mobning-af-boern
Portal
/
Laegehaandbogen
/
boerne-og-ungdomspsykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
sociale-problemer
/
mobning-af-boern
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
tilstande-og-sygdomme
gennemgribende-udviklingsforstyrrelser
kliniske-tilstande
sociale-problemer
boernemishandling
mobning-af-boern
seksuelle-overgreb-mod-boern
shaken-baby-syndrome
spiseforstyrrelser
udadrettet-adfaerd
patientinformation
illustrationer
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{849DD630-9EC5-4EA4-A029-893B79D4578B}" Name="mobning-af-boern" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{E7B582E3-5EC1-40F4-B218-2C3511E18893}" SortOrder="200" PublishDate="2011-01-11T13:25:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <p>Igennem de seneste 10-15 år betragter man i stigende grad mobning som et fænomen, der opstår i en utryg kultur i en bestemt gruppe, snarere end et anliggende imellem en person, der mobber, og en person der bliver mobbet. </p> <p>I håndbog for skolesundhedsarbejdet <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Skolesundhedsarbejde.ashx?la=da&hash=FA903AC6026C826A346ECC4E999F62CD54D6E72D" data-type="other-reference" data-value="Skolesundhedsarbejdet 2015" data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Skolesundhedsarbejde.ashx?la=da&hash=FA903AC6026C826A346ECC4E999F62CD54D6E72D" title="Skolesundhedsarbejdet 2015">1</a> defineres mobning således: </p> <p><em>Mobning opstår, når de ekskluderende processer i en gruppe tager overhånd og glider af sporet. Når en gruppes sociale orden og positioner er truet af ændringer, kalder det på en markering af, hvem der er med og ikke med i gruppen. Processer, der marginaliserer og dømmer nogle inde-ude, kan medføde frygt og angst i gruppen. For at lindre på denne frygt for ikke at være inkluderet, finder nogle elever sammen om at ekskludere andre elever. En ny social orden opstår i gruppen. Fællesskabet markeres ved, at nogle elever bliver berøvet deres sociale anerkendelse og værdighed. De ekskluderes, udstødes og vurderes ikke egnet til fællesskabets værdighed. Foragten kan konkret ske gennem nedvurdering, bagtalelse, usynliggørelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse, ødelæggelse af ejendele, indbrud i og misbrug af sociale profiler, kommunikation og markeringer i digitale medier, fortællinger osv. </em></p> <p>Hverken mobning eller det at være mobber betragtes som en psykiatrisk lidelse. Man skal dog være opmærksom på, at mobning kan udløse psykiatriske lidelser som depression og angst, ligesom mobning kan forværre trivslen hos børn med psykiatriske lidelser. Ligeledes kan børn, der mobber, have en psykiatrisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse. </p> <p>Hvis mobning vurderes at være af afgørende betydning for en psykiatriske lidelse, kan det markeres med tillægsdiagnosen DZ60.4 social udelukkelse eller afvisning. </p> <h3>Kliniske fund</h3> <p>Det er vigtigt at have fokus på kulturen i de sociale gruppefællesskaber, frem for alene at have fokus på det enkelte individ. </p> <p>Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen eller et socialt gruppefællesskab <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Skolesundhedsarbejde.ashx?la=da&hash=FA903AC6026C826A346ECC4E999F62CD54D6E72D" data-type="other-reference" data-value="Skolesundhedsarbejdet 2015" data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Skolesundhedsarbejde.ashx?la=da&hash=FA903AC6026C826A346ECC4E999F62CD54D6E72D" title="Skolesundhedsarbejdet 2015">1</a> :</p> <ul> <li>Højt konfliktniveau</li> <li>Manglende koncentration i klassen</li> <li>Hårdt sprog og negativt evaluerende kultur</li> <li>Meget opdelte grupperinger i klassen</li> <li>Kamp om dominansforhold og positioner i klassen</li> <li>Ekskluderende normer og mangel på ’vi’-praksis og -fortællinger</li> <li>Lav hjælpsomhed i klassen og manglende fortrolighed</li> <li>Hånende humor og latterliggørelse</li> </ul> <p>Grupper, hvor der forekommer mobning, har en lav tolerance for, hvilken adfærd der er acceptabel og en skarp opdeling i rigtigt og forkert. Det forstærkes af, at de voksne har en lav tolerance for acceptabel adfærd. Passivitet overfor mobning opfattes som en stiltiende accept.