depressive-lidelser-hos-boern-og-unge
Portal
/
Laegehaandbogen
/
boerne-og-ungdomspsykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
kliniske-tilstande
/
depressive-lidelser-hos-boern-og-unge
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
tilstande-og-sygdomme
gennemgribende-udviklingsforstyrrelser
kliniske-tilstande
angstlidelser-hos-boern-og-unge
bipolare-lidelser-hos-boern-og-unge
depressive-lidelser-hos-boern-og-unge
posttraumatisk-belastningsreaktion-boern
selvmord-og-selvmordsforsoeg-hos-boern-og-unge
tvangslidelser-hos-boern-og-unge
sociale-problemer
spiseforstyrrelser
udadrettet-adfaerd
patientinformation
illustrationer
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{DA984110-2C4A-4FE0-B26F-EBA1DF09817A}" Name="depressive-lidelser-hos-boern-og-unge" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{29B7D08C-4621-4047-844D-6A33F6AAD498}" SortOrder="300" PublishDate="2011-03-01T13:33:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Varighed af depressiv episode mindst 2 uger</li> <li>Mindst 2 kernesymptomer <ul> <li>nedtrykthed</li> <li>nedsat lyst og interesse</li> <li>nedsat energi eller øget trætbarhed</li> </ul> </li> <li>Mindst 2 ledsagesymptomer (let depression) <ul> <li>nedsat selvtillid eller selvfølelse</li> <li>selvbebrejdelser eller skyldfølelse</li> <li>tanker om død eller selvmord</li> <li>tanke- eller koncentrationsbesvær</li> <li>agitation eller hæmning</li> <li>søvnforstyrrelser</li> <li>appetit- og vægtændringer</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Symptomerne på depression er de samme hos børn som hos voksne. Dog kan væsentligt øget irritabilitet, affektudbrud, angst, somatiske symptomer og symptomer på adfærdsforstyrrelse eller misbrug i nogle tilfælde overskygge det nedsatte stemningsleje</li> <li>Børn udtrykker sig anderledes end voksne, og jo yngre barnet er, jo vanskeligere kan det være for barnet at beskrive de depressive symptomer. Her er det vigtigt at være opmærksom på de symptomer, der kan observeres udefra, fx om barnet har mistet lysten til leg og fritidsinteresser, er irritabelt, har mindre energi, eller udviser regredieret adfærd samt forstyrrelser i søvn og spisning. Somatiske symptomer som hovedpine eller mavepine kan indimellem være det første tydelige tegn på depression</li> </ul> <h4>Centrale symptomer</h4> <ul> <li>Nedtrykthed og manglende lyst, glæde og initiativ, øget irritabilitet</li> <li>Negative tanker om sig selv med følelse af værdiløshed/ikke at være elsket, selvbebrejdelser og skyldfølelse</li> <li>Fysiologiske følgesymptomer: Træthed/tab af energi, appetit og vægtændringer, søvnproblemer, klage over smerter (hoved, mave, muskler)</li> <li>Dødstanker og selvmordstanker</li> <li>Andre symptomer: Koncentrationsbesvær, hyperaktivitet eller passivitet, vrede, regredieret adfærd, angst, tvangssymptomer</li> </ul> <h4>Småbørn </h4> <ul> <li>Affektlabilitet</li> <li>Øget irritabilitet og aggressivitet</li> <li>Tristhed</li> <li>Ængstelighed</li> <li>Manglende lyst til at lege</li> <li>Nedsat glæde ved samvær med kammerater</li> <li>Nedsat koncentrationsevne</li> <li>Isoleringstendens</li> <li>Regredieret adfærd</li> <li>Søvnforstyrrelse</li> <li>Appetitforstyrrelse</li> <li>Somatiske forstyrrelser/klager over smerter, enuresis, søvnvanskeligheder</li> </ul> <h4>Store børn</h4> <ul> <li>Pludseligt opståede dårlige skolepræstationer/indlæringsvanskeligheder</li> <li>Selvforringende, devaluerende forestillinger</li> <li>Irritabilitet og oppositionel adfærd</li> <li>Skolevægring</li> <li>Tab af lyst og glæde ved sædvanlige interesser og aktiviteter</li> <li>Nedsat glæde ved samvær med kammerater</li> <li>Nedsat koncentrationsevne</li> <li>Agitation</li> <li>Isoleringstendens</li> <li>Søvnforstyrrelse</li> <li>Appetitforstyrrelse</li> <li>Klage over smerter (hoved, mave, muskler)</li> </ul> <h4>Ungdom</h4> <p>Tilstanden ligner det, som ses hos skolebørn, men der kan også ses</p> <ul> <li>Selvskadende adfærd</li> <li>Udvikling af misbrug (stoffer/alkohol)</li> </ul> <h3>Udredning</h3> <h4>I almen praksis</h4> <ul> <li>Klinisk interview med fokus på de aktuelle symptomer herunder også somatiske symptomer og evt. hypomaniske symptomer. Spørg til debut, varighed, funktionsnedsættelse, forpinthed. </li> <li>Sikkerhedsvurdering herunder afdække selvmordstanker og selvskadeadfærd, misbrug, vægttab</li> <li>Andre aktuelle eller tidligere psykiatriske og somatiske sygdomme</li> <li>Belastninger i skole, hjem eller belastende oplevelser herunder fokus på mobning, højt konfliktniveau i hjemmet, fysiske-, følelsesmæssige- eller seksuelle overgreb, misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer</li> <li>Familiehistorie, bl.a. med hensyn til depression og selvmordsadfærd, tilfælde af bipolar lidelse i familien, samt sociale forhold</li> <li>Klinisk undersøgelse - specielt med tanke på somatisk undersøgelse samt vurdering af den objektivt psykiske fremtoning</li> </ul> <p><strong>Ved psykolog elle psykiater</strong></p> <ul> <li>Ovenstående samt </li> <li>Grundig