importerede-parasitaere-sygdomme
Portal
/
Laegehaandbogen
/
infektioner
/
symptomer-og-tegn
/
importerede-parasitaere-sygdomme
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
symptomer-og-tegn
diar-akut
feber
feber-af-ukendt-aarsag
halssmerter
importerede-parasitaere-sygdomme
importeret-feber
infektioner-hos-maend-som-har-sex-med-maend-msm
infektioner-overfoert-fra-kaeledyr
infektionstendens
nakkestivhed
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{A7162014-2A8A-4377-82B8-5F8E6746E434}" Name="importerede-parasitaere-sygdomme" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{1E2BAAA1-8C7B-45EF-A8FA-DB866A9ACC56}" SortOrder="500" PublishDate="2009-02-23T09:04:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Infektion med enkelt- eller flercellede parasitter erhvervet udenfor Europa</li> <li>Screening for importerede parasitære infektioner hos asymptomatiske rejsende og indvandrere fra tropiske områder har generelt begrænset værdi</li> <li>Målrettede undersøgelser afhængig af symptomer kan bedre det diagnostiske udbytte</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>De hyppigste rejserelaterede parasitære infektionssygdomme er: Malaria (80-100 tilfælde årlig i DK)<a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/m/malaria" data-type="other-reference" data-value="SSI - Malaria, 2024" data-url="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/m/malaria" title="SSI - Malaria, 2024"><sup>1</sup></a>, giardiasis (i alt ca 500 episoder i DK i 2022)<a href="https://www.ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2023/uge-26b---2023" data-type="other-reference" data-value="SSI - Stigning i fund af infektioner med Cryptosporidium erhvervet i Danmark, 2023" data-url="https://www.ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2023/uge-26b---2023" title="SSI - Stigning i fund af infektioner med Cryptosporidium erhvervet i Danmark, 2023"><sup>2</sup></a>, schistosomiasis (50-100 tilfælde årlig i DK<a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/b/bilharziose" data-type="other-reference" data-value="SSI - Bilharziose, 2024" data-url="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/b/bilharziose" title="SSI - Bilharziose, 2024"><sup>3</sup></a> og kutan larva migrans (ukendt antal)</li> <li>Malaria er den vigtigste importerede parasitære infektion med cirka 100 registrerede tilfælde om året i DK<a href="http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT.aspx" data-type="other-reference" data-value="EPInyt, Statens Serum Institut" data-url="http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT.aspx" title="EPInyt, Statens Serum Institut"><sup>4</sup></a></li> <li>Forekomsten af importerede parasitære sygdomme er forholdsvis lille blandt skandinavere, mens den er større blandt indvandrere, som har været på hjemmebesøg i oprindelseslandet</li> <li>Mange klassiske tropesygdomme som f.eks. <a href="~/link.aspx?_id=9DDECEC94B184655A2AB6323D8DAB723&_z=z">filariasis</a>, onchocerciasis og fascioliasis er meget sjældne, både blandt hjemvendte turister og blandt indvandrere, som har været på hjemmebesøg i oprindelseslandet </li> <li>Nogle parasitter kan leve længe i den menneskelige vært: <ul> <li>Rundormen <em>Strongyloides stercoralis</em> kan pga. evnen til autoinfektion overleve i den menneskelige organisme i årtier</li> <li><em>Schistosoma</em>-orm kan blive > 20 år gamle</li> <li>De almindelige tarmparasitter lever sjældent mere end et par år</li> </ul> </li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Overvej altid malaria ved febril sygdom hos nylig hjemvendt (<3 mdr) rejsende fra malariaområder</li> <li>Korttidsrejser og høj hygiejnisk standard er generelt forbundet med lav risiko for smitte med andre parasitter</li> <li>Høj risiko for smitte ses hos <ul> <li>Personer, som har været udstationerede over længere tid, og som har boet og spist lokalt</li> <li>Langtidsrejsende, som har opholdt sig under ringe hygiejniske