sygemelding-og-sygedagpengeloven
Portal
/
Laegehaandbogen
/
socialmedicin
/
beskaeftigelsesindsats-og-forsoergelsesydelser
/
sygemelding-og-sygedagpengeloven
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
arbejdsskader
attester
befordring
behandling
beskaeftigelse
foedsel-boern-og-familie
funktionsevne
hjaelpemidler
klager
laegens-rolle-og-socialt-laegeligt-samarbejde
sociale-ydelser
sygdom
sygedagpenge
patientrettigheder
patientinformation
beskaeftigelsesindsats-og-forsoergelsesydelser
foertidspension
nedsat-funktionsevne-og-arbejdsmarkedet
skaanejob-for-foertidspensionister
fleksjob
mentorordning
kontanthjaelp-og-uddannelseshjaelp
oekonomisk-hjaelp-fra-kommunen-i-saerlige-situationer
revalidering
sygemelding-og-sygedagpengeloven
ressourceforloeb
jobafklaringsforloeb
diverse
funktionsevne-og-rehabilitering
laegens-rolle-i-socialt-laegeligt-samarbejde
rettigheder-i-det-sociale-system
socialmedicinsk-arbejde-med-boern-og-unge
sygefravaer-og-arbejdsfastholdelse
tilskuds-og-stoettemuligheder
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{94D7CB09-0F31-40D0-A362-197DE15B1C78}" Name="sygemelding-og-sygedagpengeloven" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{803BFCC5-7710-4EE8-9A3F-10684AC158AE}" SortOrder="100" PublishDate="2009-12-27T14:37:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<p>Reglerne i sygedagpengeloven gælder for alle sygemeldte lønmodtagere, selvstændige, fleksjobbere, ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge og personer, der er uarbejdsdygtige på grund af arbejdsskade.<br> <br> Reglerne om sygedagpenge er komplekse, og ved sygemelding bør patienten søge konkret vejledning hos arbejdsgiver, a-kasse og kommune.<br> <br> Patienten kan finde al relevant information og selvbetjeningsløsninger på <a href="https://www.borger.dk/kampagnesider/sygedagpenge">borger.dk</a>. I det nedenstående gengives de vigtigste informationer.</p> <h2>Uarbejdsdygtighed </h2> <p> Retten til sygedagpenge er betinget af, at patienten er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Kommunen vurderer uarbejdsdygtigheden på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen, og hvordan den påvirker patientens arbejdsevne. Patienten er ikke uarbejdsdygtig, hvis årsagen til, at vedkommende ikke kan arbejde, er pasning af en syg pårørende eller en svær livssituation – medmindre patienten selv er blevet syg grundet omstændighederne.</p> <p>Patienten kan være fuldt eller delvis sygemeldt. Ved delvis sygemelding skal fraværet udgøre mere end 4 timer ugentligt ift. patientens ugentlige normtid - ellers betragtes patienten som raskmeldt.</p> <h2>Lægens opgave</h2> <p>Som led i kommunens sagsbehandling, anmoder de om relevante helbredsoplysninger via LÆ-blanketter fra patientens praktiserende læge. Der er typisk tale om LÆ125, LÆ135 og LÆ145. LÆ265 er ikke længere obligatorisk ifm. sygemeldtes møde med rehabiliteringsteamet, men indhentes i de tilfælde, kommunen finder det relevant. Læs mere om de forskellige attester i artiklen <a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/laegens-rolle-i-socialt-laegeligt-samarbejde/laegens-attestsamarbejde-med-kommunerne/">Lægens attestsamarbejde med kommunen</a>.</p> <p>Lægen skal bidrage med oplysninger om patientens forhold og årsag til sygemelding. Lægen vil ofte blive bedt om at forholde sig til diagnoser, behandlingsmuligheder og prognose. Det er hjælpsomt for kommunen, når lægen uddyber, hvordan patientens funktionsevne er påvirket af den givne sygdom - læs evt. mere i artikel om <a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/funktionsevne-og-rehabilitering/funktionsevnevurdering-og-icf/funktionsevne-vurdering-og-icf/">Funktionsevne og ICF</a>.</p> <p>Du kan også læse mere i artikel <a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/laegens-rolle-i-socialt-laegeligt-samarbejde/laegeattest-ved-sygefravaer/">Lægeattest ved sygefravær fra arbejdet</a> og i artikel <a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/sygefravaer-og-arbejdsfastholdelse/opfoelgning-af-sygefravaer/sygemeldt-sygefravaerssamtale-med-arbejdsgiver-fastholdelsesplan-mulighedserklaering/">Sygemeldt - sygefraværssamtale med arbejdsgiver, fastholdelsesplan og mulighedserklæring</a>.</p> <h2>Beskæftigelseskravet </h2> Hvis patienten er lønmodtager, er der ret til sygedagpenge, hvis der har været beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første sygefraværsdag, og hvis der i mindst 5 af disse måneder har været beskæftigelse i mindst 40 timer i hver måned.<br> <br> Hvis patienten ikke får fuld løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge, hvis der har været ansættelse i de seneste 8 uger og beskæftigelse i mindst 74 timer. Opfyldes dette krav ikke, skal der ansøges kommunen om sygedagpenge.