kraeftlidelse-arbejdsbetinget
Portal
/
Laegehaandbogen
/
arbejdsmedicin
/
arbejdsrelaterede-sygdomme
/
kraeftlidelse-arbejdsbetinget
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
arbejdsrelaterede-sygdomme
arbejdsulykker-og-erhvervssygdomme
allergisk-alveolitis-arbejdsbetinget
arbejdsmedicinsk-undersoegelse
asbestbetinget-lungesygdom
astma-udredning-af-arbejdsrelateret
depression-arbejdsrelateret
de-quervains-tenosynovit-arbejdsrelateret
erhvervssygdom-arbejdsskade
hepatitis-toksika-arbejdsbetinget
hoereskade-arbejdsbetinget
hudsygdom-arbejdsbetinget
karpaltunnelsyndrom-arbejdsbetinget
kemikalieoverfoelsomhed-og-arbejde
kraeftlidelse-arbejdsbetinget
kubitaltunnelsyndrom-arbejdsrelateret
laenderygsmerter-arbejdsbetingede
lateral-og-medial-epikondylitis-arbejdsbetinget
nakke-skuldersmerter-arbejdsbetingede
n-ulnaris-i-guyons-kanal-arbejdsbetinget
posttraumatisk-stresslidelse-ptsd-arbejdsbetinget
reproduktionsskade-arbejdsbetinget
skuldertendinitis-arbejdsbetinget
stress-tilpasningsreaktion-arbejdsrelateret
stroemstoed-og-arbejde
tendovaginitis-i-haandleddet-arbejdsbetinget
tobak-kvantificering-af-livstidsdosis
toksisk-encefalopati-og-neuropati-arbejdsrelateret
udbraendthed-burnout
vibrationsskade-arbejdsrelateret
bilag
arbejdsrelaterede-eksponeringer
helbredsovervaagning-og-attester
patientinformation
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{9B2DF3C1-B15C-40D4-92E3-E6CC3274577D}" Name="kraeftlidelse-arbejdsbetinget" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{656F320B-BCE0-4315-8BA3-C6E843BD1C2E}" SortOrder="1300" PublishDate="2010-11-26T12:44:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Forekomst.</h2> <ul> <li>Man skønner, at omkring 700.000 mænd og 50.000 kvinder i Danmark har været udsat for kræftfremkaldende påvirkninger i arbejdsmiljøet. Det anslås, at 4-5 % af kræfttilfælde i Danmark skyldes påvirkninger fra arbejdsmiljø<a href="%20" title="Andersen Å, Barlow L, Engeland A, Kjærheim K, Lynge E, Pukkala E, Work-related cancer in the Nordic countries. Scand J Work Environ Health 1999;25: 1-116" data-type="journal-reference" data-value="Andersen Å, Barlow L, Engeland A, Kjærheim K, Lynge E, Pukkala E, Work-related cancer in the Nordic countries. Scand J Work Environ Health 1999;25: 1-116" data-value-piped="Andersen Å, Barlow L, Engeland A, Kjærheim K, Lynge E, Pukkala E|Work-related cancer in the Nordic countries|Scand J Work Environ Health|1999|25|1-116" data-url="reference-link">1</a><sup>,</sup><a href="%20" title="Olsen JH, Andersen A, Dreyer L, Pukkala E, Tryggvadottir L, Gerhardsson de Verdier M, Winther JF, Avoidable cancers in the Nordic countries. Acta Pathol Micro Immun Scan 1997;76: 83-99" data-type="journal-reference" data-value="Olsen JH, Andersen A, Dreyer L, Pukkala E, Tryggvadottir L, Gerhardsson de Verdier M, Winther JF, Avoidable cancers in the Nordic countries. Acta Pathol Micro Immun Scan 1997;76: 83-99" data-value-piped="Olsen JH, Andersen A, Dreyer L, Pukkala E, Tryggvadottir L, Gerhardsson de Verdier M, Winther JF|Avoidable cancers in the Nordic countries|Acta Pathol Micro Immun Scan|1997|76|83-99" data-url="reference-link">2</a></li> <li>En britisk undersøgelse viste, at 7 millioner mennesker er erhvervsmæssigt udsat for et eller flere kræftfremkaldende påvirkninger opført på en liste med 64 kendte eller mistænkte stoffer/andre påvirkninger, men andelen af udsatte er faldende over tid <a href="%20" title="Cherrie JW, Van Tongeren M, Semple S., Exposure to occupational carcinogens in great britain. Ann Occup Hyg 2007;51: 553-64" data-type="journal-reference" data-value="Cherrie JW, Van Tongeren M, Semple S., Exposure to occupational carcinogens in great britain. Ann Occup Hyg 2007;51: 553-64" data-value-piped="Cherrie JW, Van Tongeren M, Semple S.