stress-tilpasningsreaktion-arbejdsrelateret
Portal
/
Laegehaandbogen
/
arbejdsmedicin
/
arbejdsrelaterede-sygdomme
/
stress-tilpasningsreaktion-arbejdsrelateret
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
arbejdsrelaterede-sygdomme
arbejdsulykker-og-erhvervssygdomme
allergisk-alveolitis-arbejdsbetinget
arbejdsmedicinsk-undersoegelse
asbestbetinget-lungesygdom
astma-udredning-af-arbejdsrelateret
depression-arbejdsrelateret
de-quervains-tenosynovit-arbejdsrelateret
erhvervssygdom-arbejdsskade
hepatitis-toksika-arbejdsbetinget
hoereskade-arbejdsbetinget
hudsygdom-arbejdsbetinget
karpaltunnelsyndrom-arbejdsbetinget
kemikalieoverfoelsomhed-og-arbejde
kraeftlidelse-arbejdsbetinget
kubitaltunnelsyndrom-arbejdsrelateret
laenderygsmerter-arbejdsbetingede
lateral-og-medial-epikondylitis-arbejdsbetinget
nakke-skuldersmerter-arbejdsbetingede
n-ulnaris-i-guyons-kanal-arbejdsbetinget
posttraumatisk-stresslidelse-ptsd-arbejdsbetinget
reproduktionsskade-arbejdsbetinget
skuldertendinitis-arbejdsbetinget
stress-tilpasningsreaktion-arbejdsrelateret
stroemstoed-og-arbejde
tendovaginitis-i-haandleddet-arbejdsbetinget
tobak-kvantificering-af-livstidsdosis
toksisk-encefalopati-og-neuropati-arbejdsrelateret
udbraendthed-burnout
vibrationsskade-arbejdsrelateret
bilag
arbejdsrelaterede-eksponeringer
helbredsovervaagning-og-attester
patientinformation
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{83EAB386-8086-43B2-B419-9E72A90C3EC8}" Name="stress-tilpasningsreaktion-arbejdsrelateret" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{656F320B-BCE0-4315-8BA3-C6E843BD1C2E}" SortOrder="2200" PublishDate="2011-01-17T11:42:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Definition</h2> <ul> <li>Begrebet stress bruges desværre i flæng, hvorfor der blandt arbejdspsykologer og arbejdsmedicinere er enighed om at bruge nogle mere specifikke diagnoser.</li> <li>Der er tale om en kategori af diagnoser, der adskiller sig fra de øvrige psykiatriske diagnoser (undtagen de her udeladte F43 diagnoser) ved, at den omfatter tilstande, som karakteriseres ikke alene ved deres symptomatologi og forløb, men også ved tilstedeværelsen af årsagsfaktorer</li> <li>Det drejer sig om betydende livsændringer samt akutte eller længerevarende belastninger, der resulterer i emotionelle, kognitive og/eller adfærdsmæssige symptomer</li> <li>De belastende omstændigheder er de primære og dominerende årsagsfaktorer, uden hvis indvirkning tilstanden ikke ville være opstået (se også <a href="http://www.armoni.dk/sites/default/files/Armoni_Fildeling/files/Public/Psykiske_sygdomme/belastningreaktioner.pdf">klinisk vejledning</a>)</li> </ul> <h3>Tilpasningsreaktion</h3> <ul> <li>Ved tilpasningsreaktion forstås en klinisk tilstand, der <ul> <li>Opstår i tilslutning til svær eller langvarig psykosocial belastning</li> <li>Er karakteriseret ved depressive, emotionelle, adfærdsmæssige eller angstprægede symptomer samt anspændthed, ulyst og oplevelsen af tab af selvkontrol</li> </ul> </li> <li>Det forudsættes, at de uspecifikke symptomer ikke optræder som led i klinisk depression, angstlidelse, funktionel sygdom, misbrugsproblemer, personlighedsforstyrrelse eller somatisk sygdom </li> <li>Afgrænsning over for normale psykologiske reaktioner på livs- og arbejdsvilkår er uskarp og beror primært på symptomernes varighed (uger/måneder) og konsekvens (uarbejdsdygtighed)</li> </ul> <h3>Belastningsreaktion</h3> <ul> <li>Belastningsreaktion anvendes som betegnelse for en længerevarende psykisk reaktion (op til 2 år), men er ikke nærmere defineret efter ICD-10 kriterierne (se <a href="http://www.armoni.dk/sites/default/files/Armoni_Fildeling/files/Public/Psykiske_sygdomme/belastningreaktioner.pdf">klinisk vejledning</a>), og rationalet for at skelne mellem tilpasningsreaktion og belastningsreaktion er uklart. Der er f.eks. ikke holdepunkter for, at sidstnævnte i særlig grad skyldes psykosociale stressorer på arbejdspladsen</li> <li>Tilpasnings- og belastningsreaktioner er forbigående tilstande, omend de kan være langvarige. Såfremt tilstanden ikke bedres, må diagnosen tages op til fornyet overvejelse </li> </ul> <h3>Burn-out syndrom </h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=49E432351DCB464EBADA89AE73590D7F&_z=z">Burn-out syndromet</a> opfattes som en stresstilstand opstået som følge af langvarige, hyppige og intense emotionelle påvirkninger og sociale interaktioner