depression-arbejdsrelateret
Portal
/
Laegehaandbogen
/
arbejdsmedicin
/
arbejdsrelaterede-sygdomme
/
depression-arbejdsrelateret
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
arbejdsrelaterede-sygdomme
arbejdsulykker-og-erhvervssygdomme
allergisk-alveolitis-arbejdsbetinget
arbejdsmedicinsk-undersoegelse
asbestbetinget-lungesygdom
astma-udredning-af-arbejdsrelateret
depression-arbejdsrelateret
de-quervains-tenosynovit-arbejdsrelateret
erhvervssygdom-arbejdsskade
hepatitis-toksika-arbejdsbetinget
hoereskade-arbejdsbetinget
hudsygdom-arbejdsbetinget
karpaltunnelsyndrom-arbejdsbetinget
kemikalieoverfoelsomhed-og-arbejde
kraeftlidelse-arbejdsbetinget
kubitaltunnelsyndrom-arbejdsrelateret
laenderygsmerter-arbejdsbetingede
lateral-og-medial-epikondylitis-arbejdsbetinget
nakke-skuldersmerter-arbejdsbetingede
n-ulnaris-i-guyons-kanal-arbejdsbetinget
posttraumatisk-stresslidelse-ptsd-arbejdsbetinget
reproduktionsskade-arbejdsbetinget
skuldertendinitis-arbejdsbetinget
stress-tilpasningsreaktion-arbejdsrelateret
stroemstoed-og-arbejde
tendovaginitis-i-haandleddet-arbejdsbetinget
tobak-kvantificering-af-livstidsdosis
toksisk-encefalopati-og-neuropati-arbejdsrelateret
udbraendthed-burnout
vibrationsskade-arbejdsrelateret
bilag
arbejdsrelaterede-eksponeringer
helbredsovervaagning-og-attester
patientinformation
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{E6452D8C-8E21-47BC-8338-B52038B2B080}" Name="depression-arbejdsrelateret" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{656F320B-BCE0-4315-8BA3-C6E843BD1C2E}" SortOrder="500" PublishDate="2011-01-17T12:24:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Definition</h2> <ul> <li>Depression (depressiv enkeltepisode, unipolær affektiv lidelse) er en tilstand præget af længerevarende nedtrykthed, tab af interesse for omgivelserne samt nedsat energiniveau i fravær af neurodegenerativ lidelse (demens, parkinsonisme), stofskiftelidelse (thyreoidealidelse, parathyroidealidelse) eller anden somatisk sygdom med CNS påvirkning</li> <li>For ICD10 kriterier og beskrivelse af klinik og diagnostik, se artiklen om <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">depression</a> <a title="Videbech P. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København. Sundhedsstyrelsen; 2007:1-138" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Videbech P. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København. Sundhedsstyrelsen; 2007:1-138" data-type="other-reference">1</a>. Udbrændthed er ikke en veldefineret medicinsk lidelse, og der er ingen kliniske kriterier</li> <li>Depression inddeles i undergrupper i forhold til sværhedsgrad. jvf. Hamiltons depressionskala HMD-17: <ul> <li>Let grad (2 kerne- og 2 ledsagesymptomer) F32.0.</li> <li>Moderat grad (mindst 2 kerne- og mindst 4 ledsagesymptomer) F32.1.</li> <li>Svær grad uden psykotiske symptomer (3 kerne og mindst 5 ledsagesymptomer) F32.2.</li> <li>Svær grad med psykotiske symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger, psykomotorisk hæmning) F32.3.</li> </ul> </li> </ul> <h2>Forekomst</h2> <ul> <li>Livstidsrisikoen for at udvikle en depressiv enkeltepisode er 2-5 % blandt mænd og 5-10 % blandt kvinder<a title="Videbech P. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København. Sundhedsstyrelsen; 2007:1-138" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Videbech P. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København. Sundhedsstyrelsen; 2007:1-138" data-type="other-reference">1</a> </li> <li>Prævalensen i Danmark er omkring 200.000 personer </li> <li>Omfanget af arbejdsrelateret depression, hvor arbejdsvilkår spiller en dominerende rolle i sygdomsudviklingen, er ukendt, men kan være betydelig</li> </ul> <h2>Risikofaktorer</h2> <ul> <li>Depression kan udløses af livs-begivenheder (life-events) som alvorlig sygdom, dødsfald i nærmeste familie, skilsmisse, overfald, voldtægt, røveri, økonomiske tab og fængsling<a title="Kendler KS, The interrelationship of neuroticism, sex, and stressful life events in the prediction of episodes of major depression. Am J Psychiatry 2004;161: 631-636" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Kendler KS|The interrelationship of neuroticism, sex, and stressful life events in the prediction of episodes of major depression|Am J Psychiatry|2004|161|631-636" data-value="Kendler KS, The interrelationship of neuroticism, sex, and stressful life events in the prediction of episodes of major depression. Am J Psychiatry 2004;161: 631-636" data-type="journal-reference">2</a> </li> <li>Alvorlige begivenheder i relation til arbejdspladsen (work-events) som opsigelse og degradering kan formentlig på tilsvarende måde udløse depression. Risikoen i tilslutning til begivenheder af denne karakter er