|Exposure to occupational carcinogens in great britain|Ann Occup Hyg|2007|51|553-64" data-url="reference-link">3</a> </li> <li>Der anmeldes årligt omkring 200 kræfttilfælde til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og heraf anerkendes omkring 25 %. Hovedparten af de anerkendte tilfælde udgøres af pleuralt mesotheliom, som følge af udsættelse for asbest, samt næse-bihule-cancer, hvor udsættelse for træstøv er en vigtig risikofaktor. Også hudcancer efter udsættelse for UV-stråling er en hyppig lidelse</li> <li>Det er således kun en mindre del af den faktisk forekommende arbejdsrelaterede kræftsygelighed, som identificeres. Registerdata spiller en afgørende rolle for at få ny viden om erhvervsrelaterede årsager til kræft <a href="%20" title="Occupation and cancer risk by use of Danish registers, Occupation and cancer risk by use of Danish registers.. Scan J Public Health 2011;39: 136-40" data-type="journal-reference" data-value="Occupation and cancer risk by use of Danish registers, Occupation and cancer risk by use of Danish registers.. Scan J Public Health 2011;39: 136-40" data-value-piped="Occupation and cancer risk by use of Danish registers|Occupation and cancer risk by use of Danish registers.|Scan J Public Health|2011|39|136-40" data-url="reference-link">4</a></li> </ul> <h2>Risikofaktorer</h2> <ul> <li>De vigtigste arbejdsbetingede kræftformer forekommer i huden (ultraviolet stråling ved udendørs arbejde) samt i luftveje, urinveje, lever og knoglemarv. Der er mistanke om, at natarbejde kan forårsage brystkræft, men den videnskabelige litteratur er ikke entydig vedr. denne sammenhæng<a href="%20" title="Ijaz S, Verbeek J, Seidler A, Lindbohm ML, Ojajärvi A, Orsini N, Costa G, Neuvonen K., Night-shift work and breast cancer--a systematic review and meta-analysis.. Scan J Work Environ Health 2013;39: 431-47" data-type="journal-reference" data-value="Ijaz S, Verbeek J, Seidler A, Lindbohm ML, Ojajärvi A, Orsini N, Costa G, Neuvonen K., Night-shift work and breast cancer--a systematic review and meta-analysis.. Scan J Work Environ Health 2013;39: 431-47" data-value-piped="Ijaz S, Verbeek J, Seidler A, Lindbohm ML, Ojajärvi A, Orsini N, Costa G, Neuvonen K.|Night-shift work and breast cancer--a systematic review and meta-analysis.|Scan J Work Environ Health |2013|39|431-47" data-url="reference-link">5</a> </li> <li>WHO's internationale kræftforskningsinstitut (IARC – International Agency for Research on Cancer) i Lyon har siden starten af 1980’erne løbende foretaget sammenfattende vurderinger af den videnskabelige evidens for sammenhæng mellem specifikke eksponeringer og kræftsygdomme. De udgiver løbende disse vurderinger <a href="%20" title="International Agency for Research on Cancer. IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. Lyon: IARC; Vol 1-90" data-type="book-reference" data-value="International Agency for Research on Cancer. IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. Lyon: IARC; Vol 1-90" data-value-piped="International Agency for Research on Cancer|IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans| Lyon|IARC|Vol 1-90" data-url="reference-link">6</a> </li> <li>IARC har klassificeret 18 kemiske eksponeringer med relation til arbejdspladsen og af praktisk betydning i Danmark som kræftfremkaldende (gruppe 1) eller sandsynligvis kræftfremkaldende (gruppe 2A). Disse vurderinger anvendes i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ifm. Anmeldte kræftsygdomme</li> <li>Det drejer sig blandt andet om asbest, kvarts, benzen, formaldehyd, kloroform, epoxy-hærdere, chromat