afdækning af aktuelle og tidligere symptomer på depression samt screening for psykiatrisk komorbiditet. Dette gøres ved et klinisk interview eller evt. semistruktureret diagnostisk interview fx K-SADS eller PSE med barnet/den unge og gerne også med en eller flere omsorgspersoner</li> <li>Vurdering af sværhedsgraden af depression fx med Hamiltons Depressionsskala, Mood and Feelings Questionnaire (MFQ), Revised Childrens Anxiety and Depression Scale (RCADS) eller Bech Youth Inventory (BYI)</li> <li>Undersøgelser for komorbiditet når der fås mistanke herom</li> </ul> <h4>Vurder følgende symptomer (1-3 er kernesymptomer)</h4> <ol> <li>Vedvarende tristhed eller irritabel sindsstemning</li> <li>Tab af interesse for aktiviteter som tidligere har engageret patienten</li> <li>Energiløshed, ændringer i aktivitetsniveau, træthed</li> <li>Forandret appetit eller kropsvægt</li> <li>Uspecifikke somatiske klager eller smerter</li> <li>Søvnproblemer (søvnløshed eller øget søvn)</li> <li>Psykomotorisk agitation eller hæmning</li> <li>Koncentrationsbesvær</li> <li>Selvmordstanker eller selvskade</li> <li>Nedsat selvtillid eller selvfølelse</li> <li>Selvbebrejdelse eller skyldfølelse</li> </ol> <h3>Kliniske fund</h3> <p>Objektivt psykisk kan man se:</p> <ul> <li>Forsænket stemningsleje med nedsat emotionelt medsving eller irritabelt stemningsleje</li> <li>Nedsat mimik og gestik</li> <li>Nedsat eller øget psykomotorisk tempo</li> <li>Nedsat koncentrationsevne og hukommelse</li> </ul> <p>Objektivt somatisk kan man se:</p> <ul> <li>Vægttab</li> <li>Tegn på søvnunderskud (træthed, sorte rande under øjnene)</li> <li>Tegn på selvskade </li> </ul> <h3>Somatisk undersøgelse</h3> <ul> <li>Der bør udføres en grundig somatisk undersøgelse for at udelukke evt. somatisk årsag til symptomerne. Parakliniske undersøgelser gennemføres på indikation</li> </ul> <ul> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Bipolar lidelse skal altid mistænkes. En depressiv episode kan være første episode i et bipolart forløb</li> <li>Alvorlig somatisk sygdom kan give symptomer, der ligner depression, men depression kan også forekomme som følge af somatisk sygdom</li> <li>Tilpasningsreaktioner med depressive symptomer i forbindelse med ændrede livsvilkår eller ydre belastninger</li> <li>Sorg efter tab af nær person</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8E2A5E46F01546339BF82810D3DE3EB7&_z=z">Posttraumatisk belastningsreaktion</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CB8C01F803A842338D70BDDD29AE12C3&_z=z">Skizofreni</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=450DBE8CC2A44436A03F430880A0CA3F&_z=z">Anoreksia nervosa</a></li> </ul> <h4>Hyppige komorbide tilstande</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=8CF327B47F794D8382B23AA0F6A0F6A2&_z=z">Angsttilstande</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5EE5F9E24BE84B589FDEB7595717A796&_z=z">Adfærdsforstyrrelse</a></li> <li>Somatiske smerter</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=450DBE8CC2A44436A03F430880A0CA3F&_z=z">Anoreksia nervosa</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=997C5AB9B6934CB2BE4FC119F0B31D36&_z=z">Skolevægring</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9BB3F64811C84239847040BDDDA2CCC8&_z=z">Hyperkinetisk forstyrrelse</a></li> <li>Autismespektrumforstyrrelse</li> <li>Indlæringsvanskeligheder</li> <li>Alkohol- eller stofmisbrug</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Hindre selvmord og reducere selvmordsfare </li> <li>Mindske lidelsen, varigheden og sværhedsgraden af de depressive symptomer</li> <li>Øge funktionsniveauet hos barnet/den unge</li> <li>Forebygge tilbagefald, herunder reducere belastninger i barnets/den unges miljø og dagligdag og hjælpe barnet/den unge til at tåle aktuel livssituation</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/media/E62CECC2AE9440818723CADE96438A7B.ashx" data-type="other-reference" data-value="Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression, SST 2017" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/media/E62CECC2AE9440818723CADE96438A7B.ashx" title="Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression, SST 2017"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Walter HJ, Abright AR, Bukstein OG, Diamond J, Keable H, Ripperger-Suhler J, Rockhill C, Clinical Practice Guideline for the Assessment and Treatment of Children and Adolescents With Major and Persistent Depressive Disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2023;62: 479-502" data-value-piped="Walter HJ, Abright AR, Bukstein OG, Diamond J, Keable H, Ripperger-Suhler J, Rockhill C|Clinical Practice Guideline for the Assessment and Treatment of Children and Adolescents With Major and Persistent Depressive Disorders.