apopleksi-og-tia-tci
Portal
/
Laegehaandbogen
/
hjerte-kar
/
tilstande-og-sygdomme
/
apopleksi-og-tia
/
apopleksi-og-tia-tci
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
arytmier
apopleksi-og-tia
apopleksi-rehabilitering
subaraknoidalbloedning
apopleksi-kognitive-symptomer
apopleksi-og-tia-tci
cerebral-venetrombose
hjertemuskelsygdom
hjertesvigt
infektioner
karsygdomme
klapsygdomme
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
metaboliske-og-elektrolytforstyrrelser
tromboembolisk-sygdom
fysisk-aktivitet-profylakse
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{94012BB2-FA99-4D54-AB6E-15EED95449BB}" Name="apopleksi-og-tia-tci" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{87490A32-4D15-44B9-8ED1-1A32D224C6A4}" SortOrder="400" PublishDate="2010-10-12T14:17:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li> Transitorisk cerebral iskæmi (TCI) <ul> <li>Pludseligt indsættende fokale neurologiske udfald forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation, hvor symptomerne forsvinder indenfor 24 timer</li> </ul> </li> <li>Apopleksi <ul> <li>Pludseligt indsættende fokale neurologiske udfald forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation, hvor symptomerne består udover 24 timer</li> </ul> </li> </ul> <h4>Med fokale neurologiske symptomer forstås</h4> <ul> <li>Nedsat kraft (hemiparese) eller problemer med koordination ("klodsethed") i én side af kroppen</li> <li>Lammelse af nederste ene ansigtshalvdel (central facialisparese)</li> <li>Sprogforstyrrelser: afasi - vanskelighed med at udtrykke sig sprogligt eller forstå sprog</li> <li>Dysartri - vanskelighed ved at artikulere tydeligt og forme ordene </li> <li>Nedsat sensibilitet i en halvdel af kroppen</li> <li>Tab af syn på et øje, helt eller delvis. Tab af en del af synsfelt - hemianopsi, kvadrantanopsi. Forbigående synsforstyrrelse på grund af iskæmi i retina kaldes amaurosis fugax</li> </ul> <h4>Hvilken apopleksi?</h4> <ul> <li>Trombose/emboli >50 %, inkluderer arterie til arterie emboli som ikke kan adskilles fra trombose <ul> <li>Småkarssygdom (lakunære infarkter)</li> <li>Storkarssygdom </li> </ul> </li> <li>Kardial emboli 15-30 % <ul> <li>Atrieflimren 60 %</li> <li>Efter hjerteinfarkt 20 %</li> <li>Aneurisme 10 %</li> <li>Anden kardiomyopati 5 %</li> </ul> </li> <li>Blødning 10-15 %</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Ved apopleksi er symptomerne med enkelte undtagelser fulminante efter sekunder til minutter <ul> <li>Sekunder - typisk for emboli/trombose</li> <li>Minutter - typisk for hjerneblødning</li> <li>Minutter til timer - typisk for basilaristrombose</li> </ul> </li> <li>Symptomerne vil afhænge af, hvilken del af hjernen der påvirkes. De spænder fra let nedsat kraft i en arm til maksimal lammelse af den ene side (hemiparalyse), svigtende sprogfunktion, kognitiv svigt og emotionel labilitet</li> <li>Ved mistanke om TCI eller manifest apopleksi skal sygehistorien, som supplement til forløbet af den akutte hændelse, omfatte spørgsmål om: <ul> <li>Tidligere apopleksi/TCI</li> <li>Risikofaktorer som rygning, alkohol, motion, diæt, diabetes, hypertension og hjertesygdom</li> <li>Medikamentel behandling inklusiv antikoagulationsbehandling og antidiabetika</li> <li>Nyligt hovedtraume eller halstraume (obs. dissektion af karotis)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Differentialdiagnostiske vurderinger</h4> <ul> <li>Nyligt hovedtraume - obs. subduralt hæmatom</li> <li>Feber - obs. meningitis/encephalitis</li> <li>Meget pludselig og meget intens hovedpine - obs. subarachnoidalblødning</li> <li>Gradvist indsættende hovedpine - vaskulitis, kardissektion, forhøjet intrakranielt tryk</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <h4>Orienterende neurologisk undersøgelse</h4> <ul> <li>Bevidsthedstilstand, orientering, forståelse</li> <li>Sprog</li> <li>Oftalmoskopi mhp. stasepapil (kan ses ved sinustrombose med venøse infarkter) eller retina baggrund hvis svær hypertension</li> <li>Ansigtsskævhed</li> <li>Bevægelse og kraft i arme og ben</li> <li>Nakkestivhed og temperatur</li> <li>Reflekser</li> <li>Plantarreflekser</li> <li>Balance og koordination</li> </ul> <h4>Hjertekar status</h4> <ul> <li>Puls, blodtryksmåling, hjerte- og lungestatus</li> </ul> <h4>Diverse</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=73AB55A5D1BA4B10AB838841040223D2&_z=z">Ikke-sproglige kognitive symptomer efter apopleksi</a> </li> <li>Blodsukker</li> </ul> <h4>Forekomst af forskellige fokale neurologiske fund ved akut cerebralt infarkt</h4> <ul> <li>Indenfor de første 3 døgn kan neurologisk forværring ses hos 20-35 %</li> <li>Motorik 75–85 % <ul> <li>Arm/hånd-parese 70–85 %</li> <li>Facialisparese 60–70 %</li> <li>Benparese 65–75 %</li> </ul> </li> <li>Afasi 20–25 % (meget sjældent uden en vis parese)</li> <li>Sensibilitetsforstyrrelser 30–50 %</li> <li>Visuelle symptomer 10–20 %</li> <li>Balance-/koordinationsforstyrrelser (sjældent alene) 10–30 %</li> <li>Adfærds-/perceptionsforstyrrelser eller kognitive forstyrrelser (sjældent alene) 10–50 %</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <h4>Aktuelle prøver, skal dog ikke forsinke evt. akut indlæggelse til trombolyse vurdering</h4> <ul> <li>EKG for at afdække kardiale årsager <ul> <li>Arytmi</li> <li>Nyligt hjerteinfarkt som kilde til emboli eller som ko-eksisterende</li> </ul> </li> <li>Hæmatologi, infektionstal, nyretal, elektrolytter, levertal, koagulationstal, TSH, lipider</li> <li>Efter udskrivelse ofte behov for kontrol af levertal efter 1 måned grundet opstart i kolesterolsænkende medicin</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehuset</h3> <ul> <li>CT cerebrum <ul> <li>For at udelukke blødning eller anden årsag til symptomer?</li> <li>De første timer efter apopleksien er det vanskeligt at identificere den iskæmiske læsion <ul> <li>Større infakter kan ses indenfor det første døgn</li> <li>Hvis CT skanning først foretages 10-14 dage efter symptomdebut, kan det være svært at skelne mellem primær intracerebral blødning og iskæmisk apopleksi</li> <li>Små infarkter kan ofte ikke ses på CT, uanset hvornår der skannes</li> <li>Ofte foretages supplerende CT angio i den akutte fase, især ved trombolyse vurdering og med henblik på trombektomi</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>MRI <ul> <li>Er CT overlegen især i den hyperakutte fase, hvor ændringer i diffusion (DWI) og eventuelt perfusion (PWI) kan ses indenfor sekunder til minutter</li> <li>MR er nogle steder tilgængelig ved akut evaluering, ellers anvendes CT-C</li> <li>MR er også overlegen til evaluering af formodede infarkter, der ikke er synlige på CT og udredning af mere komplicerede tilfælde</li> </ul> </li> <li>Ultralyd <ul> <li>Ultralydsundersøgelse af halskar gennemføres hos stort set alle. Ultralydsundersøgelse kan vurdere, om der er behandlingskrævende plaques i karotiderne, hvis forsnævring > 50% skal patienterne vurderes ved karkirurg mhp. intervention</li> <li>Transthorakal og eventuelt transesophageal ekkokardiografi mhp. kardiel embolikilde (primært af relevans hos yngre med apopleksi eller hvis kardiel mislyd)</li> <li>Transkraniel doppler udføres ikke rutinemæssigt alle steder <ul> <li>For at påvise stenoser og okklusioner i større intrakranielle kar</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>5-25 % af de patienter, som bliver indlagt med apopleksidiagnose, har andre tilstande: <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5DA37F00E4A34A028051D61135E1419A&_z=z">Synkope</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A306EDCCD07D4752AB389B0467C558E8&_z=z">Hypoglykæmi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=959E8D25E6D24221A0DC42C245031786&_z=z">Hyperglykæmi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=7186B5D8175948E4A622D11F6B1532B5&_z=z">Alkoholintoksikation</a></li> <li>Medikamentintoksikation</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=90ADCE762F78496B8F98C2CF4F37E766&_z=z">Hjernetumor</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DB8FC9AA66544253999E49B76F7CA33A&_z=z">Subduralt hæmatom</a> efter hovedskade</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B2D10FBE77C44B0C8BC26807BFD1874F&_z=z">Meningitis</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=63D5D4C66C8F4F2F8EF9AC85BB5F33BC&_z=z">encefalitis</a></li> <li>Lammelse eller afasi efter epilepsianfald</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5BDEAC8142624E78B092EAF9E4A0419E&_z=z">Migræne</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=BF43C438F520402F9003F17299AD1C05&_z=z">Multipel sklerose</a></li> <li>Hypertensiv encefalopati</li> <li>Hjertearytmi med betydende cirkulatoriske forstyrrelser<strong></strong></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=266D8F4E8F9C4A91BCF8C3720FA836B9&_z=z">Forvirringstilstande</a></li> <li>Funktionelle lammelser</li> <li>Infektion</li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Begrænse hjerneskade og funktionsnedsættelse</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Der skelnes mellem akutbehandling og behandling efter akutfasen</li> </ul> <ul> <li>Behandlingen<strong> i akutfasen </strong>fokuseres på at</li> <li>Mindske følger efter akut apopleksi dvs. fjernelse af blodprop ved iskæmisk apopleksi og mindske progression af blødnings apopleksi </li> <li>Behandlingen <strong>efter akutfasen</strong> fokuseres på at<br> <ul> <li>Eliminere eller få kontrol over udløsende eller disponerende sygdomme herunder at reducere den totale kardiovaskulære mortalitet</li> <li>Forebygge eller reducere risikoen for komplikationer og ny apopleksi</li> <li>Genoptræne</li> </ul> </li> <li>Der bør foretages klinisk score af neurologiske symptomer for hver 2 timer det første døgn og for hver 4 timer det efterfølgende døgn, oftest anvendes Scandinavian Stroke Scale (SSS)</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Behandling i akutfasen varetages på sygehus. Sekundær profylakse og behandling af komorbiditeter håndteres i almen praksis</li> </ul> <h4></h4> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Livsstilsændringer som rygestop og kostomlægning</li> <li>Aktiv træning er vigtig for funktionsniveauet. Der er moderat grad af evidens for en positiv effekt af aerob og blandet træning til patienter med apopleksi på ganghastighed og gangfunktion. Der er nogen effekt af aerob træning på kognitiv funktion, f.eks. hukommelse, og der er ikke påvist skadelig effekt af fysisk træning hos personer med apopleksi. Der foreligger ikke studier, der kan vise effekt på mortalitet eller risiko for nye tilfælde af apopleksi </li> <li>Patienterne skal så vidt muligt udføre fysisk træning, der inkluderer konditionstræning, herunder gangtræning. </li> </ul> <h3>Cerebralt infarkt - akutbehandling</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Hurtig indlæggelse, præcis diagnostik og god overvågning på en apopleksienhed</li> <li>Apopleksienhed<a title="Stroke Unit Trialists' Collaboration., Organised inpatient (stroke unit) care for stroke.. Cochrane Database Syst Rev 2013;: CD000197" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Stroke Unit Trialists' Collaboration., Organised inpatient (stroke unit) care for stroke.. Cochrane Database Syst Rev 2013;: CD000197" data-type="journal-reference" data-pubmedid="24026639" data-value-piped="Stroke Unit Trialists' Collaboration.