i arbejdet med mennesker, hvor hjælp, omsorg og service står centralt</li> <li>Når syndromet er udviklet, er det præget af emotionel udmattelse, emotionel distancering og reduceret personlig ydeevne</li> <li>Sammenhængen mellem særlige påvirkninger i arbejdslivet og denne tilstand er dog dårligt dokumenteret</li> <li>Der foreligger mange kasuistiske og teoretiske studier, men ingen kontrollerede undersøgelser. Dette skyldes blandt andet, at diagnosen henviser til sin årsag</li> <li>I Sverige har man defineret et udmattelsessyndrom uafhængigt af årsag og fundet nogen belæg for sammenhæng med psykosociale arbejdsmiljøforhold som høje krav og lav indflydelse </li> </ul> <h2>Forekomst</h2> <ul> <li>Der er de seneste 10-15 år sket en gradvis men meget markant stigning i antallet af arbejdsrelaterede psykiske problemer, som anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES (tidligere Arbejdsskadestyrelsen). I 2015 blev der anmeldt omkring 3.500 tilfælde, og formodede stress-relaterede tilstande udgjorde omkring 25 % af alle anmeldte arbejdsrelaterede sygdomme. Det er dog kun PTSD (<a href="~/link.aspx?_id=272BA9DEE8F84E0E89FBCC607FBC2C5B&_z=z">posttraumatisk stresslidelse</a>) og depression efter udsættelse for svære psyko-traumer, der anerkendes af AES som såkaldt listesygdom </li> <li>Årsagerne er ukendte. Vi ved ikke, om der er tale om en reel stigning i forekomsten af arbejdsrelaterede psykiske vanskeligheder, eller om stigende fokus og interesse i medier og blandt forskellige aktører bidrager til afdækning af hidtil skjulte problemer eller 'relabeling' af tilstande, som før gik under andre betegnelser </li> <li>De anmeldte arbejdsrelaterede psykiske problemer er en heterogen gruppe tilstande, men hovedparten kan formentlig diagnostisk bedst indplaceres som tilpasnings- eller belastningsreaktioner </li> <li>Tilpasnings- og belastningsreaktioner er hyppige i almen praksis og er forbundet med højt sygefravær men nærmere oplysninger om forekomst i befolkningen og om andelen, som har rod i arbejdsforhold, savnes</li> </ul> <h2>Risikofaktorer</h2> <ul> <li>Der savnes international konsensus om definition og operationalisering af psykosociale forhold i og uden for arbejdspladsen. Stressteorier baseret på <em>jobstrain og </em><em>effort-reward imbalance</em> modellerne samt teorien om <em>social kapital</em> og <em>organisatorisk retfærdighed </em>har vundet stor indpas i forskningen, men har kun begrænset anvendelse i klinisk praksis. Der tales om stressorer, som påvirker kroppen negativt</li> <li>En pragmatisk og simpel men udokumenteret klassifikation baseret på erfaringen fra dansk arbejdsmedicinsk praksis opererer med tre hovedtyper af arbejdsrelaterede problemer, som kan resultere i tilpasnings/belastningsreaktion, eller måske i de sværeste tilfælde egentlig depressiv lidelse: <ol> <li><strong>Hændelser</strong>, som kan stadfæstes i tid og sted (ulykker med død eller lemlæstelse, voldsepisoder, verbale trusler, ydmygelse i andres nærvær, gentagne grove irettesættelser, uønskede seksuelle tilnærmelser, degradering, forbigåelse, uønsket forflytning eller opsigelse, kritisk eksponering i medierne). Medarbejdere i fængselsvæsenet, politiet, forsvaret og social- og plejesektoren er ligesom togførere og redningsmandskab særligt udsatte for en del af disse forhold, mens andre forekommer i en hvilken som helst branche. <strong>Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)</strong> er en mere specifik psykisk lidelse som opstår efter udsættelse for exceptionelle katastrofelignende hændelser og skal ikke forveksles med den forbigående uspecifikke tilpasnings/belastningsreaktion</li> <li><strong>Krav</strong> som kvantitativt og/eller kvalitativt overstiger de personlige ressourcer og/eller kompetencer. Det centrale er arbejdets omfang (for mange opgaver) eller karakter (opgaver, der ikke kan løses). Ubalance mellem krav og ressourcer kan skyldes inkompetent ledelse, manglende eller urealistisk planlægning, egne krav og forventninger. Disse forhold forekommer typisk i forbindelse med ledelsesfunktion, organisatoriske ændringer og projekter med deadlines. Udsættelse for høje krav (herunder også stort ansvar ) i kombination med oplevelse af mangelfuld kontrol over situationen anses også for en risikofaktor</li> <li><strong>Konflikter </strong>med interpersonelle spændinger og emotionelle belastninger. Det