allergi-for-laegemidler
Portal
/
Laegehaandbogen
/
allergi
/
symptomer-og-tegn
/
allergi-for-laegemidler
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
symptomer-og-tegn
allergi-for-laegemidler
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{513CE3C1-D40E-45A0-8483-D5F38C85F72F}" Name="allergi-for-laegemidler" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{3991092B-AF03-43A9-8D74-C763986D3DD0}" SortOrder="100" PublishDate="2010-09-10T12:55:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a href="http://danskallergi.dk/wp-content/uploads/DSA-Retningslinjer-for-udredning-antibiotika-allergi-final-23.06.2019.pdf" data-type="other-reference" data-value="Garvey LH, Tannert LK, Hjortlund J, Hjerrild B, Nielsen LP, Mosbech H. Retningslinjer for udredning af antibiotika-allergi med særligt fokus på penicilliner. Dansk Selskab for allergologi. 2019" data-url="http://danskallergi.dk/wp-content/uploads/DSA-Retningslinjer-for-udredning-antibiotika-allergi-final-23.06.2019.pdf" title="Garvey LH, Tannert LK, Hjortlund J, Hjerrild B, Nielsen LP, Mosbech H. Retningslinjer for udredning af antibiotika-allergi med særligt fokus på penicilliner. Dansk Selskab for allergologi. 2019">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Tannert LK, Mosbech H, Hjortlund J, Hjerrild B, Nielsen LP, Garvey LH, [Work-up of penicillin allergy]. Ugeskr Laeger 2020;182: " data-value-piped="Tannert LK, Mosbech H, Hjortlund J, Hjerrild B, Nielsen LP, Garvey LH|[Work-up of penicillin allergy].|Ugeskr Laeger|2020|182||32734861" data-url="reference-link" data-pubmedid="32734861" title="Tannert LK, Mosbech H, Hjortlund J, Hjerrild B, Nielsen LP, Garvey LH, [Work-up of penicillin allergy]. Ugeskr Laeger 2020;182: ">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Andersen SE, Garvey LH, Lægemiddelallergi eller bivirkning? Praktisk håndtering af patienten med uventede symptomer under lægemiddelbehandling. Månedsskrift for almen praksis 2016;94: 8-14" data-value-piped="Andersen SE, Garvey LH|Lægemiddelallergi eller bivirkning? Praktisk håndtering af patienten med uventede symptomer under lægemiddelbehandling|Månedsskrift for almen praksis|2016|94|8-14|" data-url="reference-link" title="Andersen SE, Garvey LH, Lægemiddelallergi eller bivirkning? Praktisk håndtering af patienten med uventede symptomer under lægemiddelbehandling. Månedsskrift for almen praksis 2016;94: 8-14">3</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Brockow K, Ardern-Jones MR, Mockenhaupt M, Aberer W, Barbaud A, Caubet JC, Spiewak R, Torres MJ, Mortz CG, EAACI position paper on how to classify cutaneous manifestations of drug hypersensitivity. Allergy 2019;74: 14-27" data-value-piped="Brockow K, Ardern-Jones MR, Mockenhaupt M, Aberer W, Barbaud A, Caubet JC, Spiewak R, Torres MJ, Mortz CG|EAACI position paper on how to classify cutaneous manifestations of drug hypersensitivity.|Allergy|2019|74|14-27|30028512" data-url="reference-link" data-pubmedid="30028512" title="Brockow K, Ardern-Jones MR, Mockenhaupt M, Aberer W, Barbaud A, Caubet JC, Spiewak R, Torres MJ, Mortz CG, EAACI position paper on how to classify cutaneous manifestations of drug hypersensitivity. Allergy 2019;74: 14-27">4</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Garvey LH, Melchiors BB, Ebo DG, Mertes PM, Krøigaard M, Medical algorithms: Diagnosis and investigation of perioperative immediate hypersensitivity reactions. Allergy 2020;75: 2139-2142" data-value-piped="Garvey LH, Melchiors BB, Ebo DG, Mertes PM, Krøigaard M|Medical algorithms: Diagnosis and investigation of perioperative immediate hypersensitivity reactions.