og nikkel samt arsen-forbindelser og passiv rygning, dieseludstødningsgasser, sod- og stenkulstjære. Senest er PCB (polyklorerede biphenyler) uanset sammensætning klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1). En udførlig liste og dokumentation kan findes på <a href="http://www.iarc.fr/">IARCs hjemmeside</a> </li> <li>IARC har også identificeret en række faggrupper med øget risiko for kræft som følge af erhvervsmæssig eksponering uden, at de specifikke kræftfremkaldende faktorer nødvendigvis er kendt. Disse faggrupper omfatter blandt andet bygningsmalere, frisører, olieraffinaderiarbejdere, møbelsnedkere og natarbejdere med døgnrytmeforstyrrelse </li> <li>Udsættelse for asbest i form af hvid asbest (chrysotil) eller blå asbest (croccidolit) er fortsat den vigtigste kendte årsag til arbejdsbetinget kræft. De <a href="~/link.aspx?_id=D1B1FB7AD6A346B49BE4E49952E1857F&_z=z">asbestrelaterede kræftformer</a> er pleuralt og peritonealt mesotheliom, lungekræft samt larynx-kræft</li> <li>Hovedparten af adenocarcinomer i næser og bihuler skyldes <a href="~/link.aspx?_id=364EE8F273C049899D3F91922A05E605&_z=z">udsættelse for træstøv</a></li> <li>Udsættelse for passiv rygning på arbejdspladsen har tidligere været en hyppig eksponering</li> </ul> <h2>Årsagsvurdering</h2> <ul> <li>Vurdering af årsagssammenhæng er vanskelig og kræver et godt kendskab til den videnskabelige litteratur. Der er mange forhold, som er af betydning, bl.a. validiteten af epidemiologiske undersøgelser af den relevante eksponering og den relevante kræftform. Der er gennemført epidemiologiske studier, ikke mindst case-control-studier af de fleste kræftformer, men man må regne med risiko for publikationsbias: Uventede positive associationer bliver publiceret, mens mangel på association forbliver uinteressante og ikke bliver publiceret. Det kan derfor anbefales, at praktiserende læger og andre læger, der får mistanke om, at en kræftsygdom skyldes arbejdet, henviser patienten til den lokale arbejdsmedicinske afdeling</li> <li>Arbejdsbetinget kræft er en sandsynlighedsdiagnose, som baseres på: <ol> <li>dokumenteret sammenhæng mellem eksponering og kræftlidelse – i praksis oftest IARCs liste over stoffer, eksponeringer og fag, som anses for kræftfremkaldende for mennesker </li> <li>en vurdering af eksponeringens intensitet, varighed og latenstid i forhold til kræftsygdommens debuttidspunkt, se Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicins online instruks: <a href="http://armoni.dk">Armoni</a></li> </ol> </li> </ul> <h3>Tidsmæssigt aspekt</h3> <ul> <li>Leukæmi forekommer tidligst 5-10 år efter første eksponering, og solide tumorer tidligst efter 10-20 års eksponering </li> <li>Malignt mesotheliom optræder ofte efter en kortvarig og beskeden eksponering mange år tidligere, hvorimod asbestbetinget larynx- og lungekræft forudsætter mindst 1 års meget massiv daglig eksponering</li> </ul> <h2>Eksempler på fag: vedr. hyppige cancerformer</h2> <ul> <li>Hudcancer: <ul> <li>efter soleksponering ses hyppigt hos fiskere, landmænd, bygningshåndværkere</li> </ul> </li> <li>Lungecancer: <ul> <li>efter asbestudsættelse ses hos isolatører, skibsværftarbejde, eternitarbejdere, bygningshåndværkere</li> <li>efter udsættelse for PAH ses bl.a. hos skorstensfejere, tagdækkere, sod og tjærearbejdere, chauffører (diesel)</li> <li>efter udsættelse for svejserøg ses hos bl.a. hos svejsere, metalarbejdere</li> <li>efter udsættelse for visse typer bekæmpelsesmidler ses hos landmænd</li> <li>efter udsættelse for forskellige kemiske stoffer ses hos malere, trykkeriarbejdere, ansatte indenfor kemisk industri</li> <li>efter udsættelse for kvarts ses hos arbejdere i grusgrave, stenbrud</li> <li>efter udsættelse for passiv rygning findes hos ansatte på restauranter, hoteller</li> </ul> </li> <li>Blærecancer: <ul> <li>efter udsættelse forskellige kemiske stoffer ses hos frisører, trykkeriarbejdere, farve-og pigmentindustri. Også hos chauffører, renseriarbejdere</li> </ul> </li> </ul> <p>Da der er tale om lang latenstid fra udsættelsen har fundet sted, til sygdommen opstår, er det vigtig at vurdere udsættelsen tilbage i tiden.