mitralinsufficiens
Portal
/
Laegehaandbogen
/
hjerte-kar
/
tilstande-og-sygdomme
/
klapsygdomme
/
mitralinsufficiens
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
arytmier
apopleksi-og-tia
hjertemuskelsygdom
hjertesvigt
infektioner
karsygdomme
klapsygdomme
aortainsufficiens
aortastenose
test
mekaniske-hjerteklapper-og-ak-behandling
mitralinsufficiens
mitralstenose
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
metaboliske-og-elektrolytforstyrrelser
tromboembolisk-sygdom
fysisk-aktivitet-profylakse
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{E8D09788-7864-4E0D-8C15-BB4D3DD35F6E}" Name="mitralinsufficiens" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{1E3BCE72-E966-429C-B22A-0577E66627A0}" SortOrder="400" PublishDate="2008-11-12T13:06:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Diagnosen mistænkes oftest ved hjertestetoskopi med holosystolisk mislyd grad 1-4, punctum maximum ved apex med udstråling til venstre aksil</li> <li>Ekkokardiografi giver diagnosen</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <h4>Akut indsættende mitralinsufficiens</h4> <ul> <li>Akut dyspnø og eventuelt lungeødem</li> </ul> <h4>Ved kronisk forløb</h4> <ul> <li>Funktionsdyspnø som progredierer til hviledyspnø og ortopnø</li> <li>Reduceret minutvolumen og hjertesvigt kan føre til generel træthed og muskelsvækkelse</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Holosystolisk blæsende mislyd med punctum maximum over apex med udstråling til venstre aksil<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group, 2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease. Eur Heart J 2022;43: 561-632" data-value-piped="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group|2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease.|Eur Heart J|2022|43|561-632|34453165" data-url="reference-link" data-pubmedid="34453165" title="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group, 2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease. Eur Heart J 2022;43: 561-632"><sup>1</sup></a></li> <li>Apex og ictus cordis er ved dilatation forskudt lateralt</li> <li>Atrieflimren er hyppig</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <h4>EKG</h4> <ul> <li>EKG har lav sensitivitet</li> <li>Atrieflimmer kan ses i forløbet som følge af dilatation af venstre atrium</li> <li>Langvarig permanent atrieflimren kan medføre betydelig dilatation af venstre atrium og i nogle tilfælde sekundær mitralinsufficiens</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <h4>Ekkokardiografi</h4> <ul> <li>Ekkokardiografi kan stille diagnosen og kvantificere graden af insufficiens ved angivelse af ERO (Effective regurgitant Orifice)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group, 2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease. Eur Heart J 2022;43: 561-632" data-value-piped="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group|2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease.|Eur Heart J|2022|43|561-632|34453165" data-url="reference-link" data-pubmedid="34453165" title="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group, 2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease. Eur Heart J 2022;43: 561-632"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom," data-url="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom,"><sup>2</sup></a></li> <li>Ekkokardiografi kan kortlægge ætiologi og identificere, hvilke patienter som har højest risiko for komplikationer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group, 2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease. Eur Heart J 2022;43: 561-632" data-value-piped="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group|2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease.|Eur Heart J|2022|43|561-632|34453165" data-url="reference-link" data-pubmedid="34453165" title="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group, 2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease. Eur Heart J 2022;43: 561-632"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom," data-url="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom,"><sup>2</sup></a></li> <li>Påvisning af evt. volumenbelastet venstre ventrikel med kraftig systolisk aktivitet og tegn til dilatation af ventrikel og atrium. Vurdering af uddrivningsfraktion af venstre ventrikel </li> <li>Påvisning af evt. pulmonal hypertension</li> </ul> <h4>Rtg. thorax</h4> <ul> <li>Påviser ikke mitralinsufficiens, men bør foreligge til afklaring af differentialdiagnoser, lungestase og hjertestørrelse</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <h4>Systoliske mislyde</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=10FA730130334031A03BA591A0CEB19F&_z=z">Aortastenose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6D75FE1447CB4898A0AC935C252E7AA3&_z=z">Ventrikel septum defekt</a></li> <li>Tricuspidal insufficiens</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C0F74F95FE7D4FE2A316D1984E08E558&_z=z">Hypertrofisk kardiomyopati</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>At reducere en eventuel venstre ventrikeldilatation</li> <li>At monitorere sygdom frem til eventuel kirurgisk behandling er indiceret</li> <li>Symptomatisk behandling</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group, 2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease. Eur Heart J 2022;43: 561-632" data-value-piped="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group|2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease.|Eur Heart J|2022|43|561-632|34453165" data-url="reference-link" data-pubmedid="34453165" title="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group, 2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease. Eur Heart J 2022;43: 561-632"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom," data-url="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom,"><sup>2</sup></a></h3> <ul> <li>Symptomer kan lindres medikamentelt, men patienter i NYHA funktionsgruppe II eller mere, uden anden forklaring, skal vurderes mhp. evt. kirurgi</li> <li>Hvis klapplastik er aktuelt, vil kirurgisk behandling være indiceret på et tidligere stadium end ved klapudskiftning. Mellem 50 og 90 % vil kunne behandles med rekonstruktion af klappen frem for udskiftning. Udvalgte patienter kan ved høj operativ risiko i enkelte tilfælde behandles med kateterbaseret sammenklipsning af de to mitralflige<sup><br> </sup></li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Patienter med mitralinsuffiens kan oftest bedres og stabiliseres med medicinsk behandling, typisk vanddrivende og blodtrykssænkende medicin. Dette startes typisk i forbindelse med diagnosen </li> <li>Det er vigtigt, at patienter med mitralinsufficiens og hjerteinsufficiens er optimalt medicinsk behandlede, da det kan forbedre symptomer og undgå eller udsætte kirurgisk intervention</li> <li>Ved forværring af dyspnø bør patienten dog ofte genhenvises, da forværring ofte medfører operationsindikation</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Personer med moderat til alvorlig mitralinsufficiens bør begrænse deres aktivitet og undgå spidsbelastninger, mens almindelig fysisk aktivitet forsat tilrådes</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Hjertesvigt kan behandles med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE hæmmer</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99000">diuretika</a>, [DliActiveSubstance;5655;spironolacton], <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315446">ß-blokker</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318822">SGLT2 inhibitorer</a> og i sjældne tilfælde biventrikulær pacemaker behandling (se <a href="~/link.aspx?_id=3EA9AFEB17F04EE2876045A9FB53DBDC&_z=z">hjertesvigt</a>)<a href="https://www.cardio.dk/chf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kapitel 5 Kronisk hjertesvigt" data-url="https://www.cardio.dk/chf" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kapitel 5 Kronisk hjertesvigt"><sup>3</sup></a></li> <li>Atrieflimmer behandles med frekvensregulerende medicin ([DliActiveSubstance;5779;digoxin], <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">beta-blokker</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">calcium antagonister</a> - calcium antagonister må dog ikke anvendes, hvis der også er hjertesvigt) samt med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/62900">antikoagulation</a> pga. faren for emboli (se <a href="~/link.aspx?_id=6DF93DF734B2428AABA5A81CF637C27F&_z=z">atrieflimmer</a>)</li> <li>Medicinsk behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE hæmmer</a> er ikke vist at kunne forebygge progression af mitralinsufficiens</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Patienterne opfordres til at røre sig som andre patienter, typisk med belastning så patienten forsat kan tale</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <p>Der tilstræbes altid mitralplastik fremfor klapudskiftning<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group, 2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease. Eur Heart J 2022;43: 561-632" data-value-piped="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group|2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease.|Eur Heart J|2022|43|561-632|34453165" data-url="reference-link" data-pubmedid="34453165" title="Vahanian A, Beyersdorf F, Praz F, Milojevic M, Baldus S, Bauersachs J, Capodanno D, Conradi L, De Bonis M, De Paulis R, Delgado V, Freemantle N, Gilard M, Haugaa KH, Jeppsson A, Jüni P, Pierard L, Prendergast BD, Sádaba JR, Tribouilloy C, Wojakowski W, ESC/EACTS Scientific Document Group, 2021 ESC/EACTS Guidelines for the management of valvular heart disease. Eur Heart J 2022;43: 561-632"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom," data-url="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom,"><sup>2</sup></a></p> <ul> <li>Symptomatiske patienter: <ul> <li>Operativ behandling i form af mitralplastik eller klapprotese vil være indiceret. Indikationen kan styrkes ved ekkokardiografisk påvisning af effektiv regurgitations orificium (ERO) over 0,4 cm<sup>2</sup>, dilateret venstre ventrikel og faldende EF. Atrieflimren og påvisning af pulmonal hypertension kan ligeledes styrke indikationen</li> </ul> </li> <li>Asymptomatiske patienter: Operation overvejes ved ERO mindst 0,4 cm2, ved let nedsat venstre ventrikel uddrivningsfraktion, tiltagende venstre ventrikel dilatation, specielt i tilfælde hvor klappen vurderes velegnet for plastik<a href="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom," data-url="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom,"><sup>2</sup></a> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Der er findes ingen dokumenteret effekt forebyggende behandling for udvikling af primær mitralinsufficens. Blodtrykket bør dog holdes normalt</li> <li>Ved sekundær mitralinsufficens vil behandling af den tilgrundliggende hjertesygdom ofte kunne bedre mitralinsufficiensen og dermed mindske symptomer</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved påvisning af ny og uforklaret mislyd hos voksne bør patienten henvises til ekkokardiografi</li> <li>Ved uafklaret eller progredierende dyspnø bør patienten henvises til ekkokardiografi </li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/hjertesygdom/hjertebehandling/~/media/FD3DCF6366F543D5947CF4ECDA54C6F2.ashx">Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom, Sundhedsstyrelsen, 2018</a></li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Patienten bør jævnligt kontrolleres for at vurdere den kliniske tilstand, den medicinske behandling og evt operationsindikation</li> <li>INR-kontroller efter indsættelse af mekanisk mitralprotese eller ved atrieflimmer (se ovenfor)</li> <li>Hos patienter med kunstig hjerteklap anbefales endokarditis profylakse ved tilstande med risiko for bakterier i blodet (f.eks. blodig tandbehandling).</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Spørg om evt. nye eller forværrede symptomer</li> <li>Kontrollere evt. AK-behandling behandling (se ovenfor)</li> <li>Gennemføre hjerte- og lungeorienteret klinisk undersøgelse med henblik på nye fund</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Volumenbelastningen af venstre ventrikel som følge af mitralinsufficiensen kan medføre tiltagende dilatation af ventriklen og af venstre atrium med risiko for atrieflimren og hjertesvigt</li> <li>Det øgede tryk i atriet kan fremkalde lungestase og sekundær pulmonal hypertension og med tiden højresidigt hjertesvigt</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <h4>Ved langsomt progredierende mitralinsufficiens</h4> <ul> <li>Venstresidigt hjertesvigt med lungestase og pulmonal hypertension</li> <li>Atrieflimmer som kan medføre embolier i det systemiske kredsløb</li> <li>Højresidigt hjertesvigt</li> </ul> <h4>Ved akut mitralinsufficiens</h4> <ul> <li>Lungeødem</li> <li>Kredsløbsshock</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Prognosen afhænger af ætiologi, sværhedsgrad og progression. Høj alder, nedsat venstre ventrikel uddrivningsfraktion, dilateret venstre ventrikel, atrieflimren og pulmonal hypertension forværrer prognosen</li> <li>Akut ruptur af chordae tendinae, papillærmuskelruptur eller endokarditis har dårlig prognose ubehandlet</li> <li>Mitralprolaps <ul> <li>Prognosen er generelt god. Nogle få udvikler de alvorlige komplikationer som chordaruptur med forværret mitralinsufficiens, infektiøs endokarditis og pludselig hjertedød</li> </ul> </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Retrograd blodstrøm fra venstre ventrikel gennem en insufficient mitralklap til venstre atrium</li> <li>Primær (=strukturel) mitralinsufficiens skyldes hos over 90 % floppy (slatten) mitralklap, dvs. myxømatøst degenereret mitralprolaps. Sekundær (=funktionel) mitralinsufficiens skyldes dels apikal displacering af papillærmusklerne som følge af ventrikeldilatation og dels annulusdilatation. Ved iskæmisk hjertesygdom kan iskæmi af papilmuskel eller det tilknyttede myocardium føre til mitralinsufficiens<a href="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom," data-url="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom,"><sup>2</sup></a></li> <li>Endelig kan aldersbetinget forkalkning i mitralringen afficere klappernes funktion</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Mitralinsufficiens er, efter aortastenose, den hyppigst forekommende behandlingskrævende klapfejl</li> <li>Primær mitralinsufficiens på baggrund af mitralprolaps er den næsthyppigste strukturelle klapsygdom og forekommer hos 1 % af befolkningen. Sekundær mitralinsufficiens er et hyppigt fund hos pt. med nedsat EF <a href="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom," data-url="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom,"><sup>2</sup></a></li> <li>I almen praksis optræder mitralinsufficiens først og fremmest som et ledsagefænomen til venstre ventrikeldilatation ved hjertesvigt</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Mitralinsufficiens har mange årsager: <ul> <li>Mitralprolaps</li> <li>Funktionel mitralinsufficiens som følge af dilatation af venstre ventrikel</li> <li>Ruptur af chordae tendinae</li> <li>Papillærmuskeldysfunktion - skyldes næsten altid iskæmisk hjertesygdom</li> <li>Medfødt insufficiens</li> <li>Forkalkning i mitralringen med affektion af fligenes funktion</li> <li>Reumatisk feber (gigtfeber)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=236AB7356E084412B05B180575D81C86&_z=z">Endokarditis</a></li> <li>Abnormt kollagen (<a href="~/link.aspx?