syre-baseforstyrrelser (LH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{5F9933E9-FD75-4FB8-9321-C21DC64751FB}" Name="syre-baseforstyrrelser" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{60DFA9F2-FB2F-4944-A82E-2D98C1A26C30}" SortOrder="1100" PublishDate="2009-10-01T10:26:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2>
<h3>Definition</h3>
<ul>
    <li>&AElig;ndring i blodets pH udenfor normalomr&aring;det<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Gomez H, Kellum JA, Understanding Acid Base Disorders. Crit Care Clin 2015;31: 849-60" data-value-piped="Gomez H, Kellum JA|Understanding Acid Base Disorders|Crit Care Clin|2015|31|849-60" data-url="reference-link" title="Gomez H, Kellum JA, Understanding Acid Base Disorders. Crit Care Clin 2015;31: 849-60">1</a>&nbsp;Referenceintervallet for pH i arterieblod ligger mellem 7,35-7,45.</li>
    <li>Syre-base-forstyrrelser inddeles i respiratoriske og metaboliske forstyrrelser:
    <ul>
        <li>Prim&aelig;re metaboliske syrebaseforstyrrelser skyldes &aelig;ndringer i bikarbonat-koncentrationen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Sharma S, Gupta A, Saxena S, Comprehensive clinical approach to renal tubular acidosis. Clin Exp Nephrol 2015;19: 556" data-value-piped="Sharma S, Gupta A, Saxena S|Comprehensive clinical approach to renal tubular acidosis|Clin Exp Nephrol|2015|19|556" data-url="reference-link" title="Sharma S, Gupta A, Saxena S, Comprehensive clinical approach to renal tubular acidosis. Clin Exp Nephrol 2015;19: 556">2</a></li>
        <li>Prim&aelig;re respiratoriske forstyrrelser skyldes &aelig;ndringer i partialtryk af CO<sub>2&nbsp;</sub>(pCO<sub>2</sub>)</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Fuldt kompenseret eller delvist kompenseret syre/baseforstyrrelse
    <ul>
        <li>Den prim&aelig;re forstyrrelse ledsages som regel af kompensatoriske mekanismer </li>
        <li>Metaboliske forstyrrelser i pH kompenseres respiratorisk og respiratoriske forstyrrelser kompenseres metabolisk</li>
    </ul>
    </li>
    <li>
    <h3>Diagnostisk tankegang</h3>
    <ul>
        <li>pH &lt; 7.35 er acidose&nbsp;</li>
        <li>pH &gt; 7.45 er alkalose</li>
        <li>pCO<sub>2</sub>&nbsp;har et referenceinterval for lungeraske mellem: 4.5-6.0 kPa</li>
        <li>Bikarbonat har hos normale et referenceinterval mellem: 22-28 mmol/l</li>
        <li>Aktuel m&aring;lt bikarbonat er ikke s&aring; sammenligneligt. I stedet anvendes standardbikarbonat (SBC), som er defineret som bicarbonatkoncentrationen under standard betingelser, dvs. PCO2 =5.3 kPa, 37&nbsp;<sup>O</sup>C og med fuldm&aelig;ttet h&aelig;moglobin. Nogle synes, at det er lettere at se p&aring; Base Excess (BE). Negativ BE svarer til lav SBC, og positiv BE svarer til h&oslash;j SBC</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h3>Eksempler p&aring; syre-/baseforstyrrelser</h3>
<ul>
    <li>
    <h4>Respiratorisk acidose</h4>
    </li>
    <li>Hos KOL patienter kan der opst&aring; respiratorisk acidose som led i en ekscerbation af sygdommen, hvorved pCO2 stiger.</li>
    <li>Ved akut respiratorisk acidose hos KOL patienter eller andre med lungesygdom kan der for eksempel ses en pCO2 p&aring; 7.5 kPa, ledsaget af pH fald til 7,32 og SBC: 22 mmol/l, som led i f.eks en akut respiratorisk forv&aelig;rring (pneumoni mv).</li>
    <li>Ved en kronisk progression af KOL vil ventilationskapaciteten reduceres, og der sker en renal kompensation med tilbagereabsorption af bikarbonat, der leder til en fuldt kompenseret respiratorisk acidose med pCO2 7.5 kPa, pH 7,36 og SBC: 30 mmol/l. Den renale metaboliske kompensation sker over dage til uger</li>
    <li>Man kan derfor anvende pH og SBC til at vurdere, om pCO2 forh&oslash;jelsen er opst&aring;et akut, eller tilstanden er mere kronisk.</li>
