diabetisk-nefropati
Portal
/
Laegehaandbogen
/
endokrinologi
/
tilstande-og-sygdomme
/
diabetes-mellitus
/
diabetisk-nefropati
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
binyresygdomme
diabetes-mellitus
charcots-fod
Diabetes i graviditeten hos kvinder med kendt diabetes foer graviditeten type 1 og type 2
diabetes-mellitus-hos-boern
Diabetes og steroidbehandling
diabetisk-fodsaar
diabetisk-ketoacidose
diabetisk-nefropati
diabetisk-neuropati
diabetisk-retinopati
gestationel-diabetes-gdm
hyperglykaemi-akut-behandling
hyperosmolaer-hyperglykaemi
hypoglykaemi-akut-behandling
hypoglykaemi-ved-diabetes-mellitus
Skift mellem basalinsuliner ved type 2 diabetes
type-1-diabetes
Kopi af type-2-diabetes
type-2-diabetes
diverse
genetiske-sygdomme
hypofysesygdomme
knoglevaev-og-vitamin-d
lipidforstyrrelser
oevrige-sygdomme
overvaegt
paratyreoideasygdomme
thyreoideasygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{9833C26E-3A86-4E70-9E60-9F076992FC35}" Name="diabetisk-nefropati" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0DE3FCBB-4F73-4BEC-A58E-CC0DE0DBB7E3}" SortOrder="700" PublishDate="2009-09-23T16:35:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>I den internationale litteratur dækker begrebet "diabetes ved kronisk nyresygdom" over et kontinuum af forandringer i albuminudskillelsen og fald i nyrefunktionen, defineret som urinalbumin/kreatinin-ratio > 30 mg/g og/eller s-GFR < 60 ml/min/ 1,73 m2/ år i mere end 3 måneder hos en person med diabetes</li> <li>Uafhængigt af e-GFR værdier klassificeres øget urinalbumin-udskillelse i: <ul> <li>Moderat albuminuri (tidligere mikroalbuminuri): albumin/kreatinin-ratio = 30 - 300 mg/g</li> <li>Svær albuminuri ( tidligere makroalbuminuri) 300 mg/g</li> </ul> </li> <li>I de danske guidelines anvendes fortsat begrebet diabetisk nyresygdom. Denne diagnose stilles i praksis: <ul> <li>Persisterende svært forhøjet albuminudskillelse (makroalbuminuri; UACR >300 mg/g) i mindst to ud af tre urinprøver målt i et interval på 1-12 måneder</li> <li>Anden nyresygdom udelukket</li> </ul> </li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Kendt type 1- eller type 2-diabetes</li> <li>Afklar komorbiditet <ul> <li>Synsforstyrrelser?</li> <li>Tegn på neuropati?</li> <li>Tegn på koronarsygdom?</li> <li>Tegn på perifer karsygdom?</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Vurder muligheden for komorbiditet i forhold til kardiovaskulær sygdom</li> <li>Retinopati? <ul> <li>Forekommer meget ofte samtidig med diabetisk retinopati. Bekræftet retinopati styrker mistanken om diabetisk nefropati, dvs. ved fravær af retinopati bør overvejes, om det drejer sig om ikke-diabetisk nyresygdom</li> </ul> </li> <li>Neuropati? <ul> <li>Der er også øget risiko for perifer neuropati</li> </ul> </li> <li>Perifer karsygdom? <ul> <li>Perifere cirkulation?</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4614D3EC380142B2862576546744CCF0&_z=z">Carotisstenose</a>?</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=475B02E2791F434E82F014B0FA9AF742&_z=z">Nyrearteriestenose</a>? Forekommer hos en mindre andel af patienter med type 2-diabetes og hypertension. Ikke alle disse nyrearteriestenoser har dog hæmodynamisk betydning</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Kreatinin, eGFR, elektrolytter, kolesterol</li> <li>Albumin i urin <ul> <li>Albuminudskillelsen i urinen kan bestemmes som en urinalbumin/kreatinin-ratio i morgenurin</li> <li>Kan en morgenurinprøve ikke opnås, kan en urinprøve taget på et tilfældigt tidspunkt, fx i forbindelse med kontrolbesøg anvendes </li> <li>Døgnurin er unødvendig, når man bruger albumin/kreatinin-ratio</li> </ul> </li> </ul> <h4>Screening for albuminuri </h4> <ul> <li>Bør udføres minimum én gang årligt på patienter med diabetes mellitus <ul> <li>En unormal prøve skal bekræftes i to af tre prøver over en 1-12 måneders periode</li> </ul> </li> <li>Stigende