|Organised inpatient (stroke unit) care for stroke.|Cochrane Database Syst Rev|2013||CD000197|24026639">1</a> <ul> <li>Vigtigste enkelttiltag ved akut apopleksi <ul> <li>Dødelighed reduceres med 20 %</li> <li>Dødelighed og afhængighed reduceres med 30 %</li> <li>Dødelighed og plejehjemsbehov reduceres med 25 %</li> </ul> </li> <li>Behandlingseffekten opnås ved en kombination af akut medicinsk behandling og tidlig mobilisering samt rehabilitering</li> <li>Effekten holder sig også efter 10 års opfølgning</li> </ul> </li> </ul> <h4>Akut medicinsk behandling på sygehus</h4> <ul> <li>Trombolyse kan gives indtil 4½ timer efter debut - men hvert minut tæller</li> <li>Trombektomi med mekanisk fjernelse af tromben anvendes primært ved okkluderende embolier i det første stykke af arteria cerebri media. Forud for trombektomi skal foreligge en angiografi med visualisering af tromben. Tidsvinduet ved trombektomi kan være op til 24 timer</li> <li>Patienter, med ukendt symptomdebut, men < 9 timer fra midtpunktet mellem sidst set rask og opvågning/erkendelse af symptomer kan overvejes behandlet med trombolyse/trobektomi, men det kræver yderligere undersøgelser med MR/CT</li> <li>Ilttilskud ved hypoxi, dog har standardiseret iltbehandling ikke vist effekt </li> <li>Pladehæmmer <ul> <li>Alle patienter, som ikke får trombolytisk behandling, bør så tidligt som muligt starte med [DliActiveSubstance;5022;ASA] eller [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] efter forudgående hjerneskanning til at udelukke evt. blødning. CT/MR skanning skal i henhold til nationale retningslinjer foretages indenfor 6 timer fra indlæggelse</li> <li>Bolus på 150-300 mg [DliActiveSubstance;5022;ASA] eller [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] 300-600 mg</li> </ul> </li> <li>Blodtryk <ul> <li>Ofte højt specielt de første timer, men stabiliseres efter første døgn</li> <li>Akut behandling kun ved BT > ca. 220/120 eller hjerte/lunge symptomer</li> <li>Evt. blodtryksreduktion bør foretages forsigtigt, og pludseligt fald i blodtryk bør undgås</li> </ul> </li> <li>Temperaturregulation <ul> <li>Temperaturforhøjelse er associeret med dårligere prognose</li> <li>Ved forhøjet temperatur uanset årsag, benyttes [DliActiveSubstance;6381;paracetamol] til reduktion af temperaturen</li> </ul> </li> <li>Blodsukker <ul> <li>Hyperglykæmi foreslås behandlet</li> </ul> </li> <li>Arytmi eller cirkulationsforstyrrelser <ul> <li>Korriger arytmi eller andre kardiale cirkulationsforstyrrelser</li> </ul> </li> <li>DVT <ul> <li>Profylaktisk <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">lavmolekylært heparin</a> anbefales ved immobilisation</li> <li>Støttestrømper er vist ikke at reducere frekvensen af DVT, men derimod øge hudkomplikationer</li> </ul> <ul> <li>Anvendelse af intermitterende pneumatiske kompressionsstrømper synes derimod effektiv</li> </ul> </li> <li>Kirurgi <ul> <li>Store cerebrale infarkter i området, som forsynes af a. cerebri media, indebærer høj risiko for ødem - med cerebral herniering og død som mulig udgang</li> <li>Hemikranektomi reducerer mortalitet hos yngre med mediainfarkt, men grundet det store infarkt vil de overlevende have større eller mindre neurologiske udfald - behandlingen anvendes i udvalgte tilfælde</li> <li>Ved stort cerebellart infarkt vil ødem medføre tryk mod hjernestammen. Posterior kraniektomi bruges, hvor hjernestammens funktioner trues</li> </ul> </li> </ul> <h4>Akut/subakut udredning</h4> <ul> <li>Ultralyd af karotider kan vurdere, om der er behandlingskrævende plaques i karotiderne, hvis forsnævring > 50% skal patienterne vurderes ved karkirug mhp. intervention. Effekt af eventuel karotisendarterektomi er størst indenfor 1-2 uger</li> <li>Lungekomplikation <ul> <li>Synketest</li> <li>Hyppig vending</li> <li>Lungefysioterapi ved nedsat lungekapacitet</li> <li>Tidlig mobilisering</li> </ul> </li> <li>Dysfagi <ul> <li>Findes hos knap 40 % initialt</li> <li>Remitterer hos omkring 85 % af disse</li> <li>Skal vurderes umiddelbart ved indlæggelsen, både ved indirekte test (vågenhed, host og synkning af eget spyt) samt standardiseret direkte test</li> <li>Ved dysfagi bør ernæring ske via nasogastrisk sonde</li> </ul> </li> <li>Ernæring: vurdering af ernæringstilstand bedrer prognose og mindsker indlæggelsesdage</li> <li>Vandladningskomplikationer i form af cystitis, retention eller inkontinens mv. bør vurderes og behandles</li> <li>Urinretention bør vurderes regelmæssigt med blæreskanning de første døgn. Der bør ikke anlægges permanent kateter, men i stedet engangskateterisering</li> <li>Afføringskomplikationer som obstipation og inkontinens bør vurderes og behandles</li> <li>Kognitiv affektion bør vurderes og trænes. Hos patienter i arbejde bør neuropsykologisk test foretages </li> <li>Stemningsforstyrrelse bør vurderes og behandles</li> </ul> <h4>Tidlig mobilisering/rehabilitering</h4> <ul> <li>Tidlig mobilisering og start af genoptræning er af stor prognostisk betydning <ul> <li>Bedrer funktionsniveau og reducerer komplikationer</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4247B37FC4094625AF05A4469F47E089&_z=z">Se artikel om apopleksirehabilitering</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Cerebralt infarkt - medikamentel behandling</h3> <h4>Specifik medikamentel behandling</h4> <ul> <li>Cerebralt infarkt med symptomer mindre end 4½ time <ul> <li>Trombolyse indiceret ved cerebralt infarkt mindre end 4½ timer efter symptomdebut</li> <li>Behandlingen bør starte hurtigst muligt, "time is brain"</li> <li>Patienterne behandles med alteplase</li> </ul> </li> <li>Cerebralt infarkt med kardial emboli <ul> <li>[DliActiveSubstance;5022;ASA] 150-300 mg eller [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] 300-600 mg så hurtigt som muligt <ul> <li>Ved hjerneinfarkt og atrieflimren gives derefter [DliActiveSubstance;5022;ASA] 75 mg (eller evt. [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] 75 mg) indtil AK behandling kan opstartes, afhængig af infarktets størrelse (ofte 7-14 dage) <ul> <li>[DliActiveSubstance;5022;ASA] og [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] behandling skal ikke gives når først AK behandling er etableret</li> </ul> </li> <li>Orale antikoagulantika (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318642">NOAK</a>) giver bedst beskyttelse efter 1-2 uger og bør benyttes hos alle, hvor der ikke er kontraindikationer</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Cerebralt infarkt uden kardial embolikilde <ul> <li>Pladehæmmer akutbehandling til alle, som ikke får trombolyse</li> <li>[DliActiveSubstance;5022;ASA] 150-300 mg eller [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] 300-600 mg så hurtigt som muligt</li> <li>Ved trombolyse startes efter 24 timer med pladehæmmere </li> </ul> </li> <li>Hyppige TCI <ul> <li>Dobbeltpladehæmmerbehandling i en kort periode (<3 måneder), indtil årsag er afklaret. Der er ingen evidens for, at heparinbehandling har effekt</li> </ul> </li> <li>Subaraknoidalblødning <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">Calcium-antagonist</a> i akutfasen (21 dage) synes at kunne reducere andelen af patienter med betydelige sequelae ("poor outcome") formentlig ved at forebygge karspasme, dette ofte iværksat ved neurokirurg</li> </ul> </li> </ul> <h4>Trombolytisk behandling</h4> <ul> <li>Indikation: <ul> <li>Symptomdebut, således at trombolysen kan påbegyndes inden for 4 1/2 time efter symptomdebut</li> <li>Pludseligt opstået <ul> <li>Halvsidig lammelse (krop og/eller ansigt) med eller uden sprogforstyrrelser</li> <li>Kombination af pludselig svimmelhed, dobbeltsyn og grødet tale</li> </ul> </li> <li>CT eller MR uden blødning</li> </ul> </li> <li>Kontraindikationer og forsigtighedsregler (konferer dog altid med trombolysevagten): <ul> <li>Trombocytopeni (< 100 x 10<sup>9/Liter)</sup></li> <li><sup></sup>Systolisk blodtryk > 185 mmHg eller diastolisk blodtryk > 110 mmHg før behandlingsstart (kan behandles akut)</li> <li>Cerebral CT/MR som viser intrakraniel blødning eller udbredte og store infarktforandringer</li> <li>Iskæmisk apopleksi sidste 4-6 uger </li> <li>Blødningstendens eller igangværende antikoagulationsbehandling med INR > 1,7 eller med NOAK</li> <li>Kendt blødningsrisiko af anden årsag, for eksempel aktuel ulcussygdom</li> <li>Større kirurgi eller traume de sidste 2 uger</li> <li>Aortadissektion</li> <li>Kirurgi på CNS eller signifikant hovedtraume for <3 måneder siden</li> <li>Heparinbehandling og forlænget APTT</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Standard er [DliActiveSubstance;5074;alteplase] 0,9 mg/kg (maksimalt 90 mg) – 10 % af dosen gives som bolus og de resterende 90 % som infusion over 60 minutter</li> <li>Behandling med pladehæmmer bør starte 24 timer efter afsluttet trombolytisk behandling</li> </ul> </li> <li>Effekt <ul> <li>Trombolysebehandling reducerer ikke dødelighed, men reducerer funktionshæmning</li> <li>Indenfor 3 timer OR 0,56 for afhængighed af andre<a title="Hatano S, Experience from a multicentre stroke register: a preliminary report.. Bull World Health Organ 1976;54: 541-53" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Hatano S, Experience from a multicentre stroke register: a preliminary report.. Bull World Health Organ 1976;54: 541-53" data-type="journal-reference" data-pubmedid="1088404" data-value-piped="Hatano S|Experience from a multicentre stroke register: a preliminary report.