centrale er ubehagelige samtaler, åbne opgør, personlige sympatier og antipatier og langvarige emotionelt belastende konflikter, hvorimod arbejdsopgaverne i sig selv ikke er kilden til problemerne. Langvarige samarbejdskonflikter kan være belastende for både medarbejdertilfredshed og produktivitet og ledsages ofte af højt fravær, som yderligere belaster arbejdsmiljøet</li> </ol> </li> <li> I nyere forskning vedrørende arbejdsrelaterede psykosociale stressorer er i store internationale studier fundet øget risiko for cerebralt insult (stroke) ved lang arbejdstid<a href="%20" title="Kivimäki M et al, Long working hours and risk of coronary heart disease and stroke: a systematic review and meta-analysis of published and unpublished data for 603,838 individuals. Lancet 2015;386: 1739-46" data-type="journal-reference" data-value="Kivimäki M et al, Long working hours and risk of coronary heart disease and stroke: a systematic review and meta-analysis of published and unpublished data for 603,838 individuals. Lancet 2015;386: 1739-46" data-url="reference-link" data-value-piped="Kivimäki M et al|Long working hours and risk of coronary heart disease and stroke: a systematic review and meta-analysis of published and unpublished data for 603,838 individuals|Lancet|2015|386|1739-46">1</a> og ved skiftarbejde<a href="%20" title="Kecklund G and Axelsson J, Health consequences of shift work and insufficient sleep. British medical Journal 2016;355: 15210" data-type="journal-reference" data-value="Kecklund G and Axelsson J, Health consequences of shift work and insufficient sleep. British medical Journal 2016;355: 15210" data-url="reference-link" data-value-piped="Kecklund G and Axelsson J|Health consequences of shift work and insufficient sleep|British medical Journal|2016|355|15210">2</a>, øget risiko for iskæmisk hjertesygdom ved udsættelse for høje jobkrav i kombination med lav indflydelse<a href="%20" title="Kivimaki et al, Job strain as a risk factor for coronary heart disease: a collaborative meta-analysis of individual participant data.. Lancet 2012;380: 1491-7" data-type="journal-reference" data-value="Kivimaki et al, Job strain as a risk factor for coronary heart disease: a collaborative meta-analysis of individual participant data.. Lancet 2012;380: 1491-7" data-url="reference-link" data-value-piped="Kivimaki et al|Job strain as a risk factor for coronary heart disease: a collaborative meta-analysis of individual participant data.|Lancet|2012|380|1491-7">3</a>, samt mobning og depression<a href="%20" title="Gullander M1, Hogh A, Hansen ÅM, Persson R, Rugulies R, Kolstad HA, Thomsen JF, Willert MV, Grynderup M, Mors O, Bonde JP., Exposure to workplace bullying and risk of depression. J Occup Environ Med 2014;56: 1258-65" data-type="journal-reference" data-value="Gullander M1, Hogh A, Hansen ÅM, Persson R, Rugulies R, Kolstad HA, Thomsen JF, Willert MV, Grynderup M, Mors O, Bonde JP., Exposure to workplace bullying and risk of depression. J Occup Environ Med 2014;56: 1258-65" data-url="reference-link" data-value-piped="Gullander M1, Hogh A, Hansen ÅM, Persson R, Rugulies R, Kolstad HA, Thomsen JF, Willert MV, Grynderup M, Mors O, Bonde JP.|Exposure to workplace bullying and risk of depression|J Occup Environ Med|2014|56|1258-65">4</a>. En nøjere afklaring af årsagsforholdene hæmmes dog af uspecifikke og ofte subjektive vurderinger af eksponering i de fleste af disse studier </li> <li>Der er nogen, men beskeden evidens for, at fysisk træning kan have en positiv effekt på psykologiske stresssymptomer. Veltrænede personer udviser mindre udtalt stressfysiologisk aktivering i forbindelse med psykosocial stressbelastning og 12 ugers udholdenhedstræning nedsætter stressresponset (puls og cortisol) på psykosocialt stress. Mens regelmæssig fysisk aktivitet/fysisk træning tilsyneladende reducerer risikoen for kronisk stress, er der sparsom viden om effekten af fysisk aktivitet/fysisk træning som led i behandlingen af stress.