dehydrering-hos-boern-vurdering
Portal
/
Laegehaandbogen
/
undersoegelser-og-proever
/
skemaer
/
akut
/
dehydrering-hos-boern-vurdering
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
klinisk-biokemi
kliniske-procedurer
oevrige-proever
undersoegelser
kalkulatorer
skemaer
akut
gcs-glasgow-coma-scale
stivkrampevaccine-ved-saarskader
dehydrering-hos-boern-vurdering
dehydrering-hos-voksne-vurdering
diverse
geriatri
hjerte-kar
paediatri
patientinformation
illustrationer
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F1CABB27-2FA0-4970-BCE3-49EEEFACBC5B}" Name="dehydrering-hos-boern-vurdering" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{CC24EC4E-F7C4-46F4-8DD0-336E68619E88}" SortOrder="300" PublishDate="2010-05-05T15:05:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition </h3> <ul> <li>Dehydrering hos børn opstår normalt i forbindelse med akut gastroenterit. Årsagen kan dog også være andre sygdomme, som fører til opkast, diarré og/eller nedsat væskeindtagelse</li> <li>Diarré er på verdensplan en hyppig årsag til dehydrering og død blandt børn<a href="%20" title="Das JK, Salam RA, Bhutta ZA., Global burden of childhood diarrhea and interventions.. Curr Opin Infect Dis. 2014;27(5): 451" data-url="reference-link" data-value-piped="Das JK, Salam RA, Bhutta ZA.|Global burden of childhood diarrhea and interventions.|Curr Opin Infect Dis.|2014|27(5)|451" data-value="Das JK, Salam RA, Bhutta ZA., Global burden of childhood diarrhea and interventions.. Curr Opin Infect Dis. 2014;27(5): 451" data-type="journal-reference">1</a></li> <li>Vurdering af klinisk dehydrering baseres på fysiske fund. Det har vist sig at være en både specifik og sensitiv metode til at bedømme grad af dehydrering hos børn</li> <li>Dehydreringsgrad inddeles som følgende. Svær dehydrering er associeret med tegn på hypovolæmisk shock <ul> <li>Let dehydring: væskeunderskud på cirka 30 ml/kg (< 3% af kropsvægt)</li> <li>Moderat dehydrering: væskeunderskud på cirka 50 ml/kg (5 % af kropsvægt)</li> <li>Svær dehydrering: væskeunderskud på cirka 100 ml/kg (10 % af kropsvægt) </li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Indlæggelser af børn på sygehus som følge af dehydrering er ikke usædvanlig </li> <li>I USA viste et studie, at væske- og elektrolytforstyrrelser som følge af akut gastroenterit førte til 1,5 millioner konsultationer, 200.000 indlæggelser og 300 dødsfald per år<a href="%20" title="King CK, Glass R, Bresee JS, Duggan C, for the Centers for Disease Control and Prevention, Managing acute gastroenteritis among children: oral rehydration, maintenance, and nutritional therapy. MMWR Recomm Rep 2003;52: 1–16" data-url="reference-link" data-value-piped="King CK, Glass R, Bresee JS, Duggan C, for the Centers for Disease Control and Prevention|Managing acute gastroenteritis among children: oral rehydration, maintenance, and nutritional therapy|MMWR Recomm Rep|2003|52|1–16" data-value="King CK, Glass R, Bresee JS, Duggan C, for the Centers for Disease Control and Prevention, Managing acute gastroenteritis among children: oral rehydration, maintenance, and nutritional therapy. MMWR Recomm Rep 2003;52: 1–16" data-type="journal-reference">2</a></li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Forskellen mellem den præmorbide og den aktuelle vægt, altså vægttabet, er en metode til at skønne over graden af dehydrering<a href="%20" title="Friedman JN, Goldman RD, Srivastava R, Parkin PC, Development of a clinical dehydration scale for use in children between 1 and 36 months of age. J Pediatr 2004;145: 201–7" data-url="reference-link" data-value-piped="Friedman JN, Goldman RD, Srivastava