vibration-haand-og-arm
Portal
/
Laegehaandbogen
/
arbejdsmedicin
/
arbejdsrelaterede-eksponeringer
/
fysisk-ergonomisk
/
vibration-haand-og-arm
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
arbejdsrelaterede-sygdomme
bilag
arbejdsrelaterede-eksponeringer
bilag
fysisk-ergonomisk
armene-ud-fra-kroppen-arbejdsstillinger
computerarbejde
elektromagnetiske-felter
ergonomi-en-oversigt
knaeliggende-arbejde
stoej-og-lyd-helbredseffekter
tunge-loeft-paa-arbejdet
vibration-helkrops
vibration-haand-og-arm
kemiskbiologisk
psykosocialt
helbredsovervaagning-og-attester
patientinformation
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{57734FD7-3ACC-459D-9D22-A9EAAA64F1F3}" Name="vibration-haand-og-arm" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6FFF3F69-F499-4D02-92C1-D2706CB5CB43}" SortOrder="900" PublishDate="2011-01-20T13:13:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <ul> <li>Vibration kan karakteriseres på forskellige måder: acceleration, udslag på svingningerne (forskydning), hastigheden på bevægelsen eller frekvens. </li> <li>Vibration målt som acceleration (m/s<sup>2</sup>) er mest brugt, men vejledninger, standarder og specifikationer kan referere til de andre mål, og da skal frekvensen være opgivet for at kunne udføre en omregning</li> <li>Vibration foregår i 3 planer, men almindeligvis måles kun en lineær bevægelse</li> </ul> <h2>Forekomst</h2> <ul> <li>Hånd- og armvibrationer forekommer først og fremmest ved brug af håndholdt maskinelt udstyr. De almindeligste vibrerende værktøjer er trykluftsbor, betonvibratorer, slibemaskiner (specielt vinkelslibemaskiner), mejselhamre af forskellig slags og boremaskiner, herunder borehamre</li> <li>Det er hyppigst arbejdere i byggebranchen, i betonvareindustrien, inden for jern- og metalindustrien og skovarbejdere, som udsættes for hånd-arm-vibrationer<a title="Bovenzi M, Health risks from occupational exposures to mechanical vibration. Med Lav 2006;97: 535-41." href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Bovenzi M|Health risks from occupational exposures to mechanical vibration|Med Lav|2006|97|535-41." data-value="Bovenzi M, Health risks from occupational exposures to mechanical vibration. Med Lav 2006;97: 535-41." data-type="journal-reference">1</a> </li> <li>Omkring 100 lønmodtagere, overvejende mænd, får hvert år anerkendt en vibrationslidelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen)</li> </ul> <h2>Helbredseffekter</h2> <ul> <li>Vibrationsinducerede hvide fingre. Kuldeudløst anfald af hvide, døde fingre</li> <li>Karpaltunnelsyndrom. Påvirkning af nervus medianus ud til fingrene ved passagen igennem håndleddet</li> <li>Perifer neuropati. Sensorisk og/eller motorisk påvirkning af alle 3 nerver ud til hænder og fingre</li> <li>Artrose/slidgigt i håndled og albueled</li> </ul> <ol> </ol> <p>For mere detaljeret gennemgang af de enkelte sygdomme se nedenstående:</p> <ul> <li><a href="http://www.aes.dk/Udgivelser/Vejledninger.aspx#vejlerhverv">Arbejdsmarkedets Erhvervssikring</a>, vejledning i erhvervssygdomme, 11. udgave 2016</li> <li><a href="http://www.armoni.dk/sites/default/files/Armoni_Fildeling/files/Public/TVD/tvd_hvide_fingre.pdf">Dansk Selskab for Arbejdsmedicin, kliniske vejledninger</a></li> </ul> <h3>Aktuelle diagnoser</h3> <ul> <li>Vibrationsskade i hånd/arm (Hand Arm Vibration Syndrom, HAVS) omfatter traumatisk vasospatisk syndrom (hvide fingre), karpaltunnelsyndrom, perifer neuropati og artrose i håndled og albueled og er beskrevet i særskilt artikel: <a href="~/link.aspx?