galdestenssygdom
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mave-tarm
/
tilstande-og-sygdomme
/
galdeveje
/
galdestenssygdom
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
mundhule
odontologi
spiseroer
mavesaek
tyndtarm
tyktarm
tarminfektioner
proktologi
lever
galdeveje
galdestenssygdom
kolangiokarcinom
kolecystitis-akut
primaer-biliaer-cirrose
galdeblaere-polypper
primaer-skleroserende-kolangitis
bugspytkirtel
bughule
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B}" Name="galdestenssygdom" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{261470BA-B454-44C8-838A-C933D86C833A}" SortOrder="100" PublishDate="2008-09-29T17:34:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<p>Nedenstående gennemgang bygger på endnu ikke publicerede danske guidelines for galdestensbehandling, kohortestudier og reviews <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT, National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society. Scand J Surg 2022;111: 11-30" data-value-piped="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT|National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society.|Scand J Surg|2022|111|11-30|36000716" data-url="reference-link" data-pubmedid="36000716" title="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT, National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society. Scand J Surg 2022;111: 11-30">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Attili AF, De Santis A, Capri R, Repice AM, Maselli S, The natural history of gallstones: the GREPCO experience. The GREPCO Group. Hepatology 1995;21: 655-60" data-value-piped="Attili AF, De Santis A, Capri R, Repice AM, Maselli S|The natural history of gallstones: the GREPCO experience. The GREPCO Group.|Hepatology|1995|21|655-60|7875663" data-url="reference-link" data-pubmedid="7875663" title="Attili AF, De Santis A, Capri R, Repice AM, Maselli S, The natural history of gallstones: the GREPCO experience. The GREPCO Group. Hepatology 1995;21: 655-60">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T, [Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones]. Ugeskr Laeger 2016;177: V08150693" data-value-piped="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T|[Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones].|Ugeskr Laeger|2016|177|V08150693|26750199" data-url="reference-link" data-pubmedid="26750199" title="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T, [Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones]. Ugeskr Laeger 2016;177: V08150693">3</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kratzer W, Mason RA, Kächele V, Prevalence of gallstones in sonographic surveys worldwide. J Clin Ultrasound 1999;27: 1-7" data-value-piped="Kratzer W, Mason RA, Kächele V|Prevalence of gallstones in sonographic surveys worldwide.|J Clin Ultrasound|1999|27|1-7|9888092" data-url="reference-link" data-pubmedid="9888092" title="Kratzer W, Mason RA, Kächele V, Prevalence of gallstones in sonographic surveys worldwide. J Clin Ultrasound 1999;27: 1-7">4</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bisgaard T, Klarskov B, Kehlet H, Rosenberg J, Recovery after uncomplicated laparoscopic cholecystectomy. Surgery 2002;132: 817-25" data-value-piped="Bisgaard T, Klarskov B, Kehlet H, Rosenberg J|Recovery after uncomplicated laparoscopic cholecystectomy.