</li> </ul> <h2>Klinik og diagnostik</h2> <ul> <li>Tilstanden udvikles gradvist over uger til måneder men kan ved pludselige svære psykotraumer opstå hurtigere </li> <li>Symptomerne er uspecifikke og omfatter tristhed, søvnforstyrrelser, grådlabilitet, uoverkommelighedsfølelse, ringe selvværd, træthed, irritabilitet, glemsomhed og koncentrationsbesvær </li> <li>Ofte fører en konkret begivenhed som en uoverskuelig arbejdsmængde eller en ubehagelig konfrontation til psykisk sammenbrud med grådlabilitet og sygemelding </li> <li>Der er ingen diagnostiske parakliniske tests. Stress-hormoner, kardiovaskulære markører og blodtryk kan ikke anvendes i klinisk praksis </li> <li>Psykologisk testning af kognitiv funktion samt personlighedstest og test for depressiv lidelse kan være til hjælp differentialdiagnostisk </li> <li>Forløbet kan være langvarigt (måneder/år), men er i de fleste tilfælde selvlimiterende. Såfremt tilstanden ikke bedres i løbet af 1 års tid, må anden diagnose overvejes </li> <li>ICD-10 kriterierne for tilpasningsreaktion/belastningsreaktion er <ul> <li>Kendt traume eller belastning inden for den seneste måned (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) </li> <li>Emotionelle eller adfærdsmæssige symptomer uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser</li> <li>Kriterierne for PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) er mere specifikke - og PTSD skal ikke forveksles med den simple uspecifikke belastningsreaktion</li> </ul> </li> </ul> <h2>Årsagssammenhæng</h2> <ul> <li>Vurdering af årsagssammenhæng mellem psykotraumer og den kliniske tilstand beror på anamnesen eventuelt suppleret med oplysninger fra arbejdskolleger og/eller pårørende </li> <li>Står de psykiske reaktioner i et rimeligt eller plausibelt forhold til karakteren og intensiteten af de påvirkninger eller situationer, patienten har befundet sig i? Det er en vurderingssag, hvis resultat mere bygger på konsensus end på forskningsmæssig dokumentation </li> <li>Årsagsvurderingen kompliceres af betydelig variation i personlig sårbarhed eller robusthed. En faktor, som øger sårbarheden, er neuroticisme </li> <li>Såfremt der forud for tilstandens start er et upåfaldende arbejds- og privatliv uden depression, angst eller alkoholmisbrug eller aktuelle problemer i privatsfæren, volder diagnose og årsagsvurdering dog sjældent vanskeligheder</li> </ul> <h2>Arbejdsskadeerstatning</h2> <ul> <li>Tilpasnings- og belastningsreaktioner er (modsat PTSD) ikke omfattet af erhvervssygdomslisten og vil sædvanligvis ikke kunne anerkendes efter Arbejdsskadeforsikringsloven</li> </ul> <h2>Erhvervsvejledning og forebyggelse</h2> <ul> <li>Det er afgørende at støtte patienten i at strukturere og løse de problemer, der har ledt frem til tilstanden </li> <li>Det bør tidligst muligt afklares, om der skal satses på samme eller en anden arbejdsplads. Vurdering af dette spørgsmål er vigtigt for at afkorte det videre forløb og mindske risikoen for overgang til langvarigt fravær og i værste fald tab af tilknytning til arbejdsmarkedet </li> <li>Det taler for bibeholdelse af aktuelle beskæftigelse, at et arbejdsskift i sig selv er en ekstra belastning i en situation, hvor selvværdet er nedsat. Dette er ofte muligt i situationer domineret af overbelastning, hvor problemerne kan løses ved relevante organisatoriske eller ressourcemæssige tiltag </li> <li>Ved chikane og konflikter på arbejdspladsen kan et jobskifte være den bedste løsning </li> <li>Enkelte undersøgelser viser, at støttende kognitive behandlingsforløb har en gunstig effekt på forløbet. Heri indgår træning i praktisk problemløsning knyttet til den konkrete arbejdssituation. Tilbud af denne karakter, kaldet MARS, findes ved nogle arbejdsmedicinske afdelinger. Det er de arbejdsmedicinske afdelinger, der selv vurderer, om der er behov for dette tilbud i de konkrete sager</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">5639</TextField> <TextField Name="PageTitle">Stress (tilpasningsreaktion, belastningsreaktion), arbejdsrelateret</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Stress (tilpasningsreaktion, belastningsreaktion), arbejdsrelateret</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-12-01T11:22:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{C042F1AB-3493-4A8E-A60F-48BDEF2572C2}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICPC2">P02</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Ved tilpasningsreaktion forstås en klinisk tilstand, der opstår i tilslutning til svær eller langvarig psykosocial belastning.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">stress, udredning af personer mistænkt for burn-out syndrom (1.20), arbejdsbelastning, arbejdsrelateret stress, stress og arbejde</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
19.463 characters