|Bull World Health Organ|1976|54|541-53|1088404">2</a></li> <li>Indenfor 3-4½ timer har 52 % et godt resultat mod 45 % ikke-behandlede<a title="Hacke W, Kaste M, Bluhmki E, Brozman M, Dávalos A, Guidetti D, Larrue V, Lees KR, Medeghri Z, Machnig T, Schneider D, von Kummer R, Wahlgren N, Toni D, ECASS Investigators., Thrombolysis with alteplase 3 to 4.5 hours after acute ischemic stroke.. N Engl J Med 2008;359: 1317-29" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Hacke W, Kaste M, Bluhmki E, Brozman M, Dávalos A, Guidetti D, Larrue V, Lees KR, Medeghri Z, Machnig T, Schneider D, von Kummer R, Wahlgren N, Toni D, ECASS Investigators., Thrombolysis with alteplase 3 to 4.5 hours after acute ischemic stroke.. N Engl J Med 2008;359: 1317-29" data-type="journal-reference" data-pubmedid="18815396" data-value-piped="Hacke W, Kaste M, Bluhmki E, Brozman M, Dávalos A, Guidetti D, Larrue V, Lees KR, Medeghri Z, Machnig T, Schneider D, von Kummer R, Wahlgren N, Toni D, ECASS Investigators.|Thrombolysis with alteplase 3 to 4.5 hours after acute ischemic stroke.|N Engl J Med|2008|359|1317-29|18815396">3</a></li> <li>Number needed to treat er 3-4 indenfor de første 1,5 timer og 12-14 efter 3-4,5 timer</li> </ul> </li> <li>Bivirkninger <ul> <li>Risiko for blødning er betydelig større ved trombolytisk behandling ved cerebralt infarkt end ved hjerteinfarkt</li> <li>Omkring 2 % får symptomgivende hæmorhagi</li> </ul> </li> </ul> <h4>Antikoagulans i akutfasen</h4> <ul> <li>Der foreligger ingen dokumentation for, at antikoagulationsbehandling i akutfasen giver nogen bedre effekt end ASA, tværtimod er risiko for blødning større</li> <li>Patienter med akut cerebralt infarkt og atrieflimren bør i akutfasen behandles med [DliActiveSubstance;5022;acetylsalicylsyre] og [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel]. Antikoagulation med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318642">NOAK</a> [DliActiveSubstance;5885;(eller warfarin]) startes indenfor 1 uge ved mindre cerebralt infarkt og ved større cerebralt infarkt indenfor 2 uger</li> </ul> <h4>Profylakse mod venøs tromboembolisme</h4> <ul> <li>Venøs tromboembolisme er en almindelig komplikation ved iskæmisk apopleksi</li> <li>Risikoen nedsættes ved tidlig mobilisering</li> <li>Risikoen reduceres ved profylaktisk behandling med lavmolekylært heparin til immobiliserede eller dynamiske pneumatiske strømper</li> <li>Støttestrømper har ikke effekt og kan medføre sår og eksem</li> </ul> <h4>Neuropatiske smerter</h4> <ul> <li>Neuropatiske smerter <ul> <li>Forekommer hos omkring 5-10 % af apopleksipatienter</li> <li>Behandlingen er tværdisciplinær med læge, sygeplejerske, fysioterapeut og psykolog</li> <li>Medicinsk behandling <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">Tricykliske antidepressiva</a>, for eksempel [DliActiveSubstance;5083;amitriptylin] til natten, imipramin om dagen</li> <li>Alternativt fx. [DliActiveSubstance;5348;gabapentin], [DliActiveSubstance;5397;lamotrigin], [DliActiveSubstance;5581;pregabalin] </li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Sekundærprofylakse</h3> <h4>Ikke-farmakologiske forebyggende tiltag</h4> <ul> <li>Tobak <ul> <li>Rygestop</li> </ul> </li> <li>Motion <ul> <li>Fysisk aktivitet 30 minutter dagligt de fleste af ugens dage</li> <li>To gange om ugen motion med forpustelse</li> </ul> </li> <li>Diæt <ul> <li>Reduceret indtagelse af fedt/sukker/salt</li> <li>Øget indtagelse af grøntsager/frugt/fisk</li> </ul> </li> <li>Overvægt <ul> <li>Reducere kalorieindtagelse</li> <li>Øge kalorieforbrug (øget fysisk aktivitet)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Sekundærforebyggende tiltag</h4> <ul> <li>Opfølgning af tilstande som disponerer til apopleksi eller anden hjerte-kar sygdom</li> <li>Individualiseret sekundærprofylakse efter infarkt og TCI kan forhindre død og varig invaliditet</li> <li>De fleste infarkt- og TCI-patienter bør få både antihypertensiv, antitrombotisk og lipidsænkende behandling uafhængigt af blodtryk og serumkolesterol</li> <li>Medikamentel sekundærprofylakse skal altid kombineres med livsstilsråd</li> <li>Antihypertensiv behandling <ul> <li>Blodtryksbehandling er den vigtigste enkeltfaktor i sekundærprofylakse</li> <li>Medikamentel behandling anbefales, hvis BT-niveauet ikke nås ved ikke-farmakologiske tiltag</li> <li>Mål for BT efter apopleksi er <130/80 mmHg</li> <li>Præparatvalg <ul> <li>Optimal blodtrykskontrol er vigtigere, end hvilke blodtryksmidler som benyttes - dog bør betablokker undgås som førstevalg, med mindre der er anden indikation</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Blodpladehæmmende behandling <ul> <li>Alle patienter med cerebralt infarkt, som ikke skyldes emboli fra hjertet, bør som hovedregel tilbydes blodpladehæmmende behandling</li> <li>Ved storkarsygdom (kortikale eller cerebellare infarkter eller subkortikale/hjernestammeinfarkter større end 1,5 cm. Ekstrakraniel eller intrakraniel stenose > 50 % i de arterier, der forsyner infarkt området.): <ul> <li>Loadningsdosis med [DliActiveSubstance;5022;acetylsalicylsyre] 150-300mg og [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] 300-600mg, efterfulgt af kombinationsbehandling med [DliActiveSubstance;5022;acetylsalicylsyre] 75 mg dagligt og [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] 75 mg dagligt i 3 måneder</li> <li>Efter 3 måneder følges op med langtidsprofylakse i form af [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] 75 mg dagligt i monoterapi eller [DliActiveSubstance;5022;acetylsalicylsyre] 75 mg dagligt, kombineret med dipyridamol (depotpræparat) 200 mg 2 gange dagligt</li> </ul> </li> <li>Småkarsygdom (klinisk lakunært syndrom uden tegn på kortikal affektion. Subkortikalt eller hjernestamme lakunært infarkt på CT/MR mindre end 1,5 cm. Storkarssygdom og kardial embolikilde udelukket): <ul> <li>Der anbefales enten loadningsdosis med <ul> <li>[DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] 300-600mg efterfulgt af [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] 75 mg dagligt; eller</li> <li>loadningsdosis [DliActiveSubstance;5022;acetylsalicylsyre] 150-300mg efterfulgt af [DliActiveSubstance;5022;acetylsalicylsyre] 75 mg dagligt</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5022;Acetylsalicylsyre] 75 mg dagligt kombineret med dipyridamol (depotpræparat) 200 mg 2 gange dagligt er ligeværdigt med clopidogrel 75 mg dagligt</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Antikoagulansbehandling <ul> <li>Hjerteemboli <ul> <li>Til patienter med iskæmisk apopleksi på grund af emboli fra hjertet bør anvendes antikoagulantia såsom [DliActiveSubstance;5885;warfarin] eller et <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318642">NOAK</a> præparat, så længe den kardiale embolikilde består</li> </ul> </li> <li>Atrieflimren <ul> <li>Patienter med både kronisk og paroksystisk atrieflimren bør være antikoagulansbehandlet</li> <li>Intensitet: INR 2,0-3,0 ved warfarin behandling</li> <li>Er der kontraindikationer mod AK behandling, anbefales [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel], primært for at beskytte mod andre årsager til apopleksi</li> </ul> </li> <li>Kombinationsbehandling [DliActiveSubstance;5885;warfarin]/<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318642">NOAK</a> og [DliActiveSubstance;5022;acetylsalicylsyre] <ul> <li>Giver øget blødningsrisiko og frarådes generelt</li> <li>Kombination af [DliActiveSubstance;5022;ASA] og [DliActiveSubstance;5885;warfarin] benyttes eventuelt ved mekanisk hjerteklap, men da kun efter kardiologisk rådgivning</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Kolesterolsænkende behandling<a title="Heart Protection Study Collaborative Group., MRC/BHF Heart Protection Study of cholesterol lowering with simvastatin in 20,536 high-risk individuals: a randomised placebo-controlled trial.. Lancet 2002;360: 7-22" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Heart Protection Study Collaborative Group., MRC/BHF Heart Protection Study of cholesterol lowering with simvastatin in 20,536 high-risk individuals: a randomised placebo-controlled trial.. Lancet 2002;360: 7-22" data-type="journal-reference" data-pubmedid="12114036" data-value-piped="Heart Protection Study Collaborative Group.|MRC/BHF Heart Protection Study of cholesterol lowering with simvastatin in 20,536 high-risk individuals: a randomised placebo-controlled trial.|Lancet|2002|360|7-22|12114036">4</a> <ul> <li>Behandlingsmål S-kolesterol <4,5 mmol/l og LDL-kolesterol <1,4 mmol/l <ul> <li>Bør overvejes også selv ved S-kolesterol <4,5 mmol/l og LDL-kolesterol <1,8 mmol/l ubehandlet ved høj risiko for recidiv</li> <li>Uafhængig af kolesterolværdi gav [DliActiveSubstance;5639;simvastatin] en reduktion i antal tilfælde med iskæmisk apopleksi i en gruppe af patienter med høj risiko for vaskulær sygdom<a title="Collins R, Armitage J, Parish S, Sleight P, Peto R, Heart Protection Study Collaborative Group., Effects of cholesterol-lowering with simvastatin on stroke and other major vascular events in 20536 people with cerebrovascular disease or other high-risk conditions.. Lancet 2004;363: 757-67" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Collins R, Armitage J, Parish S, Sleight P, Peto R, Heart Protection Study Collaborative Group., Effects of cholesterol-lowering with simvastatin on stroke and other major vascular events in 20536 people with cerebrovascular disease or other high-risk conditions.. Lancet 2004;363: 757-67" data-type="journal-reference" data-pubmedid="15016485" data-value-piped="Collins R, Armitage J, Parish S, Sleight P, Peto R, Heart Protection Study Collaborative Group.|Effects of cholesterol-lowering with simvastatin on stroke and other major vascular events in 20536 people with cerebrovascular disease or other high-risk conditions.