_id=8CDE9FCDBE954FE986C70F90EBCE9ABA&_z=z">Vibrationsskade, arbejdsrelateret</a></li> </ul> <h3>Skademekanisme</h3> <ul> <li>Forståelsen af skademekanismen er under fortsat udvikling. Forandringer i de små arterier og arterioler som følge af den mekaniske påvirkning anses for væsentlig. I en tidlig fase kan ødemer ses i karvæggen, derefter endotelskade og efterhånden kommer hypertrofi af karvæggens muskellag, som fører til forsnævrelse. Fibrose i dele af karrets bindevæv (intima) og demyelinisering af perifere nerver kan ses</li> <li>Reguleringen af den perifere blodforsyning er et komplekst samspil mellem det autonome nervesystem, endokrine faktorer og parakrine faktorer (vævsmediatorer)</li> <li>Udover de fysiske ændringer er det sandsynligt, at også forstyrrelser i den biokemiske regulering er vigtig. Skaderne har paralleller til inflammatoriske processer<a title="Baxter PJ et al. Hunter's Diseases of Occupations. London: Arnold; 2000" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Baxter PJ et al|Hunter's Diseases of Occupations|London|Arnold|2000" data-value="Baxter PJ et al. Hunter's Diseases of Occupations. London: Arnold; 2000" data-type="book-reference">2</a>. </li> <li>Som alle fysiske objekter vil også kroppen og dens dele respondere svarende til de frekvenser, hvor energioverførslen fra kilde er størst. Det sker ved resonansfrekvensen, som varierer fra organ til organ og for underarm er ca. 15-30 Hz og for hænder 30-150 Hz</li> </ul> <h2>Forebyggelse</h2> <h3>Kortlægning</h3> <p>Ved en vurdering af helbredsrisiko i relation til hånd-arm vibrationer skal der ifølge <a rel="noopener noreferrer" href="https://at.dk/regler/at-vejledninger/haand-arm-vibrationer-d-6-2/" target="_blank">Arbejdstilsynets vejledning D6.2</a> især vurderes følgende forhold: </p> <ul> <li>Påvirkningens styrke, type og varighed. Det gælder også belastningen fra gentagne stød eller gentagne ensartede perioder af vibrationer afbrudt af intervaller, hvor vibrationerne ophører eller ændres tydeligt i styrke eller karakter. Specielt for slående værktøjer som mejselhamre og slagnøgler kan risikoen undervurderes. Man skal derfor være særlig opmærksom på symptomer på vibrationsskader og altid begrænse denne type vibrationer mest muligt </li> <li>Aktionsværdien og grænseværdien </li> <li>Oplysninger fra leverandører eller andre om produktets vibrationsstyrke </li> <li>Muligheden for at anvende andet udstyr, som er mindre vibrerende </li> <li>Negative effekter på sundhed og sikkerhed for personer, som kan være særligt følsomme for vibrationer. F.eks. personer, der er ved at udvikle symptomer på “hvide fingre” </li> <li>Indirekte effekt af vibrationer på sikkerheden på arbejdspladsen, f.eks. konstruktioners stabilitet </li> <li>Særlige arbejdsforhold, f.eks. arbejde i lave temperaturer </li> <li>Eventuelle resultater af relevante arbejdsmedicinske undersøgelser, der giver anledning til foranstaltninger på den pågældende virksomhed </li> </ul> <p>Se <a href="~/link.aspx?_id=589D42363D42443EAA4E6F1B02AFC415&_z=z">eksempler på accelerationsniveauer</a> for forskellige typer af vibrerende håndværktøj. Den samlede eksponering i løbet af en arbejdsdag, hvor der anvendes flere værktøjer med forskellige vibrationsintensiteter, kan beregnes ved hjælp af en <a href="http://www.hse.gov.uk/vibration/hav/vibrationcalc.htm">engelsk database</a>.