betydelig, stiger med traumets alvorlighed og modificeres af personlige sårbarhedsfaktorer<a title="Kendler KS, The interrelationship of neuroticism, sex, and stressful life events in the prediction of episodes of major depression. Am J Psychiatry 2004;161: 631-636" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Kendler KS|The interrelationship of neuroticism, sex, and stressful life events in the prediction of episodes of major depression|Am J Psychiatry|2004|161|631-636" data-value="Kendler KS, The interrelationship of neuroticism, sex, and stressful life events in the prediction of episodes of major depression. Am J Psychiatry 2004;161: 631-636" data-type="journal-reference">2</a> </li> <li>Der er stigende dokumentation for, at arbejdsrelaterede psykosociale problemer som misforhold mellem krav og kontrol, indsats og belønning samt organisatorisk uretfærdighed, herunder mobning og seksuel chikane, kan udløse depression<a title="Bonde JP, Psychosocial factors at work and risk of depression: a systematic review of the epidemiological evidence. Occupational and environmental medicine 2008;65: 438-445" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Bonde JP|Psychosocial factors at work and risk of depression: a systematic review of the epidemiological evidence|Occupational and environmental medicine|2008|65|438-445" data-value="Bonde JP, Psychosocial factors at work and risk of depression: a systematic review of the epidemiological evidence. Occupational and environmental medicine 2008;65: 438-445" data-type="journal-reference">3</a><sup>,</sup><a title="Riso LP, Miyatake RK, Thase ME, The search for determinants of chronic depression: a review of six factors. J Affect Disord 2002;70: 103-15" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Riso LP, Miyatake RK, Thase ME|The search for determinants of chronic depression: a review of six factors|J Affect Disord|2002|70|103-15" data-value="Riso LP, Miyatake RK, Thase ME, The search for determinants of chronic depression: a review of six factors. J Affect Disord 2002;70: 103-15" data-type="journal-reference">4</a> </li> <li>Flere store prospektive undersøgelser har rapporteret om en markant øget forekomst af depressive symptomer blandt ansatte, der føler sig chikaneret eller mobbet på jobbet<a title="Rugulies R, Madsen IE, Hjarsbech PU, Hogh A, Borg V, Carneiro IG, Aust B, Bullying at work and onset of a major depressive episode among Danish female eldercare workers. Scan J Work Environ Health 2012;38: 218-27" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Rugulies R, Madsen IE, Hjarsbech PU, Hogh A, Borg V, Carneiro IG, Aust B|Bullying at work and onset of a major depressive episode among Danish female eldercare workers|Scan J Work Environ Health|2012|38|218-27" data-value="Rugulies R, Madsen IE, Hjarsbech PU, Hogh A, Borg V, Carneiro IG, Aust B, Bullying at work and onset of a major depressive episode among Danish female eldercare workers. Scan J Work Environ Health 2012;38: 218-27" data-type="journal-reference">5</a>, men manglende uafhængige data om eksponering svækker gennemslagskraften i disse studier. Risiko for depression er fundet fordoblet i relation til exceptionelt traumatiske oplevelser med fare for liv eller lemlæstelse</li> <li>Der er i flere store og velgennemførte prospektive undersøgelser konstateret sammenhæng mellem sådanne påvirkninger og depression, men om det er udtryk for kausalitet eller bias kan ikke afgøres bl.a. som følge af vanskeligheder med at opnå uafhængige målinger af eksponering (som oftest er selvrapporteret vurdering af arbejdsmiljøet) og diagnose (som er baseret på symptomatologi uden specifikke objektive kriterier)<a title="Bonde JP, Psychosocial factors at work and risk of depression: a systematic review of the epidemiological evidence. Occupational and environmental medicine 2008;65: 438-445" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Bonde JP|Psychosocial factors at work and risk of depression: a systematic review of the epidemiological evidence|Occupational and environmental medicine|2008|65|438-445" data-value="Bonde JP, Psychosocial factors at work and risk of depression: a systematic review of the epidemiological evidence. Occupational and environmental medicine 2008;65: 438-445" data-type="journal-reference">3</a>. Der er dog nu enkelte prospektive studier, som med robuste og mere enkelt-person uafhængige mål for arbejdsklima og ledelse har påvist øget risiko for depression<a title="Grynderup MB, Kolstad HA, Mikkelsen S, Andersen JH, Bonde JP, Buttenschøn HN, Kærgaard A, Kærlev L, Rugulies R, Thomsen JF, Vammen MA, Mors O, Hansen AM, Work-unit measures of organisational justice and risk of depression--a 2-year cohort study. Occup Environ Med 2013;70: 