</ul>
<h3>
</h3>
<ul>
    <li>
    <h4>Metabolisk acidose&nbsp;</h4>
    </li>
    <li>Vanlig tilstand ved kronisk nyresygdom (metabolisk acidose)<a href="EditorPage.aspx?da=core&amp;id=%7B5F9933E9-FD75-4FB8-9321-C21DC64751FB%7D&amp;ed=FIELD6423140641&amp;vs&amp;la=da&amp;fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&amp;so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&amp;di=0&amp;hdl=H6423140700&amp;us=sitecore%5Chabr&amp;mo&amp;pe=0&amp;fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Kraut JA, Madias NE, Metabolic Acidosis of CKD: An Update. Am J Kidney Dis 2015;15: S0272-6386" data-value-piped="Kraut JA, Madias NE|Metabolic Acidosis of CKD: An Update|Am J Kidney Dis|2015|15| S0272-6386" data-url="reference-link" title="Kraut JA, Madias NE, Metabolic Acidosis of CKD: An Update. Am J Kidney Dis 2015;15: S0272-6386">3</a></li>
    <li>Optr&aelig;der som akut metabolisk acidose ved for eksempel laktatacidose (ofte cirkulatorisk svigt/shock) og ketoacidose</li>
    <li>Ved akut metabolisk acidose vil SBC v&aelig;re lav &lt; 22 mmol/l og pH afh&aelig;ngig af sv&aelig;rhedsgraden tilsvarende lav. Der fors&oslash;ges ofte med respiratorisk kompensation, hvor pCO2 falder til meget lave v&aelig;rdier: 2-3 kPa. Afh&aelig;ngig af evnen til at hyperventilere kan pH v&aelig;re helt eller delvist normaliseret.</li>
</ul>
<h3>Respiratorisk alkalose</h3>
<ul>
    <li>Ved hjernebl&oslash;dning/ hjerneinfarkt kan patienten hyperventilere, og man kan se en respiratorisk alkalose</li>
    <li>Ved angstanfald kan der opst&aring; respiratorisk alkalose som led i hyperventilation.</li>
    <li>Ofte kortvarige tilstande med respiratoriske alkaloser, som derfor sj&aelig;ldent er kompenseret</li>
</ul>
<h3></h3>
<ul>
</ul>
<h4>Metabolisk alkalose</h4>
<ul>
    <li>Ved elektrolytforstyrrelser som for eksempel stort kalium og/eller magnesiumtab ved langvarig diuretika behandling</li>
    <li>Ved store H+ tab ved for eksempel aspirater, opkastninger eller fisteltab.</li>
    <li>Ofte ledsaget af langsommere vejrtr&aelig;kning</li>
</ul>
<h4></h4>
<h4>Vurderinger</h4>
<ul>
    <li>Anion gap<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Masevicius FD, Dubin A, Has Stewart approach improved our ability to diagnose acid-base disorders in critically ill patients?. World J Crit Care Med 2015;4: 62" data-value-piped="Masevicius FD, Dubin A|Has Stewart approach improved our ability to diagnose acid-base disorders in critically ill patients?|World J Crit Care Med|2015|4|62" data-url="reference-link" title="Masevicius FD, Dubin A, Has Stewart approach improved our ability to diagnose acid-base disorders in critically ill patients?. World J Crit Care Med 2015;4: 62">4</a>
    <ul>
        <li>Ved metaboliske acidoser kan man have nytte af anion gap i den videre udredning </li>
        <li>Anion gap er udtryk for forskellen mellem kationer og ikke m&aring;lte anioner </li>
        <li>Disse ikke&nbsp;m&aring;lte anioner kan v&aelig;re organiske syrer, f.eks.&nbsp;ketoner eller laktat </li>
        <li>Udregning af anion gap (AG):
        <ul>
            <li>AG = [K<sup>+</sup>] + [Na<sup>+</sup>] - [Cl<sup>-</sup>] - [HCO<sub>3</sub><sup>-</sup>] </li>
            <li>Normalv&aelig;rdi for AG er 8-16 mmol/</li>
        </ul>
        </li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3>
<ul>
    <li>Oftest vil patienten komme med symptomer knyttet til sin grundsygdom, og syre/baseforstyrrelsen opdages som et led&nbsp;i udredningen</li>
    <li>Der er ikke tale om at de enkelte syre-baseforstyrrelser er selvst&aelig;ndige sygdomsenheder, men derimod paraklinik der kan bidrage til udredning og monitorering af behandling ved forskellige sygdomme</li>
</ul>
<h3>Diagnostiske faldgruber</h3>
<ul>
    <li>Ved respiratorisk acidose, hvad er PaO<sub>2</sub>?