albuminværdier i urinen er en betydelig prædiktor for diabetisk nefropati både ved type 1 og type 2 diabetes </li> <li>Ved type 1 diabetes <ul> <li>Bør screening starte efter 5-års diabetesvarighed eller tidligere ved dårlig metabolisk kontrol</li> </ul> </li> <li>Ved type 2 diabetes <ul> <li>Bør screening starte ved diagnosetidspunktet, fordi 5-10 % af patienterne allerede har albuminuri ved diagnosen, og derefter årligt</li> </ul> </li> <li>Fejlkilder <ul> <li>Screening bør ikke udføres ved svær urinvejsinfektion, hæmaturi, akut febersygdom, efter kraftige fysiske anstrengelser, kortvarig svær hyperglykæmi, ukontrolleret hypertension og hjertesvigt</li> </ul> </li> </ul> <h4>Glomerulær filtrationshastighed (GFR)</h4> <ul> <li>Patienter med type 1 og type 2 diabetes kan undtagelsesvis have nedsat glomerulær filtrationshastighed og normale urinalbuminværdier</li> <li>Derfor anbefales kontrol af p-kreatinin, sammen med dette beregnes estimeret glomerulær filtrationshastighed (<a href="~/link.aspx?_id=F593E0F5F42841618B4D9A68551B5E56&_z=z">eGFR</a>) baseret på p-kreatinin, køn og alder</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Billeddiagnostik <ul> <li>Almindeligvis i form af ultralyd. Bør udføres hos patienter med symptomer på urinvejsobstruktion, infektion, nyrestensygdom eller med en familiær disposition til polycystisk nyresygdom</li> <li>Bemærk, at brug af kontrastmiddel ved evt. angiografi kan udløse akut nyresvigt hos patienter med diabetes, særligt blandt patienter med diabetisk nefropati, dvs. metformin skal pauseres i henhold til lokal instruks</li> </ul> </li> <li>Nyrebiopsi? <ul> <li>Er almindeligvis ikke påkrævet, men kan være indiceret/skal overvejes ved <ul> <li>UACR >700 mg/g inden for fem år efter diabetes debut</li> <li>Uventet hurtig stigning i albuminuri</li> <li>Pludseligt fald i eGFR</li> <li>Manglende tilstedeværelse af diabetiske øjenforandringer</li> <li>Tegn til anden systemsygdom (f.eks. mikroskopisk hæmaturi)</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Øjenlægeundersøgelse <ul> <li>For at afklare, om der er retinopati</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Nyresygdom af anden årsag</li> <li>Nefrosklerose (generel arteriosklerose?) har mere strukturel heterogenitet end patienter med diabetes 1</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=53A538B3943E493F9DF9E3C1365FA345&_z=z">Glomerulonefritis</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=055D6EEDC390419389EC44D9A899BD03&_z=z">Polycystisk nyresygdom</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Forhindre så vidt muligt progression fra let albuminuri til svær albuminuri</li> <li>Når der er svær albuminuri, minimere tabet i eGFR, som hos en velbehandlet patient er 2 - 5 ml/min/ 1,73 m2/ år</li> <li>Give erstatningsterapi med dialyse og evt. nyretransplantation hvis terminal nyreinsufficiens udvikles</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Patienter med diabetisk nefropati bør tilbydes behandling i hospitalsambulatorie. Såfremt e-GFR > 45 - 30 ml/min/1,73 m2 foregår behandlingen i diabetesambulatorie, og når e-GFR < 30 - 45 foregår behandlingen i samarbejde mellem diabetologer og nefrologer</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Henvisning til behandling i hospitalsambulatorie</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>God compliance, dvs. fokus på at motivere patienten til at tage medicinen hver dag, er væsentlig for behandlingseffekten</li> <li>Hvis patienter er ryger, bør denne jævnligt motiveres til rygeophør</li> <li>Fokus på fysisk aktivitet og vigtigheden af øge dette</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Se artikler om <a href="~/link.aspx?_id=6CBEC01CEEED40AFA06F20EC907798E6&_z=z">type 1</a> og <a href="~/link.aspx?