|J Am Acad Child Adolesc Psychiatry|2023|62|479-502|36273673" data-url="reference-link" data-pubmedid="36273673" title="Walter HJ, Abright AR, Bukstein OG, Diamond J, Keable H, Ripperger-Suhler J, Rockhill C, Clinical Practice Guideline for the Assessment and Treatment of Children and Adolescents With Major and Persistent Depressive Disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2023;62: 479-502"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value=", Depression in children and young people: identification and management. NICE guideline 2019;: " data-value-piped="|Depression in children and young people: identification and management|NICE guideline|2019|||31577402" data-url="reference-link" data-pubmedid="31577402" title=", Depression in children and young people: identification and management. NICE guideline 2019;: "><sup>3</sup></a></h3> <ul> <li>Behandlingen vil ofte følge en stepped-care model bestående af følgende elementer: <ul> <li>Psykoedukation</li> <li>Reduktion af belastninger i barnets miljø og dagligdag</li> <li>Psykoterapi</li> <li>Evt. medikamentel behandling</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Hverken psykoterapeutisk eller medikamentel behandling har høje responsrater sammenlignet med placebo, hvorfor behandlingstilgangen bør være multifacetteret og tilpasset den enkeltes situation</li> <li>Hvis der er somatisk eller psykiatrisk komorbiditet, indledes eventuelt behandling af denne som regel før eller senest i forbindelse med, at depressionsbehandling iværksættes. Dette afgøres i forhold til lidelsernes sværhedsgrad</li> </ul> <h4>Behandling af let depression </h4> <ul> <li>Relevant indsats i fht. identificerede belastninger, herunder evt. indsats fra socialforvaltning, skole eller PPR (hjemlige konflikter eller uhensigtsmæssig familiedynamik, skolefaglige belastninger, mobning etc.)</li> <li>Psykoedukation om depression og iværksættelse af almene tiltag (søvn, døgnrytme, kost, aktivitetsniveau og motion, lystgivende aktiviteter, vedligeholdelse/etablering af støttende sociale relationer)</li> <li>I tilfælde af overbelastning i dagligdagen reduceres aktiviteter i en periode fx lektier, fritidsjob, ansvar i hjemmet</li> <li>Gradvis genoptagelse af almindelige dagligdags aktiviteter og rytme</li> </ul> <h4>Behandling af moderat depression</h4> <ul> <li>Hvis der ikke er effekt af psykoedukation og stressreduktion iværksættes psykoterapi i form af kognitiv adfærdsterapi, interpersonel terapi eller familieterapi. En tæt psykosocial opfølgning har dog i et nyere studie vist sig at være lige så effektiv som specialiseret psykoterapi<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BDA984110-2C4A-4FE0-B26F-EBA1DF09817A%7D&ed=FIELD774277210&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H774280935&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Goodyer IM, Reynolds S, Barrett B, Byford S, Dubicka B, Hill J, Holland F, Kelvin R, Midgley N, Roberts C, Senior R, Target M, Widmer B, Wilkinson P, Fonagy P, Cognitive-behavioural therapy and short-term psychoanalytic psychotherapy versus brief psychosocial intervention in adolescents with unipolar major depression (IMPACT): a multicentre, pragmatic, observer-blind, randomised controlled trial. Health Technol Assess. 2017;21: 1-94" data-value-piped="Goodyer IM, Reynolds S, Barrett B, Byford S, Dubicka B, Hill J, Holland F, Kelvin R, Midgley N, Roberts C, Senior R, Target M, Widmer B, Wilkinson P, Fonagy P|Cognitive-behavioural therapy and short-term psychoanalytic psychotherapy versus brief psychosocial intervention in adolescents with unipolar major depression (IMPACT): a multicentre, pragmatic, observer-blind, randomised controlled trial.|Health Technol Assess. |2017|21|1-94|28394249" data-url="reference-link" data-pubmedid="28394249" title="Goodyer IM, Reynolds S, Barrett B, Byford S, Dubicka B, Hill J, Holland F, Kelvin R, Midgley N, Roberts C, Senior R, Target M, Widmer B, Wilkinson P, Fonagy P, Cognitive-behavioural therapy and short-term psychoanalytic psychotherapy versus brief psychosocial intervention in adolescents with unipolar major depression (IMPACT): a multicentre, pragmatic, observer-blind, randomised controlled trial. Health Technol Assess. 2017;21: 1-94"><sup>4</sup></a>, og det må bero på en individuel vurdering for den enkelte patient, om en bestemt terapiform er at foretrække (fx i fbm. svære familiedynamikker, hvor familieterapi er at foretrække)</li> <li>Effekten af behandlingen vurderes løbende. Svær komorbiditet kan medføre, at principper for behandling af svær depression må følges</li> </ul> <h4>Behandling af svær depression</h4> <ul> <li>Psykoedukation, stressaflastning og psykoterapi. Det kan endvidere være nødvendigt at opstarte medikamentel behandling med [DliActiveSubstance;6072;fluoxetin], som er det eneste SSRI præparat med indikation til behandling af depression hos børn og unge</li> <li>Opstart af medikamentel behandling for depression hos børn og unge skal varetages af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, mens vedligeholdelsesbehandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> når tilstanden er stabil, kan varetages af speciallæger i almen medicin, inden for rammerne af en behandlingsplan fastlagt af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri jf. SST vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser </li> </ul> <h4>Psyko-edukation</h4> <ul> <li>Psykoedukation om depression har til formål at: <ul> <li>give barnet og familien bedst mulig viden om sygdommen og behandlingen</li> <li>bedre samarbejdet om behandlingen med barnet/den unge og familien</li> <li>mindske stempling af barnet (som doven eller uopdragen)</li> <li>fastholde støttende relationer for barnet</li> <li>sikre tidlig genkendelse af evt. tilbagefald</li> </ul> </li> <li>Psykoedukation kan bl.a. indeholde: <ul> <li>gennemgang af symptomer på depression for at gøre det klart at fx irritabilitet, søvnforstyrrelser, nedsat koncentration og hukommelse er en del af sygdommen, og ikke noget den unge gør med vilje. Dette vil mindske skyldfølelse og stempling og muliggøre tidlig identifikation af evt. tilbagefald, hvor fx søvnforstyrrelse eller appetitnedsættelse kan være et tidligt tegn hos nogle</li> <li>gennemgang af årsagsforhold for at skabe forståelse for, at depression er en sygdom - ikke en svaghed. Dette vil kunne mindske skyld og skam hos både barn og forældre og skabe motivation for at ændre evt. udløsende eller vedligeholdende forhold </li> <li>information om forventet forløb for at skabe håb om bedring men også realistiske forventninger herunder om risikoen for tilbagefald og langvarigt forløb. Dette vil understøtte behandlingsalliancen i svære og langvarige forløb</li> <li>drøftelse af selvmordsrisiko og sikkerhedsplan med barn og forældre</li> <li>rådgivning om støttende tiltag i dagligdagen herunder: <ul> <li>søvn</li> <li>motion</li> <li>kost</li> <li>aktivitetsniveau og genetablering af døgnrytme</li> <li>vigtigheden af at fastholde støttende og positive sociale relationer</li> <li>undgå alkohol og stoffer</li> </ul> </li> <li>rådgivning til forældrene om forældrerollen <ul> <li>sænke konfliktniveauet - reducere "expressed emotions"</li> <li>hvornår skal man holde fast - hvornår skal man skubbe lidt på</li> <li>hvor tæt skal man observere en ung med selvmordstanker eller selvskade</li> <li>hvornår skal man søge akut hjælp</li> <li>undgå både overinvolvering og tilbagetrækning fra omgivelserne</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <p>OBS at ved begyndende remission er det ofte det nedsatte funktionsniveau i skolen, søvnforstyrrelse samt irritabilitet, der persisterer længst. Det er derfor vigtigt, at genoptagelse af skolegang sker gradvist og med forståelse for evt. persisterende kognitive symptomer.</p> <p> Læs mere om <a href="https://www.parentingstrategies.net/">råd til forældre her</a> (engelsk).</p> <h4>Stressreduktion</h4> <ul> <li>Såfremt der er belastninger i barnets miljø eller dagligdag, må man prøve at reducere dem. Dette kan foregå i et samarbejde mellem bl.a. forældre, egen læge, socialforvaltning og skole </li> <li>Hyppige belastninger er fx: <ul> <li>højt konfliktniveau imellem forældrene</li> <li>uhensigtsmæssig familiedynamik fx overinvolvering eller afstandstagen fra forældrene, eller barnet har for stort ansvar for hjemmet</li> <li>sociale belastninger fx sygdom hos forældre eller søskende samt alkoholmisbrug</li> <li>skolemæssige belastninger fx mobning/social udelukkelse, faglige vanskeligheder</li> <li>tab af nære relationer fx ved flytning eller konflikter med venner</li> <li>barnet eller den unge er blevet involveret i et uhensigtsmæssigt og belastende mønster fx vedr. pjæk, kriminalitet, misbrug eller lign. </li> </ul> </li> </ul> <h4>Psykoterapi</h4> <ul> <li>Udføres som enten individuel eller gruppeterapi</li> <li>Ved kognitiv adfærdsterapi af depression hos børn og unge er fundet responsrater mellem 43-60 %</li> <li>Effekten af interpersonel psykoterapi og familieterapi er sparsomt belyst</li> <li>Et nyere randomiseret studie kunne ikke vise forskel i respons på kognitiv adfærdsterapi, korttids psykodynamisk terapi og en alment støttende psykosocial intervention målt på: 1) reduktion i depressionssymptomer, 2) livskvalitet, 3) udgifter og 4) andelen der fik supplerende medikamentel behandling<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BDA984110-2C4A-4FE0-B26F-EBA1DF09817A%7D&ed=FIELD197970335&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H197970390&us=sitecore%5Cmeso&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Goodyer IM, Reynolds S, Barrett B, Byford S, Dubicka B, Hill J, Holland F, Kelvin R, Midgley N, Roberts C, Senior R, Target M, Widmer B, Wilkinson P, Fonagy P, Cognitive-behavioural therapy and short-term psychoanalytic psychotherapy versus brief psychosocial intervention in adolescents with unipolar major depression (IMPACT): a multicentre, pragmatic, observer-blind, randomised controlled trial. Health Technol Assess. 2017;21: 1-94" data-value-piped="Goodyer IM, Reynolds S, Barrett B, Byford S, Dubicka B, Hill J, Holland F, Kelvin R, Midgley N, Roberts C, Senior R, Target M, Widmer B, Wilkinson P, Fonagy P|Cognitive-behavioural therapy and short-term psychoanalytic psychotherapy versus brief psychosocial intervention in adolescents with unipolar major depression (IMPACT): a multicentre, pragmatic, observer-blind, randomised controlled trial.