<br> <br> Hvis patienten får fuld løn under sygdom, modtager arbejdsgiveren refusion fra kommunen. Denne refusion kan dog først søges efter de første 30 kalenderdages sygdom.<br> <br> Der er også ret til sygedagpenge, hvis patienten har ret til arbejdsløshedsdagpenge, har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, er elev i lønnet praktik eller er ansat i fleksjob.<br> <br> Hvis patienten er selvstændigt erhvervsdrivende, er det en betingelse, at der i mindst 6 måneder inden for de seneste 12 måneder er drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang – heraf den seneste måned før fraværet – og at virksomheden er udøvet i mindst halvdelen af en normal overenskomstmæssig ugentlig arbejdstid, altså 18,5 time. Hvis beskæftigelseskravet er opfyldt, er der ret til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom. Selvstændige kan tegne forsikringer, der dækker sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag.<br> <h2>Kommunens opfølgning</h2> <p>Kommunen deler sager om sygedagpenge op i 2 kategorier:</p> <ul> <li>Kategori 1: Fuld raskmelding forventes inden for 8 uger</li> <li>Kategori 2: Fuld raskmelding forventes senere end 8 uger</li> </ul> <p>Langt de fleste sygemeldinger er kortvarige. Hvis patienten bliver sygemeldt i længere tid, skal kommunen ifølge sygedagpengeloven følge op på situationen. Sagsbehandleren skal blandt andet vurdere, om patienten kan blive delvist raskmeldt og midlertidigt arbejde i mindre omfang eller med andre arbejdsopgaver.<br> <br> Det kan være relevant at iværksætte en virksomhedspraktik for at afklare arbejdsevnen og mulighederne for tilbagevenden til arbejde.<br> <br> Hvis patienten er sygemeldt fra et job og forventes rask inden for 13 uger fra datoen for 1. opfølgningssamtale efter 8 ugers sygefravær, skal kommunen ikke tilbyde flere opfølgningssamtaler eller en virksomhedsrettet indsats.</p> <h3>Standby-ordning</h3> <p>Kommunens opfølgning kan i visse tilfælde ske uden kontakt til den sygemeldte. Denne ordning kaldes standby-ordningen. Ordningen er beregnet til situationer med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.</p> <p>Der er blandt andet i samarbejde med Lægeforeningen og større patientforeninger udarbejdet en diagnoseliste, der kan anvendes til standby-ordningen, og som omfatter livstruende, alvorlige sygdomme, hvor kontakt til den sygemeldte ikke altid er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation.<br> <br> Følgende sygdomme er omfattet af diagnoselisten:</p> <ul> <li>Kræft - eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft</li> <li>Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion</li> <li>Hjertestop med efterfølgende hjerneskade</li> <li>Sværere hjertesvigt</li> <li>Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, f.eks. hjerteindgreb</li> <li>Hjerneblødning eller blodprop i hjernen</li> <li>Amyotrofisk lateralsklerose</li> <li>AIDS</li> <li>Større organtransplantationer</li> <li>Svære psykoser</li> <li>Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning</li> </ul> <p>Formålet med listen er at sikre, at patientgrupper på diagnoselisten får ret til at bestemme, om de ønsker, at deres sag sættes på standby, eller de ønsker den hjælp og vejledning, som de kan få som led i kommunens opfølgning.<br> <br> Diagnoselisten er ikke udtømmende for de diagnoser, der kan føre til standby. Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. </p> <p>Bringes ordningen i anvendelse, indhenter kommunen relevante helbredsoplysninger i form af journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation til brug for den løbende opfølgning.</p> <h2>Patientens pligter som sygemeldt</h2> Patienten har pligt til at medvirke til at blive rask og deltage aktivt i opfølgningen af sygedagpengesagen. Hvis patienten undlader at medvirke ved opfølgningssamtaler, kan det få betydning for retten til sygedagpenge eller arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion. Patienten kan orientere sig om reglerne i brevene fra kommunen eller se mere på borger.dk.<br> <br> Patienten skal følge lægelige anbefalinger og relevante behandlinger. Der er ret til at afvise behandling i form af operation, lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, uden at det får betydning for retten til sygedagpenge. <h2>Varighed af sygedagpengeretten</h2> <p>Kommunens vurdering af en patients uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Denne vurdering efter 3 måneder kaldes bred vurdering/vurdering til det brede arbejdsmarked. Konsekvensen kan blive, at patienten raskmeldes til andet passende arbejde og sygedagpengene stopper.</p> <p>Patienten kan raskmelde sig helt eller delvist. Patienten raskmeldes, når sygefraværet er mindre end 4 timer ugentligt. Uanset om der sker raskmelding, stopper udbetalingen af sygedagpenge den dag, kommunen vurderer, at der ikke længere er ret til sygedagpenge.