_id=DCFE14276A164929B46269AF2CAE5FA2&_z=z">type 2 diabetes</a> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Grundlaget for forebyggelse af diabetisk nefropati er behandling af kendte risikofaktorer, som samtidig er kendte risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom: <ul> <li>Hyperglykæmi</li> <li>Hypertension</li> <li>Rygning</li> <li>Dyslipidæmi</li> </ul> </li> <li>Behandlingsmål <ul> <li>Optimal metabolisk kontrol, som for de fleste er HbA<sub>1c</sub> < 53 mmol/mol. Ved type 2-diabetes individualiseres behandlingsmålet</li> </ul> <ul> <li>Blodtrykmålet ved diabetes er ved konsultation og hjemmemålinger < 130/80 mmHg</li> </ul> </li> </ul> <h4>Andre komorbide tilstande</h4> <ul> <li>For at bevare nyrefunktionen er det vigtigt at undgå eller eventuelt behandle: <ul> <li>Blærefunktionsforstyrrelser</li> <li>Urinvejsinfektioner</li> <li>Nefrotoksiske medikamenter</li> <li>Kronisk misbrug af analgetika</li> <li>Gentagen brug af røntgenkontrastmidler</li> <li>Gentagen instrumentering af uretra</li> </ul> </li> </ul> <h3>Intensiv glukosekontrol</h3> <ul> <li>Der er god evidens for, at god glykæmisk kontrol, defineret som HbA1c < 53 mmol/mol, reducerer progression af normoalbuminuri til svær albuminuri</li> <li>Intensiv behandling af hyperglykæmien bør derfor sættes i gang så tidligt som muligt for at forhindre udvikling af let albuminuri. Er let albuminuri opstået, er intensivering af behandlingen vigtig</li> <li>Behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318478">SGLT-2 hæmmere</a> af patienter med type 2 diabetes og diabetisk nyresygdom, defineret som moderat albuminuri (>300 mg/g creatinin) og e-GFR = 90 – 30 ml/min, uanset HbA1c niveau - se artikel om <a href="~/link.aspx?_id=DCFE14276A164929B46269AF2CAE5FA2&_z=z">2 type 2 diabetes</a></li> </ul> <h3>Intensiv blodtrykskontrol</h3> <ul> <li>Behandling af hypertension fører til en dramatisk reduktion af kardiovaskulære og mikrovaskulære hændelser hos patienter med både type 1 og type 2 diabetes </li> <li>Hypertension er hyppig hos patienter med diabetes, selv hvor der ikke foreligger skade på nyrerne</li> <li>Blodtryksgrænserne for diabetespatienter skal være lavere (130/80) end hos ikke-diabetikere</li> <li>Medikamentvalg <ul> <li>Basisbehandlingen består af medikamenter, som blokerer effekten af renin-angiotensin-aldosteron systemet og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/75020">statiner</a> mod dyslipidæmi</li> </ul> </li> </ul> <h3>Behandling af fremskreden diabetisk nefropati</h3> <ul> <li>Målet er at forhindre progression af albuminuri</li> <li>Når svær forhøjet albuminuri er tilstede, er målet at begrænse tabet af nyrefunktionen og forhindre forekomst af kardiovaskulære hændelser</li> <li>Behandlingsprincipperne er de samme som dem, der anvendes i forebyggelsen af diabetisk nefropati, men multiple og mere intensive regimer benyttes</li> <li>Alle uanset HbA1c tillægges en SGLT-2-hæmmer: SGLT-2-hæmmer bør gives ved albuminuri ≥300 mg/g eller ved albuminuri ≥30 mg/g og eGFR < 60 ml/min/1,73 m2.SGLT-2-hæmmer, samt overvejes ved albuminuri ≥30 mg/g og eGFR > 60 ml/min/1,73 m2 eller blot eGFR < 60 ml/min/1,73 m2 eller blot eGFR < 60 ml/min/1,73 m2<br> Desuden skal overvejes supplerende behandling med [DliActiveSubstance;10013;finerenon] og/eller GLP-1-agonist - se artikel om <a href="~/link.aspx?_id=DCFE14276A164929B46269AF2CAE5FA2&_z=z">type 2 diabetes</a></li> <li>Intensiv blodglukosekontrol <ul> <li>Er vigtig, men har ikke den samme afgørende effekt på progressionen som behandling af andre risikofaktorer</li> <li>Ved GFR < 40 ml/min/1,73 m2. er insulinbehandling indiceret</li> </ul> </li> <li>Intensiv blodtrykskontrol <ul> <li>Har en vigtig og afgørende betydning for at reducere progressionen af tilstanden</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmere</a> og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97038">A-II-blokkere</a> er førstevalg - eller startbehandling - fordi de har en nyrebeskyttende effekt ud