seksuelle-overgreb-mod-boern
Portal
/
Laegehaandbogen
/
boerne-og-ungdomspsykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
sociale-problemer
/
seksuelle-overgreb-mod-boern
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
tilstande-og-sygdomme
gennemgribende-udviklingsforstyrrelser
kliniske-tilstande
sociale-problemer
boernemishandling
mobning-af-boern
seksuelle-overgreb-mod-boern
shaken-baby-syndrome
spiseforstyrrelser
udadrettet-adfaerd
patientinformation
illustrationer
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{7A239AF3-E0F8-4BA4-BDBA-9648460A6A51}" Name="seksuelle-overgreb-mod-boern" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{E7B582E3-5EC1-40F4-B218-2C3511E18893}" SortOrder="300" PublishDate="2011-02-15T09:21:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <ul> <li>Der er tale om seksuelt overgreb, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til, og/eller aktiviteter af denne karakter der overskrider samfundets sociale eller retslige normer (Kempe 1971). I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år</li> <li>Man kan i princippet kun være sikker på, at det er sket overgreb, hvis der er en videooptagelse eller, nogen har set det ske. Desuden hvis der findes sæd og DNA eller graviditet og kønssygdomme. Større rifter i jomfruhinde/skedeindgang giver stor sikkerhed</li> <li>Hovedparten af seksuelle overgreb bliver ikke fortalt/afsløret i det akutte stadie. Derfor vil der selv der, hvor der er mistanke om penetration, sjældent være objektive kliniske forandringer. Slimhinder heler hurtigt, og præpubertale børn får sjældent kønssygdomme</li> <li>Derfor er det nødvendigt med det tværsektorielle samarbejde mellem socialforvaltning, sundhedsvæsen samt politi og retsmediciner. Ved samtaler med barn, familie og professionelle, samt via de forskellige undersøgelser, kan man komme frem til en overvejende sandsynlighed for et overgreb og handle derefter</li> <li>Mange gange kan man ikke være sikker på, at et overgreb har fundet sted. Socialforvaltningen må da beslutte, hvad der skal ske og tilbyde psykologsamtale og anden form for støtte</li> <li>Den praktiserende læge kan derfor ikke stille diagnosen alene, men kan ud fra henvendelsen/samtalen med familien eller barnet få en mistanke. Diagnosen er for lægen et arbejdsredskab og ikke en dom, men det bedste skøn ligesom ved anden diagnosticering</li> </ul> <h3>Lægens opgave<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Jenny C, Crawford-Jakubiak JE, Committee on Child Abuse and Neglect, American Academy of Pediatrics, The evaluation of children in the primary care setting when sexual abuse is suspected. Pediatrics 2013;132: e558-67" data-value-piped="Jenny C, Crawford-Jakubiak JE, Committee on Child Abuse and Neglect, American Academy of Pediatrics|The evaluation of children in the primary care setting when sexual abuse is suspected.|Pediatrics|2013|132|e558-67|23897912" data-url="reference-link" data-pubmedid="23897912" title="Jenny C, Crawford-Jakubiak JE, Committee on Child Abuse and Neglect, American Academy of Pediatrics, The evaluation of children in the primary care setting when sexual abuse is suspected. Pediatrics 2013;132: e558-67"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.paediatri.dk/images/dokumenter/retningslinjer_2022/Seksuelle_overgreb_Final.pdf" data-type="other-reference" data-value="Seksuelt overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, diagnostik og behandling. Dansk Pædiatrisk Selskab 2022" data-url="https://www.paediatri.dk/images/dokumenter/retningslinjer_2022/Seksuelle_overgreb_Final.pdf" title="Seksuelt overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, diagnostik og behandling. Dansk Pædiatrisk Selskab 2022"><sup>2</sup></a></h3> <p>Det er altid lægens opgave at afdække sygdom, beskytte og handle. I den første vurdering er det vigtigt at forholde sig til, hvilken type af seksuelt overgreb, der er mistanke om.