningen bør ledsages af eventuelle relevante undersøgelser og observationer fra primær sektor, herunder fra PPR</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1046</TextField> <TextField Name="PageTitle">Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Autismespektrumforstyrrelser</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-30T10:56:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{CD03BD7C-5D69-4959-8F7D-7E63D8D847CD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F84.0, F84.1, F84.10, F84.11, F84.12, F84.2, F84.5, F84.8, F84.9</TextField> <TextField Name="ICPC2"> P99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Autismespektrumforstyrrelser (ASF), kaldes også gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Samlebetegnelse for medfødte udviklingsforstyrrelser.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">asperger, Autisme, Retts syndrom, udviklingsforstyrrelse, Gennemgribende udviklingsforstyrrelser</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
45.784 characters