R, Parkin PC|Development of a clinical dehydration scale for use in children between 1 and 36 months of age|J Pediatr|2004|145|201–7" data-value="Friedman JN, Goldman RD, Srivastava R, Parkin PC, Development of a clinical dehydration scale for use in children between 1 and 36 months of age. J Pediatr 2004;145: 201–7" data-type="journal-reference">3</a></li> <li>Hvis ikke den præmorbide vægt er kendt, kan man anvende <a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2020/Dehydrering_og_v%C3%A6skebehandling_af_b%C3%B8rn_og_unge_DPS.pdf">følgende vejledning fra Dansk Pædiatrisk Selskab</a> til at estimere graden af dehydratio:</li> </ul> <p>Se tabel 2 i følgende vejledning fra Dansk Pædiatrisk Selskab: <a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2020/Dehydrering_og_v%C3%A6skebehandling_af_b%C3%B8rn_og_unge_DPS.pdf">Dehydrering og væskebehandling af børn og unge DPS</a> (paediatri.dk)</p> <h3>Supplerende undersøgelser</h3> <ul> <li>Måling af carbamid/creatinin ratio er ikke gavnlig hos børn. Det samme gælder måling af carbamid (urinstof) alene eller urinens specifikke vægtfylde</li> </ul> <h4>På sygehus</h4> <ul> <li>Blod <ul> <li>Hb, leukocyt- og differentialtælling, trombocytter, CRP, Na, K, Cl, osmolalitet, creatinin, carbamid, albumin, syre/base, blodglucose, bloddyrkning og evt. procalcitonin </li> <li>Evt. ALAT og ammoniak</li> </ul> </li> <li>Urin <ul> <li>Stix, urin bakt, specifik vægtfylde eller osmolalitet, Na</li> </ul> </li> <li>Kalkulationer <ul> <li>Serumosmolalitet: P-natrium x 2 + carbamid + glucose (normalt 275-310 mosm/kg) </li> <li>Anion gap (normalt af størrelsesordenen 8-16 mEq/L) = (Na<sup>+</sup> + K<sup>+</sup>) - (Cl<sup>-</sup> + HCO<sub>3</sub><sup>-</sup>) </li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Målet med rehydrering er at<a href="%20" title="Carcillo JA, Intravenous fluid choices in critically ill children.. Curr Opin Crit Care. 2014;: " data-url="reference-link" data-value-piped="Carcillo JA|Intravenous fluid choices in critically ill children.|Curr Opin Crit Care.|2014||" data-value="Carcillo JA, Intravenous fluid choices in critically ill children.. Curr Opin Crit Care. 2014;: " data-type="journal-reference">4</a> <ul> <li>genoprette det cirkulerende blodvolumen, </li> <li>genoprette det interstitielle væskevolumen </li> <li>opnå balance så hydreringen opretholdes og erstatter kontinuerlige tab, som ved diarré og feber</li> </ul> </li> </ul> <h3>Generelt om behandling</h3> <ul> <li>Peroral væskebehandling er den anbefalede behandling for at erstatte væske- og elektrolyttab forårsaget af diarré hos børn med mild til moderat dehydrering</li> <li>Nasogastrisk rehydrering kan være et alternativ til intravenøs væskebehandling hos patienter med dårligt peroralt indtag, men virker ikke ved opkastning</li> </ul> <h3>Hvad kan patienten selv gøre?</h3> <ul> <li>I starten af diarré-episoden, og ved vedvarende moderate sygdomsbilleder, anbefales rigeligt at drikke </li> <li>For børn 2-10 år <ul> <li>100-200 ml saft efter hver løs afføring </li> <li>Evt. kan forældrene selv lave: 1 liter vand, ½ teske salt og 6-8 teskefuld sukker. Alternativt tynd solbærsaft med ½ teske salt per liter væske</li> </ul> </li> <li>Ved diarré og tegn på dehydrering anbefales balanceret sukker-saltopløsning <ul> <li>Hjemmelavet: ½ teske (2,5 ml) bordsalt, 3 spiseskeer (45 ml) sukker i en liter vand</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5488;Probiotika] <ul> <li>Hos børn med akut infektiøs diarré er behandling med lactobacillus (f.eks. yoghurt) en sikker og effektiv måde at forkorte varigheden og reducere antal tømninger af diarré <a href="%20" title="Van