</p> <p>Sygedagpengene ophører for en patient, der er ansat i et fleksjob, hvis ansættelsen i fleksjobbet ophører.<br> <br> Hvis patienten som dagpengemodtager skal raskmeldes til a-kassen, men stadig har skånehensyn i forhold til det arbejde, der kan stås til rådighed for, kan a-kassen rekvirere en lægeattest fra lægen; AR 276 - Rådighed (laeger.dk). Lægeattesten kan dokumentere, at patienten kan stå til rådighed igen samt beskrive relevante skånehensyn ift. arbejdet. A-kassen vurderer herefter, om rådighedsbetingelserne er opfyldt.</p> <h3>Forlængelse af sygedagpengeretten</h3> <p>Hvis patienten modtager sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de seneste 9 kalendermåneder, skal kommunen vurdere, om sygedagpengene kan forlænges. Hvis de ikke kan forlænges, har patienten ret til et <a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/beskaeftigelsesindsats-og-forsoergelsesydelser/jobafklaringsforloeb/">jobafklaringsforløb</a>. Forlængelsesreglerne er komplekse, og kommunen vil typisk forud for denne vurdering anmode om nye oplysninger fra den praktiserende læge eller anden relevant behandlingsansvarlig læge.</p> <p>Der er 7 forlængelsesmuligheder. Hvis patienten opfylder flere af mulighederne, skal kommunen anvende den bestemmelse, der vurderes mest relevant. Kommunen skal løbende vurdere, hvorvidt betingelserne for forlængelsen vedbliver at være til stede. Er dette ikke tilfældet, eller udløber forlængelsen, skal kommunen vurdere, om en af de øvrige forlængelsesmuligheder kan bringes i anvendelse. Ophører eller udløber forlængelsen mens patienten stadig er uarbejdsdygtig pga. egen sygdom, har patienten ret til ovennævnte jobafklaringsforløb.</p> <p>Kommunen kan forlænge sygedagpengene når:</p> <ol> <li><em>På det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked</em><br> Det skal være overvejende sandsynligt, at den sygemeldte på sigt kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked i et job på normale vilkår via en revalideringsmæssig indsats. Der er ingen tidsbegrænsning på denne forlængelsesmulighed. Aktiviteter - fx virksomhedspraktik - der leder op til den egentlige revalidering kan foregå på sygedagpenge, hvorefter den sygemeldte vil overgå til revalidering, når dette forløb igangsættes.<br> <br> </li> <li><em>Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger</em><br> Der skal være behov for afklarende foranstaltninger for at afdække, om og i hvilket omfang den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forlængelsesmuligheden kan også bringes i anvendelse i tilfælde, hvor der er behov for afklaring af den helbredsmæssige situation, før der kan ske en afklaring af selve arbejdsevnen. Det afgørende er, at det skal vurderes realistisk at nå både den helbredsmæssige afklaring såvel som afklaring af arbejdsevnen inden for de 69 uger. <br> <br> </li> <li><em>Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet</em><br> Det er en betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den sygemeldte efter given behandling kan være arbejdsdygtig i samme omfang som inden sygemelding inden for 134 uger. Den lægelige vurdering kan eksempelvis være i form af en statusattest (LÆ 125), en specifik helbredsattest (LÆ 135), eller erklæring fra speciallæge. Lægens vurdering skal - også i denne sammenhæng – sammenholdes med den sygemeldtes vilkår i øvrigt ved vurderingen af, om pågældende kan vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for fristen. En fast tilknytning til arbejdsmarkedet før sygdommens indtræden er et af de elementer, der også kan tillægges betydning.<br> Begrebet lægebehandling i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, skal fortolkes bredt. Det betyder, at det ikke alene er behandling, som udføres af en læge, der kan være omfattet af begrebet. Lægehenvist behandling, herunder eksempelvis lægehenvist fysioterapeutisk behandling, lægehenvist genoptræning og psykologbehandling, kan også anses for lægebehandling i bestemmelsens forstand, uanset at behandlingen ikke udføres af en læge. På samme måde kan lægeordineret medicinsk behandling anses for behandling i bestemmelsens forstand. Udgangspunktet er, at behandlingen skal udføres af en læge eller ske efter en lægehenvisning/medicinordination fra en læge.<br> Eventuel ventetid på behandling tælles ikke med i de 134 uger<br> <br> </li> <li><em>Kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension<br> </em>Det forudsætter, at kommunen har vurderet, at den sygemeldte ikke vurderes i stand til at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, hvorfor sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet mhp. afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Efter sagens behandling i rehabiliteringsteamet, skal kommunen hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen, hvorefter sygemeldte overgår til anden relevant forsørgelse.