|Surgery|2002|132|817-25|12464866" data-url="reference-link" data-pubmedid="12464866" title="Bisgaard T, Klarskov B, Kehlet H, Rosenberg J, Recovery after uncomplicated laparoscopic cholecystectomy. Surgery 2002;132: 817-25">5</a></p> <h2>Risikofaktorer for galdeblæresten</h2> <ul> <li>Høj alder (frem for ung alder)</li> <li>Graviditet (½ år efter graviditeten vil langt de fleste galdeblæresten være forsvundet)</li> <li>Stort og hurtigt vægttab (som efter bariatrisk kirurgi)</li> <li>Højt BMI</li> <li>Kvinde (vs mand)</li> <li>Genetiske faktorer</li> <li>Det tidligere dogme for galdestenssygdom, at en kombination af de 3 kendte risikofaktorer for galdestenssygdom "Forty, Fat and Female", bygger på empiri snarere end god evidens</li> </ul> <h2>Epidemiologi <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Attili AF, De Santis A, Capri R, Repice AM, Maselli S, The natural history of gallstones: the GREPCO experience. The GREPCO Group. Hepatology 1995;21: 655-60" data-value-piped="Attili AF, De Santis A, Capri R, Repice AM, Maselli S|The natural history of gallstones: the GREPCO experience. The GREPCO Group.|Hepatology|1995|21|655-60|7875663" data-url="reference-link" data-pubmedid="7875663" title="Attili AF, De Santis A, Capri R, Repice AM, Maselli S, The natural history of gallstones: the GREPCO experience. The GREPCO Group. Hepatology 1995;21: 655-60">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T, [Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones]. Ugeskr Laeger 2016;177: V08150693" data-value-piped="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T|[Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones].|Ugeskr Laeger|2016|177|V08150693|26750199" data-url="reference-link" data-pubmedid="26750199" title="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T, [Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones]. Ugeskr Laeger 2016;177: V08150693">3</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kratzer W, Mason RA, Kächele V, Prevalence of gallstones in sonographic surveys worldwide. J Clin Ultrasound 1999;27: 1-7" data-value-piped="Kratzer W, Mason RA, Kächele V|Prevalence of gallstones in sonographic surveys worldwide.|J Clin Ultrasound|1999|27|1-7|9888092" data-url="reference-link" data-pubmedid="9888092" title="Kratzer W, Mason RA, Kächele V, Prevalence of gallstones in sonographic surveys worldwide. J Clin Ultrasound 1999;27: 1-7">4</a></h2> <ul> <li>Ca. 300.000 personer vil have galdesten i Danmark, mens kun ca. 8.000 vil have behov for behandling</li> <li>Galdestensanfald kan komme i aldre - dog sjældent under 18 år og over 80 år - og hyppigst fra 30 år til 60 år</li> <li> Den estimerede prævalens i Danmark er ca. 300.000, hvoraf langt de fleste er symptomfrie, men op til ca. 20 % oplever mindst ét galdestensanfald over en tiårig periode</li> <li>Risikoen for at opleve en komplikation til en galdesten (akut kolecystitis, pankreatitis, koledokussten/ikterus etc.) er årligt 1 % hos patienter uden erkendt galdesten og 2 % hos patienter med kendt galdesten/simpel galdestenssygdom</li> </ul> <h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Diagnosen stilles på baggrund af typiske kliniske symptomer og ultralydsundersøgelse</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <h4>Symptomatiske galdesten</h4> <ul> <li>Giver anfald med smerter i øvre højre kvadrant af abdomen, evt. udstråling til ryggen og højre skulder, bevægelsestrang/uro, ofte ledsaget af kvalme og opkastninger</li> <li>Smerternes karakter er meget individuel, og lokalisation, udbredelse og intensitet kan variere</li> <li>Smerterne optræder hyppigst om natten. De kommer ofte efter et måltid og varer normalt i én til flere timer - op til 24 timer</li> <li>Anfaldenes intensitet varierer fra milde til kraftige </li> <li>Smerterne er ikke kolikagtige, men begynder langsomt og er gradvist stigende i intensitet til et mere eller mindre konstant niveau over 30-60 minutter. Derefter er de konstante