|Health Technol Assess. |2017|21|1-94|28394249" data-url="reference-link" data-pubmedid="28394249" title="Goodyer IM, Reynolds S, Barrett B, Byford S, Dubicka B, Hill J, Holland F, Kelvin R, Midgley N, Roberts C, Senior R, Target M, Widmer B, Wilkinson P, Fonagy P, Cognitive-behavioural therapy and short-term psychoanalytic psychotherapy versus brief psychosocial intervention in adolescents with unipolar major depression (IMPACT): a multicentre, pragmatic, observer-blind, randomised controlled trial. Health Technol Assess. 2017;21: 1-94"><sup>4</sup></a></li> <li>Det er generelt vigtigt at inddrage forældrene i den psykoterapeutisk behandling, også selvom der ikke er tale om familieterapi. Graden af dette afhænger af patientens alder og problematik </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Identifikation af depressive symptomer samt vurdering af sværhedsgrad og evt. selvmordsrisiko</li> <li>Identifikation af evt. udløsende eller vedligeholdende stressorer </li> <li>Igangsætte psykosociale indsatser der retter sig imod evt. udløsende eller vedligeholdende forhold, evt. via socialforvaltningen</li> <li>Evt. støttende samtaler ved let til moderat depression</li> <li>Henvisning til børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering ved moderat til svær depression, herunder alvorlig selvmordsrisiko</li> <li>Evt. opfølgning og udtrapning af medikamentel behandling efter plan fra børne- og ungdomspsykiatrisk speciallæge</li> </ul> <h3>Råd til patienten og familien</h3> <ul> <li>Deltag i psykoedukation og støttende samtaler hos lægen eller psykologen</li> <li>Vær som forældre engageret og opmuntre barnet/den unge til selvstændighed og lystgivende aktiviteter</li> <li>Undersøg om der er psykosociale belastninger i barnets/ den unges dagligdag, der udløser eller vedligeholder de depressive symptomer </li> <li>Formindsk eventuelle belastninger i samarbejde med relevante aktører, f.eks. egen læge, skole, socialforvaltning</li> <li>Forsøg at bevare/etablere støttende sociale relationer</li> <li>Forsøg at bevare/etablere daglige aktiviteter som skolegang og regelmæssig, gerne daglig fysisk aktivitet men også acceptere, at energiniveauet er nedsat </li> <li>Reducer "expressed emotions" i hjemmet</li> <li>Bevar som forældre en rummelig men neutral tilgang til barnet/den unge. Undgå at trøste, da det kan opleves, som om man negligerer problemet. Sig i stedet fx: jeg kan se, at du har det rigtig svært lige nu, og det er svært for dig, at tro, at det kan blive bedre. Jeg er her, og jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at hjælpe dig</li> <li>Søg professionel hjælp, hvis det er nødvendigt</li> <li>Forældre skal sørge for selv at få aflastning, så de vedvarende kan være nærværende for barnet/den unge</li> </ul> <p>Læs mere om råd til forældre <a href="https://www.parentingstrategies.net/">her</a> (engelsk). </p> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Ved manglende respons på ikke-medikamentelle tiltag eller ved udtalt svær depression, dårligt funktionsniveau eller selvmordsfare, kan medikamentel behandling overvejes</li> <li>Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning skal diagnosen verificeres - og den medikamentelle behandling iværksættes af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri/psykiatri</li> <li>[DliActiveSubstance;6072;Fluoxetin] er førstevalg, da det er det eneste SSRI præparat, der har påvist effekt på kort sigt. Sammenlignet med placebo findes en statistisk signifikant, om end klinisk lille effekt. Denne forskel i effekt mellem placebo og aktiv intervention øges ved øget sværhedsgrad af sygdommen. Effekten sætter ind efter 1 - 4(6) uger, men den psykomotoriske hæmning (manglende energi og initiativ) forsvinder ofte før det nedsatte stemningsleje og håbløshedsfølelsen. Behandling med SSRI er associeret med øget risiko for selvmordstanker og adfærd, hvorfor det er vigtigt, at forældrene nøje informeres om at holde øje med symptomer på øget selvmordsfare hos deres barn. Desuden er tæt opfølgning af behandlingen påkrævet. Hvis der efter 2 måneders behandling ikke er effekt af [DliActiveSubstance;6072;fluoxetin], revurderes sagen diagnostisk, og der overvejes skift til andet <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI præparat</a>. Dette kan ofte med fordel kombineres med skift at terapeutisk tilgang</li> </ul> <h3>Behandlingsresistent depression</h3> <ul> <li>Patienten henvises til en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med regions- eller højt specialiseret funktion</li> <li>Diagnose og eventuel komorbiditet revurderes</li> <li>Der foretages revurdering af psykosociale belastninger</li> <li>Det vurderes, om psykoterapeutisk behandling skal intensiveres, eller der skal skiftes metode </li> <li>Evt. afprøves behandling med andet <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI præparat</a>, evt. i kombination med anden