</p> <p>Seksuelle overgreb omfatter følgende tre typer: </p> <ol> <li>Overgreb uden fysisk kontakt mellem barnet/den unge og krænkeren <ul> <li>Der er sket opfordring til noget seksuelt, blevet seksuelt fotograferet helt eller delvis nøgen, set på pornobilleder eller pornofilm sammen med voksne eller set på en person, der blottede sig eller onanerede</li> <li>Opmærksomhed på grooming og virtuel krænkelse</li> </ul> </li> <li>Overgreb med fysisk kontakt mellem barnet/den unge og krænkeren <ul> <li>Barnet er blevet kysset eller befølt på en seksuel måde med eller uden tøj</li> <li>Har skullet berøre kønsdele hos krænker eller fået taget tøjet af</li> </ul> </li> <li>Overgreb, hvor der har været forsøg på samleje eller fuldbyrdet/gennemført samleje inkl. digital/instrumental penetration <ul> <li>Mulig penetration med risiko for slimhindekontakt. Oralt, vaginalt eller analt</li> </ul> </li> </ol> <p>Mistanke om seksuelle overgreb kan være som en akut, subakut eller elektiv henvendelse/henvisning.</p> <h3>Akut</h3> <ol> <li>Udsagn fra barnet/den unge om mulig seksuel overgreb/krænkelse, som er begået for mindre end 72 timer siden <ul> <li>Barnet skal henvises til højt specialiseret funktion (Skejby–Region Midt/Nord, Odense–Region Syd og Herlev Hospital–Region Sjælland/Hovedstaden), hvor retsmediciner eller pædiater vil foretage en anogenital undersøgelse. Barnet skal ikke undersøges af andre inden da, medmindre der er akutte, behandlingskrævende skader</li> <li>Der skal ske akut underretning til sociale myndigheder i barnets hjemkommune. Socialforvaltning og/eller forældrene tager stilling til politianmeldelse. Socialforvaltningen tager stilling til barnets sikkerhed. Politiet tager stilling til retsmedicinsk undersøgelse </li> <li>Ved akut henvisning er det vigtigt, at barnet/den unge ikke vaskes eller går i bad, samt at barnet/den unge ikke skifter tøj (hvis der er skiftet tøj og ble, skal dette medbringes om muligt gerne i en papirpose)</li> </ul> </li> <li>Akutte ano-genitale symptomer uden udsagn om seksuelle overgreb/krænkelser, f.eks. uforklaret ano-genital blødning og/eller skade, anogenitale smerter og/eller udflåd med feber <ul> <li>Barnet henvises til lokal børne-ungeafdeling, og vurderes i børnemodtagelse. Der laves underretning ved mistanke om overgreb. Det vurderes, om der skal laves henvisning til højtspecialiseret funktion mhp. kolposkopi eller andet subspeciale</li> </ul> </li> </ol> <h3>Subakut</h3> <ol> <li>Udsagn fra barnet/den unge om mulig seksuel overgreb/krænkelse, som er begået for mere end 72 timer siden<br> Der laves akut underretning til sociale myndigheder. Socialforvaltning og/eller forældrene tager stilling til politianmeldelse. Socialforvaltningen tager stilling til barnets sikkerhed. Politiet tager stilling til retsmedicinsk undersøgelse. Højtspecialiseret funktion orienteres førstkommende hverdag</li> <li>Mistanke om kvindelig omskæring: henvisning til lokal børne-ungeafdeling, og derefter henvisning til højtspecialiseret funktion førstkommende hverdag mhp. undersøgelse/kolposkopi</li> </ol> <h3>Elektive henvisninger</h3> <ol> <li>Ikke-akutte ano-genitale symptomer: Rødme, udflåd, ano-genital kløe, kønsvorter, nyopstået urin- og afføringsinkontinens og andre tilstande, som kan give bekymring for seksuelt overgreb/krænkelse henvises til lokal børne-ungeafdeling, og der tages stilling til, om der er behov for videre henvisning til højtspecialiseret funktion førstkommende hverdag mhp. undersøgelse/kolposkopi</li> </ol> <div>Børne-ungeafdelingen. Vagthavende på den lokale børne-ungeafdeling kan altid kontaktes og rådspørges ved tvivl.</div> <p>Ved henvisningen er det vigtig at få belyst nedenstående forhold for at kunne planlægge det mest hensigtsmæssige forløb:</p> <ol> <li>Klinisk problemstilling – anamnese, symptomer mm. </li> <li>Forældremyndighed og bopæl</li> <li>Er der underrettet til den sociale myndighed?</li> <li>Er der foretaget anmeldelse til politiet? Har politiet begæret retsmedicinsk undersøgelse?</li> <li>Navne og kontaktoplysninger på myndighedspersoner, der er involveret? </li> </ol> <p>Ved <strong>overgreb uden kontakt </strong>og på de sociale medier, behøver barnet ikke nødvendigvis ses af børnelæge, men de sociale myndigheder kontaktes primært.