380-85" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Grynderup MB, Kolstad HA, Mikkelsen S, Andersen JH, Bonde JP, Buttenschøn HN, Kærgaard A, Kærlev L, Rugulies R, Thomsen JF, Vammen MA, Mors O, Hansen AM|Work-unit measures of organisational justice and risk of depression--a 2-year cohort study|Occup Environ Med|2013|70|380-85" data-value="Grynderup MB, Kolstad HA, Mikkelsen S, Andersen JH, Bonde JP, Buttenschøn HN, Kærgaard A, Kærlev L, Rugulies R, Thomsen JF, Vammen MA, Mors O, Hansen AM, Work-unit measures of organisational justice and risk of depression--a 2-year cohort study. Occup Environ Med 2013;70: 380-85" data-type="journal-reference">6</a></li> </ul> <h2>Årsagsvurdering</h2> <ul> <li>Ved mistanke om arbejdsrelation vurderes <ol> <li>om sygdomsdebut forekommer i tidsmæssig relation til de arbejdsforhold, som opleves som belastende. Tardiv sygdomsdebut svækker, alt andet lige, mistanken om arbejdsrelation </li> <li>om eksponeringens karakter og intensitet er relevant i forhold til sygdomsudvikling. Referencen for denne vurdering er ovenfor anførte livsbegivenheder, som har vist sig at være sygdomsudløsende</li> </ol> </li> <li>Indgribende og gentagne alvorlige trusler, chikane og mobning eller et massivt voldsomt arbejdspres gennem måneder er mere plausible udløsende faktorer end almindelig travlhed, lejlighedsvist overarbejde, samarbejdskonflikter og skuffelser i relation til opgaver og ansvar </li> <li>Kraftig kritisk eksponering i medierne kan opleves som en grænseoverskridende belastning hos nogle mennesker </li> <li>Den deprimerede patients oplevelse af arbejdsforholdene er farvet i pessimistisk retning, hvorfor det om muligt er værdifuldt at indhente supplerende oplysninger fra kolleger eller ledelse samt at basere vurderingen af belastning på faktuelle forhold </li> <li>Oplysninger om konkurrerende udløsende faktorer som sygdom og familiære eller økonomiske problemer er naturligvis væsentlig og komplicerer årsagsvurderingen betydeligt, idet arbejdsforhold og familieliv gensidigt påvirker hinanden</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <ul> <li>Medicinsk behandling bør foregå via egen læge</li> <li>Mulighed for længerevarende psykoterapeutisk forløb hos psykiater/psykolog bør ligeledes ske via egen læge</li> </ul> <h2>Erhvervsvejledning</h2> <ul> <li>Tidligst mulig genoptagelse af arbejdet menes, som ved enhver anden lidelse, at mindske risikoen for marginalisering. Netop ved depression er det dog vigtigt at være opmærksom på sygdommens indgribende virkning på kommunikative og kognitive funktioner. Sidstnævnte normaliseres ofte først længe efter, at forstemningen er hævet. En forceret tidlig tilbagevenden til arbejdet kan derfor medføre problemer og måske nederlag og forværring af situationen. Det gælder ikke mindst i professioner, hvor der stilles store sociale og/eller intellektuelle krav (ledelse, undervisning, forskning, kundebetjening, pleje)<a title="Borg V, Andersen Nexø M, Kolte IV og Andersen MF. ’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. København: Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø; 2010" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Borg V, Andersen Nexø M, Kolte IV og Andersen MF|’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde|København|Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø|2010" data-value="Borg V, Andersen Nexø M, Kolte IV og Andersen MF. ’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. København: Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø; 2010" data-type="book-reference">7</a> </li> <li>I det omfang, det vurderes, at arbejdsmæssige belastninger spiller en vigtig rolle for udløsning af tilstanden, bør disse selvsagt ændres. Såfremt det ikke er muligt, må alternativ beskæftigelse drøftes</li> </ul> <h2>Anmeldelse</h2> <ul> <li>Kun få tilfælde er anerkendt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og det er vigtigt, at patienten orienteres om denne praksis ifm. med anmeldelse</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">35680</TextField> <TextField Name="PageTitle">Depression, arbejdsrelateret</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Depression, arbejdsrelateret</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-01-13T13:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{C042F1AB-3493-4A8E-A60F-48BDEF2572C2}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Alvorlige begivenheder i relation til arbejdspladsen (work-events) som opsigelse og degradering kan formentlig udløse depression.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">depression, depression og arbejde, arbejsdudløst depression, arbejdsrelateret depression</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
15.202 characters