|Lancet|2004|363|757-67|15016485">5</a></li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Diabetes <ul> <li>Optimal blodsukkerkontrol hos alle med diabetes</li> <li>Diæt, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/35000">perorale antidiabetika</a> og evt. <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33000">insulin</a> for at opnå god kontrol</li> </ul> </li> <li>Depression og/eller tvangsgråd/latter responderer godt på <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> <ul> <li>Et studie viste reduceret mortalitet både blandt deprimerede og ikke-deprimerede de første seks måneder efter apopleksi ved behandling med antidepressivum (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA </a>eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a>)</li> <li>SSRI har også god og næsten umiddelbar effekt på emotionel inkontinens og aggression</li> </ul> </li> </ul> <h4>Kirurgisk behandling (endarterektomi)</h4> <ul> <li>Karotisendarterektomi <ul> <li>Patienter med TCI og mindre iskæmisk apopleksi i karotiskredsløbet, som vurderes at kunne tåle en operation (karotis endarterektomi) og have forventet livslængde udover få år, bør få undersøgt om der foreligger en udtalt karotisstenose (Ia)</li> <li>Hurtig operation (indenfor 2 uger) ved stenosegrad >50 % giver risikoreduktion på 15-30 % for ny apopleksi</li> <li>Hvis der går mere end 3-4 måneder, er effekten marginal og vil normalt ikke blive tilbudt</li> <li>Risikoreduktion ved karotisendarterektomi stiger med alderen, og alder alene er altså ikke kontraindikation</li> <li>Mellem 5-10 % af patienterne med TCI eller mindre iskæmisk apopleksi vil have gavn af karotisendarterektomi</li> <li>Kirurgisk endarterektomi er endovaskulær behandling overlegen</li> </ul> </li> <li>Asymptomatisk stenose <ul> <li>Der er foreløbig ikke indikation for at tilbyde operation til patienter med asymptomatiske stenoser</li> </ul> </li> </ul> <h4>Kirurgisk behandling af aneurismer</h4> <ul> <li>Akut subaraknoidalblødning behandles endovaskulært hvis muligt - alternativt med åben kirurgi</li> <li>Personer med to 1.gradsslægtninge med aneurismeblødning anbefales screenet for aneurisme</li> </ul> <h3>Hjerneblødning - akutbehandling</h3> <h4><a href="~/link.aspx?_id=82BAEB47446D47C083488042D2181523&_z=z">Subaraknoidalblødning</a></h4> <ul> <li>Kræver neurokirurgisk vurdering og evt. intervention</li> <li>Subaraknoidalblødning (SAH) skyldes i over 85 % af tilfældene et rumperet aneurisme</li> <li>SAH har højere akut dødelighed end andre typer apopleksi. 25–35 % dør før hospitalisering</li> <li>SAH behandles endovaskulært med coiling eller eventuelt med invasiv kirurgi for at forebygge recidivblødning</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">Calciumantagonist</a> i 21 dage gives mhp. at mindske vasospasme og deraf følgende cerebral iskæmi</li> <li>Der udvikles ofte hurtigt drænagekrævende hydrocephalus</li> <li>Vedrørende behandlingsvejledning i øvrigt se artiklen om subaraknoidalblødning</li> </ul> <h4>Intracerebral blødning</h4> <ul> <li>Risikofaktorer <ul> <li>Hypertension</li> <li>Karmalformation</li> <li>Medikamenter som påvirker trombose/koagulation (antikoagulationsbehandling, trombolytisk behandling eller trombocythæmmerbehandling)</li> <li>Narkotikabrug</li> <li>Vaskulitis</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Oftest konservativ</li> <li>Drænering af hydrocephalus</li> <li>Eventuelt angiografi mhp. årsag</li> <li>Akut blodtryknedsættelse til systolisk <140 mmHg indenfor 6 timer mindsker hæmatomet; antages at bedre funktionsniveauet</li> </ul> </li> <li>Kirurgi <ul> <li>Tidligst efter 4 timer fra ictus og kun hvis livstruende</li> <li>Der har ikke kunnet påvises nogen positiv effekt af kirurgi generelt<a title="Mendelow AD, Gregson BA, Fernandes HM, Murray GD, Teasdale GM, Hope DT, Karimi A, Shaw MD, Barer DH, STICH investigators., Early surgery versus initial conservative treatment in patients with spontaneous supratentorial intracerebral haematomas in the International Surgical Trial in Intracerebral Haemorrhage (STICH): a randomised trial.. Lancet 2005;365: 387-97" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Mendelow AD, Gregson BA, Fernandes HM, Murray GD, Teasdale GM, Hope DT, Karimi A, Shaw MD, Barer DH, STICH investigators., Early surgery versus initial conservative treatment in patients with spontaneous supratentorial intracerebral haematomas in the International Surgical Trial in Intracerebral Haemorrhage (STICH): a randomised trial.. Lancet 2005;365: 387-97" data-type="journal-reference" data-pubmedid="15680453" data-value-piped="Mendelow AD, Gregson BA, Fernandes HM, Murray GD, Teasdale GM, Hope DT, Karimi A, Shaw MD, Barer DH, STICH investigators.|Early surgery versus initial conservative treatment in patients with spontaneous supratentorial intracerebral haematomas in the International Surgical Trial in Intracerebral Haemorrhage (STICH): a randomised trial.|Lancet|2005|365|387-97|15680453">6</a></li> <li>Hos patienter med superficielt beliggende hæmorrhagi eller udtalt trykpåvirkning kan evakuering af hæmatomet være gavnlig</li> </ul> </li> <li>Hjerneblødning ved forhøjet INR (f.eks. warfarinbehandling) <ul> <li>Hjerneblødning ved warfarinbehandling eller ved anden årsag til forhøjet INR (>1,4) bør behandles med koagulationsfaktor koncentrat samt K vitamin, indtil INR <1,5. Alternativt rekombinant faktor VII eller friskfrosset plasma</li> </ul> </li> <li>Patienter med intracerebrale blødninger har samme positive effekt af apopleksienhedsbehandling som infarktpatienter</li> <li>I sekundærprofylakse er særligt intens blodtrykskontrol af betydning</li> </ul> <h3>Rehabilitering</h3> <ul> <li>Jfr. <a href="~/link.aspx?_id=4247B37FC4094625AF05A4469F47E089&_z=z">artiklen om om rehabilitering</a> og følgende patientinformationer: <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=AA7A1E3E91C549179D50D752A71DED4B&_z=z">Behandlingsforslag ved apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0EF127DE0AE34C48BC03D6DCCAB25D03&_z=z">Tidlig behandling af apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=52CF825E8E3646C6837E140AE118E8A5&_z=z">Genoptræning af apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0E2911B4D5B14D0FA47FBE87233FB9DD&_z=z">Forebyggelse af apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=76C45E2201EE40F29F6E6936F2E50409&_z=z">Acetylsalicylsyre ved hjertekarsygdom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B4DBF2675BD34C0688FBA513319E7449&_z=z">Rehabilitering af apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DAB761B9B11C48039D4272EE38E9B586&_z=z">Apopleksibehandling - patientens og pårørendes rolle</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A701E37B65B14087ADD14D4573E86BAD&_z=z">Udskrivelse ved apopleksi</a></li> </ul> </li> <li>Ergoterapi og fysioterapi <ul> <li>Mhp. træning af de fine bevægelser i hænder, synkefunktion, vurdering og træning af kognitiv funktion ved dagligdags gøremål mm.<a title="Legg LA, Drummond AE, Langhorne P" href="Occupational%20therapy%20for%20patients%20with%20problems%20in%20activities%20of%20daily%20living%20after%20stroke." data-url="Occupational therapy for patients with problems in activities of daily living after stroke." data-value="Legg LA, Drummond AE, Langhorne P" data-type="other-reference" data-pubmedid="17054178">7</a></li> <li>Tilbyd træning i PADL (personlige hverdagsaktiviteter), IADL (instrumentelle hverdagsaktiviteter) og fritidsaktiviteter med henblik på forbedring og eventuelt vedligeholdelse af funktionsevnen</li> <li>Overvej virtual reality-træning af over- og/eller underekstremitet (OE) med henblik på forbedring af funktionsevne</li> <li>Overvej at tilbyde FES (Funktionel elektrisk stimulation) af overekstremitet med henblik på forbedring af funktionsevnen</li> <li>Overvej at tilbyde styrketræning af over- og/eller underekstremitet med henblik på forbedring og eventuelt vedligeholdelse af funktionsevnen</li> <li>Tilbyd konditionstræning med henblik på forbedring og eventuelt vedligeholdelse af funktionsevnen</li> <li>Overvej at tilbyde balancetræning med henblik på forbedring og eventuelt vedligeholdelse af funktionsevnen</li> </ul> </li> <li>Hjemmebaseret rehabilitering <ul> <li>Især patienter med let til moderat apopleksi kan have stor gavn af et sådant tilbud<a title="Langhorne P, Taylor G, Murray G, Dennis M, Anderson C, Bautz-Holter E, Dey P, Indredavik B, Mayo N, Power M, Rodgers H, Ronning OM, Rudd A, Suwanwela N, Widen-Holmqvist L, Wolfe C, Early supported discharge services for stroke patients: a meta-analysis of individual patients' data.. Lancet 2005;365: 501-6" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Langhorne P, Taylor G, Murray G, Dennis M, Anderson C, Bautz-Holter E, Dey P, Indredavik B, Mayo N, Power M, Rodgers H, Ronning OM, Rudd A, Suwanwela N, Widen-Holmqvist L, Wolfe C, Early supported discharge services for stroke patients: a meta-analysis of individual patients' data.. Lancet 2005;365: 501-6" data-type="journal-reference" data-pubmedid="15705460" data-value-piped="Langhorne P, Taylor G, Murray G, Dennis M, Anderson C, Bautz-Holter E, Dey P, Indredavik B, Mayo N, Power M, Rodgers H, Ronning OM, Rudd A, Suwanwela N, Widen-Holmqvist L, Wolfe C|Early supported discharge services for stroke patients: a meta-analysis of individual patients' data.|Lancet|2005|365|501-6|15705460">8</a></li> <li>Risikoen for død eller alvorlig funktionshæmning reduceres, evnen til at mestre daglige gøremål bedre</li> </ul> </li> </ul> <h3>Primærforebyggelse</h3> <h4>Primær forebyggelse<a title="Gorelick PB, Sacco RL, Smith DB, Alberts M, Mustone-Alexander L, Rader D, Ross JL, Raps E, Ozer MN, Brass LM, Malone ME, Goldberg S, Booss J, Hanley DF, Toole JF, Greengold NL, Rhew DC, Prevention of a first stroke: a review of guidelines and a multidisciplinary consensus statement from the National Stroke Association.. JAMA 1999;281: 1112-20" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Gorelick PB, Sacco RL, Smith DB, Alberts M, Mustone-Alexander L, Rader D, Ross JL, Raps E, Ozer MN, Brass LM, Malone ME, Goldberg S, Booss J, Hanley DF, Toole JF, Greengold NL, Rhew DC, Prevention of a first stroke: a review of guidelines and a multidisciplinary consensus statement from the National Stroke Association.. JAMA 1999;281: 1112-20" data-type="journal-reference" data-pubmedid="10188663" data-value-piped="Gorelick PB, Sacco RL, Smith DB, Alberts M, Mustone-Alexander L, Rader D, Ross JL, Raps E, Ozer MN, Brass LM, Malone ME, Goldberg S, Booss J, Hanley DF, Toole JF, Greengold NL, Rhew DC|Prevention of a first stroke: a review of guidelines and a multidisciplinary consensus statement from the National Stroke Association.