</p> <p><strong>Beskyttelsesbehov:</strong> man skal forholde sig til, om barnet er i fare for yderligere overgreb i hjemmet. Også når det ikke er et akut overgreb, skal man forholde sig til, om barnet kan blive udsat for straf ved at have fortalt om et overgreb. Der skal ske akut underretning til sociale myndigheder i barnets hjemkommune, hvis man er i tvivl om barnets sikkerhed. Socialforvaltningen tager stilling til barnets sikkerhed. I sjældne tilfælde kan det aftales med lokale børne-ungeafdeling, at barnet kan indlægges til beskyttelse og observation.</p> <p><strong>Underretningen af sociale myndigheder:</strong> Ved mistanke om enhver form for overgreb skal forvaltningen underrettes iht Barnets lov § 133. Forvaltningen forholder sig til det videre forløb, herunder stillingtagen til politianmeldelse. Det er vigtigt at oplyse, hvem der har forældremyndigheden.</p> <p><strong>Dokumentationsbehov: </strong>Samtaler og observationer skal dokumenteres så nøjagtigt som muligt.</p> <p>Hvis barnet er kommet med udtalelser, er det vigtigt at oplyse, hvem barnet har sagt hvad til (fx moderen, faderen, læreren, lægen osv.). Vigtige oplysninger gengives som direkte citater.</p> <p>I de tilfælde hvor barnet ikke henvises direkte til børne-ungeafdelingen, må lægen selv undersøge barnet. Som led i den diagnostiske afklaring, skal barnet undersøges fra top til tå.</p> <p>Genitalier undersøges kun, hvis der er symptomer, og man ikke umiddelbart mistænker seksuelt overgreb. Ved mistanke om seksuelt overgreb overlades undersøgelsen til retsmediciner eller pædiater.</p> <h4>Andre symptomer som følge af overgreb</h4> <p>Når barnet kommer med andre symptomer som adfærds- og følelsesmæssige ændringer samt fysiske symptomer uden somatisk forklaring, er det op til den praktiserende læge via samtale og observationer at afgøre, om der er mistanke om overgreb, som anledning til symptomerne. Det vurderes desuden, om barnet skal henvises til børne-ungeafdeling mhp. nærmere udredning.</p> <p>Igen gælder det, at socialforvaltningen underrettes, hvis der er mistanke om overgreb.</p> <h3>Sygehistorie<a href="https://www.paediatri.dk/images/dokumenter/retningslinjer_2022/Seksuelle_overgreb_Final.pdf" data-type="other-reference" data-value="Seksuelt overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, diagnostik og behandling. Dansk Pædiatrisk Selskab 2022" data-url="https://www.paediatri.dk/images/dokumenter/retningslinjer_2022/Seksuelle_overgreb_Final.pdf" title="Seksuelt overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, diagnostik og behandling. Dansk Pædiatrisk Selskab 2022"><sup>2</sup></a></h3> <ul> <li>Sygehistorie optages som vanligt med særligt fokus på barnets trivsel og udvikling, herunder om andre i barnets netværk har bemærket noget/været bekymrede</li> <li>Ved børn over 3 år foretages samtale i første omgang med forældre/voksne uden barnet</li> <li>Ved samtalen med børn over 5 år skal der indledes med særlig nænsom kontakt og samtale om neutrale emner. Man kan tale med større børn uden medfølgende voksne. Det anbefales da at have en anden professionel til stede</li> <li>Uanset hvad barnet siger, er det vigtigt at vise, at man gerne vil høre, hvad de siger. Barnet skal kun spørges om det, der er klinisk relevant, men aldrig direkte om overgreb. Der må ikke stilles ledende spørgsmål, og barnet må ikke presses. Man kan stille spørgsmål som <ul> <li>”Har du prøvet at blive rørt ved på en måde, du ikke kunne lide? Hvad skete der? Hvordan var det for dig? Hvad skete der så? Hvordan har du det nu? Hvor var du henne?</li> </ul> </li> <li>Hvis det kommer til en retssag, er det vigtigt at lægen (eller andre professionelle) ikke har lagt barnet ord i munden eller på anden måde påvirket dets udsagn</li> <li>Under samtalen er det vigtigt at observere både barn og forældres adfærd og reaktion og nedskrive dette. Er barnet forskræmt og indelukket, svarer det "ved ikke" til alt, bliver forældre vrede etc. </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <h4>Akut </h4> <ul> <li>Ved akutte overgreb kan der være følger efter vold overalt på kroppen. Husk inspektion af mund, og bag ører</li> <li>Den anogenitale undersøgelse er en udvendig inspektion ved hjælp af fotokolposkop, og foretages af retsmediciner eller