</p> <h3>Risikovurdering</h3> <ul> <li>Som et eksempel vil 10 års eksponering med 4 m/s<sup>2</sup> i mindst 4 timer pr. dag give en 10% chance for udvikling af vasospastisk syndrom</li> </ul> <h3>Tiltag</h3> <ul> <li>Arbejdstilsynet angiver en vejledende aktionsværdi på 2,5 m/s2 samt en grænseværdi på 5 m/s2 (<a rel="noopener noreferrer" href="https://amid.dk/regler/at-vejledninger/haand-arm-vibrationer-d-6-2-3/" target="_blank">At vejledning D 6.2)</a> </li> <li>Aktionsværdien på 2,5 m/s² eller derover angiver, hvornår der skal handles i forhold til vibrationsbelastningen. Overskrides værdien, skal årsagen undersøges, og der skal planlægges og gennemføres tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at begrænse belastningen mest muligt. Der vil ikke blive tale om, at arbejdet stoppes. Findes der ikke egnede foranstaltninger, kan arbejdet fortsættes, selvom aktionsværdien overskrides. Nedenfor viser, hvor lang tid man dagligt må udsættes for vibrationer, hvis vibrationsbelastningen på 2,5 m/s² ikke skal overskrides: <ul> <li>2,5 m/s² 8 timer </li> <li>3,5 m/s² 4 timer </li> <li>5 m/s² 2 timer </li> <li>7 m/s² 1 time </li> <li>10 m/s² 30 minutter</li> </ul> </li> <li>Når APV’en viser, at der er fare for den ansattes helbred som følge af hånd-arm vibrationer, skal den ansatte have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis <ul> <li>1. Påvirkningen fra vibrationer er så kraftig (overstiger 2,5 m/s²), at der er en risiko for “hvide fingre”, karpaltunnelsyndrom eller anden forringelse af helbredet</li> <li>2. Der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen (i forhold til “hvide fingre” og karpaltunnelsyndrom findes der sådanne effektive teknikker, henholdsvis kuldeprovokationsundersøgelse og nerveledningshastighedsbestemmelse) </li> </ul> </li> <li>Foranstaltninger til at nedbringe påvirkningen omfatter: </li> <li>Udskiftning af udstyr og eller arbejdsproces </li> <li>Vedligeholdelse/reparation af udstyr og nøje vurdering ved indkøb </li> <li>Indkapsling af udstyr </li> <li>Forbedring af arbejdsteknik (nok kraft, men ikke for megen, unødvendig tomgangskørsel) </li> <li>Arbejdsrotation </li> <li>Vibrationsdæmpende handsker har ikke dokumenteret effekt</li> </ul> <h2>Bilag</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0C7F5D72F5494E0E93B5F19ACD9EBE27&_z=z">Risikoestimat for udvikling af traumatisk vasospastisk syndrom relateret til eksponeringstid (angivet som år i eksponeret arbejde) og vibrationsintensitet</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=589D42363D42443EAA4E6F1B02AFC415&_z=z">Vurdering af forskellige typer af værktøj</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">10936</TextField> <TextField Name="PageTitle">Vibration, hånd og arm</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Vibration, hånd og arm</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-02-07T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{C042F1AB-3493-4A8E-A60F-48BDEF2572C2}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Hånd- og armvibrationer forekommer først og fremmest ved brug af håndholdt maskinelt udstyr. De almindeligste vibrerende værktøjer er trykluftsbor, betonvibratorer, slibemaskiner, mejselhamre af forskellig slags og boremaskiner, herunder borehamre.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">anlægsarbejder, bilmekaniker, elektriker, fliselægger, minearbejder, havs, mekaniker, murer, rørlægger, skovarbejder, snedker, vibrationsskade, vibrationssyndrom</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
12.625 characters