|JAMA|1999|281|1112-20|10188663">9</a></h4> <ul> <li>Eliminere/reducere faktorer som øger risiko for hjerte-kar sygdomme</li> <li>Rygestop, øget motion og sund kost</li> </ul> <h4>Specifikke primærforebyggende tiltag</h4> <ul> <li>Hypertension <ul> <li>Udover alder er arteriel hypertension den vigtigste risikofaktor for apopleksi i alle aldersgrupper</li> <li>Mål: 130/80 generelt</li> </ul> </li> <li>Rygning <ul> <li>Frarådes stærkt. Passiv rygning menes også at øge risiko</li> </ul> </li> <li>Diabetes mellitus <ul> <li>Det anbefales, at blodtryksbehandling igangsættes ved tryk over 130/80, både ved type 1 og type 2 diabetes<a title="Chobanian AV, Bakris GL, Black HR, Cushman WC, Green LA, Izzo JL Jr, Jones DW, Materson BJ, Oparil S, Wright JT Jr, Roccella EJ, National Heart, Lung, and Blood Institute Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure., National High Blood Pressure Education Program Coordinating Committee., The Seventh Report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure: the JNC 7 report.. JAMA 2003;289: 2560-72" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Chobanian AV, Bakris GL, Black HR, Cushman WC, Green LA, Izzo JL Jr, Jones DW, Materson BJ, Oparil S, Wright JT Jr, Roccella EJ, National Heart, Lung, and Blood Institute Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure., National High Blood Pressure Education Program Coordinating Committee., The Seventh Report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure: the JNC 7 report.. JAMA 2003;289: 2560-72" data-type="journal-reference" data-pubmedid="12748199" data-value-piped="Chobanian AV, Bakris GL, Black HR, Cushman WC, Green LA, Izzo JL Jr, Jones DW, Materson BJ, Oparil S, Wright JT Jr, Roccella EJ, National Heart, Lung, and Blood Institute Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure., National High Blood Pressure Education Program Coordinating Committee.|The Seventh Report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure: the JNC 7 report.|JAMA|2003|289|2560-72|12748199">10</a></li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmere</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97038">angiotensin II-receptorblokkere</a> bør overvejes som primære blodtryksmedikamenter for denne patientgruppe</li> <li>Hvis der foreligger yderligere risikofaktorer, overvejes <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/75020">statin</a></li> </ul> </li> <li>Ved non-valvulær <a href="~/link.aspx?_id=6DF93DF734B2428AABA5A81CF637C27F&_z=z">atrieflimren</a> bør gives antikoagulansbehandling i form af warfarin eller NOAKl. Ved AMI gives ASA samt statinbehandling</li> <li>TCI <ul> <li>Udredning/reduktion af risikofaktorer, specielt er subakut ultralyd af karotider indiceret ved TCI fra karotisgebetet</li> <li>Ved symptomgivende stenose >70 % (NASCET): karotis endarterektomi indenfor 1-2 uger</li> </ul> </li> <li>Lipidforstyrrelser <ul> <li>Højt totalkolesterol medfører øget risiko for infarkt. Mange anbefaler derfor, at patienter med højt totalkolesterol eller forhøjet LDL-kolesterol bør medikamentelt behandles</li> <li>Flere samtidige risikofaktorer øger indikationen for <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/75020">statinbehandling</a></li> </ul> </li> <li>Asymptomatisk karotisstenose <ul> <li>Karotisstenose behandles kun, hvis den er symptomatisk og kun indenfor 3 måneder</li> </ul> </li> <li>Kost <ul> <li>Der anbefales mindre salt</li> <li>Mindre andel af mættede fedtstoffer</li> <li>En diæt rig på frugt, grøntsager og fisk</li> </ul> </li> <li>Fysisk aktivitet <ul> <li>Øget fysisk aktivitet er associeret med reduceret risiko for apopleksi. De fleste anbefaler derfor træning af moderat intensitet mere end 30 minutter dagligt</li> </ul> </li> <li>Overvægt<a title="Russell D, Dahl A, Lund C, [Stroke--primary prophylaxis].. Tidsskr Nor Laegeforen 2007;127: 754-8" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Russell D, Dahl A, Lund C, [Stroke--primary prophylaxis].. Tidsskr Nor Laegeforen 2007;127: 754-8" data-type="journal-reference" data-pubmedid="17363990" data-value-piped="Russell D, Dahl A, Lund C|[Stroke--primary prophylaxis].|Tidsskr Nor Laegeforen|2007|127|754-8|17363990">11</a> <ul> <li>Epidemiologiske studier indikerer, at øget kropsvægt og abdominalt fedt er direkte knyttet til øget apopleksirisiko</li> <li>Hos overvægtige vil vægtreduktion reducere blodtrykket og således risikoen for apopleksi</li> </ul> </li> <li>Andre potentielle risikofaktorer <ul> <li>Alkohol <ul> <li>Et højt forbrug af alkohol er knyttet til øget risiko for apopleksi, både infarkt og blødning</li> <li>Maksimalt to genstande alkohol pr. dag for mænd og én genstand for ikke-gravide kvinder kan muligvis have en vis forebyggende effekt</li> </ul> </li> <li>Peroral antikonception <ul> <li>P-piller med højt østrogen indhold medfører formentligt øget risiko for apopleksi hos præmenopausale kvinder</li> <li>Brug af p-piller frarådes ved tidligere apopleksi. Gestagener kan bruges, med mindre der findes risiko for venøse infarkter</li> </ul> </li> <li>Søvnforstyrrelser <ul> <li>Søvnapnøsyndrom er associeret med øget risiko for cerebralt infarkt</li> </ul> </li> <li>Migræne <ul> <li>Migræne med aura menes at medføre noget øget risiko for apopleksi hos yngre (<55 år)</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Sekundær forebyggelse</h4> <ul> <li>Nyere studier tyder på, at næsten alle patienter vil have gavn af trombocythæmmer behandling, blodtryksbehandling og kolesterolsænkende behandling uafhængigt af, hvilket blodtryk eller hvilken kolesterolværdi de har før start af behandling</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <p>Se informationsfilm fra Region Midt der beskriver visitationen </p> <ul> <li><a href="https://www.youtube.com/watch?v=G-gaW8tu0cI">Video - visitation af stroke i almen praksis</a></li> </ul> <h4>Apopleksi (TCI se understående)</h4> <ul> <li>Alle patienter med symptomer på akut apopleksi med debut indenfor få timer skal have akutkørsel til nærmeste trombolyseenhed</li> <li>Trombolyse kan gives indenfor 4½ time efter debut, hvis der ikke er kontraindikationer, jo tidligere jo bedre outcome</li> <li>Trombolyse kan tilbydes patienter som vågner med symptomer, hvor debuttidspunkt er ukendt</li> <li>Trombektomi kan tilbydes indenfor 24 til patienter med symptomer på stor blodprop</li> <li>Patienter med symptomdebut (apopleksi og TCI) indenfor dage til uger bør også evalueres akut af apopleksienhed, uanset hvor lette disse symptomer er, da recidivrisikoen er høj især de første dage og uger</li> <li>Hos stabile patienter med lette udfald gennem flere uger anbefales subakut vurdering ved apopleksienhed</li> <li>Hvis apopleksipatienten pga. anden sygdom er stærkt svækket og har kort restlevetid, kan det i samråd med patienten og pårørende samt neurolog, være rigtigt ikke at indlægge vedkommende på sygehus</li> </ul> <h4>Transport til sygehus</h4> <ul> <li>Hjerte- og lungefunktionen sikres</li> <li>Ved mistanke om hypoxi foreslås ilttilskud</li> <li>Patienter med nedsat bevidsthed skal som hovedregel følges af læge til sygehuset</li> <li>Der er ikke evidens for, at acetylsalicylsyre givet præhospitalt ændrer prognosen, hvorfor det generelt frarådes</li> </ul> <h4>TCI, generelt</h4> <ul> <li>Patienter med symptomer foreneligt med transitorisk cerebral iskæmi bør <ul> <li>Henvises akut til specialistvurdering mhp. <ol> <li>Generel udredning/behandling</li> <li>Opstart af antitrombotisk behandling</li> <li>Om der foreligger en sandsynlig kardial embolikilde</li> <li>Om der foreligger udtalt stenose i a. karotis på den aktuelle side</li> <li>Ca. 5-10 % med TCI/apopleksi har signifikant karotis stenose på aktuel side og vil have gavn af subakut karotisendarterektomi</li> </ol> </li> </ul> </li> <li>Hurtig udredning ved TCI er vigtig, da recidivrisikoen er størst de første 3-7 dage</li> </ul> <h4>Vertebralis-TCI/apopleksi</h4> <ul> <li>Udgør 10 % af alle TCI</li> <li>Kan have vekslende symptomer over timer til dage</li> <li>Typisk balancebesvær, dobbeltsyn, grødet tale m.m.</li> <li>Kan udvikle symptomer i form af koma og død</li> <li>Ofte tilgængelige for endovaskulær behandling indenfor de første 24 timer</li> <li>Vigtigt at henvise til akut behandling</li> </ul> <h4>Skal sædvanligvis ikke henvises</h4> <ul> <li>Asymptomatisk carotisstenose - ikke indikation for operation</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Psykiske gener i form af angst, uro og depression ses hos ca. 50 %, og en femtedel er fortsat deprimerede et år efter</li> <li>Social isolation er almindelig især ved samtidig afasi</li> <li>Pårørendes vurdering af hvor alvorlig apopleksien er, har stor betydning for patientens vurdering af egen situation, isolation og initiativløshed</li> <li>Omsorg og information til pårørende ser ud til at være af stor betydning for rehabiliteringen</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Sekundær profylakse</li> <li>Funktion - behov for hjælpetiltag?</li> <li>Vandladning/afføring/seksuel problematik</li> <li>Kognitiv problemstilling</li> <li>Ernæring/vægt</li> <li>Stemningsleje - depression?</li> <li>Isolation - tiltag for at bryde isolation?</li> <li>Søvnproblemer (især søvnapnø)</li> </ul> <h4>Klinisk kontrol</h4> <ul> <li>Risikofaktorer - rygning, alkohol, lipider</li> <li>Blodtryk</li> <li>Diabetes</li> <li>Hjertesygdom</li> </ul> <h4>Kørekort</h4> <ul> <li>Efter apopleksi skal egnethed til at køre bil vurderes</li> <li>Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et vejledende pointsystem, hvor mulighed for kørsel afgøres efter grad af udfald og risikofaktorer for ny apopleksi, ofte er der <a href="~/link.aspx?_id=C08DB81D9B444AAF96B7E5BE9AB6EC08&_z=z">kørselsforbud</a> mellem 3 og 6 måneder </li> <li>Se vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed :"<a href="https://stps.dk/da/helbred-og-koerekort/helbredskrav-til-koerekort/~/media/46900B4A81A64DC1965453FAC6615D82">Vejledning om helbredskrav til kørekort</a>" </li> <li>Vær særligt opmærksom på synsproblem (synsfeltsudfald), her skal foretages perimetri ved øjenlæge, før kørselsforbud ophæves </li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>De fleste patienter, som overlever apopleksi, vil opleve bedring i neurologiske udfald og funktionsniveau</li> <li>Udvikling af ødem kan gøre, at tilstanden temporært forværres i den første uge</li> <li>Bedring starter ofte efter få dage. Bedring sker hurtigst de første uger til måneder<a title="Jørgensen HS, Nakayama H, Raaschou HO, Vive-Larsen J, Støier M, Olsen TS, Outcome and time course of recovery in stroke. Part I: Outcome. The Copenhagen Stroke Study.. Arch Phys Med Rehabil 1995;76: 399-405" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Jørgensen HS, Nakayama H, Raaschou HO, Vive-Larsen J, Støier M, Olsen TS, Outcome and time course of recovery in stroke. Part I: Outcome. The Copenhagen Stroke Study.. Arch Phys Med Rehabil 1995;76: 399-405" data-type="journal-reference" data-pubmedid="7741608" data-value-piped="Jørgensen HS, Nakayama H, Raaschou HO, Vive-Larsen J, Støier M, Olsen TS|Outcome and time course of recovery in stroke. Part I: Outcome. The Copenhagen Stroke Study.