forhold </li> <li>Indvandrere på hjemmebesøg hos slægtninge og venner med de dér herskende sanitære og hygiejniske problemer</li> </ul> </li> <li>En nøjagtig rejseanamnese, oplysninger om den rejsendes adfærd og viden om sygdomsforekomst på destinationen er forudsætningerne for diagnostik<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Checkley AM, Chiodini PL, Dockrell DH, Bates I, Thwaites GE, Booth HL, Brown M, Wright SG, Grant AD, Mabey DC, Whitty CJ, Sanderson F; British Infection Society and Hospital for Tropical Diseases, Eosinophilia in returning travellers and migrants from the tropics: UK recommendations for investigation and initial management. J Infect. 2010;60: 1-20" data-value-piped="Checkley AM, Chiodini PL, Dockrell DH, Bates I, Thwaites GE, Booth HL, Brown M, Wright SG, Grant AD, Mabey DC, Whitty CJ, Sanderson F; British Infection Society and Hospital for Tropical Diseases|Eosinophilia in returning travellers and migrants from the tropics: UK recommendations for investigation and initial management|J Infect.|2010|60|1-20" data-url="reference-link" title="Checkley AM, Chiodini PL, Dockrell DH, Bates I, Thwaites GE, Booth HL, Brown M, Wright SG, Grant AD, Mabey DC, Whitty CJ, Sanderson F; British Infection Society and Hospital for Tropical Diseases, Eosinophilia in returning travellers and migrants from the tropics: UK recommendations for investigation and initial management. J Infect. 2010;60: 1-20"><sup>5</sup></a></li> <li>Se <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.infmed.dk/site/tools/download.php?UID=4ee19c6202cf23b23f44ec5031965193e7ba70c8" target="_blank">quickguide på Dansk Selskab for Infektionsmedicin (ormeinfektioner)</a></li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Pga. symptomer </li> <li>Har levet under ringe sanitære forhold </li> <li>Har haft risikoadfærd</li> <li>Ønsker et rutinetjek</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <ul> </ul> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <ul> </ul> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3><a href="~/link.aspx?_id=49F9D2F9EF0B483E9574C9C3B903B3CE&_z=z">Spolorm</a> (<em>Ascaris lumbricoides</em>), <a href="~/link.aspx?_id=AB0C3251AE6A40159F0EF8076F11E8D7&_z=z">hageorm</a> (<em>Ancylostoma duodenale</em> og <em>Necator americanus</em>), <a href="~/link.aspx?_id=EDB8A4F3C56D45D890767D8692481CA3&_z=z">piskeorm</a> (<em>Trichuris trichiura</em>) (rundorme - flercellede parasitter)</h3> <ul> <li>Gastrointestinale rundorme giver som regel ingen symptomer - evt. er der blot uspecifikt gastrointestinalt ubehag</li> <li>Indfødte i endemiske områder kan, pga. dagligt indtag af forurenende fødevarer eller drikkevand, komme til at huse betydelige mængder orm, hvilket kan være symptomgivende</li> <li>For spolorm og hageorm gælder det, at der går nogen tid (2-3 måneder), fra man indtager ormeæg til de voksne orme forekommer i tarmen, og deres æg kan påvises i afføringen</li> <li>I denne periode har larverne gennemført et kompliceret kredsløb, som bl.a. involverer blodbane og lunger, hvilket indebærer, at ormene hostes op, synkes og til slut når deres endelige destination i tarmen</li> <li>Det kan pga. denne latensperiode, hvor ormene modnes, være hensigtsmæssigt at gentage afføringsundersøgelsen tre måneder efter hjemkomsten</li> <li>Behandles med [DliActiveSubstance;5434;mebendazol], f.eks. 100 mg x 2 dgl. i 3-7 døgn (eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318526">albendazol</a>; tilladelsespræparat)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG, Antiparasitic therapy. Mayo Clin Proc. 2011;86: 561-83" data-value-piped="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG|Antiparasitic therapy|Mayo Clin Proc.