terapeutisk tilgang</li> <li>Indlæggelse med miljøterapi overvejes</li> </ul> <h3>Aktuelle behandlingstiltag i almen praksis</h3> <ul> <li>Psykoedukation </li> <li>Støttende samtaler med barn/ung med regelmæssig opfølgning</li> <li>Støttende samtaler med forældre </li> <li>Overvej kontakt til kommunalt regi mhp. evt. familierådgivning og/eller psykoterapi<br> Samarbejde med evt. børnehave/skole (f.eks. ved mobning eller skolefaglige vanskeligheder)</li> <li>Samarbejde med socialforvaltning ved psykosociale belastninger i hjemmet</li> <li>Opfølgning af evt. medikamentel behandling ved stabil tilstand</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Tiltag i skole og fritid som giver børn og unge oplevelsen af at være en del af børnegruppen og at have venner</li> <li>Tiltag i hjem, skole og fritid som giver børn og unge evne til at mestre vanskelige situationer (bl.a. tidlige tiltag ved specifikke indlæringsvanskeligheder)</li> <li>Støtte og hjælp ved traumatiske livshændelser herunder skilsmisse, sygdom eller tab af forældre eller søskende</li> <li>Hurtig behandling af angstlidelser for at forhindre progression til depression</li> <li>Langsigtede behandlingsplaner og regelmæssig opfølgning af disse</li> <li>Særligt fokus på børn af forældre med depression samt børn med tidligere højt niveau af depressionssymptomer, da disse udgør en højrisikogruppe</li> <li>OBS at nedsat varme i forældre-barn relationen, overinvolvering <strong>og</strong> afstandstagende holdning fra forældrene, manglende tildeling af autonomi <strong>og</strong> manglende monitorering af børn og unge udgør risikofaktorer i fht. udvikling af depression</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <p>Indsatsen for børn og unge med depressionssymptomer varetages i et samarbejde imellem kommunale aktører, almen praksis og børne- og ungdomspsykiatrien som beskrevet i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression.<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/media/E62CECC2AE9440818723CADE96438A7B.ashx" data-type="other-reference" data-value="Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression, SST 2017" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/media/E62CECC2AE9440818723CADE96438A7B.ashx" title="Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression, SST 2017"><sup>1</sup></a><span style="font-size: 10px;"></span>I programmet anbefales en model med graduerede (stepped care) indsatser:</p> <ul> <li>trin 1 - tidlig indsats <ul> <li>at kommunen, evt. i samarbejde med almen praksis eller anden relevant kompetence, foretager en faglig vurdering af barnet/den unge og på den baggrund tager stilling til, om barnet/den unge og familien har behov for en kommunal indsats samt igangsætter og varetager indsatsen ved identificeret behov</li> </ul> </li> <li>trin 2 - uddybende vurdering og indsats <ul> <li>at kommunen, evt. i samarbejde med almen praksis eller anden relevant kompetence, foretager en uddybende faglig vurdering og på den baggrund viderefører eller revurderer den socialfaglige, psykologiske og/eller pædagogiske indsats for barnet/den unge </li> </ul> </li> <li>trin 3 - udredning, diagnostik og behandling <ul> <li> at børne- og ungdomspsykiatrien eller privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri foretager udredning og diagnosticering af barnet/den unge og formidler diagnosens indhold, den iværksatte behandling og resultater til kommunen og forældre</li> </ul> </li> <li>trin 4 - opfølgning <ul> <li>at kommunen i samarbejde med relevante fagprofessionelle omkring barnet/den unge løbende vurderer barnets/den unges behov for opfølgende indsatser med henblik på at mestre hverdagslivet</li> <li>at der indgås aftale mellem børne- og ungdomspsykiatrien og almen praksis eller privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri om eventuel videreførelse af og opfølgning på farmakologisk behandling</li> </ul> </li> </ul> <p>Barnet skal således henvises til en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri / børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i følgende tilfælde:</p> <ul> <li>Børn og unge med moderat/svær depression, herunder hvor der ikke er effekt af relevante indsatser i primær regi, bør henvises til børne- og ungdomspsykiater, særlig ved suicidal fare, hvor evt. (sub-)akut vurdering kan være nødvendig</li> <li>Ved mistanke om psykiatrisk komorbiditet, der kræver udredning og/eller behandling i børne- og ungdomspsykiatrisk regi</li> <li>Børn og unge hvor der er mistanke om bipolar lidelse </li> <li>Ved behov for medikamentel behandling</li> <li>Ved let depression hos børn og unge er der som udgangspunkt ikke indikation for henvisning til børne- og ungdomspsykiater</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Regelmæssig opfølgning af børn/unge/familie mhp. identifikation af evt. tilbagefald</li> <li>Opstart af medikamentel behandling for depression hos børn og unge skal varetages af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, mens vedligeholdelsesbehandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> når tilstanden er stabil, kan varetages af speciallæger i almen medicin, inden for rammerne af en behandlingsplan fastlagt af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Løbende vurdering af selvmordsrisiko</li> <li>Opfølgning af symptomremission</li> <li>Ved medikamentel behandling: <ul> <li>Effekt og bivirkninger</li> </ul> </li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Ubehandlet remitterer depression hos ca. 50 % i løbet af det første år, og omkring 80 % inden for 2 år</li> <li>Depression er en episodisk lidelse med øget risiko for recidiv senere i livet og som voksen. 