|Arch Phys Med Rehabil|1995|76|399-405|7741608">12</a>, men kan ses også over de efterfølgende år om end langsomt </li> <li>Kognitive funktioner kan have en noget mere langstrakt bedringsproces end andre neurologiske udfald<a title="Snaphaan L, de Leeuw FE, Poststroke memory function in nondemented patients: a systematic review on frequency and neuroimaging correlates.. Stroke 2007;38: 198-203" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Snaphaan L, de Leeuw FE, Poststroke memory function in nondemented patients: a systematic review on frequency and neuroimaging correlates.. Stroke 2007;38: 198-203" data-type="journal-reference" data-pubmedid="17158333" data-value-piped="Snaphaan L, de Leeuw FE|Poststroke memory function in nondemented patients: a systematic review on frequency and neuroimaging correlates.|Stroke|2007|38|198-203|17158333">13</a></li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Ny apopleksi</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C0137DD2232646F6AD549B643A06B77F&_z=z">Pneumoni,</a> aspiration</li> <li>Urinvejsinfektion</li> <li>Inkontinens<a title="Mehdi Z, Birns J, Bhalla A, Post-stroke urinary incontinence.. Int J Clin Pract 2013;67: 1128-37" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Mehdi Z, Birns J, Bhalla A, Post-stroke urinary incontinence.. Int J Clin Pract 2013;67: 1128-37" data-type="journal-reference" data-pubmedid="23834208" data-value-piped="Mehdi Z, Birns J, Bhalla A|Post-stroke urinary incontinence.|Int J Clin Pract|2013|67|1128-37|23834208">14</a>,<a title="Rotar M, Blagus R, Jeromel M, Skrbec M, Tršinar B, Vodušek DB, Stroke patients who regain urinary continence in the first week after acute first-ever stroke have better prognosis than patients with persistent lower urinary tract dysfunction.. Neurourol Urodyn 2011;30: 1315-8" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Rotar M, Blagus R, Jeromel M, Skrbec M, Tršinar B, Vodušek DB, Stroke patients who regain urinary continence in the first week after acute first-ever stroke have better prognosis than patients with persistent lower urinary tract dysfunction.. Neurourol Urodyn 2011;30: 1315-8" data-type="journal-reference" data-pubmedid="21488096" data-value-piped="Rotar M, Blagus R, Jeromel M, Skrbec M, Tršinar B, Vodušek DB|Stroke patients who regain urinary continence in the first week after acute first-ever stroke have better prognosis than patients with persistent lower urinary tract dysfunction.|Neurourol Urodyn|2011|30|1315-8|21488096">15</a> <ul> <li>Inkontinens efter apopleksi er hyppig, op til 75 %</li> <li>Det findes specifikke behandlingsmuligheder, permanent kateter skal dog undgås</li> <li>Nødvendiggør blæreskanning i den akutte fase</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=BF5E7B69312249EE9C53E047D232216C&_z=z">Dyb venetrombose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6124655D733A4DA5B3D079E1B6FAB801&_z=z">Lungeemboli</a></li> <li>Fald</li> <li>Smertefuld hemiplegisk skulder/neurogene smerter</li> <li>Kontrakturer</li> <li>Tryksår</li> <li>Depression, angst og andre emotionelle symptomer<a title="Kouwenhoven SE, Kirkevold M, Engedal K, Kim HS, Depression in acute stroke: prevalence, dominant symptoms and associated factors. A systematic literature review.. Disabil Rehabil 2011;33: 539-56" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Kouwenhoven SE, Kirkevold M, Engedal K, Kim HS, Depression in acute stroke: prevalence, dominant symptoms and associated factors. A systematic literature review.. Disabil Rehabil 2011;33: 539-56" data-type="journal-reference" data-pubmedid="20690858" data-value-piped="Kouwenhoven SE, Kirkevold M, Engedal K, Kim HS|Depression in acute stroke: prevalence, dominant symptoms and associated factors. A systematic literature review.|Disabil Rehabil|2011|33|539-56|20690858">16</a> <ul> <li>Emotionelle symptomer forekommer hos ca. halvdelen af patienterne efter apopleksi</li> <li>Typiske symptomer er angst, depression, emotionel instabilitet</li> <li>Ved behov for medikamentel behandling bør selektive <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">serotoninreoptagelseshæmmere</a> (SSRI) prøves først</li> </ul> </li> <li>Udtalt træthed</li> <li>Kognitiv deficit <a title="Gillespie DC, Bowen A, Chung CS, Cockburn J, Knapp P, Pollock A, Rehabilitation for post-stroke cognitive impairment: an overview of recommendations arising from systematic reviews of current evidence.. Clin Rehabil 2015;29: 120-8" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Gillespie DC, Bowen A, Chung CS, Cockburn J, Knapp P, Pollock A, Rehabilitation for post-stroke cognitive impairment: an overview of recommendations arising from systematic reviews of current evidence.. Clin Rehabil 2015;29: 120-8" data-type="journal-reference" data-pubmedid="24942480" data-value-piped="Gillespie DC, Bowen A, Chung CS, Cockburn J, Knapp P, Pollock A|Rehabilitation for post-stroke cognitive impairment: an overview of recommendations arising from systematic reviews of current evidence.|Clin Rehabil|2015|29|120-8|24942480">17</a> <ul> <li>Kognitiv deficit efter apopleksi er hyppig, er rapporteret hos op til 70 % i nogle undersøgelser </li> <li>Opmærksomhed, executiv funktion og psykomotorisk tempo er særligt afficeret</li> </ul> </li> <li><a title="Procaccianti G, Zaniboni A, Rondelli F, Crisci M, Sacquegna T, Seizures in acute stroke: incidence, risk factors and prognosis.. Neuroepidemiology 2012;39: 45-50" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Procaccianti G, Zaniboni A, Rondelli F, Crisci M, Sacquegna T, Seizures in acute stroke: incidence, risk factors and prognosis.. Neuroepidemiology 2012;39: 45-50" data-type="journal-reference" data-pubmedid="22777596" data-value-piped="Procaccianti G, Zaniboni A, Rondelli F, Crisci M, Sacquegna T|Seizures in acute stroke: incidence, risk factors and prognosis.|Neuroepidemiology|2012|39|45-50|22777596">18</a><a href="~/link.aspx?_id=ADF3E3114FA6484AB112A47D27FCD85A&_z=z">Epilepsi</a></li> <li>Se artiklen om <a href="~/link.aspx?_id=4247B37FC4094625AF05A4469F47E089&_z=z">rehabilitering efter apopleksi</a></li> </ul> <h3>Prognose</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Ved TCI vil symptomer pr. definition remittere helt inden 24 timer</li> <li>Cerebral hæmorrhagi har højere dødelighed og sværere sequelea end iskæmisk apopleksi</li> <li>Tab af bevidsthed i forbindelse med cerebralt infarkt betyder dårligere prognose</li> <li>Tidlig intervention <ul> <li>Bedrer prognosen</li> <li>Funktionel status seks måneder efter apopleksi har stor betydning for langtidsoverlevelsen</li> </ul> </li> </ul> <h4>Prognose ved TCI</h4> <ul> <li>Overlevelse - 70 % lever 5 år efter første TCI</li> <li>Risiko for apopleksi <ul> <li>Ca. 10 % risiko for apopleksi i løbet af 1. måned heraf størstedelen i løbet af få dage</li> <li>5 % risiko resten af 1. år</li> <li>Siden 5 %/år</li> <li>30-35 % af TCI-patienterne får apopleksi i løbet af 5 år</li> <li>15 % med apopleksi har haft TCI forud</li> </ul> </li> </ul> <h4>Prognose ved cerebralt infarkt</h4> <ul> <li>Overlevelse <ul> <li>Op til 15 % mortalitet den første måned</li> <li>70-75 % overlever det første år</li> <li>Gennemsnitlig overlevelse efter apopleksi er omkring 5 år</li> <li>Embolisk apopleksi har dårligere prognose end trombotisk apopleksi</li> </ul> </li> <li>Funktion <ul> <li>De fleste får betydelig bedring i funktionsniveau de første måneder</li> <li>90 % af bedringen sker de første 3 måneder</li> <li>Få patienter oplever bedring efter 6 måneder</li> </ul> </li> <li>Status et halvt år efter apopleksi <ul> <li>Hver fjerde har ikke funktionstab</li> <li>80 % kan gå</li> <li>2/3 er selvhjulpne i de basale daglige aktiviteter</li> <li>15-20 % er så hjælpetrængende, at de som oftest behøver omsorg på plejehjem</li> </ul> </li> </ul> <h4>Prognose ved hjerneblødning</h4> <ul> <li>Cerebral hæmorrhagi har 2-3 gange højere mortalitet i akutfasen end iskæmisk apopleksi <ul> <li>Omkring 50 % mortalitet første måned, og kun 20 % er uafhængig af hjælp fra andre efter seks måneder. Kun ca. 30 % overlever 5 år <a title="Poon MT, Fonville AF, Al-Shahi Salman R, Long-term prognosis after intracerebral haemorrhage: systematic review and meta-analysis.. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2014;85: 660-7" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Poon MT, Fonville AF, Al-Shahi Salman R, Long-term prognosis after intracerebral haemorrhage: systematic review and meta-analysis.. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2014;85: 660-7" data-type="journal-reference" data-pubmedid="24262916" data-value-piped="Poon MT, Fonville AF, Al-Shahi Salman R|Long-term prognosis after intracerebral haemorrhage: systematic review and meta-analysis.|J Neurol Neurosurg Psychiatry|2014|85|660-7|24262916">19</a>. </li> </ul> </li> <li>Overleves akutfasen, er prognosen omtrent som ved iskæmisk apopleksi, både når det gælder overlevelse og funktionsniveau</li> </ul> <h4>Prognose i forhold til bevidsthed</h4> <ul> <li>Komatøs ved ankomst til sygehus - 75 % mortalitet i akutfasen</li> <li>Vågen ved ankomst til sygehus - <5 % mortalitet i akutfasen</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger <a title="Vejledning fra DSAM: Iskæmisk hjerte-kar-sygdomSpørgsmål og svar om forebyggelse, udredning og behandling" href="https://vejledninger.dsam.dk/hjerte/?mode=visKapitel&cid=1070&gotoChapter=1070" data-url="https://vejledninger.dsam.dk/hjerte/?mode=visKapitel&cid=1070&gotoChapter=1070" data-value="Vejledning fra DSAM: Iskæmisk hjerte-kar-sygdomSpørgsmål og svar om forebyggelse, udredning og behandling" data-type="other-reference">20</a><sup>,</sup><a title="Iskæmisk apopleksi. Neurologisk nationale behandlingsvejledning. 2016. Dansk neurologisk selskab." href="http://neuro.dk/wordpress/nnbv/om-iskaemisk-apopleksi/" data-url="http://neuro.dk/wordpress/nnbv/om-iskaemisk-apopleksi/" data-value="Iskæmisk apopleksi. Neurologisk nationale behandlingsvejledning. 