Niel CW, Feudtner C, Garrison MM, et al, Lactobacillus therapy for acute infectious diarrhoea in children:a meta-analysis. Pediatrics 2002;109: 678-84" data-url="reference-link" data-value-piped="Van Niel CW, Feudtner C, Garrison MM, et al|Lactobacillus therapy for acute infectious diarrhoea in children:a meta-analysis|Pediatrics|2002|109|678-84" data-value="Van Niel CW, Feudtner C, Garrison MM, et al, Lactobacillus therapy for acute infectious diarrhoea in children:a meta-analysis. Pediatrics 2002;109: 678-84" data-type="journal-reference">5</a> </li> <li>Det er ønskeligt med flere studier for at kunne give pålidelige råd angående brug af [DliActiveSubstance;5488;probiotika]. Et enkelt klinisk randomiseret studie med småbørn viste, at oral ranitidin havde større effekt på frekvens af diarre og konsistens af fæces end probiotika og placebo<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Uwaezuoke SN, Ndu IK, Eneh CI, Anusiem CA, Ayuk AC, A short course of oral ranitidine as a novel treatment for toddler's diarrhea: a parallel-group randomized controlled trial. BMC Pediatr 2020;20: 380" data-value-piped="Uwaezuoke SN, Ndu IK, Eneh CI, Anusiem CA, Ayuk AC|A short course of oral ranitidine as a novel treatment for toddler's diarrhea: a parallel-group randomized controlled trial.|BMC Pediatr|2020|20|380|32781992" data-url="reference-link" data-pubmedid="32781992" title="Uwaezuoke SN, Ndu IK, Eneh CI, Anusiem CA, Ayuk AC, A short course of oral ranitidine as a novel treatment for toddler's diarrhea: a parallel-group randomized controlled trial. BMC Pediatr 2020;20: 380">6</a>.<strong></strong>Disse observationer bør dog bekræftes i større randomiserede studier</li> </ul> </li> </ul> <h3>Peroral rehydrering</h3> <ul> <li>Kontraindikationer <ul> <li>Ændret bevidsthedsniveau med risiko for aspiration </li> <li>Abdominal ileus </li> <li>Underliggende intestinal malabsorption</li> </ul> </li> <li>Produkter <ul> <li>Der findes kommercielle produkter, men man vil som regel nå langt med egenkomponerede væsker (jf. ovenfor) </li> <li>Bemærk - at jo alvorligere tilstanden er, jo vigtigere er det, at barnet også får tilstrækkelige mængder elektrolytter i sig - noget de kommercielle produkter har </li> <li>Sodavand og juice indeholder ikke nok elektrolytter og anbefales ikke<a href="%20" title="Canavan A, Arant BS, Diagnosis and management of dehydration in children. Am Fam Physician 2009;80: 692-6" data-url="reference-link" data-value-piped="Canavan A, Arant BS|Diagnosis and management of dehydration in children|Am Fam Physician|2009|80|692-6" data-value="Canavan A, Arant BS, Diagnosis and management of dehydration in children. Am Fam Physician 2009;80: 692-6" data-type="journal-reference">7</a></li> </ul> </li> <li>Dosering <ul> <li>Ved mild dehydrering <ul> <li>Anbefales 50 ml/kg væske/elektrolytopløsning over 4 timer</li> <li>Hvis barnet kaster op, kan behandlingen genoptages efter 5 minutter</li> </ul> </li> <li>Ved moderat dehydrering <ul> <li>Anbefales 100 ml/kg væske/elektrolytopløsning over 4 timer </li> <li>Senere fortsættes med vedligeholdelsesbehandling, som baseres på væsketabet</li> </ul> </li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315624">Antiemetika</a> <ul> <li>En enkelt dosis med [DliActiveSubstance;5872;ondansetron] gør det lettere at gennemføre peroral væskebehandling<a href="%20" title="Freedman SB, Adler M, Seshadri R, Powell EC, Oral ondansetron for gastroenteritis in a pediatric emergency department. N Engl J Med 2006;354: 1698–1705" data-url="reference-link" data-value-piped="Freedman SB, Adler M, Seshadri R, Powell EC|Oral ondansetron for gastroenteritis