pædiater med særlig ekspertise. Det er op til eksperter at vurdere, hvornår der er brug for denne undersøgelse. Ved undersøgelsen kan findes: <ul> <li>Blå mærker, hudafskrabninger eller sår i hele anogenitalregionen og området omkring</li> <li>Blødning og udflåd, hvor der kan findes rødme og irritation af slimhinder</li> <li>Ved forsøg på penetration kan der være bristninger i hymen, eller ar efter tidligere overgreb med ufuldstændig opheling</li> </ul> </li> <li>Hovedparten af seksuelle overgreb bliver ikke fortalt/afsløret i det akutte stadie. Derfor vil der selv der, hvor der er mistanke om penetration, sjældent være objektive kliniske forandringer. Slimhinder heler hurtigt, og præpubertale børn får sjældent kønssygdomme</li> <li>Undersøgelser har vist, at kun 5 % af de, der har været udsat for sikkert overgreb med penetration, har blivende forandringer efter 14 dage. Man skal huske, at selvom et evt. overgreb ligger længere tid tilbage, kan barnet have været udsat for fysisk overgreb for nyligt. <a href="~/link.aspx?_id=AED719788CDB4350920CC3D23AE8D484&_z=z">Omsorgssvigt og overgreb mod børn og unge, diagnostik</a></li> </ul> <h3>Belastningssymptomer – følger efter overgreb</h3> <p>Eftersom børn sjældent siger noget i det akutte stadie, vil lægen oftest først møde barnet udsat for seksuelt overgreb, når det har fået følgerne af overgrebet. Det kan være:</p> <ul> <li>Spise og vægtproblematik </li> <li>Alle former for uforklarede smerter</li> <li>Diarré og forstoppelse, irritabel tarm, kvalme, opkastninger</li> <li>Udtalt træthed, anfaldsfænomener (psykogene non-epileptiske anfald), autonome symptomer med svedeture og hjertebanken, samt tab af muskelkraft og føleforstyrrelser</li> </ul> <h4>Psykiske- og adfærdsmæssige symptomer</h4> <ul> <li>Barnet kan vise angst, irritabilitet, blive trist og indadvendt, trække sig socialt eller blive aggressivt udadreagerende</li> <li>Der kan komme søvnproblemer, mareridt, koncentrations- og hukommelsesbesvær, regression af færdigheder, ukritisk tilnærmelse til voksne</li> <li>Selvskadende adfærd og rusmiddelmisbrug ses mest hos de ældre børn/unge</li> <li>Påfaldende seksualiseret adfærd, der adskiller sig fra andre jævnaldrende. Overdreven interesse i seksuelle og indladende adfærd overfor både voksne og børn Grænseoverskridende aggressiv seksuel adfærd overfor andre børn. Adskiller sig fra normal nysgerrighed og viden ift. alder. Seksualiseret adfærd i form af overdreven onani kan også ses som følge af andre former for overgreb og specielt følelsesmæssig forsømmelse. Symptomet kan også ses som ”sensorisk” fænomen hos børn med udviklingsforstyrrelse</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Alle former for fysiske overgreb og psykiske overgreb, samt omsorgssvigt, kan give lignende fysiske og psykiske følger som seksuelle overgreb. Det er mængden af overgreb, der er afgørende for barnets traumatisering og dermed for følgerne<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Dong M, Anda RF, Felitti VJ, Dube SR, Williamson DF, Thompson TJ, Loo CM, Giles WH, The interrelatedness of multiple forms of childhood abuse, neglect, and household dysfunction. Child Abuse Negl 2004;28: 771-84" data-value-piped="Dong M, Anda RF, Felitti VJ, Dube SR, Williamson DF, Thompson TJ, Loo CM, Giles WH|The interrelatedness of multiple forms of childhood abuse, neglect, and household dysfunction.|Child Abuse Negl|2004|28|771-84|15261471" data-url="reference-link" data-pubmedid="15261471" title="Dong M, Anda RF, Felitti VJ, Dube SR, Williamson DF, Thompson TJ, Loo CM, Giles WH, The interrelatedness of multiple forms of childhood abuse, neglect, and household dysfunction. Child Abuse Negl 2004;28: 771-84"><sup>3</sup></a></li> <li>Ved den objektive undersøgelse kan der være uspecifikke fysiske fund eller sygdomme, som for den utrænede kan fejltolkes: <ul> <li>Hudsygdomme, specielt <a href="~/link.aspx?