over blodtrykseffekten - også hos normotensive</li> <li>Tre til fire antihypertensiva er ofte påkrævet for at nå behandlingsmålet, typisk vælges <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97025">calciumblokker</a>, et diuretikum og evt. en <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97010">B-blokker</a>. Mht. diuretikum er et <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99030">loop-diuretikum</a> ofte at foretrække, da denne patientgruppe ofte har væskeretention</li> </ul> </li> <li>Kosten <ul> <li>Der tilstræbes en kost med lavt saltindhold (natrium-udskillelse < 100 mmol/24t)</li> </ul> </li> <li>Dyslipidæmi <ul> <li>Disse patienter har høj risiko for kardiovaskulær sygdom, og i relation til dette er kolesterolsænkende behandling vigtig</li> </ul> </li> <li>Anæmi <ul> <li>Det kan være nødvendigt at starte behandling med erytropoietin hos patienter med fremskreden nefropati </li> </ul> </li> <li>Antithrombotisk behandling<br> <ul> <li>Patienter med samtidig iskæmisk hjertesygdom tilbydes acetylsalicylsyre 75 mg og overvejes hos personer med diabetes og høj risiko for hjertekar -sygdom (se artikel om type 2 diabetes)</li> </ul> </li> <li>Rygestop</li> <li>Ved udvikling af terminalt nyresvigt: dialysebehandling. Både hæmodialyse og peritonealdialyse kan anvendes</li> <li>Nyretransplantation kan tilbydes nogle, men ikke alle patienter med diabetisk nefropati og terminalt nyresvigt </li> <li>Kombineret transplantation med nyre og pancreas fra nekrodonor er et behandlingstilbud i Danmark til patienter med type 1 diabetes og nyresvigt og betydelig gener med hypoglykæmi</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Type 1 diabetes <ul> <li>Patienter med diabetes 1 bør følges i et diabetesambulatorium på hospitalet. Patienter med eGFR < 45 ml/min bør viderehenvises til en nefrologisk specialafdeling</li> </ul> </li> <li>Type 2 diabetes <ul> <li>Som udgangspunkt bør patienter med type 2 diabetes og diabetisk nefropati følges på hospitalsambulatorie. I de tidlige stadier, dvs. e-EGF > 45 - 30 ml /min / 1,73 m2, følges patienten i diabetesambulatorie</li> <li>Ved fremskreden nefropati med e-GFR < 45 - 30 ml/min /1,73 m2 bør patienter følges både af diabetesambulatorie og nefrolog. Mange steder er der etableret fællesambulatorier for disse patienter </li> </ul> </li> </ul> <ul> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>En velbehandlet patient taber 2 - 5 ml/min/ 1,73 m2/ år i GFR . Dvs. hvis patienten har e-GFR = 60, vil der gå 10 - 15 år, før patienten når ned på e-GFR = ca. 10 og dermed vil være tæt på dialyse eller transplantation</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Nyresvigt</li> <li>Kardiovaskulær sygdom</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Behandling kan stoppe eller reducere progressionen fra mikro- til makroalbuminuri/nefropati</li> <li>Nefropati er forbundet med betydelig overdødelighed, både ved diabetes 1 og 2 </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <br> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Diabetisk nefropati udvikles ved type 1 diabetes efter 10-30 års sygdom. Forekomsten af diabetisk nyresygdom ved type 1 diabetes er faldet meget markant over de seneste 30-40 år</li> <li>Ved type 2 diabetes er det ofte vanskeligt at fastlægge, hvornår diabetes er opstået i forhold til, hvornår diabetisk nefropati påvises</li> <li>Tilstanden rammer 5-20 % af patienter med type 1 diabetes og 5-10 % med type 2 diabetes</li> <li>Diabetisk nefropati er i Danmark en af de hyppigste grundsygdomme hos patienter, der udvikler dialysekrævende nyresvigt</li> <li>Ca. 700 patienter i Danmark starter hvert år kronisk dialysebehandling eller nyretransplanteres, før de når dialysegrænsen. Ca. 20 % af disse patienter har diabetisk nefropati. Omtrent samme procent har ukendt grundsygdom</li> <li>Diabetisk nefropati er forbundet med stærkt øget kardiovaskulær dødelighed</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Grundlæggende er det ikke afklaret, hvorfor tilstanden udvikles. Formentlig er der en genetisk disposition, og graden af hyperglykæmi er afgørende for udvikling af sygdommen.