_id=35C33296002F41DAA7861538D53D16D6&_z=z">Marfans syndrom</a> eller Ehlers-Danlos syndrom)</li> <li>Bindevævssygdomme (f.eks. <a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">SLE</a>)</li> </ul> </li> <li>Myxomatøs degeneration af mitralklappen er den hyppigste operationskrævende årsag til mitralinsufficiens<a href="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom," data-url="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom,"><sup>2</sup></a> </li> <li> <p>Særligt for mitralprolaps gælder det, at der er tale om en heterogen tilstand med variation i både patologiske, kliniske og ekkokardiografiske manifestationer. Mitralprolaps ses ved en række tilstande som Marfans syndrom, Ehlers-Danlos syndrom, osteogenesis imperfecta og pseudoxanthoma elasticum<a href="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom," data-url="https://www.cardio.dk/hjerteklapsygdom" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap 6. Hjerteklapsygdom,"><sup>2</sup></a>. Ikke alle patienter med mitralprolaps udvikler mitralinsufficiens</p> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Venstresidig hjertesvigt og derved dilateret venstre ventrikel</li> <li>Mitralprolaps</li> <li>Tidligere myokardieinfarkt</li> <li>Tidligere reumatisk feber</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=C58B8276E479416E9783F7EF3E30B49B&_z=z">Information om mitralinsufficiens</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9652B31E422147A291650CF41ABBDE4C&_z=z">Om endokarditprofylakse</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1AF84D9540FE405BB85EA691CA97D25F&_z=z">Om antikoagulationsbehandling</a></li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=2BCB7C8FC6BB47969CD2F9371A8267C8&_z=z">Hvordan virker hjerteklapperne</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F85B7D74519A49C7850B4C89657803B7&_z=z">Insufficiens af hjerteklapperne</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C57375EECFEC4F45873D1A04B86044B0&_z=z">Mitralklapoperation</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=16CF39B29A16465BB2F12B73198BDDAD&_z=z">Hjerte, indvendig- tegning</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1663F495F3E64A07915677FE667FCB26&_z=z">Mitralinsufficiens - tegning</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=85F1A7F4CACD41D090007392156B004A&_z=z">Mitralinsufficiens, systole og diastole - tegning</a></li> </ul> <h3>Video</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B5D5FD2618B74FF4B24B65AFC5A8647B&_z=z">Hjertekateterisering</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=65404E2586DC42CD8B9337A2E037FC36&_z=z">Transøsofageal ekko</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Mitrallinsufficiens (MI) påvises oftest ved ekkokardiografi og skyldes, at mitralklappen ikke er tæt i lukket tilstand i hjertets systole</li> <li>Der skelnes mellem <ul> <li>primær MI, hvor sygdommen skyldes sygdom i klappens flige (typisk mitralprolaps) og </li> <li>sekundær MI, hvor mitralfligene er normale, men hvor mitralringen er dilateret (typisk hjertesvigt)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Symptomer bedres oftest af vanddrivende behandling, og blodtrykket bør holdes normalt</li> <li>Kirurgisk behandling (reparation eller klapudskiftning) kommer ofte på tale ved moderat eller svær MI</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved uafklaret systolisk mislyd</li> <li>Ved uafklaret dyspnø</li> <li>Forværring af symptomer hos patient med kendt mitralinsufficiens, evt. udvikling af AFLI</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1577</TextField> <TextField Name="PageTitle">Mitralinsufficiens</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Mitralinsufficiens</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-05-15T14:39:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5AFB55BE-782F-4F52-999C-070098F3A446}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">I05, I05.1, I05.2, I05.8, I05.9, I34, I34.0, I34.1, I34.8, I34.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">K83</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Mitralinsufficiens er, efter aortastenose, den hyppigst forekommende behandlingskrævende klapfejl.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">insufficient mitralklap, klapfejl, mitralfejl, mitral lækage, mitralprolaps</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
28.683 characters