_id=0E6622D0DFC1449D9D4DD4F41936FAD3&_z=z">lichen sclerosus</a></li> <li>Infektioner i genitalregionen som streptokokinfektion kan give voldsom rødme og blødning i slimhinder</li> <li>Børneorm kan give rødme og kløe</li> </ul> </li> <li>Nogle gange kommer navnlig småbørn med uklare udtalelser, der giver behov for udredning</li> <li>Nogle forældre er så bekymrede for overgreb, at de fejltolker barnet</li> </ul> <h3>Diagnosekoder</h3> <ul> <li>Dansk Pædiatrisk Selskab<a href="https://www.paediatri.dk/images/dokumenter/retningslinjer_2022/Seksuelle_overgreb_Final.pdf" data-type="other-reference" data-value="Seksuelt overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, diagnostik og behandling. Dansk Pædiatrisk Selskab 2022" data-url="https://www.paediatri.dk/images/dokumenter/retningslinjer_2022/Seksuelle_overgreb_Final.pdf" title="Seksuelt overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, diagnostik og behandling. Dansk Pædiatrisk Selskab 2022"><sup>2</sup></a> anbefaler, at der bruges følgende diagnose i sundhedsvæsenet efter ICD-10: Z.038 observation + T.74.2 seksuelt overgreb</li> <li>Hvis der foreligger andre typer overgreb og omsorgssvigt, kodes for dette</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <ul> <li>Z25 Seksuelt overgreb</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Det tværsektorielle samarbejde – opgavefordeling</h3> <h4>Sociale myndigheder - Børnehuset</h4> <ul> <li>Når socialforvaltningen får en underretning med mistanke om overgreb, skal den primært forholde sig til, om der er grundlag for en politianmeldelse</li> <li>Det påhviler også socialforvaltningen at forholde sig til barnets sikkerhed og kontakt til forældremyndighedsindehaver</li> <li>Socialforvaltningen beslutter, at sagen skal forelægges i det tværkommunale Børnehus i regionen, hvor børn udsat for overgreb får en kvalificeret og koordineret hjælp, fra de implicerede sektorer: Sundhedsvæsen (børnelæge), kommunale myndigheder samt politi og retsmediciner, samt de andre fagpersoner Børnehuset anser for relevante</li> <li>Ligesom underretningspligten står over lægeløftet, må de involverede sektorer i Børnehuset tale om barnet og mistanken om overgreb, udenom det sædvanlige tavshedsløfte mellem sektorer<a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2012/Etablering-af-b%C3%B8rnehuse-i-Danmark.ashx" data-type="other-reference" data-value="Etablering af Børnehuse i Danmark – Sundhedsstyrelsen 2012. " data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2012/Etablering-af-b%C3%B8rnehuse-i-Danmark.ashx" title="Etablering af Børnehuse i Danmark – Sundhedsstyrelsen 2012. "><sup>4</sup></a></li> <li>Ved hjælp fra alle de professionelle udarbejder socialforvaltningen derefter en handlingsplan</li> </ul> <p>Sundhedsvæsenets rolle er beskrevet ovenfor.</p> <h4>Politiets rolle</h4> <ul> <li>Normalt er det de sociale myndigheder, der beslutter om der er grundlag for politianmeldelse. Lægen kan dog gøre dette, hvis denne mener, at der er overhængende akut fare for barnet, eller hvis vedkommende ikke er enige med de sociale myndigheder</li> <li>Kun politiet kan henvise til retsmedicinsk undersøgelse</li> <li>Børn under 15 år skal ikke møde i retten, men videoafhøres af specialuddannede politifolk i de regionale Børnehuse. Politiet foretager også afhøring af de relevante voksne omkring barnet</li> <li>Politiet har en særlig afdeling for internetrelaterede overgreb</li> </ul> <h4>Retsmediciners rolle</h4> <ul> <li>Lægen fra retsmedicinsk institut står for undersøgelsen af børn, hvor der er mistanke om seksuelt overgreb, og der foreligger en anmodning fra politiet om undersøgelsen. Der er også en børnelæge tilstede, der kan bestille andre undersøgelser og iværksætte behandling</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Børnelægen står for evt. somatisk behandling og vurderer behovet herfor</li> <li>Socialforvaltningen står efter egen vurdering, eller ved hjælp af rådgivning fra børnehuset og andre professionelle, for den psykologiske behandling, sociale støtte og opfølgning af barn og familie</li> <li>Egen læge behandler og følger op efter behov og aftale med børnelæge og kommunale myndigheder</li> <li>Man skal huske, at selv om barnet afslører et overgreb, der er begået for lang tid siden, er det akut for forældrene. De kan komme i akut krise og have behov for akut krisesamtale</li> </ul> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Give