</p> <h2>Erstatning</h2> <ul> <li>Hos personer med kræft er prognosen ofte dårlig. Det er derfor vigtigt, at anmeldelse og sagsbehandling ved en erstatningssag iværksættes så hurtigt som muligt</li> <li>I de relativt få tilfælde, hvor årsagssammenhæng mellem eksponering og kræftlidelse er alment accepteret, er den arbejdsmedicinske vurdering relativt enkel. I alle de tilfælde, hvor årsagssammenhængen mellem påvirkning og kræft er usikker, er den arbejdsmedicinske udredning og dokumentation helt afgørende for konklusion og anerkendelse</li> <li>Som noget nyt kan familiemedlemmer til f.eks eternitarbejdere få erstatning, hvis de udvikler <a href="~/link.aspx?_id=EAB9BA79678C4787928C53E6753E3488&_z=z">malignt mesotheliom</a></li> </ul> <h2>Rådgivning og forebyggelse</h2> <ul> <li>Kortfattet skriftlig information om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og kræftsygdom er givet i særskilt artikel</li> <li>Prognosen for kræftlidelser afhænger ikke af ætiologien, og erhvervsvejledning til patienten med kræftlidelse vedrører primært eventuelle periodiske eller permanente job- og funktionstilpasninger som følger af træthed og almen svækkelse </li> <li>Behovet for forebyggende foranstaltninger bør overvejes i enhver konkret situation, hvor der sandsynliggøres en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og kræft </li> <li>Når en kræftfremkaldende eksponering ikke kan elimineres, er foranstaltninger, der tager vare på at forhindre optagelse af kræftfremkaldende stoffer i organismen, væsentlig </li> <li>Tekniske foranstaltninger bør have første prioritet, men i nogle situationer kan brug af personlige værnemidler som friskluftsforsyninger og åndedrætsværn ved svejsning på rustfrit stål være en nødvendighed </li> <li>Fraset krav om helbredsundersøgelse i forbindelse med asbestarbejde er der ikke i Danmark monitering af beskæftigede i udsatte erhverv </li> </ul> <h2>Eksterne links</h2> <ul> <li> <a href="http://armoni.dk">DASAMS online instruks Armoni <br> </a></li> <li><a href="http://www.cancer.dk/?gclid=CLKPtMD4oKcCFYuHDgodrGI2bg">Kræftens bekæmpelse</a> </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.aes.dk/" target="_blank">Arbejdsmarkedets Erhvervssikring</a></li> <li> <a href="https://at.dk/">Arbejdstilsynet</a></li> <li><a href="http://www.iarc.fr/">IARC</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">962</TextField> <TextField Name="PageTitle">Kræftlidelse, arbejdsbetinget</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Kræftlidelse, arbejdsbetinget</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-11-22T15:30:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{C042F1AB-3493-4A8E-A60F-48BDEF2572C2}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICPC2">A21, A79</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Man skønner, at omkring 700.000 mænd og 50.000 kvinder i Danmark har været udsat for kræftfremkaldende påvirkninger i arbejdsmiljøet.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Arbejdsbetinget kræftlidelse, udredning af personer mistænkt for arbejdsbetinget kræft, erhvervssygdom, mesotelium, arbejde og kræft, kræft og arbejde</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
16.543 characters