<br> Hvis behandlingen af sagen ikke fører til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal der tages stilling til de øvrige forlængelsesmuligheder. Kan der ikke ske forlængelse efter en af disse, har borger ret et jobafklaringsforløb, forudsat der stadig er tale om uarbejdsdygtig pga. egen sygdom.<em><br> <br> </em></li> <li><em>En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom</em><br> Det forudsætter, at en læge har vurderet, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er ikke kun ved sygdom i terminalfasen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.<br> Den lægelige vurdering vil sædvanligvis være i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.<br> Som eksempler på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.<br> <br> </li> <li><em>Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade<br> </em>Udbetalingen af sygedagpenge kan fortsætte, indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning. Det er således en betingelse, at der verserer en arbejdsskadesag, og at sygemeldingen helt eller delvist har forbindelse med den verserende sag. Der skal være rejst sag om anerkendelse af en arbejdsskade, og der kan altså ikke forlænges, hvis sagen alene omhandler godtgørelse for varigt mén. Sygedagpengeperioden kan forlænges, hvis blot anmeldelse af arbejdsskaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller forsikringsselskabet er sket, inden udbetalingen af sygedagpengene faktisk er standset.<em><br> <br> </em></li> <li><em>Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.</em><br> Der kan ske forlængelse indtil der er tilkendt eller givet afslag på førtidspension.</li> </ol> <h2>Patientinformation </h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CAAB95DB90F54FBF9B1F6493F6CD430B&_z=z">Sygemelding og sygedagpenge, lønmodtagere og ledige</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8F9B9239CFD1401F993752BC891A32A3&_z=z">Sygemeldt, sygefraværssamtale med arbejdsgiver, fastholdelsesplan, mulighedserklæring</a> </li> </ul> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/97" target="_blank">Sygedagpengelov</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9078" target="_blank">Vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10005" target="_blank">Vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb</a><a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183410"><br> </a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2025/9002" target="_blank">Vejledning om visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192240" target="_blank">Vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb nr. 9622 af 04/07/2017</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120319" target="_blank">Vejledning om sygedagpenge nr. 9300 af 25/06/2008</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2236" target="_blank">Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v.</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2408" target="_blank">Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.laeger.dk/laegeforeningen" target="_blank">Lægeforeningen</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3289</TextField> <TextField Name="PageTitle">Sygemelding og sygedagpengeloven</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Sygemelding og sygedagpengeloven</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-08-28T09:16:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{C26D3DC7-26CC-461E-B77C-9108104D53CC}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3A6FAA62-7355-47EF-9B11-D50E9758CADD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Den 1. juli 2014 trådte dele af den nye lovgivning i forbindelse med sygedagpengereformen af 2014 i kraft. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\sbgt</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">sygemelding, sygedagpenge, mulighedserklæring, LÆ 285, sygefraværssamtale, fastholdelsesplan, sygedagpengeloven, refusion af sygedagpenge, sygemeldte forsikrede ledige, raskmelding til a-kasse, delvis raskmelding, delvis sygemelding, varighedsbegrænsning, revurderingstidspunkt, forlængelsesmuligheder, 56 aftale, langvarig eller kronisk sygdom, kategorier, standby-ordning diagnoseliste, diagnoseliste, Standby-ordning, stationær tidspunkt, Sygemelding og sygedagpengeloven, § 58 a aftale for selvstændige, forøget sygefravær, langvarig eller kronisk lidelse, beskæftigelseskrav, bortfald, fortrydelsesret, forlængelse af sygedagpenge, ret til at sige nej til lægebehandling, sygedagpengereform, den brede vurdering, det brede arbejdsmarked, stationær tilstand, livstruende alvorlig sygdom</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
24.826 characters