2016. Dansk neurologisk selskab." data-type="other-reference">21</a><sup>,</sup><a title="Referenceprogram for apopleksi. Dansk Selskab for apopleksi." href="http://www.dsfa.dk/retningslinier/" data-url="http://www.dsfa.dk/retningslinier/" data-value="Referenceprogram for apopleksi. Dansk Selskab for apopleksi." data-type="other-reference">22</a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Apopleksi: Pludseligt indsættende fokal-neurologiske udfald over 24 timers varighed forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation (WHO)<a title="Hatano S, Experience from a multicentre stroke register: a preliminary report.. Bull World Health Organ 1976;54: 541-53" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Hatano S, Experience from a multicentre stroke register: a preliminary report.. Bull World Health Organ 1976;54: 541-53" data-type="journal-reference" data-pubmedid="1088404" data-value-piped="Hatano S|Experience from a multicentre stroke register: a preliminary report.|Bull World Health Organ|1976|54|541-53|1088404">2</a> </li> <li>Ved varighed <24 timer bruges betegnelsen transitorisk cerebral iskæmi (TCI)</li> <li>De fleste TCI varer mindre end 1 time</li> </ul> <ul> </ul> <h4>Klassifikation og inddeling<a title="Marnane M, Duggan CA, Sheehan OC, Merwick A, Hannon N, Curtin D, Harris D, Williams EB, Horgan G, Kyne L, McCormack PM, Duggan J, Moore A, Crispino-O'Connell G, Kelly PJ, Stroke subtype classification to mechanism-specific and undetermined categories by TOAST, A-S-C-O, and causative classification system: direct comparison in the North Dublin population stroke study.. Stroke 2010;41: 1579-86" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Marnane M, Duggan CA, Sheehan OC, Merwick A, Hannon N, Curtin D, Harris D, Williams EB, Horgan G, Kyne L, McCormack PM, Duggan J, Moore A, Crispino-O'Connell G, Kelly PJ, Stroke subtype classification to mechanism-specific and undetermined categories by TOAST, A-S-C-O, and causative classification system: direct comparison in the North Dublin population stroke study.. Stroke 2010;41: 1579-86" data-type="journal-reference" data-pubmedid="20595675" data-value-piped="Marnane M, Duggan CA, Sheehan OC, Merwick A, Hannon N, Curtin D, Harris D, Williams EB, Horgan G, Kyne L, McCormack PM, Duggan J, Moore A, Crispino-O'Connell G, Kelly PJ|Stroke subtype classification to mechanism-specific and undetermined categories by TOAST, A-S-C-O, and causative classification system: direct comparison in the North Dublin population stroke study.|Stroke|2010|41|1579-86|20595675">23</a></h4> <ul> <li>Hjerneblødning = hæmorrhagia cerebri (10-15 %) <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=82BAEB47446D47C083488042D2181523&_z=z">Subaraknoidalblødning</a> (3-5 % af apopleksi) </li> <li>Intracerebral blødning (10-12 % af apopleksi)</li> </ul> </li> <li>Iskæmisk apopleksi = infarktus cerebri (80-85 %) <ul> <li>Årsagsklassificering<a title="Hart RG, Diener HC, Coutts SB, Easton JD, Granger CB, O'Donnell MJ, Sacco RL, Connolly SJ, Cryptogenic Stroke/ESUS International Working Group., Embolic strokes of undetermined source: the case for a new clinical construct.. Lancet Neurol 2014;13: 429-38" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Hart RG, Diener HC, Coutts SB, Easton JD, Granger CB, O'Donnell MJ, Sacco RL, Connolly SJ, Cryptogenic Stroke/ESUS International Working Group., Embolic strokes of undetermined source: the case for a new clinical construct.. Lancet Neurol 2014;13: 429-38" data-type="journal-reference" data-pubmedid="24646875" data-value-piped="Hart RG, Diener HC, Coutts SB, Easton JD, Granger CB, O'Donnell MJ, Sacco RL, Connolly SJ, Cryptogenic Stroke/ESUS International Working Group.|Embolic strokes of undetermined source: the case for a new clinical construct.|Lancet Neurol|2014|13|429-38|24646875">24</a> <ul> <li>Kardial emboli (20 %)</li> <li>"Storkarsygdom" (25 %) <ul> <li>Lokaliseret til store og mellemstore arterier, aterosklerotisk betinget apopleksi, ofte embolier fra plaque i aorta eller præcerebrale kar</li> </ul> </li> <li>"Småkarsygdom" (25 %) <ul> <li>Okklusion af små penetrerende kar subkortikalt, skyldes sandsynligvis ofte lokal degeneration af karvæggen, giver små infarkter</li> </ul> </li> <li>Sjældne årsager (5 %) <ul> <li>F.eks. vaskulitis, arteriedissektion (ca. 2 % af alle apopleksier, men op til 25 % af iskæmisk apopleksi hos yngre), hypotension, sinusvenetrombose</li> </ul> </li> <li>Kryptogen stroke (25 %) <ul> <li>Betegner den gruppe som ikke umiddelbart kan klassificeres i ovenstående grupper, dvs. uden oplagt kardiel årsag, åbentstående arterier og ingen lakunære infarkter </li> <li>Dækker over emboli fra ikke-erkendt sted</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Inddeling efter lokalisation <ul> <li>Infarkt i forreste cirkulation (a. carotis), 85 % </li> <li>Infarkt i bageste cirkulation (a. vertebralis), 15 % </li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Epidemiologi <ul> <li>Incidens ca. 15.000/år i Danmark</li> <li>Mortalitet første måned efter apopleksi op til 15 % </li> <li>30-40.000 lever med følger efter apopleksi </li> <li>90 % af apopleksipatienter er over 60 år, median alder er 75 år </li> <li>Apopleksi er den sygdomsgruppe, som kræver flest plejedøgn i den somatiske del af sundhedssystemet </li> <li>Der er gennem de sidste år set en lille nedgang i mortaliteten af apopleksi. Apopleksi er således nu faldet til den 4 hyppigste årsag til død<a title="Lackland DT, Roccella EJ, Deutsch AF, Fornage M, George MG, Howard G, Kissela BM, Kittner SJ, Lichtman JH, Lisabeth LD, Schwamm LH, Smith EE, Towfighi A, American Heart Association Stroke Council., Council on Cardiovascular and Stroke Nursing., Council on Quality of Care and Outcomes Research., Council on Functional Genomics and Translational Biology., Factors influencing the decline in stroke mortality: a statement from the American Heart Association/American Stroke Association.. Stroke 2014;45: 315-53" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Lackland DT, Roccella EJ, Deutsch AF, Fornage M, George MG, Howard G, Kissela BM, Kittner SJ, Lichtman JH, Lisabeth LD, Schwamm LH, Smith EE, Towfighi A, American Heart Association Stroke Council., Council on Cardiovascular and Stroke Nursing., Council on Quality of Care and Outcomes Research., Council on Functional Genomics and Translational Biology., Factors influencing the decline in stroke mortality: a statement from the American Heart Association/American Stroke Association.. Stroke 2014;45: 315-53" data-type="journal-reference" data-pubmedid="24309587" data-value-piped="Lackland DT, Roccella EJ, Deutsch AF, Fornage M, George MG, Howard G, Kissela BM, Kittner SJ, Lichtman JH, Lisabeth LD, Schwamm LH, Smith EE, Towfighi A, American Heart Association Stroke Council., Council on Cardiovascular and Stroke Nursing., Council on Quality of Care and Outcomes Research., Council on Functional Genomics and Translational Biology.|Factors influencing the decline in stroke mortality: a statement from the American Heart Association/American Stroke Association.|Stroke|2014|45|315-53|24309587">25</a> </li> <li>En øget andel ældre i befolkningen vil dog samlet set medføre flere apopleksier i de kommende år</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Iskæmisk apopleksi <ul> <li>Udgør ca. 85% af apopleksi <ul> <li>75-85 % af iskæmisk apopleksi skyldes karokklusion grundet trombe eller emboli fra hjerte eller arterier</li> <li>Lakunære infarkter, som skyldes okklusion i små subkortikale arterier, udgør omkring 15-25 % af alle iskæmiske infarkter</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Cerebral hæmorhagi <ul> <li>Udgør ca. 15 % af apopleksi <ul> <li>Intracerebralt (10-12% %) </li> <li>Subaraknoidalblødning eller subdural blødning (3-5 %)</li> </ul> </li> <li>Subaraknoidalblødning <ul> <li>Har anden symptomatologi, høj initial dødelighed og anden initial behandling</li> </ul> </li> <li>Intracerebral blødning <ul> <li>Personer med hypertension, cerebral amyloid angiopati, aneurisme eller arteriovenøs malformation har øget risiko</li> <li>Højt blodtryk er vigtigste risikofaktor </li> <li>Andre risikofaktorer: <ul> <li>Medikamenter som påvirker trombose/koagulation (antikoagulationsbehandling, trombolytisk behandling eller trombocythæmmerbehandling) </li> <li>Narkotikabrug </li> <li>Vaskulitis</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Transitorisk cerebral iskæmi (TCI) (=Transitorisk iskæmisk anfald, TIA) <ul> <li>TCI er stærk risikofaktor for manifest apopleksi </li> <li>En eventuel efterfølgende apopleksi kommer hyppigst i løbet af få dage </li> <li>TCI-patienter bør derfor henvises til akut udredning</li> </ul> </li> </ul> <h4>Aterosklerose og cerebralt infarkt</h4> <ul> <li>Arterie-til-arterie-embolisme forårsager ca. 25 % af iskæmisk apopleksi </li> <li>Skyldes ustabile plaques </li> <li>Ultralyd af karotider kan vurdere, om der er behandlingskrævende plaques i karotiderne, hvis forsnævring > 50 % skal patienterne vurderes ved karkirurg, der er dog først evidens for intervention ved stenose > 70 % på den relevante side</li> </ul> <h4>Hjertesygdom og cerebralt infarkt</h4> <ul> <li>Hjertesygdom kan forårsage iskæmisk apopleksi som følge af kardial emboli eller hypotension </li> <li>Aterosklerose i et karsystem skal behandles, som om der også er aterosklerose i andre karsystemer </li> <li>Muligheden for kardial embolikilde skal vurderes ved akut cerebralt infarkt, evt. ved undersøgelse med R-test som primært registrerer pulsændringer eller regelret Holtermonitorering som også kan detektere andre arytmier</li> </ul> <h4>Cerebralt infarkt hos yngre </h4> <ul> <li>Carotis- eventuelt vertebralisdissektion - er en væsentlig årsag til cerebralt infarkt hos yngre under 45 år og udgør 10-25 % af infarkter i denne gruppe. Andre årsager kan være hyperkoagulable tilstande, arvelige eller erhvervede<a title="Sultan S, Elkind MS, The growing problem of stroke among young adults.. Curr Cardiol Rep 2013;15: 421" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Sultan S, Elkind MS, The growing problem of stroke among young adults.. Curr Cardiol Rep 2013;15: 421" data-type="journal-reference" data-pubmedid="24105640" data-value-piped="Sultan S, Elkind MS|The growing problem of stroke among young adults.