</p> <p>Da mange børn, som udsættes for mobning, ikke selv søger hjælp, er det naturligvis også vigtigt at være opmærksom på mulige tegn på mobning hos den enkelte, så der kan sættes ind imod mobningen og vedkommende kan få hjælp og støtte. </p> <p>Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Skolesundhedsarbejde.ashx?la=da&hash=FA903AC6026C826A346ECC4E999F62CD54D6E72D" data-type="other-reference" data-value="Skolesundhedsarbejdet 2015" data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Skolesundhedsarbejde.ashx?la=da&hash=FA903AC6026C826A346ECC4E999F62CD54D6E72D" title="Skolesundhedsarbejdet 2015">1</a> :</p> <ul> <li>Fravær fra skolen</li> <li>Psykosomatiske symptomer (hovedpine, mavepine, søvnbesvær, træthed)</li> <li>Manglende fokus og koncentration</li> <li>Svær at placere i gruppearbejde</li> <li>Aggressiv eller destruktiv adfærd</li> <li>Nervøs adfærd</li> <li>Stille indadvendt adfærd</li> <li>Ensomhed og social isolation</li> <li>Ked af det</li> <li>Tristhed og depression</li> <li>Usikkerhed, lavt selvværd og negativt selvbillede</li> <li>Skiftende eller markant andre adfærdsmønstre</li> <li>Fysiske mærker på kroppen (enten fra andre eller fra selvskade)</li> <li>Angst for skolelivet, især det sociale liv</li> </ul> <p>Supplerende undersøgelser i almen praksis</p> <ul> <li>Afklare evt. psykiatrisk komorbiditet </li> <li>Støtte barnet/den unge/familien i at søge hjælp til at bremse mobning igennem fx skole, AKT-systemet, PPR eller socialforvaltningen <ul> <li>AKT står for adfærd, kontakt, trivsel det dækker over lærere og pædagogers arbejde med børns trivsel i skolen eller i andre pædagogiske miljøer</li> <li>PPR står for pædagogisk psykologisk rådgivning</li> </ul> </li> </ul> <h3>Indsatsens mål</h3> <ul> <li>Standse mobningen</li> <li>Udvikle en mere hensigtsmæssig og tryg gruppekultur, herunder modvirke at en evt. psykiatrisk diagnose bliver en forklaringsmodel eller "undskyldning" for at acceptere mobning </li> <li>Udvikle færdigheder hos mobbeofferet, som gør det i stand til at takle mobbesituationer</li> <li>Udvikle færdigheder hos barnet, der mobber, som gør det i stand til at forstå og standse sin uhensigtsmæssige adfærd</li> </ul> <h3>Generelt om indsatserne</h3> <ul> <li>Lægens og andet sundhedspersonales opgave er at identificere børn, som er i risiko for mobning eller er udsat herfor, give råd til familier, vurdere om der foreligger psykiatrisk lidelse og være talsmand/-kvinde for mobbe-forebyggende program på skolen fx som skolesundhedsplejerske eller børne-unge-læge</li> <li>Danske skoler skal have en antimobningsstrategi</li> <li>Red Barnet og Mary Fonden har udviklet et pædagogisk antimobbe-program <a href="http://www.friformobberi.dk/">Fri for mobberi</a>, der retter sig mod mindre børn og de mindste skoleklasser</li> <li>En række organisationer har indsatser for at modvirke mobning eller effekterne af mobning bl.a.: <ul> <li><a href="https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/">Red Barnet</a> </li> <li><a href="https://mindhelper.dk/mobning-og-overgreb/mobning/">Mindhelper</a> </li> <li><a href="https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/mobning/">Børns vilkår</a> </li> <li><a href="https://bornetelefonen.dk/mobning/">Børnetelefonen</a> </li> </ul> </li> <li>Forskningsprogrammet <a href="https://www.exbus.dk/index.html">Exbus</a> har gennemført en række undersøgelser af baggrunden for mobning og forståelsen af fænomenet samt formidling af forståelse for mobning</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om at barnet, der mobber eller er mobbeoffer, har udviklet alvorlige psykiske symptomer som angst, depression, psykose, selvskadende- eller suicidal adfærd, eller har anden grundlæggende psykiatrisk lidelse, kan det være aktuelt at henvise til en børne- og ungdomspsykiater</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <ul> <li>Behandlingen i børne- og ungdomspsykiatrisk regi vil rette sig imod den specifikke psykiatriske lidelse, der ligger til grund eller er udløst af mobningen</li> <li>Indsatserne over for mobningen sker i kommunalt/skole regi - se ovenstående afsnit: "generelt om indsatserne" </li> </ul> <h2>Forløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Forløb</h3> <ul> <li>Vellykket indgriben kan reducere umiddelbare og mulige langtidseffekter hos såvel den, som mobber, som den der udsættes for mobning</li> <li>Personer udsat for mobning har øget risiko for at udvikle depression, angst, psykose, selvskadende adfærd og suicidal adfærd</li> <li>Mobning udført af kammerater har større negativ langtidseffekt på den person, som udsættes for mobning og dennes mentale sundhed, end omsorgssvigt fra forældre</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Mistrivsel</li> <li>Alvorlig psykiatrisk sygdom</li> <li>Selvmord og selvskade</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Vedvarende