og aftager langsomt</li> <li>Kortere varighed end 30 minutter taler mod galdesten, ligesom konstante smerter i flere døgn taler imod</li> <li>Varighed udover 6 timer tyder på en komplikation til simple galdestensanfald, oftest akut kolecystitis</li> <li>Korrelationen mellem såkaldt typiske galdestensmerter og påvisning af sten i galdeblæren ved ultralydsundersøgelse er svag</li> <li>Efter laparoskopisk operation for ukompliceret galdestenssygdom er rekonvalescensen ca. 2-3 dage, og der er ikke nogen evidens for restriktioner efter operationen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bisgaard T, Klarskov B, Kehlet H, Rosenberg J, Recovery after uncomplicated laparoscopic cholecystectomy. Surgery 2002;132: 817-25" data-value-piped="Bisgaard T, Klarskov B, Kehlet H, Rosenberg J|Recovery after uncomplicated laparoscopic cholecystectomy.|Surgery|2002|132|817-25|12464866" data-url="reference-link" data-pubmedid="12464866" title="Bisgaard T, Klarskov B, Kehlet H, Rosenberg J, Recovery after uncomplicated laparoscopic cholecystectomy. Surgery 2002;132: 817-25">5</a></li> </ul> <h4>Kompliceret galdestenssygdom</h4> <ul> <li>Foreligger når patienten udvikler kolecystitis, koledokolithiasis, galdestensassocieret pankreatitis eller galdestensileus <ul> <li>Patienter med kolecystitis (uden kolecystektomi) udvikler hyppigt kronisk kolecystitis med ardannelse, skrumpning og reduceret kontraktionsevne af galdeblæren</li> </ul> </li> <li>Ved okklusion udvikles efterhånden ikterus, og patienten kan ofte beskrive affarvet afføring og mørk urin</li> </ul> <h4>Kolangitis</h4> <ul> <li>Udspørg om tidligere galdevejssygdom, operative indgreb, udlandsophold (eksotiske infektioner)</li> <li>Karakteriseret ved akutte abdominalsmerter, kulderystelser, feber, ofte et septisk billede med cirkulationsforstyrrelser og nyresvigt. Lever-/galdetallene vil næsten altid bekræfte obstruktion af galdevejen</li> <li>Ikterus forekommer næsten altid</li> <li>Kvalme og opkastninger er hyppige</li> </ul> <h3>Kliniske fund ved galdestenssygdom</h3> <ul> <li>I asymptomatisk fase er der ingen fund</li> <li>Under galdestensanfald er patienten urolig, har bevægetrang, ligger og vrider sig</li> <li>Ved palpation angiver patienten ømhed i øvre del af abdomen, især under højre ribbensbue <ul> <li>Øvrige abdomen er normalt blødt og let ømt</li> </ul> </li> <li>Ved <a href="~/link.aspx?_id=070168CC75D24A4E92AA2F2101F2E444&_z=z">kolecystitis</a> har patienten feber 38-39°C, ligger stille og uden abdominal respiration <ul> <li>Man finder let peritonitis, nogle gange paralytisk ileus</li> </ul> </li> <li>Ved koledokolitiasis har patienten som regel ikterus</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <h4>Biokemiske prøver i almen praksis</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=1D0865567D7A4C5390DD04F060A183C4&_z=z">Hb</a>, leukocytter, <a href="~/link.aspx?_id=F10DDAF5C6D84D01874EFE1D27450A03&_z=z">CRP</a>, bilirubin, alkalisk fosfatase, <a href="~/link.aspx?_id=CAEF0A174B334B75805EB18D6A266EE1&_z=z">ALAT</a>, <a href="~/link.aspx?_id=142A3BB818AE4E1C8379B4D8C49CC544&_z=z">amylase</a> (hos patienter med akutte smerter eller meget kraftige smerter), kreatinin </li> <li>Forhøjet alkalisk fosfatase og bilirubin indikerer galdestase og sten i de dybe galdeveje</li> </ul> <h3>Supplerende prøver på sygehus</h3> <ul> <li>Ved infektionsbillede bloddyrkes, evt. blodgasser afhængigt af sygdomsbilledets karakter</li> <li>Evt. præoperativ kirurgisk status og risikovurdering</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <h4>Billeddiagnostik</h4> <ul> <li>Ultralyd <ul> <li>Er den sikreste, mindst generende og mest kost-effektive