    <ul>
        <li>Ved respiratorisk p&aring;virkning, som leder til stigende pCO2 er der ogs&aring; risiko for, at iltm&aelig;tningen er lav, hvilket indikerer, at der ikke blot er behov for ventilationssupport, men ofte ogs&aring; behov for at &oslash;ge ilttilskud.</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Elektrolytforstyrrelser er hyppige ved syre/baseforstyrrelser. P-kalium varierer afh&aelig;ngigt af pH. Ved sv&aelig;r acidose fors&oslash;ger kroppen at bufre de ekstra H+-ioner, som forskydes intracellul&aelig;rt i udveksling med kalium. Et h&oslash;jt P-kalium ved f.eks hjertestop vil s&aring;ledes ikke n&oslash;dvendigvis v&aelig;re &aring;rsag til hjertestoppet, men derimod en konsekvens af den acidose der er opst&aring;et i relation til cirkulationsvigt. Tilsvarende vil et lavt ioniseret calcium ved respiratorisk alkalose ikke v&aelig;re et udtryk for calcium mangel, men derimod relatere til &aelig;ndringer i ioniseringsgraden af calcium, hvilket kan forklare risiko for kramper/tetani ved hyperventilation.</li>
</ul>
<h3>ICPC-2</h3>
<div>[ICPC]</div>
<h3>ICD-10/SKS-koder</h3>
<p>[ICD10]</p>
<h3></h3>
<ul>
</ul>
<h2>Sygehistorie</h2>
<h3>Centrale elementer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Carmody JB, Norwood VF, Paediatric acid-base disorders: A case-based review of procedures and pitfalls. Paediatr Child Health 2013;18: 29" data-value-piped="Carmody JB, Norwood VF|Paediatric acid-base disorders: A case-based review of procedures and pitfalls|Paediatr Child Health|2013|18|29" data-url="reference-link" title="Carmody JB, Norwood VF, Paediatric acid-base disorders: A case-based review of procedures and pitfalls. Paediatr Child Health 2013;18: 29">5</a></h3>
<ul>
    <li>Tidligere respiratorisk insufficiens, for eksempel KOL? </li>
    <li>Tidligere nyresygdom eller tilstande som disponerer&nbsp;til dette? (f.eks. diabetes mellitus)</li>
    <li>Cirkulatorisk svigt/shock - laktatacidose </li>
    <li>Indtagelse af medikamenter (salicylater, diuretika) eller alkohol? </li>
    <li>Diarr&eacute; eller opkastning? </li>
    <li>Kendt diabetes mellitus eller gener, som kan tyde p&aring; dette? </li>
    <li>Langvarig h&oslash;j feber? </li>
    <li>Lammelser, taleforstyrrelser, svimmelhed eller andet som kan tyde p&aring; en apopleksi? </li>
</ul>
<h2>Klinisk unders&oslash;gelse</h2>
<h3>Generelt</h3>
<ul>
    <li>Se p&aring; vejrtr&aelig;kningsm&oslash;nster
    <ul>
        <li>Se efter tegn p&aring; hypo/hyperventilation som kompensation eller prim&aelig;r &aring;rsag</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Tegn p&aring; nyresvigt?
    <ul>
        <li>Hyppige fund er hudforandringer, hudbl&oslash;dninger, kradsningsm&aelig;rker, hypertension, kardiomegali, &oslash;demer, perikardial gnidningslyd, mentale forandringer</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Tegn p&aring; forgiftning?
    <ul>
        <li>&AElig;ndring i bevidsthed </li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h2>Supplerende unders&oslash;gelser</h2>
<ul>
    <li>Arterielle blodgasser
    <ul>
        <li>pH, Pco<sub>2</sub> og HCO<sub>3</sub><sup>-</sup> </li>
        <li>Ven&oslash;se m&aring;linger?
        <ul>
            <li>Hvis pr&aelig;cise m&aring;linger af iltm&aelig;tningen ikke er p&aring;kr&aelig;vet, kan ven&oslash;se blodgasser anvendes til vurdering trends i pH udviklingen. Normalv&aelig;rdi for pH i venegas er ned til 7,30&nbsp;</li>
            <li>Der er ikke noget fast relation mellem pCO<sub>2</sub> i arterielle og veneblodgasser, hvorfor ven&oslash;se m&aring;linger er bedst egnet til trend monitorering</li>
        </ul>
        </li>
    </ul>
    </li>
    <li>Elektrolytstatus (Na<sup>+</sup>, K<sup>+</sup>, Cl<sup>-</sup>, Ca<sup>2+</sup>, fosfat)</li>
    <li>Blodsukker </li>
    <li>Urinstof og ketoner, kreatinin, Hb. Laktat</li>
</ul>
<h3>Andre unders&oslash;gelser</h3>
<ul>
    <li>Lungefunktionsunders&oslash;gelser </li>
</ul>
<h2>Tiltag og r&aring;d</h2>
<h3>Indl&aelig;ggelser</h3>
<ul>
    <li>Akutte syre/baseforstyrrelser kan v&aelig;re s&aring; alvorlige, at det er n&oslash;dvendigt med sygehusindl&aelig;ggelse </li>
    <li>Klinisk vurdering af den tilgrundliggende &aring;rsag er afg&oslash;rende i vurdering af patientens behov for hospitalsindl&aelig;ggelse</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">6408</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Syre/baseforstyrrelser</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Syrebaseforstyrrelser</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-03-02T13:23:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{EE5374D3-F618-4115-85E4-FF8D7AE0B947}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{3C7BC79C-32D9-4471-A502-2878CCBAE06B}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{D1734A45-885C-44A4-80D1-AFCFFE66A5BB}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="ICD10">E87</TextField>
      <TextField Name="ICPC2">T29</TextField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Syrebaseforstyrrelser er ændringer i blodets pH. Inddeles i respiratorisk og metabolisk afhængig af årsag.</TextField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">acidose, alkalose, base, syre-baseforstyrrelser, syrebasebalance, basebalance</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">7</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">2</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

14.254 characters