|2011|86|561-83" data-url="reference-link" title="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG, Antiparasitic therapy. Mayo Clin Proc. 2011;86: 561-83"><sup>6</sup></a></li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=3F4A1ECA499745AE86C44CF2FEDCDE50&_z=z"><em>Enterobius vermicularis</em>, børneorm</a> (rundorm - flercellet parasit)</h3> <ul> <li>Smitte forekommer over hele verden, også i Skandinavien</li> <li>Hovedsymptomet er analkløe</li> <li>Patienten har evt. observeret de ca. 1 cm lange, trådlignende voksne orm i afføringen</li> <li>Hunormen lægger ikke<strong> </strong>sine æg i afføringen, men på huden perianalt, hvilket giver analkløe</li> <li>Æggene påvises ved, at man presser en spatel med klar tape mod analområdet (klæbesiden mod huden) - tapestykket klistres derefter på et objektglas, som mikroskoperes</li> <li>Behandles med [DliActiveSubstance;5434;mebendazol], f.eks. 100 mg som engangsdosis i alt 3 gange med 14 dages mellemrum (eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318526">albendazol</a>; tilladelsespræparat),<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG, Antiparasitic therapy. Mayo Clin Proc. 2011;86: 561-83" data-value-piped="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG|Antiparasitic therapy|Mayo Clin Proc.|2011|86|561-83" data-url="reference-link" title="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG, Antiparasitic therapy. Mayo Clin Proc. 2011;86: 561-83"><sup>6</sup></a></li> </ul> <h3> <em>Strongyloides stercoralis</em> (rundorm - flercellet parasit)</h3> <ul> <li><em>Strongyloides</em> er den eneste intestinale parasit, der kan formere sig i menneskekroppen</li> <li>Producerer æg, som klækkes allerede i tarmen, hvorfor æggene ikke findes i afføringen</li> <li>Hudmanifestationer (larva currens, urticaria) og mavesmerter forekommer, men asymptomatisk infektion er almindelig</li> <li>Immunsvækkelse (immunsupprimerende behandling, AIDS) kan resultere i et hyperinfektionssyndrom, hvor <em>Strongyloides-</em>larver formerer sig uhæmmet og invaderer alle væv, ofte med fatal udgang</li> <li>Ved mistanke om <em>Strongyloides</em>-infektion kan parasitten påvises ved PCR - alternativt kan friske afføringsprøver dyrkes for <em>Strongyloides</em>-larver. Derudover er der mulighed for antistofundersøgelse</li> <li>Behandling er en specialistopgave (<a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/3686">ivermectin</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318526">albendazol</a>, som er tilladelsespræparater)</li> </ul> <h3> <em> <a href="~/link.aspx?_id=CD40CF8F6EE9439EA8EC849092649F89&_z=z">Entamoeba histolytica</a> </em>(protozo - encellet parasit)</h3> <ul> <li>Forårsager blodige diarréer og mavekramper (amøbedysenteri)</li> <li>Ca. 3 % af asymptomatiske bærere af <em>Entamoeba histolytica</em> udvikler manifest amøbesygdom inden for et år</li> <li>Ved rutineundersøgelse af fæces med mikroskopi er det ikke muligt at skelne <em>Entamoeba histolytica</em> morfologisk fra den helt apatogene protozo <em>Entamoeba dispar</em></li> <li>Kan påvises ved PCR på afføringsprøve </li> <li>Selv om behandling ud fra mikroskopifund indebærer en betydelig overbehandling af <em>Entamoeba histolytica</em>, synes en sådan behandling ([DliActiveSubstance;6264;metronidazol]) alligevel indiceret for at undgå potentielle komplikationer til bærertilstanden (amøbedysenteri, amøbomer i tyktarmen og leveramøbeabscesser)</li> <li>Behandles med [DliActiveSubstance;6264;metronidazol], f.eks. 500 mg x 3 dgl. i 10 døgn<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG, Antiparasitic therapy. Mayo Clin Proc. 2011;86: 561-83" data-value-piped="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG|Antiparasitic therapy|Mayo Clin Proc.