|Curr Cardiol Rep|2013|15|421|24105640">26</a></li> </ul> <h4>Fysisk aktivitet og hjertekarsygdom</h4> <ul> <li>Der er en invers sammenhæng mellem hjerte-/karsygdom og fysisk aktivitet<a title="Schmidt W, Endres M, Dimeo F, Jungehulsing GJ, Train the vessel, gain the brain: physical activity and vessel function and the impact on stroke prevention and outcome in cerebrovascular disease.. Cerebrovasc Dis 2013;35: 303-12" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Schmidt W, Endres M, Dimeo F, Jungehulsing GJ, Train the vessel, gain the brain: physical activity and vessel function and the impact on stroke prevention and outcome in cerebrovascular disease.. Cerebrovasc Dis 2013;35: 303-12" data-type="journal-reference" data-pubmedid="23594423" data-value-piped="Schmidt W, Endres M, Dimeo F, Jungehulsing GJ|Train the vessel, gain the brain: physical activity and vessel function and the impact on stroke prevention and outcome in cerebrovascular disease.|Cerebrovasc Dis|2013|35|303-12|23594423">27</a>, hvorfor fysisk aktivitet er en vigtig del af forebyggende behandling</li> </ul> <h4>Cerebralt infarkt og kost</h4> <ul> <li>Et stort indtag af frugt og grønt samt fisk og omega-3-flerumættede fedtsyrer reducerer risikoen for apopleksi</li> <li>Et lille indtag af mættet fedt, kolesterol og salt nedsætter risikoen for iskæmisk apopleksi</li> </ul> <h4>TCI</h4> <ul> <li>Er aktuelt defineret som iskæmisk udløst fokalt neurologisk svigt, som remitterer inden 24 timer </li> <li>MR diffusionsundersøgelse viser, at mange kliniske TCI har cerebrale iskæmiske læsioner</li> <li>Definitionen er derfor i USA ændret til "forbigående episode af neurologisk dysfunktion forårsaget af iskæmi i hjerne, rygmarv eller retina uden akut infarkt ved MR-skanning" </li> <li>De fleste "sande" TCI varer mindre end 15 min </li> <li>TCI medfører stærkt øget risiko (ca. 10 %) for manifest apopleksi specielt i de første dage og uger </li> <li>Udredning/behandling bør derfor ske akut </li> <li>Der er ingen forskel i forebyggende behandling eller udredning af TCI og apopleksi. Disponerende faktorer </li> <li>Ikke-modificerbare <ul> <li>Alder </li> <li>Arv</li> </ul> </li> <li>Modificerbare <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z">Hypertension</a> </li> <li>Rygning </li> <li>Diabetes mellitus </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=95D88BDF22D24B7092E6CA5DB90D7A6B&_z=z">Hyperkolesterolæmi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6DF93DF734B2428AABA5A81CF637C27F&_z=z">Atrieflimren</a></li> <li>For lidt motion </li> <li>Forkert kost </li> <li>Hyperkoagulabel tilstand (for eksempel visse p-piller, cancersygdomme) </li> </ul> </li> <li>Brug af P-piller frarådes til kvinder, der har haft iskæmisk apopleksi<a title="Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI. Dansk Selskab for Apopleksi. 2013" href="%20" data-url="http://www.sst.dk/~/media/1A28F73140B54143B490B89DD687E3C9.ashx" data-value="Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI. Dansk Selskab for Apopleksi. 2013" data-type="other-reference">28</a></li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <ul> </ul> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <ul> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Dansk Selskab for apopleksi. <a href="http://www.dsfa.dk/retningslinier/">Referenceprogram for apopleksi</a>, 2016 </li> <li>Dansk neurologisk selskab. National behandlingsvejledning. <a href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/iskaemisk-apopleksi-akut-udredning-og-behandling/">Iskæmisk apopleksi</a>, 2021</li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/fysisk-aktivitet---haandbog-om-forebyggelse-og-behandling">Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling</a>, Sundhedsstyrelsen 2018</li> <li>DSAM: <a href="https://vejledninger.dsam.dk/hjerte/?mode=visKapitel&cid=1070&gotoChapter=1070">Iskæmisk hjerte-kar-sygdom - Spørgsmål og svar om forebyggelse, udredning og behandling</a> </li> </ul> <h2>Patientinformation </h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <h4>Om sygdommen og dens behandling</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B19179208AE845CE8D89CE347CE4C623&_z=z">TCI</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=BE2B88450106400C8EE4C1320F8DFC1C&_z=z">Information om apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D9531DEA6C3845B8A71C6D559E4004CE&_z=z">Forstyrrelser i kropsopfattelsen efter apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=AA7A1E3E91C549179D50D752A71DED4B&_z=z">Behandling ved apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0EF127DE0AE34C48BC03D6DCCAB25D03&_z=z">Tidlig behandling af apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=52CF825E8E3646C6837E140AE118E8A5&_z=z">Genoptræning af apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=76C45E2201EE40F29F6E6936F2E50409&_z=z">Acetylsalicylsyre ved hjertekarsygdom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B4DBF2675BD34C0688FBA513319E7449&_z=z">Rehabilitering efter apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DAB761B9B11C48039D4272EE38E9B586&_z=z">Apopleksi - patientens og pårørendes rolle</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A701E37B65B14087ADD14D4573E86BAD&_z=z">Forberedelser til udskrivelse ved apopleksi</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx">Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen 2018</a></li> </ul> <h4>Om komplikationer</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=78A3D25ECE64422ABC7DDBC50C6A7784&_z=z">Information om tryksår</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C8DF56D41D654ED9B39A5A5D2678FE85&_z=z">information om forebyggelse af tryksår</a></li> </ul> <h4>Om andre tiltag</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=0E2911B4D5B14D0FA47FBE87233FB9DD&_z=z">Forebyggelse af apopleksi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E25FF48511C54312A77EBB9791D68C7E&_z=z">Kostråd ved højt kolesterol</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FBBA288054CA4266885A0433723F8751&_z=z">Information om sund kost</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1E33339A3877446C86E74A4809F2DA4C&_z=z">Fedtfattig mad</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=527D40A06CDC4A69BC402CEDDB3D5A2A&_z=z">Kostfibre</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=612971DED73A413380BE9CD8C017D3C9&_z=z">Information om rygestop</a></li> </ul> <h2>Socialmedicin</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=94D7CB090F3140D0A362197DE15B1C78&_z=z">Sygemelding og sygedagpengeloven</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=698B156D19E44FF89883CAFCF419079D&_z=z">Genoptræning</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=2AA4740E22FC48A78B99CD1A57BEDC57&_z=z">Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=03C528B70C854B94BBEF062DC7B0DD40&_z=z">Nedsat funktionsevne og muligheder på arbejdsmarkedet</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=AC83E84E5A1A4207BF74058E75D04BE2&_z=z">Revalidering</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A79F808C68814802A9CEA1DEF447CA58&_z=z">Fleksjob</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0825F077F7244800AA13D372DABFB116&_z=z">Førtidspension</a></li> </ul> <h3>Animation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=8389B5A7D3BC405093C9B748179CC25D&_z=z">Apopleksi</a> </li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li><a href="http://www.hjernesagen.dk/">Hjernesagen</a> </li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://hjerneskadet.dk/" target="_blank">Hjerneskadeforeningen</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Billeder</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=03B8A00E1CC94BD6A8283A516F590E38&_z=z">Hæmatom i cerebellum, CT</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E57DFD2C18AE40C2A40A999F075DDB65&_z=z">Subaraknoidalblødning (CT)</a> </li> </ul> <h3>Tegninger</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=67F10A7F6587429D94D64BF26A6DE6AF&_z=z">Cerebralt infarkt</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F34409DE90494082A2D13923B8C5DE27&_z=z">Cerebral hæmorrhagi</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=57F3188C21DA4081BB207A5D700608F0&_z=z">Hjerneanatomi, funktionel</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F0337BF987B3406BAD657B6187F888BF&_z=z">Hjerneanatomi, længdesnit medialt</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F65D7149D21E41CCA5F588634108F0AB&_z=z">Arteria carotis og vertebralis</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F14A771A53FB498281973F9DF7ACE552&_z=z">Barthel ADL-skema</a> </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<p> </p>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3> Diagnose </h3> <ul> <li>Transitorisk cerebral iskæmi (TCI) <ul> <li> Pludseligt indsættende fokale neurologiske udfald forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation, hvor symptomerne forsvinder indenfor 24 timer</li> </ul> </li> <li>Apopleksi <ul> <li>Pludseligt indsættende fokale neurologiske udfald forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation, hvor symptomerne består udover 24 timer</li> </ul> </li> <li>Symptomer på blødnings apopleksi kan ikke klinisk adskilles fra symptomer på iskæmisk apopleksi</li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li>Akut behandling: trombolyse og trombektomi ved iskæmisk apopleksi - symptomatisk behandling og evt. kirurgisk behandling ved blødnings apopleksi</li> <li>Sekundær profylakse</li> <li>Genoptræning</li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li>Symptomer på apopleksi og TCI henvises akut til neurologisk udredning</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1565</TextField> <TextField Name="PageTitle">Apopleksi og TCI (=TIA)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Apopleksi og TIA (=TCI)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-04-21T11:02:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2DD70D3B-CDB1-4DBE-8305-4EB8DA075E0A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{DDCA2463-6845-4EE3-9664-B7176D9E6EE6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">I61, I61.0, I61.1, I61.2, I61.3, I61.4, I61.5, I61.6, I61.8, I61.9, I63, I63.1, I63.2, I63.3, I63.4, I63.5, I63.6, I63.8, I63.9, I64.9, G45.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">K89, K90, K91</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Apopleksi defineres som pludseligt indsættende fokal-neurologiske udfald over 24 timers varighed forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anvi</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">amaurosis fugax, apopleksi, blodprop, cerebralt insult, emboli, hjerneblødning, slagtilfælde og tia, slagtilfælde, slag, stroke, TIA, apopleksi og tia, Apopleksi og TIA (=TCI), apoplexi</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
97.437 characters