30-40 % har recidiv indenfor de første 5 år</li> <li>Der er øget risiko for udvikling af bipolar lidelse som ung/voksen</li> <li>Der er øget risiko for suicidalforsøg og suicidium</li> <li>Ved begyndende remission er det ofte funktionsniveauet i skolen, søvnforstyrrelse samt irritabilitet, der persisterer længst. Det er derfor vigtigt, at genoptagelse af skolegang sker gradvist og med forståelse for evt. persisterende kognitive symptomer</li> </ul> <h3>Konsekvenser</h3> <ul> <li>Depression har en væsentlig negativ indflydelse på den social funktion, inklusive dårlige skolepræstationer og problemer med familie og venner</li> <li>Øget selvmordsfare</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Selvmord</li> <li>Kronisk forløb af depression</li> <li>Udvikling til bipolar lidelse</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Recidiv <ul> <li>Depressive episoder, som optræder i barndoms- og ungdomstiden, recidiverer hos 30-40 % i løbet af 5 år. Risikoen er fortsat tilstede i voksenalderen</li> </ul> </li> <li>Risiko for selvmordsforsøg og selvmord <ul> <li>Selvmordshyppigheden hos børn og unge er lav, men selvmordstanker og planer er hyppige</li> <li>Svær depression evt. med psykotiske symptomer samt gentagne selvmordsforsøg øger risikoen for senere fuldbyrdet selvmord</li> </ul> </li> <li>Dårlige prognostiske tegn: <ul> <li>Tidlig debut</li> <li>Klar genetisk disposition</li> <li>Depressive forældre</li> <li>Alkoholisme, stofmisbrug</li> <li>Antisocial adfærd</li> <li>Suicidal adfærd</li> </ul> </li> <li>Ved begyndende remission er det ofte funktionsniveauet i skolen, søvnforstyrrelse samt irritabilitet der persisterer længst. Det er derfor vigtigt, at genoptagelse af skolegang sker gradvist og med forståelse for evt. persisterende kognitive symptomer</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Depression hos børn og unge har de samme kerne- og ledsagesymptomer som hos voksne. Dog kan væsentligt øget irritabilitet, affektudbrud og symptomer på adfærdsforstyrrelse i nogle tilfælde overskygge det nedsatte stemningsleje</li> <li>Kernesymptomerne er nedtrykthed eller øget irritabilitet, nedsat lyst eller interesse, nedsat energi eller øget trætbarhed</li> <li>Ledsagesymptomerne kan være nedsat selvtillid, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit- eller vægtændring</li> <li>Depression hos børn og unge ledsages ofte af somatiske symptomer, angst eller adfærdsproblemer</li> <li>Ved svær depression kan ses psykotiske symptomer </li> <li>Depression forekommer i 75 % af tilfældene komorbidt med andre børne- og ungdomspsykiatriske tilstande</li> <li>Det er vigtigt at være opmærksom på, at "tristhed" hos børn og unge kan være udtryk for andre problemer, som f.eks. psykosociale belastninger, dårlig trivsel i hjem eller skole, eller omsorgssvigt. Her skal man være opmærksom på, om de generelle kriterier for depression er opfyldt, samt på at børn, der er udsat for belastninger, kan udvikle depression på grund af disse</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Epidemiologiske studier viser forskellig prævalens, bl.a. afhængig af metode og befolkning hvori undersøgelsen er foretaget</li> <li>Studier af punktprævalens viser følgende forekomst <ul> <li>Skolebørn (8-10 år): 0,1-0,8 %</li> <li>Teenagere (13-15 år): 2-3 %</li> <li>Før pubertet: samme forekomst hos piger som hos drenge</li> <li>Efter pubertet: højere forekomst hos piger</li> <li>En dansk undersøgelse af den kumulative incidens fandt, at sandsynligheden i procent for at have udviklet depression før det 19. år var 0,96 for drenge og 2,33 for piger. Andre studier viser højere kumulativ incidens</li> <li>Komorbiditet af anden psykisk lidelse er hyppig og ses hos ca. 75 %, i form af bl.a. angstlidelser, OCD, ADHD, spiseforstyrrelser eller autismespektrumforstyrrelser</li> <li>Depression hos børn før skolealderen forekommer, men det er relativt sjældent</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forløb</h3> <ul> <li>Depression har et episodisk forløb. Ubehandlet remitterer ca. 50 % i løbet af 1 år, men det er vigtigt at tænke på, at lidelsen medfører en meget høj grad af hæmning af den daglige funktion og af den naturlige udvikling, samt en øget risiko for suicidal adfærd og suicidium</li> <li>Der er stor risiko for recidiv, som forekommer hos 30-40 % i løbet af en 5 års periode, samt en øget risiko for depression i