|2011|86|561-83" data-url="reference-link" title="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG, Antiparasitic therapy. Mayo Clin Proc. 2011;86: 561-83"><sup>6</sup></a></li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=7ED5E663FE8A454BAC60B810FDB6D571&_z=z"><em>Giardia lamblia</em></a> (protozo - encellet parasit)</h3> <ul> <li>Er en af de hyppigst forekommende tarmparasitter hos hjemvendte rejsende</li> <li>Er ikke nødvendigvis symptomgivende</li> <li>Udskillelse af gardia-cyster i afføringen varierer meget, så cysterne påvises ikke nødvendigvis i alle afføringsprøver</li> <li>Kan påvises med PCR på fæces/biopsi</li> <li>Behandles med [DliActiveSubstance;6264;metronidazol], f.eks. 250 mg x 3 dgl. i 5-7 døgn - behandlingen skal ikke sjældent gentages<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG, Antiparasitic therapy. Mayo Clin Proc. 2011;86: 561-83" data-value-piped="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG|Antiparasitic therapy|Mayo Clin Proc.|2011|86|561-83" data-url="reference-link" title="Kappagoda S, Singh U, Blackburn BG, Antiparasitic therapy. Mayo Clin Proc. 2011;86: 561-83"><sup>6</sup></a></li> <li>Op mod 20% af de tilfælde, der påvises i Skandinavien, kan formentlig ikke behandles med monoterapi metronidazol. Det kan her være relevant at kombinere metronidazol med albendazol. KILDE: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/g/giardiasis</li> <li> Ved manglende effekt eller ved recidiv efter behandling kan Paromomycin anvendes. </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=18EA98EE6EFD451B951689DA6FBBF0D9&_z=z">Schistosomiasis</a> (fladorm - flercellet parasit)</h3> <ul> <li>Schistosomiasis <em></em>erhverves ved kontakt med ferskvand i endemiske områder</li> <li>De fleste af de tilfælde, der importeres til Danmark, er erhvervet i tropisk Afrika </li> <li>Der går 1-3 måneder fra smitte til schistosoma-ormene er kønsmodne og påbegynder æglægningen</li> <li>Voksne schistosoma-orm lægger i løbet af deres mangeårige levetid talrige æg i veneplexerne omkring urinblæren (<em>S. haematobium</em>) eller tyktarmen (<em>S. mansoni o</em>g <em>S. japonicum</em>). Det er æggene, som er ansvarlige for senkomplikationerne: <ul> <li>Slimhindeforandringer i urinvejene og urothelcellecancer</li> <li>Intestinal schistosomiasis med granulomdannelse og pseudopolypper</li> <li>Fibrosedannelse i leveren med portal hypertension</li> </ul> Tidlig diagnostik er vigtig for at undgå senkomplikationer <ul> <li>Hæmaturi hos unge mennesker fra schistosoma-endemiske områder er et diagnostisk clue</li> <li>Mikroskopi af centrifugeret urin eller cystoskopi med biopsitagning kan påvise parasitæg (<em>S. haematobium</em>)</li> <li>Endoskopi med biopsitagning kan påvise parasitæg i tarmslimhinden (<em>S. mansoni</em> og <em>S. japonicum</em>)</li> <li>Serologi er et supplement til mikroskopi, men bliver først positiv når æglægningen begynder (3-12 uger efter eksposition)</li> </ul> </li> <li>Behandlingen er en specialistopgave (praziquantel, som er et tilladelsespræparat)</li> <li>Ved Katayama-feber kan behandles med glukocorticoider</li> </ul> <ul> </ul> <h2>Sygehistorien</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <ul> <li>Mavesmerter, diarré, feber eller hæmaturi?</li> <li>Har patienten allergiske symptomer (nyopstået astma eller urticaria)?</li> <li>Hvor har patienten været og hvor længe?</li> <li>Har patienten badet i ferskvand i tropisk område?</li> <li>Har patienten udvist risikoadfærd (f.eks. haft ubeskyttet sex)?</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li> Som regel normale kliniske fund</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>Forslag til standard screeningprogram for hjemvendte fra troperne (omfanget af udredningsprogrammet afhænger af symptomer, opholdsvarighed (oftest mindst 3 mdr) og opholdssted):</h3> <ul> <li>Fæces PCR for protozoer</li> <li>Hvis den rejsende har gastrointestinale symptomer, eosinofili eller IgE-forhøjelse undersøges afføringsprøve med mikroskopi for orme, æg og cyster. OBS at der kan gå op til 3 måneder fra eksposition til parasitter kan påvises ved mikroskopi i en afføringsprøve.