støtte og omsorg til barnet og primære omsorgspersoner</li> <li>Sikre at barnet ikke udsættes for yderligere overgreb, eventuelt akut ved indlæggelse på børne-ungeafdeling. Derudover er det socialforvaltningens ansvar at beskytte barnet</li> <li>Kortlægge behov for behandling</li> <li>Henvise til rette instans (se ovenfor)</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Se visitations guideline ovenfor </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Den primære forebyggelse af seksuelle overgreb handler om at opspore børn, der lever med ovennævnte risikofaktorer og ideelt set forebygge disse ved tidlig social indsats i familierne</li> <li>Der er i dag i skolerne også fokus på i forbindelse med seksualundervisning at fortælle børn, at de kan sige fra</li> <li>Når overgrebet er sket, skal der gives støtte og hjælp til barnet og familien gennem hele forløbet, for at undgå sekundær traumatisering og længerevarende psykisk lidelse</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Hvis lægen ikke umiddelbart er bekymret, og der ikke er mistanke om noget akut eller mere alvorligt, kan praktiserende læge have afklarende samtaler for at afdække og vurdere evt. mistanke om overgreb</li> <li>Hvis lægen har grund til at mistænke, at barnet har været udsat for seksuelle overgreb, skal barnet altid henvises videre til:</li> </ul> <h3>1. Sociale myndigheder</h3> <ul> <li>Hvis børn har været udsat for seksuelle overgreb, skal lægen iht. Barnets §133 underrette de sociale myndigheder, der skal forholde sig til det videre forløb - se nedenfor</li> <li>Hvis en af forældrene er under mistanke, kan man undlade at informere forældrene om underretningen. Denne begrundelse skal i så fald anføres i journalen. <a href="~/link.aspx?_id=4829A82956AC4657AC5F145895A53208&_z=z">Omsorgssvigt og overgreb mod børn og unge, lovgivning</a></li> </ul> <h3>2. Børne-ungeafdeling</h3> <ul> <li>Børnelægen forholder sig til indikation for yderligere undersøgelse og behandling. Der kan i sjældne tilfælde være brug for podning, forebyggende antibiotika og graviditetstest</li> <li>Under indlæggelsen føler barnet sig beskyttet og har mulighed for at tale med personale med erfaring i børn udsat for overgreb. Hvis forældrene er i krise over situationen, kan det også være en fordel med de mere neutrale omgivelser og personalet, der tager over</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Socialforvaltningen står for det overordnede forløb mht. behandling og opfølgning. Hvis barnet ikke får den fornødne behandling, kan man klage til Den Sociale Ankestyrelse</li> <li>Børnelægen kan også vurdere, at der er grund til opfølgning på børne-ungeafdelingen</li> <li>Praktiserende læge bør ved behov give akut hjælp til barnet og omsorgspersonerne, specielt i ventetiden til henvisning til socialforvaltning og børne-ungeafdeling</li> <li>Kontakt med kommunen er vigtig for opfølgning af behandlingsarbejdet</li> </ul> <h2>Forløb og prognose</h2> <ul> <li>Forløbet og konsekvenserne varierer fra individ til individ</li> <li>Afhænger af overgrebets art og hyppighed samt om der også er andre overgreb, og hvor mange andre risikofaktorer/belastninger, der er til stede i barnets hverdag </li> <li>Overgreb indenfor familien er som regel værst for barnet, idet det undergraver den basale tillid til en voksen, som barnet er afhængig af</li> <li>Anvendelse af vold og trusler giver flere psykiske følger</li> <li>Hvis der tilbydes tilstrækkelig behandling og støtte, og familien er i stand til at støtte barnet, er der gode udsigter</li> <li>Mange vil dog kæmpe med følger i mange år</li> <li>Alle former for overgreb i barndommen giver øget risiko for psykiske og fysiske sygdomme på kort og langt sigt</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Der er tale om seksuelt overgreb, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til og derfor ikke kan give tilladelse til og eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale eller retslige normer (Kempe 1971)</li> </ul> <h4>Juridisk definition</h4> <ul> <li>Ifølge straffelovens kapitel 24 ”forbrydelser mod kønssædeligheden” er den seksuelle lavalder i Danmark 