mobning påvirker selvbillede, social og emotionel udvikling og skolepræstationer</li> <li>Personer der har været udsat for mobning er i risiko for at udvikle lavt selvværd, angst, depression, psykose og selvskadende- eller suicidal adfærd senere i livet</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Lereya ST, Copeland WE, Costello EJ, Wolke D, Adult mental health consequences of peer bullying and maltreatment in childhood: two cohorts in two countries. Lancet Psychiatry 2015;2(6): 524-531" data-value-piped="Lereya ST, Copeland WE, Costello EJ, Wolke D|Adult mental health consequences of peer bullying and maltreatment in childhood: two cohorts in two countries|Lancet Psychiatry|2015|2(6)|524-531" data-url="reference-link" title="Lereya ST, Copeland WE, Costello EJ, Wolke D, Adult mental health consequences of peer bullying and maltreatment in childhood: two cohorts in two countries. Lancet Psychiatry 2015;2(6): 524-531">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Jansen PW, Verlinden M, Dommisse-van Berkel A, Mieloo C, van der Ende J, Veenstra R, Verhulst FC, Jansen W, Tiemeier H, Prevalence of bullying and victimization among children in early elementary school: do family and school neighbourhood socioeconomic status matter?. BMC Public Health 2012;12: 494" data-value-piped="Jansen PW, Verlinden M, Dommisse-van Berkel A, Mieloo C, van der Ende J, Veenstra R, Verhulst FC, Jansen W, Tiemeier H|Prevalence of bullying and victimization among children in early elementary school: do family and school neighbourhood socioeconomic status matter?|BMC Public Health|2012|12|494" data-url="reference-link" title="Jansen PW, Verlinden M, Dommisse-van Berkel A, Mieloo C, van der Ende J, Veenstra R, Verhulst FC, Jansen W, Tiemeier H, Prevalence of bullying and victimization among children in early elementary school: do family and school neighbourhood socioeconomic status matter?. BMC Public Health 2012;12: 494">3</a><sup>,</sup><a href="http://www.hbsc.dk/rapport.php?file=HBSC-Rapport-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Skolebørnsundersøgelsen 2022" data-url="http://www.hbsc.dk/rapport.php?file=HBSC-Rapport-2018.pdf" title="Skolebørnsundersøgelsen 2022">4</a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Mobning kan defineres som en magtfuld gruppes eller enkeltpersons gentagende aggressive, nedgørende adfærd overfor en person eller kammerat med mindre magt</li> <li>Mobning er associeret med alvorlige følgevirkninger for den, som udsættes for mobning i form af ensomhed, mistrivsel og lavt selvværd</li> <li>Personer, som udsættes for mobning, har øget risiko for psykisk mistrivsel langt ind i voksenalderen bl.a. i form af svage sociale relationer, ensomhed, selvskadende adfærd og selvmordstanker. De har også risiko for andre vanskeligheder såsom lavere uddannelse, fyring og overvægt</li> <li>Mobning er den enkeltfaktor, der har størst betydning for skolemæssig mistrivsel. </li> <li>Børn, som udsættes for mobning, lider ofte i stilhed og undlader at fortælle forældre om, hvad de er udsat for, af angst for forældrenes reaktion </li> <li>Offentlige myndigheder og skoler har lavet tiltag for at begrænse mobningen blandt børn</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>10-25 % af alle børn rapporterer, at de på et eller andet tidspunkt har været udsat for mobning</li> <li>I skolebørnsundersøgelsen<a href="http://www.hbsc.dk/rapport.php?file=HBSC-Rapport-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Skolebørnsundersøgelsen 2022" data-url="http://www.hbsc.dk/rapport.php?file=HBSC-Rapport-2018.pdf" title="Skolebørnsundersøgelsen 2022">4</a> beretter 4-9 % af børn og unge, at de i de seneste par måneder er blevet mobbet mindst 2-3 gange om måneden. Højst blandt elever i 5. klasse og lidt højere blandt piger end blandt drenge</li> <li>Andelen af børn, som har mobbet andre, ligger imellem 1-5 % højst blandt drenge, idet 5 % af drenge i 7. klasse angiver at have mobbet mindst 2-3 gange om måneden, mens kun 1 % af piger angiver det samme</li> <li>Der er sket et tydeligt fald i forekomsten af mobning i Danmark over de seneste 20 år. </li> </ul> <h3>Køn</h3> <ul> <li>Drenge mobber oftere end piger </li> <li>Drenge udfører fortrinsvis fysisk og verbal mobning </li> <li>Piger benytter oftere mere subtile og psykologisk manipulerende teknikker som udstødning, isolering og bagtaleri</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Det er en myte, at det er ydre kendetegn såsom hår, tøj eller kropsbygning, der er årsag til mobning, selvom disse