<br> <div> </div> </li> <li>Ved hæmaturi gøres PCR på urin - alternativt opsamles døgnurin, som centrifugeres og mikroskoperes for æg af <em>Schistosoma haematobium. </em>Sensitiviteten forventes at være lav<br> <br> </li> <li>Blodprøver <ul> <li>Hgb, hæmatologi, lever, nyretal, CRP, IgE</li> <li>inkl. leukocyt- og differentialtælling - især mhp. eosinofili</li> <li>IgE-kvantitering</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Serologi <ul> <li>Ved ferskvandeksposition steder, hvor der findes <em>schistosomiasis</em>, suppleres med <em>schistosomiasis</em>-serologi (tidligst 3 måneder siden sidste ferskvandseksposition).</li> <li>hepatitis B- og hepatitis C-serologi</li> <li>HIV-test</li> </ul> </li> </ul> <h4>Forslag til udredning af eosinofili efter tropeophold</h4> <ul> <li>Grundig anamnese, inkl. tilstedeværelse af atopiske lidelser</li> <li>Meget høj IgE (>1000 ng/ml) støtter mistanke om parasitsygdom</li> <li>Afføringsprøver x 2 for parasitter, æg og cyster <ul> <li>På mikroskopinegative afføringsprøver kan gøres PCR/dyrkes for strongyloides-larver</li> <li>Undersøg huden nøje - se efter scabies, urticaria eller larva migrans</li> <li>Røntgen af thorax ved nyopståede lungesymptomer (Löfflers syndrom)</li> <li>Eventuel videreudredning i hospitalsregi kan indebære undersøgelse af blod for mikrofilarier og hudbiopsi for onchocerciasis (hvis relevant eksposition foreligger)</li> <li>Eventuelt serologi for <em>Strongyloides stercoralis</em>, <em>Echinococcus granulosus</em> og <em>Toxocara canis</em></li> </ul> </li> <li>Ved ferskvandskontakt i schistosoma-endemisk område <ul> <li>Og samtidig hæmaturi opsamles døgnurin, til PCR/centrifugeres og mikroskoperes for æg af <em>Schistosoma haematobium</em></li> <li>Blodprøve til schistosomia-antistoffer </li> </ul> </li> <li>HIV-test</li> </ul> <h3>Tarmparasitologiske undersøgelser</h3> <h4>Ormeæg</h4> <ul> <li>Selv om en tredjedel af jordens befolkning har indvoldsparasitter, påvises ormeæg sjældent i afføringen hos hjemvendte rejsende - selv ikke efter flere års ophold i troperne </li> <li>Personer med intestinale parasitter er som regel asymptomatiske, eller de har helt uspecifikke symptomer</li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=49F9D2F9EF0B483E9574C9C3B903B3CE&_z=z">Spolorm</a>, <a href="~/link.aspx?_id=AB0C3251AE6A40159F0EF8076F11E8D7&_z=z">hageorm</a>, <a href="~/link.aspx?_id=EDB8A4F3C56D45D890767D8692481CA3&_z=z">piskeorm</a> <ul> <li>Bemærk 2-3 måneders periode fra man indtager ormeæg til de voksne orme findes i tarmen, og der kan påvises ormeæg i afføringen - ny kontrol anbefales efter tre måneder</li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3F4A1ECA499745AE86C44CF2FEDCDE50&_z=z"> <em>Enterobius vermicularis</em>, børneorm</a> <ul> <li>Æg findes kun sjældent i afføringsprøve - brug analaftryksmetoden som beskrevet under <em>Enterobius vermicularis</em> i afsnittet om differentialdiagnoser. </li> </ul> </li> <li> <em>Strongylodes stercoralis</em> <ul> <li>PCR/serologi/(larvedyrkning på frisk fæcesprøve) (æggene klækkes i tarmen og findes derfor ikke i afføringen)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Cyster</h4> <ul> <li>I afføringen kan der findes en række protozoer, som er almindelige og apatogene, og som derfor ikke skal behandles <ul> <li>f.eks. <em>Entamoeba coli</em>, <em>Endolimax nana</em>, <em>Iodamoeba bütschlii</em>, <em>Entamoeba hartmann</em> og <em>Chilomastix mesnili</em></li> <li>Protozoen <em>Blastocystis hominis</em> findes nogle gange og er muligvis patogen</li> <li>Hvis ikke der findes anden årsag til diarré hos en person med gastrointestinale gener og mange <em>Blastocystis hominis</em> i afføringen, kan en kur med [DliActiveSubstance;6264;metronidazol] forsøges</li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CD40CF8F6EE9439EA8EC849092649F89&_z=z"> <em>Entamoeba histolytica</em> </a> <ul> <li>Rutinemikroskopi af fæces kan ikke skelne mellem <em>Entamoeba histolytica</em> og den apatogene protozo <em>Entamoeba dispar</em></li> <li>PCR-undersøgelse er standard og påviser <em>Entamoeba histolytica</em> med stor sensitivitet (SSI-analyse)</li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7ED5E663FE8A454BAC60B810FDB6D571&_z=z"> <em>Giardia