</li> <li>Om udviklingen af diabetisk nyresygdom helt kan elimineres, hvis blodsukkerniveauet kan holdes normalt eller tæt på normalt i hele livet, vides ikke</li> <li>Udviklingen af nefropati starter i kapillærerne i nyrerne, udover graden af hyperglykæmi spiller også ændret trykforhold og øget filtration i nyrerne væsentlige roller </li> <li>Let albuminuri kan udvikle sig over tid til svær albuminuri. Ikke alle progredierer, og hos nogle patienter kan let albuminuri forsvinde</li> <li>Patienter med let albuminuri har en høj risiko for senere udvikling af diabetisk nefropati</li> <li>Det ser ud til, at 30-45 % af patienter med let albuminuri progredierer til proteinuri over 10 år, et lavere tal end tidligere, sandsynligvis på grund af bedre behandling</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=A92D41A322874B79B03E7947409FEAE9&_z=z">Diabetes og nyreskade</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>National behandlingsvejledning. Dansk Endokrinologisk Selskab. <a href="https://endocrinology.dk/nbv/diabetes-melitus/type-1-diabetes-mellitus/">Type 1 Diabetes 2022</a></li> <li>Dansk Endokrinologisk Selskab. <a rel="noopener noreferrer" href="https://endocrinology.dk/nbv/diabetes-melitus/behandling-og-kontrol-af-type-2-diabetes/" target="_blank">Type 2 Diabetes. 2024</a> </li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://nephrology.dk/wp-content/uploads/2021/10/DM-og-CKD-rapport-FINAL-300921.pdf" target="_blank">Diabetisk nyresygdom ved type 2 diabetes. Dansk Nefrologisk Selskab</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://kdigo.org/wp-content/uploads/2022/10/KDIGO-2022-Clinical-Practice-Guideline-for-Diabetes-Management-in-CKD.pdf" target="_blank">KDIGO, Clinical practice guideline for diabetes management in chronic kidney disease, 2022</a></li> </ul> <ul> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=80439E64292D48308A9D30F50B906FAF&_z=z">Diabetes</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=987ECDF07122432785EED3B108092F6C&_z=z">Diabetes nefropati</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4>Diagnose</h4> <ul> <li>Persisterende svært forhøjet albuminudskillelse i urinen (makroalbuminuri) dvs. U- albumin/kreatinin ratio > 300 mg / g) i mindst 2 af 3 urinprøver</li> <li>Anden, dvs. ikke-diabetisk, nyresygdom udelukket</li> </ul> <h4>Behandling</h4> <ul> <li>Alle skal behandles med ACE blokker /AT2 hæmmer, uanset blodtryk, og SGLT2 hæmmer, uanset HbA1c niveau</li> <li>I øvrigt behandling af eventuelt hypertension og dyslipidæmi</li> </ul> <h4>Henvisning</h4> <ul> <li>Som udgangspunkt bør denne patientgruppe tilbydes behandling i hospitalsambulatorie </li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">14370</TextField> <TextField Name="PageTitle">Diabetisk nefropati</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Diabetisk nefropati</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-14T14:23:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D684CA89-CE62-41CF-96A0-066328CEE0BD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">E10, E10.2, E11, E11.2, E13, E13.2, E14, E14.2</TextField> <TextField Name="ICPC2">T89, T90</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Diabetisk nefropati defineres som øget udskillelse af albumin i urinen (UAE (Urine Albumin Excretionrate) > 300 mg/24 timer eller en urin-albumin/kreatinin-ratio 300 mg/g) hos patienter med diabetes i fravær af anden nyresygdom.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords"> Diabetisk nefropati, gfr, makroalbuminuri, mikroalbuminuri, nefropathi</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
23.491 characters