kendetegn kan bruges som midler i mobningen</li> <li>Der er en højere forekomst af mobning hos børn på mellemtrinnet i skolen og hos børn fra familier med lav socioøkonomisk status</li> <li>Der er en højere forekomst af børn, der mobber, blandt drenge i de lidt ældre klasser</li> <li>Børn, der selv har været udsat for mobning, har større risiko for at mobbe andre, end børn der ikke har været udsat for mobning</li> <li>Mobning kan være direkte og indirekte, og den kan udføres fysisk, verbalt, digitalt eller relationelt </li> <li>Forstærkning og modvirkning <ul> <li>Børn i miljøet kan forstærke mobningen ved at give den, der mobber, popularitet og status</li> <li>De andre børn kan også modvirke mobning ved påvirkning gennem venskab eller ved at handle på vegne af offeret</li> <li>Nogle børn forbliver stille eller vælger ikke at blande sig af frygt for, at det at fortælle om mobningen eller forsvare den, der bliver mobbet, vil udløse hævn</li> <li>En person, der mobber, vil almindeligvis opfatte manglende indgriben fra andre som støtte for sin adfærd</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forhold som modvirker mobning </h3> <ul> <li>Involvering af voksne som tager sig af situationen</li> <li>Udvikling af kognitive og sociale færdigheder</li> <li>God socioøkonomisk status</li> <li>Tilstedeværelse af stærke sociale støttesystemer, f.eks. nære familiemedlemmer, god kontakt med skolens personale, medlemskab f.eks. i idrætsklub</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2><strong>Patientinformation</strong></h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="http://www.friformobberi.dk/">Fri for Mobberi</a>, der retter sig mod mindre børn og de mindste skoleklasser</li> <li><a href="https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/">Red Barnet</a> </li> <li><a href="https://mindhelper.dk/mobning-og-overgreb/mobning/">Mindhelper</a> </li> <li><a href="https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/mobning/">Børns vilkår</a> </li> <li><a href="https://bornetelefonen.dk/mobning/">Børnetelefonen</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC]</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<ul> <li>I <a href="https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022">Skolebørnsundersøgelsen 2022</a> kan man finde data vedrørende børns trivsel, herunder tal for forekomst af mobning hos danske børn</li> <li>Sundhedsstyrelsens rapport om <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Skolesundhedsarbejde.ashx?la=da&hash=FA903AC6026C826A346ECC4E999F62CD54D6E72D">Skolesundhedsarbejdet fra 2015</a> giver en række beskrivelser af både forebyggende og indgribende indsatser overfor såvel børn, der mobbes, som børn der mobber. Der beskrives også indsatser på gruppeniveau ifht. skoleklasser med uhensigtsmæssig gruppedynamik </li> <li><a href="https://faktalink.dk/titelliste/mobn">Faktalink om mobning</a></li> </ul> <p> </p>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Mobning eller det at være mobber betragtes ikke som en psykiatrisk lidelse. Mobning kan dog udløse psykiatriske lidelser som depression og angst <ul></ul> </li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li><strong></strong>Lægens og andet sundhedspersonales opgave er <ul> <li>at identificere børn, som er i risiko for mobning eller er udsat herfor</li> <li>give råd til familier om, hvor de kan søge hjælp</li> <li>vurdere om der foreligger psykiatrisk lidelse</li> <li>være talsmand/-kvinde for mobbe-forebyggende program på skolen (børn og unge-læge og sundhedsplejerske)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved psykiatrisk komorbiditet henvises til børnepsykiatrisk vurdering</li> <li>Ved alvorlig mobning kan underretning overvejes</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">14022</TextField> <TextField Name="PageTitle">Mobning af børn</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Mobning af børn</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-30T08:35:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{CD03BD7C-5D69-4959-8F7D-7E63D8D847CD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">Z24, Z25</TextField> <TextField Name="ICPC2">DZ60.4</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Mobning kan defineres som en magtfuld gruppes eller enkeltpersons gentagende aggressive, nedgørende adfærd overfor en person eller kammerat med mindre magt.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">mobbeoffer, mobber, olweus, mobbe</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
21.746 characters