|Allergy|2020|75|2139-2142|32053736" data-url="reference-link" data-pubmedid="32053736" title="Garvey LH, Melchiors BB, Ebo DG, Mertes PM, Krøigaard M, Medical algorithms: Diagnosis and investigation of perioperative immediate hypersensitivity reactions. Allergy 2020;75: 2139-2142">5</a></h2> <h3>Definition og klassifikation</h3> <ul> <li><strong>Overfølsomhed</strong> overfor lægemidler er reaktioner med klinisk mistanke om en allergisk genese</li> <li>Reaktioner med immunologisk mekanisme kaldes lægemiddel<strong>allergi</strong></li> <li>Allergiske mekanismer er stadig klassificeret ud fra Gell and Coombs klassifikation med IgE medieret straksallergi (type 1) og T-celle medierede senreaktioner i huden (type 4) som de hyppigste præsentationer</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Lægemiddelallergi er registreret hos mere end 10 % af danske patienter</li> <li>I flere studier har mere end 90 % med mistænkt lægemiddelallergi kunne frikendes</li> <li>Milde hudreaktioner udgør størstedelen af lægemiddelallergiske reaktioner, men livstruende reaktioner som anafylaksi, anden organpåvirkning og meget svære hudsymptomer kan forekomme </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Hyppigste årsager til lægemiddelallergi er antibiotika (primært penicilliner og cefalosporiner) og acetylsalicylsyre/NSAID</li> <li>Allergi overfor lokalbedøvemidler er uhyre sjælden, men ofte mistænkt af både patienter og sundhedspersonale</li> </ul> <h4>I klinisk praksis opdeles lægemiddelallergiske reaktioner i:</h4> <ul> <li>Straksreaktioner <ul> <li>Hyppigst IgE medieret med aktivering af mastceller via præformerede specifikke IgE antistoffer</li> <li>Hyppigst debut < 1 time efter eksponering</li> <li>Symptomer fra hud- og slimhinder (kløe, urticaria, angioødem), luftveje (rhinitis, bronkospasme), mave-tarm system (kvalme, opkastning, abdominalsmerter, diarré), kredsløb (pulsstigning, blodtryksfald) og centralnervesystem (svimmelhed, besvimelse)</li> <li>Sjældnere, men mest alvorligt: anafylaksi med livstruende symptomer fra et eller flere organsystemer, hyppigst luftveje og/eller kredsløb</li> </ul> </li> <li>Senreaktioner <ul> <li>Mekanisme formodes oftest T-cellemedieret</li> <li>Debut timer til dage efter eksponering</li> <li>Symptomer oftest udelukkende fra huden, hyppigst makulopapuløst eksantem</li> <li>Sjældnere mere alvorlige og potentielt livstruende manifestationer som Toksisk Epidermal Nekrolyse (TEN) eller Steven-Johnsons syndrom (SJS)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Udfordringer ved vurdering af patienten med mulig lægemiddelallergi</h4> <ul> <li>Det er vigtigt at skelne allergi fra bivirkninger pga. farmakologisk effekt, overdosering, lægemiddelinteraktion, idiosynkratiske reaktioner, genetisk betinget ændret hurtig/langsom metabolisering af lægemidlet og andre ikke-immunologisk betingede reaktioner</li> <li>Når sikker diagnose mangler, kan mistanke om allergi mod et lægemiddel føre til, at vigtig behandling fravælges. Ofte vælges alternative lægemidler, som kan være dyrere, mindre effektive og have værre bivirkningsprofil</li> <li>Tidligere reaktion på et lægemiddel kan skabe usikkerhed omkring brugen af beslægtede lægemidler (kryds-CAVE) </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Diagnose og udredning</h2> <ul> <li>Diagnosen mistænkes ud fra relevant sygehistorie og kliniske fund</li> <li>Supplerende diagnostik er ofte nødvendig</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser </h3> <ul> <li>Virale eksantemer </li> <li>Vasovagale reaktioner </li> <li>Hyperventilation </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F2EB596106A64586A5BB02B3DA3DB42C&_z=z">Angstanfald</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CCE4BC65ED89431FB5A18FFCE5D11A9F&_z=z">Akut astmaanfald, børn</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E7D52D2BC9F14634B62ABE0B221DFBA5&_z=z">Akut astmaanfald, voksne</a></li> <li>Kronisk nældefeber</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li> Sygehistorien er central for diagnosen og bør indeholde information om: <ul> <li>Patienten (Dispositioner: atopi og lægemiddelallergi i familien er ikke relevant for lægemiddelallergi) </li> <li>Kendte allergier inklusiv tidligere lægemiddelreaktioner</li> <li>Vigtige sygdomme (fx iskæmisk hjertesygdom, astma, aktuel infektion)</li> <li>Fuld medicinliste inklusiv kosttilskud</li> <li>Senere tålt eksponering for samme eller lignende </li> </ul> </li> <li>Reaktionen <ul> <li>Tidsmæssig relation til eksponering (straksreaktion, senreaktion)</li> <li>Anden eksponering før reaktionen (andre lægemidler, fødevarer, andet)</li> <li>Symptomer (organsystem, varighed)</li> <li>Behandling (ingen, antihistamin, steroid, adrenalin og effekt heraf)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Størstedelen af reaktioner er milde og manifesterer sig alene i huden, hyppigst som kløe, makulopapuløst eksantem, urticaria eller angioødem. Yderst sjældent ses alvorlige bulløse eller eksfoliative reaktioner</li> <li>Slimhindeaffektion kan give rhinitis, conjunctivitis og fornemmelse af hævelse i svælget. Sjældnere decideret larynx- eller pharynxødem med hæshed og synkebesvær og endnu sjældnere Steven-Johnsons syndrom</li> <li>Angioødem kan ses med overhyppighed blandt patienter i ACE hæmmer behandling</li> <li>Trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær kan være udløst af angst eller hyperventilation, hvis det ikke ledsages af objektive fund såsom bronkospasme eller fald i saturation. Patienter med kendt astma får hyppigere respiratoriske symptomer ved lægemiddelallergi</li> <li>Anafylaktisk shock er sjældent. I nogle tilfælde debuterer disse reaktioner med hurtig udviklet kløe i håndflader, fodsåler og hårbund</li> <li><strong>Baggrund for videre udredning</strong> Mistænkt allergi for lægemidler, specielt penicilliner, kan meget ofte afkræftes ved udredning og dette sparer ressourcer for både patient og sundhedsvæsen, og fører til mindsket brug af ofte dyrere alternativer og specielt for penicilliner af bredspektrede alternative antibiotikatyper. Der ellers ville medføre øget resistensudvikling</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i primærsektor</h3> <ul> <li>Specifikt IgE for penicilliner bør måles hos voksne ved reaktioner med debut inden for 1-2 timer efter indtag af penicillin (straksreaktioner) og/eller type 1-allergiske symptomer (urticaria, astma, hudkløe, astma, rhinitis og anafylaksi)</li> </ul> <h3>Hvem skal henvises</h3> <ul> <li>Udredning af mistænkt lægemiddelallergi skal overvejes, hvis der med rimelig sandsynlighed er indikation for pågældende eller beslægtede medikamenter i fremtiden. Dette gælder hyppigt antibiotika, smertestillende medicin som ASA/NSAID/opioider, lokalbedøvemidler, anæstesimidler og røntgenkontrast</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i sekundærsektor</h3> <ul> <li>Supplerende undersøgelser bruges primært i diagnostikken af straksreaktioner, men enkelte tests kan bruges ved senreaktioner</li> <li>Formålet med supplerende undersøgelser er:<br> <ul> <li>at be- eller afkræfte allergi overfor det mistænkte lægemiddel</li> <li>at kortlægge mekanismen bag reaktionen</li> <li>evt. at vise at alternative (nærtbeslægtede) præparater tåles</li> </ul> </li> </ul> <h3>In vitro-tests</h3> <ul> <li>Specifikke IgE antistoffer<br> <ul> <li>Undersøgelserne er kun kommercielt tilgængelig for ganske få lægemidler bl.a., forskellige penicilliner, insulin og chlorhexidin samt latex</li> <li>Undersøgelsen har relativt lav sensitivitet og antistofniveauer falder over tid. Det betyder, at allergi ikke kan udelukkes på basis af en specifik IgE < 0,35 kUA/l</li> </ul> </li> <li>Basofil histamin release test eller basofil aktiveringstest<br> <ul> <li>Kan bruges som supplement i tvivlstilfælde, men har ligeledes lav sensitivitet, så negativt svar udelukker ikke lægemiddelallergi </li> </ul> </li> <li>Serum tryptase<br> <ul> <li>Tryptase findes i granula i mastceller og serumniveau er markør for mastcelleaktivering ved allergiske reaktioner. Kan være forhøjet ved alvorlige reaktioner, men manglende stigning udelukker ikke allergi</li> <li>Prøven tages optimalt ½ – 2 timer efter symptomdebut og skal altid sammenlignes med patientens egen baseline værdi i prøve taget minimum 24 timer efter reaktionen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hudtests</h3> <ul> <li>har meget forskellig sensitivitet og specificitet for forskellige medikamenter</li> <li>anbefalede testkoncentrationer er sjældent valideret med provokationer<br> <ul> <li>Priktest – bruges kun til straksreaktioner</li> <li>Intrakutantest - kan også bruges ved senreaktioner</li> <li>Epikutantest (lappeprøver) - bruges kun ved senreaktioner</li> </ul> </li> </ul> <h3>Provokationstests</h3> <ul> <li>kan være den eneste metode, som dokumenterer årsagssammenhængen