voksenalderen</li> <li>Der er risiko for, at tilstanden udvikler sig til en bipolær affektiv sindslidelse</li> <li>Børn og unge med depression har øget risiko for en bred vifte af psykosociale vanskeligheder senere i livet</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Multifaktoriel, både medfødte genetiske og miljømæssige risikofaktorer har betydning <ul> <li>Familiær disposition til depressiv/affektiv lidelse, temperament, kognitiv stil, belastende faktorer i opvækstmiljøet og livserfaringer interagerer</li> <li>Den relative betydning af genetiske og miljømæssige faktorer er ikke klarlagt </li> </ul> </li> <li>Konstitutionelt betinget anlæg for fremtidig bipolar lidelse hos børn og unge med depression forekommer relativt hyppigt. Blandt børn med depression ved 11 års-alderen udviklede 30% bipolar lidelse over 2-5 år</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Affektiv lidelse hos forældre eller i nær familie, både som arvelig og miljømæssig faktor</li> <li>Høj forekomst af traumatiske livshændelser</li> <li>Uhensigtsmæssigt familiesamspil, hvor en forældreadfærd præget af nedsat varme, mange konflikter, overinvolvering og fjendtlig adfærd disponerer udvikling af både angst og depression hos barnet, mens en forældreadfærd, hvor barnet ikke overlades autonomi eller ikke monitoreres tilstrækkeligt af forældrene, disponerer til depression<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Marie Bee Hui Yap , Pamela Doreen Pilkington, Siobhan Mary Ryan, Anthony Francis Jorm , Parental factors associated with depression and anxiety in young people: A systematic review and meta-analysis. Journal of Affective Disorders 2014;156: 8-23" data-value-piped="Marie Bee Hui Yap , Pamela Doreen Pilkington, Siobhan Mary Ryan, Anthony Francis Jorm |Parental factors associated with depression and anxiety in young people: A systematic review and meta-analysis|Journal of Affective Disorders|2014|156|8-23|" data-url="reference-link" title="Marie Bee Hui Yap , Pamela Doreen Pilkington, Siobhan Mary Ryan, Anthony Francis Jorm , Parental factors associated with depression and anxiety in young people: A systematic review and meta-analysis. Journal of Affective Disorders 2014;156: 8-23"><sup>5</sup></a> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <p>Depression hos børn og unge klassificeres under affektive lidelser. Hvis der er tale om væsentligt øget irritabilitet, affektudbrud og symptomer på adfærdsforstyrrelse som en del af sygdomsbilledet, klassificeres lidelsen under depressiv adfærdsforstyrrelse.</p> <p>Depressive symptomer forekommer også ved tilpasningsreaktioner. De depressive tilpasningsreaktioner kan forstås som en del af det depressive spektrum.</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.psykiatri-regionh.dk/psykiatriguiden-hjaelp-til-patienter-og-paaroerende/Documents/Boern-og-unge/Depression%20hos%20b%C3%B8rn%20og%20unge.pdf" target="_blank">Depression hos børn og unge - patientinformation RH</a></li> <li> <a href="https://www.parentingstrategies.net/">Råd til forældre</a> (engelsk) </li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li><a href="https://depressionsforeningen.dk/">Depressionsforeningen</a></li> <li><a href="https://www.psykiatrifonden.dk/boern-unge.aspx">Psykiatrifonden</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/vejledning-om-medikamentel-behandling-af-boern-og-unge-med-psykiske-lidelser">SST vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2017/Forloebsprogram-for-boern-og-unge-med-angst-og-eller-depression ">SST forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2023/Rationel-Farmakoterapi-1-2023/Soevnproblemer-hos-boern-og-unge">SST/rationel farmakoterapi: Søvnproblemer hos børn og unge</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<p> </p>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Varighed > 2 uger</li> <li>Nedtrykthed, nedsat lyst og interesse og nedsat energi</li> <li>Nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, selvmordstanker, koncentrationsbesvær, søvn- og appetitforstyrrelser</li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li>Psykoedukation og reduktion af belastninger</li> <li>Psykoterapi</li> <li>Medikamentel behandling</li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li>Ved moderat til svær depression</li> <li>Ved forhøjet selvmordsrisiko</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1045</TextField> <TextField Name="PageTitle">Depressive lidelser hos børn og unge</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Depressive lidelser hos børn og unge</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-01-05T08:29:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{CD03BD7C-5D69-4959-8F7D-7E63D8D847CD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F32.0, F32.1, F32.2, F32.3, F33.X</TextField> <TextField Name="ICPC2">P76</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">depression, nedstemthed, nedtrykthed, selvmord hos unge</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
47.974 characters