in a pediatric emergency department|N Engl J Med|2006|354|1698–1705" data-value="Freedman SB, Adler M, Seshadri R, Powell EC, Oral ondansetron for gastroenteritis in a pediatric emergency department. N Engl J Med 2006;354: 1698–1705" data-type="journal-reference">8</a></li> </ul> </li> <li>Svær dehydrering skal behandles med intravenøs væsketilførsel, indtil patienten er stabiliseret. Bør foregå på en pædiatrisk hospitalsafdeling</li> <li>Alle bør revurderes under den perorale rehydrering. Specielt opmærksomhed for børn med <ul> <li>1) alder under 6 mdr, </li> <li>2) temperatur > 39,0<sup>○</sup> C </li> <li>3) udtalt diarré. </li> </ul> </li> <li>Disse børn bør revurderes hver time mhp. konvertering til i.v. rehydrering ved <ul> <li>1) manglende klinisk bedring, </li> <li>2) insufficient p.o. indtag og/eller </li> <li>3) persisterende opkastninger</li> </ul> </li> <li>Svær dehydrering skal behandles med intravenøs væsketilførsel, indtil patienten er stabiliseret. Bør foregå på en pædiatrisk hospitalsafdeling</li> </ul> <h3>Intravenøs behandling</h3> <ul> <li>Ved al svær dehydrering med deraf følgende hypovolæmi, uanset type, gives først bolus 20 ml/kg isotonisk NaCl eller Ringer-acetat </li> <li>Så snart man har fået svar på serumelektrolytter, gives væske i henhold til, om man har en situation med hyper-, hypo- eller isoton dehydrering </li> <li>Giv ikke supplerende kalium før P-K foreligger. Ved normokaliæmi gives først kalium, når diureser er i gang igen, og kreatinin er under normalisering</li> </ul> <h4>Behandling af isoton dehydrering</h4> <ul> <li>Ved isoton (P-Na 130-150 mmol/l) dehydrering kan man gennemføre hurtig i.v. rehydrering over 4-6 timer med[DliActiveSubstance;6166; ]isoton NaCl (9 mg/ml) eller Ringer-acetat, idet man indgiver 12.5 ml/kg/time de første fire timer. Re-evaluer hver time for effekt (diureser og ophør af tegn på dehydrering) </li> <li>Efter fire timer evt. overgang til peroral væske. Kontrol af blodsukker, specielt hos de yngste børn </li> <li>Efter fire timer erstatning af forsatte tab. Supplere med isot. glucose, hvis ikke der opnåes reetablering af peroralt indtag</li> </ul> <h4>Behandling af natrium-mangel og svær hyponatriæmi </h4> <ul> <li>Na-mangel (ved normohydrering) kan regnes ud således: (135 - P-Na) x (0,6 x kg) = mmol Na </li> <li>Lettere Na-mangel (> 120-125) kan som regel korrigeres over 24-48 timer med isotonisk NaCl </li> <li>Ved hurtig korrektion af svær hyponatriæmi (P-Na < 110) er der beskrevet hjerneskader, bl.a. i pons, såkaldt "osmotisk demyeliniserings syndrom"</li> <li>Man skal derfor ikke sigte mod, at P-Na øges med mere end 10-12 mmol/l per døgn </li> <li>Symptomatisk hyponatriæmi. Ved indikation for hurtig P-Na øgning: Giv en hyperton NaCl infusion (1 mmol/ml) over 30-60 minutter</li> </ul> <h4>Behandling af hyperton dehydrering, hypernatriæmi og hyperosmolalitet </h4> <ul> <li>Hyperton dehydrering (P-Na > 150) ses oftest hos børn < 1 år og ved forskellige diabetesformer. Kliniske tegn på dehydrering kan være mindre udtalt, men de kan gå hurtigt i shock </li> <li>NB. Man kan se hypertone/hyperosmolære tilstande også ved P-Na < 150 mmol/l, f.eks. ved diabetescoma, mannitol-behandling og ved høje carbamid-værdier </li> <li>Svær hyperosmolaritet <ul> <li>Indebærer betydelig risiko for cerebrale blødninger, tromboser og subdurale effusioner. For hurtig korrektion forværrer denne risiko og kan også føre til hjerneødem </li> <li>Ved hyperosmolaritet uanset årsag er hovedprincippet for behandlingen, at al korrektion skal ske langsomt (evt. undtagelse for akut saltforgiftning), og under nøje kontrol </li> <li>P-Na skal ikke sænkes