mellem en reaktion og et givet lægemiddel</li> <li>kan udføres peroralt, intravenøst eller subkutant afhængigt af den oprindelige administrationsvej</li> <li>kan udføres som utitreret provokation med en enkeltdosis ved lav risiko, eller som titreret provokation med stigende doser ved høj risiko</li> <li>kan udvides med en fortsat behandling med lægemidlet for at simulere den oprindelige eksponering </li> <li>kan medføre risiko for alvorlige bivirkninger (anafylaksi) og udføres derfor kun i miljøer, som kan håndtere mulige komplikationer (hospital/specialafdelinger)</li> <li>er kontraindiceret ved de alvorligste lægemiddelreaktioner som bulløse hudlidelser, toksisk epidermal nekrolyse, Stevens-Johnson syndrom, svær anafylaksi hos højrisiko patienter, samt specifikke organmanifestationer f.eks. hepatitis, cytopeni</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <p>Behandling af lægemiddelallergiske reaktioner følger almindelige principper for behandling af allergiske reaktioner</p> <ul> <li>Milde hud- og slimhindemanifestationer såsom kløe, udslæt og ødem behandles med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315420">antihistamin</a> og <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/171030">steroid</a> (topikalt/systemisk)</li> <li>Livstruende symptomer fra luftveje eller kredsløb behandles efter gældende retningslinjer primært med <a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/84">adrenalin</a> intramuskulært</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Grundig CAVE-registrering i journalsystem</li> <li>Udveksling af CAVE-oplysninger mellem primær- og sekundærsektor</li> <li>Grundig information til patienten – også om mulige krydsreaktioner med nært beslægtede lægemidler</li> <li>Information til patienten om, at denne selv kan være nødt til at viderebringe CAVE-oplysninger, fordi der endnu ikke findes landsdækkende CAVE-register</li> </ul> <h2>Links</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=4BC55647A9D442098D175368EF6C45DD&_z=z">Anafylaksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9258C698263D4B32965B08A283B64E6E&_z=z">Medikamentelle udslæt</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Sygehistorie med sandsynlige allergisymptomer, hvor oplagte differentialdiagnoser som farmakologiske bivirkninger og vasovagal reaktion kan udelukkes</li> <li>Bekræftet med flere reaktioner på samme eller nært beslægtede præparater eller ved</li> <li>Positive diagnostiske tests: specifikt IgE/hudtests (hvis muligt) eller</li> <li>lægemiddelprovokation (hvis andre tests ikke findes eller er negative)</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Seponering af mistænkt lægemiddel (dog ikke nødvendigvis, hvis differentialdiagnosen er viralt udslet)</li> <li>Behandling, afhængig af symptomernes karakter (antihistamin, steroid, adrenalin mm.)</li> <li>Caveregistrering og patientinformation (også om evt. kryds-CAVE)</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Når sikker diagnose mangler og</li> <li>behov for mistænkt eller nært beslægtede lægemidler er sandsynlig</li> <li>Specifikt IgE for penicilliner ikke har kunnet påvises (skal kun måles ved straksreaktioner på penicillin hos voksne)</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">6017</TextField> <TextField Name="PageTitle">Allergi for lægemidler</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Allergi for lægemidler</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-07-07T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2C13AD54-8AC3-4602-A7B9-A1402386B42C}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{7131D13D-B7AB-4CD8-83B0-B66C6F84058D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">T88.7, T886, L270B, L233, Z880, Z881, DZ883, DZ884, DZ885, DZ886, DZ887, DZ888, DZ889</TextField> <TextField Name="ICPC2">A85, A87</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Reaktioner med immunologisk mekanisme kaldes lægemiddelallergi.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">lægemiddelallergi, medicinallergi, medicinoverfølsomhed, lægemiddeloverfølsomhed</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
19.900 characters