lamblia</em> </a> <ul> <li>Udskillelse af giardiacyster i afføringen varierer så meget, at cyster ikke nødvendigvis påvises i alle afføringsprøver</li> <li>PCR-undersøgelse er standard og påviser <em>Giardia lambila</em> med stor sensitivitet (SSI-analyse)</li> </ul> </li> <li>Ved langvarig diarré efter hjemkomst uden påvisning af årsag <ul> <li>vil PCR kunne påvise <em>Cryptospoiridium spp</em></li> </ul> </li> </ul> <h3>Schistosomiasis</h3> <ul> <li>Hæmaturi hos unge mennesker fra schistosoma-endemiske områder skal føre til udredning for schistosomiasis</li> <li>PCR/Mikroskopi af centrifugeret urin eller cystoskopi med biopsitagning kan påvise parasitæg (<em>S. haematobium</em>)</li> <li>Endoskopi med biopsitagning kan påvise parasitæg i tarmslimhinden (<em>S. mansoni</em> og <em>S. japonicum</em>)</li> </ul> <h3>Eosinofili og IgE</h3> <ul> <li>Malaria forårsager <strong>ikke </strong>eosinofili</li> <li>Det mest massive eosinofile respons ses ved infektion med filarie-parasitterne (f.eks. <em>Oncocerca volvulus</em> og <em>Wuchereria brancrofti</em>), som dog er meget sjældne hos almindelige rejsende</li> <li>Schistosoma- og strongyloides-orm vil oftest forårsage eosinofili, mens tarm-rundorme, som kun har en begrænset vævsfase (f.eks. <em>Ascaris lumbricoides</em> og hageorm), kun vil forårsage eosinofili når de passerer blodbane og lungevæv</li> <li>Ofte foreligger både eosinofili (> 450 per mikroliter) og udtalt IgE-forhøjelse</li> <li>Bemærk at <ul> <li>Forhøjet IgE-koncentration i plasma kan holde sig i årevis efter overstået parasitinfektion</li> <li>Hverken sensitivitet eller specificitet af eosinofili ved parasitinfektion er særlig høj</li> </ul> </li> </ul> <ul> </ul> <h3>C-reaktivt protein og levertal</h3> <ul> <li>CRP er som i alle andre sammenhænge en uspecifik inflammationsmarkør - tilstedeværelse af orm i tarmen medfører ikke nødvendigvis CRP-forhøjelse</li> <li>Forhøjede levertal (transaminaser) hos en ellers asymptomatisk person bør føre til overvejelse om ikke-parasitær infektionssygdom (f.eks. viral hepatitis)</li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Ved fund af tropesygdom skal man i hvert enkelt tilfælde vurdere behovet for at henvise til eller kontakte specialafdeling</li> <li>Husk altid at udelukke mulig malaria-infektion ved akut febril sygdom hos hjemvendte rejsende fra troperne</li> </ul> <h3>Indlæggelser</h3> <ul> <li> Ved tegn på alvorlig sygdom og ved mistanke om malaria</li> </ul> <h3>Råd</h3> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.infmed.dk/site/tools/download.php?UID=4ee19c6202cf23b23f44ec5031965193e7ba70c8" target="_blank">Dansk Selskab for Infektionsmedicin: Ormeinfektioner</a></li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=53D0E2C8978D42ABB34FC184EE4FE0AE&_z=z">Hjemvendt fra troperne - undersøges for parasitsygdom?</a></li> </ul> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">18169</TextField> <TextField Name="PageTitle">Importerede parasitære sygdomme</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Importerede parasitære sygdomme</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-06-19T13:43:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{BF3B1396-E7F6-403B-9F8A-6E8A0F54B129}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">B65, B66, B67, B68, B69, B70, B71, B72, B73, B74, B75, B76, B77, B78, B79, B80, B81, B82, B83</TextField> <TextField Name="ICPC2">D96</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Importerede parasitære sygdomme er infektion med enkelt- eller flercellede parasitter erhvervet udenfor Europa </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\sbgt</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">importeret sygdom, mark, orme, parasitter, parasitære importerede sygdomme, parasitsygdom, strongyloides, Importerede parasittære sygdomme</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
30.266 characters