15 år</li> <li>Det er ulovligt at have samleje eller anden kønslig omgang med personer under 15 år. Hvis personen står i afhængighedsforhold til krænker, er aldersgrænsen 18 år</li> <li>Det er en skærpende omstændighed, hvis der er brugt vold, tvang eller belønning </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Det findes ingen sikre tal for forekomsten af seksuelle overgreb mod børn hverken i Danmark eller internationalt. Vi ved, at der er tale om underdiagnosticering pga. tabuisering i befolkningen og berøringsangst hos de professionelle</li> <li>Mange børn er angste for, hvad der kan ske, hvis de afslører et overgreb. De kan være truet eller lokket til tavshed, hvorfor de måske først afslører det, når de blive voksne eller aldrig får det sagt</li> <li>De få tal, der foreligger i Danmark er i overensstemmelse med internationale undersøgelser og peger på, at 5-10 % af børn under 18 år har været udsat for et seksuelt overgreb eller krænkelse. De nyeste undersøgelser bygger på interview med 8. og 9.klasser samt registerundersøgelser. De må betragtes som minimumstal, idet de ikke omfatter overgreb i tidlig alder</li> <li>Vi ved, at mange oplevelser fortrænges, og at overgreb i småbørnsalder glemmes som en konkret oplevelse, selvom barnet stadig bærer på det psykiske traume<a href="https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2009/unges_trivsel_aar_2008" data-type="other-reference" data-value="Helweg-Larsen, K., Schütt, N.M & Larsen, H.B. (2009). Unges trivsel. År 2008. En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. " data-url="https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2009/unges_trivsel_aar_2008" title="Helweg-Larsen, K., Schütt, N.M & Larsen, H.B. (2009). Unges trivsel. År 2008. En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. "><sup>5</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.sfi.dk/publikationer/vold-og-seksuelle-overgreb-mod-boern-og-unge-i-danmark-2016-11773/ " data-type="other-reference" data-value="SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 " data-url="https://www.sfi.dk/publikationer/vold-og-seksuelle-overgreb-mod-boern-og-unge-i-danmark-2016-11773/ " title="SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 "><sup>6</sup></a></li> <li>Seksuelle overgreb sker mod børn i alle aldersgrupper, helt fra spædbørnsalder til teenageårene og forekommer i alle sociale lag</li> </ul> <h3>Risikofaktorer</h3> <ul> <li>De seneste 10 års forskning har meget tydeligt vist, at de forskellige former for overgreb og omsorgssvigt ofte forekommer sammen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Dong M, Anda RF, Felitti VJ, Dube SR, Williamson DF, Thompson TJ, Loo CM, Giles WH, The interrelatedness of multiple forms of childhood abuse, neglect, and household dysfunction. Child Abuse Negl 2004;28: 771-84" data-value-piped="Dong M, Anda RF, Felitti VJ, Dube SR, Williamson DF, Thompson TJ, Loo CM, Giles WH|The interrelatedness of multiple forms of childhood abuse, neglect, and household dysfunction.|Child Abuse Negl|2004|28|771-84|15261471" data-url="reference-link" data-pubmedid="15261471" title="Dong M, Anda RF, Felitti VJ, Dube SR, Williamson DF, Thompson TJ, Loo CM, Giles WH, The interrelatedness of multiple forms of childhood abuse, neglect, and household dysfunction. Child Abuse Negl 2004;28: 771-84"><sup>3</sup></a></li> </ul> <h4>De væsentligste risikofaktorer er</h4> <ul> <li>Børn med forældre, søskende eller bedsteforældre, som selv har været misbrugt seksuelt eller udsat for andre former for overgreb</li> <li>Børn i dysfunktionelle familier (familier med uforudsigelighed, mangel på struktur, dårlig kommunikation, trusler og social marginalisering)</li> <li>Børn i brudte familier, med et højt konfliktniveau mellem forældre</li> <li>Børn i voldelige hjem</li> <li>Børn som er udsat for overgreb og omsorgssvigt i hjemmet</li> <li>Børn som tidligere er misbrugt seksuelt</li> <li>Børn i familier med psykisk sygdom og rusmiddelproblematik</li> <li>Børn som er fysisk eller psykisk udviklingshæmmede</li> <li>Børn udsat for mobning</li> </ul> <p>Fælles for disse børn er, at det følelsesmæssige svigt der ligger i disse familier, medfører forskellige grader af relationsforstyrrelser, angst, lavt selvværd, utryghed og tvivl om den voksnes intentioner.