hurtigere end 10 mmol/l per døgn </li> <li>Initial rehydrering med isotonisk (9 mg/ml) NaCl. Når hypovolæmien er korrigeret, og laboratoriestatus bekræfter hyperton dehydrering, skal man bruge et regime, hvor man langsomt korrigerer hyperosmolariteten, almindeligvis over 48 timer, ved P-Na>160 over 72 timer: </li> </ul> </li> <li>Hyperton dehydrering <ul> <li>Seponer isoton NaCl (9 mg/ml) </li> <li>Giv som udgangspunkt en blandingsopløsning bestående af glucose, NaCl og KCl. Videre tilskud af elektrolytter styres af hyppige blodprøver. Hvis P-Na falder for hurtigt, øges Na-koncentrationen i opløsningen, alternativt lavere infusionshastighed </li> <li>Der må ikke gives natriumfrie eller meget hypotone væsker (f.eks. glucose-Darrow) ved den initiale behandling </li> <li>Ordiner følgende volumen indenfor de næste 48 timer: 10 % af kropsvægt + vedligehold for 48 timer minus det, som er givet af NaCl initialt. Ud fra dette beregnes infusionshastighed per time. Hold nøje væskeregnskab inkluderet peroralt indtag </li> <li>Evt. kramper under behandlingen skal behandles med antikonvulsiva, og evt. tilførsel af hyperton NaCl hvis fald i P-Na sker for hurtigt </li> <li>Ved ekstreme grader af hypernatriæmi (P-Na > 175-180 mmol/l) er dialyse bedre end i.v. korrektion. Diskuter problemstillingen med specialister i pædiatri, intensiv medicin og nefrologi </li> <li>Blodprøvekontrol: Elektrolytter, osmolalitet, Ca og glucose bør kontrolleres mindst hver 2.-4. time den første tid. Hypocalcæmi, hyperglycæmi og uræmi forekommer</li> </ul> </li> </ul> <h2>Komplikationer</h2> <ul> <li>Hypernatriæmi, hyponatriæmi og hypoglycæmi kan nogle gange komplicere dehydrering og tilsiger, at serumelektrolytter skal måles hyppigt under behandlingen</li> <li>Hypernatriæmi <ul> <li>P-Na > 145 mmol/L </li> <li>Indikerer større væsketab end natriumtab. Ofte er tegnene på dehydrering mindre fremtrædende</li> </ul> </li> <li>Hyponatriæmi <ul> <li>Skyldes ofte væskebehandling med for lidt elektrolytter, som vand, sodavand eller juice</li> </ul> </li> <li>Hvis der foreligger svær dehydrering, skal et barn med hyponatriæmi eller hypernatriæmi behandles med isotone krystalloider (f.eks. isoton NaCl henholdsvis Ringer-acetat), indtil tilstanden er stabiliseret </li> <li>Hypoglycæmi <ul> <li>Vær opmærksom på svær hypoglycæmi og korriger med det samme</li> </ul> </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div> <ul> <li><a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2020/Dehydrering_og_v%C3%A6skebehandling_af_b%C3%B8rn_og_unge_DPS.pdf">Retningslinjer DPS 2020</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3237</TextField> <TextField Name="PageTitle">Dehydrering hos børn, vurdering</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Dehydrering hos børn, vurdering</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-01-06T13:34:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{EE5374D3-F618-4115-85E4-FF8D7AE0B947}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C7BC79C-32D9-4471-A502-2878CCBAE06B}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D1734A45-885C-44A4-80D1-AFCFFE66A5BB}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">E86</TextField> <TextField Name="ICPC2">T11</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Dehydrering hos børn opstår normalt i forbindelse med akut gastroenterit. Årsagen kan dog også være andre sygdomme som fører til opkast, diarré og/eller nedsat væskeindtagelse.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">dehydrering, indtørring, vurdering af dehydrering hos børn, </TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
22.055 characters