</p> <h4>Karakteristika ved krænker </h4> <ul> <li>Det er langt overvejende mænd og i de fleste tilfælde et medlem af familien (ca. 30 %) ven eller bekendt (ca. 60 %). Kun i ca. 10 % er det en helt fremmed. For de unge 13-17 år er det dog i ca. 50 % af tilfældene en jævnaldrende</li> <li>For krænkeren gælder i øvrigt de samme risikofaktorer som ovenfor</li> <li>Mændene er oftere marginaliseret ift. arbejdsmarkedet, har oftere ADHD problematik og en forhistorie med anbringelse udenfor hjemmet</li> <li>Krænkeren formår ofte at få barnet til at føle medansvar for og skyld i det, der sker. Barnet bruger derfor meget psykisk energi på ikke at afsløre den aktivitet, som det oplever sig medansvarlig for</li> </ul> <h2>Socialmedicin</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F9833E22D4124146BE62F2AA41426406&_z=z">Socialmedicinsk arbejde med børn, unge og deres familier</a> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B9EC036FAA4347389E810A546EBC278A&_z=z">Seksuelle overgreb mod børn</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4829A82956AC4657AC5F145895A53208&_z=z">Børnemishandling, lovgivning</a> </li> <li><a href="https://redbarnet.dk/media/1162/naar-voksne-kraenker.pdf">Red Barnet - Når voksne krænker</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://redbarnet.dk/media/1157/hvor-slemt-ka-det-vaere.pdf" target="_blank">Red Barnet - hvor slemt kan det være?</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sbst.dk/boern/vold-og-seksuelle-overgreb/siso-videnscenter" target="_blank">Videncenter, SISO, for sociale indsatser for seksuelle overgreb mod børn</a></li> <li><a href="http://mistanken.dk/">Når mistanken opstår - mistanken.dk</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4>Diagnose</h4> <ul> <li>Læger i almen praksis kan almindeligvis ikke diagnosticere seksuelle overgreb alene, men kan ud fra henvendelsen/samtalen med familien og/eller barnet vurdere, om barnet bør henvises til videre udredning</li> <li>Akutte sager, hvor højt specialiseret funktion orienteres <ol> <li>Udsagn fra barnet/den unge om mulig seksuel overgreb/krænkelse < 72 timer</li> <li>Akutte, alvorlige ano-genitale symptomer uden udsagn om mulig seksuel overgreb/krænkelse</li> </ol> </li> <li>Sub-akutte sager <ol> <li>Udsagn fra barnet/den unge om mulig seksuel overgreb/krænkelse > 72 timer</li> <li>Mistanke om kvindelig omskæring</li> </ol> </li> <li>Elektive sager: Ikke-akutte ano-genitale symptomer, fx rødme, udflåd, ano-genital kløe, kønsvorter, nyopstået urin- og afføringsinkontinens samt seksualiseret adfærd</li> </ul> <h4>Behandling</h4> <ul> <li>Udredning og behandling af seksuelle overgreb foregår på landets børne- og ungeafdelinger, oftest i samarbejde med socialforvaltning og politi</li> <li>Socialforvaltningen bør altid underrettes, når der opstår bekymring for seksuelle overgreb mod børn</li> <li>Socialforvaltning og/eller forældrene tager stilling til politianmeldelse</li> <li>Socialforvaltningen tager stilling til barnets sikkerhed </li> <li>Politiet tager stilling til retsmedicinsk undersøgelse</li> </ul> <h4>Henvisning</h4> <ul> <li>Børn med mistanke om seksuelle overgreb bør henvises til udredning på børne-ungeafdeling, eventuelt på højt specialiseret funktion afhængig af den konkrete problemstilling</li> </ul> <h4>Seneste væsentlige ændringer</h4> <ul> <li>ingen</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1049</TextField> <TextField Name="PageTitle">Seksuelle overgreb mod børn</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Seksuelle overgreb mod børn</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-05-16T14:03:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{53B1887F-08AF-4F5C-8B69-F272CB6CE44A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">Z61, Z61.4, Z61.5</TextField> <TextField Name="ICPC2">P29</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">incest, misbrug, overgreb, utugt, Seksuelle overgreb mod børn</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
39.410 characters