undersøgelse</li> <li>Sensitivitet og specificitet er hos en trænet undersøger over 90 %</li> <li>Påviser under halvdelen af sten i dybe galdeveje, men er god til at beskrive diameteren af galdevejene</li> <li>Tillader samtidig undersøgelse af andre organer </li> </ul> <ul> </ul> </li> <li>MRCP (kolangiopankreatikografi med MR) <ul> <li>Ved negativ ultralyd, og hvor man har stærk klinisk og biokemisk mistanke om koledokolitiasis, er MRCP i dag den rette undersøgelse</li> <li>MRCP giver god fremstilling af galdetræet <ul> <li>Sten i galdeblæren og galdegange samt obstruktion og udvidelse af gangsystemerne fremstilles med høj træfsikkerhed</li> <li>ERCP forbeholdes terapeutiske procedurer og tilfælde af uafklaret sammenhæng mellem kliniske fund og MRCP</li> </ul> </li> <li>CT har ingen plads i diagnostikken af galdestenssygdom, men galdesten ses dog ofte på CT</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=AF12D4D5F68240DA9AF7278FED497A12&_z=z">ERCP</a> <ul> <li>Anvendtes tidligere som diagnostisk undersøgelse, hvilket i dag er obsolet</li> <li>Undersøgelsen foretages i dag næsten udelukkende med terapeutisk sigte (endoskopisk sfinkterotomi)</li> <li>Ved kolangitis med påvirket almentilstand foretages ERCP akut </li> </ul> </li> <li>Endoskopisk ultralyd (EUL) <ul> <li>Har høj sensitivitet og specificitet og er stort set ufarlig, men er dog en invasiv procedure. EUL kan foretages, hvor der er usikker MRCP fund eller andre patient/sygdoms-afhængige årsager</li> </ul> </li> <li>Kolecystografi er obsolet og anvendes i dag ikke hverken i Danmark eller internationalt </li> </ul> <h4>Peroperativ diagnostik af koledokussten</h4> <ul> <li>Kolangiografi og laparoskopisk ultralyd er diagnostisk ligeværdige metoder til intraoperativ diagnostik af koledokussten</li> <li>Ultralyd har imidlertid den fordel, at anden patologi kan diagnosticeres, samt at der ingen strålerisiko er</li> <li>Intraoperativ diagnostik anvendes i udvalgte tilfælde, hvor risikoen for konkrementer eller anden patologi er stor</li> <li>Vi ved ikke, om rutinemæssig intraoperativ diagnostik mindsker risikoen for peroperativ koledokuslæsion under kolecystektomi</li> <li>Koledokoskopi og intraoperativ ERCP giver mulighed for terapi og kan anvendes i udvalgte tilfælde</li> <li>Intraoperativ kolangiografi kan i dag laves med fluoroscens teknik<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B%7D&ed=FIELD3306835347&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3306835716&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Larsen SS, Schulze S, Bisgaard T, Non-radiographic intraoperative fluorescent cholangiography is feasible.. Dan Med J 2014;61: A4891" data-value-piped="Larsen SS, Schulze S, Bisgaard T|Non-radiographic intraoperative fluorescent cholangiography is feasible.|Dan Med J|2014|61|A4891|25162446" data-url="reference-link" data-pubmedid="25162446" title="Larsen SS, Schulze S, Bisgaard T, Non-radiographic intraoperative fluorescent cholangiography is feasible.. Dan Med J 2014;61: A4891">6</a></li> </ul> <h4>Postoperativ galdelækage</h4> <ul> <li>Ultralyd vil ofte demonstrere, hvor lækagen samler sig</li> <li>Ultralyd skal derfor altid udføres postoperativt ved mindste mistanke om galdelækage</li> <li>MRCP kan anvendes i tvivlstilfælde</li> <li>Scintigrafi vil vise aktiviteten på lækagestedet, men benyttes sjældent i dag</li> <li>ERCP vil vise anatomien af lækagen og tillade intervention (stenting)</li> </ul> <h4>Kolecystitis/kolangitis på sygehus</h4> <ul> <li>Ætiologisk agens <ul> <li>E. coli, sjældnere Klebsiella, enterokokker, anaerobe bakterier</li> </ul> </li> <li>Diagnostiske undersøgelser <ul> <li>Bakteriologisk undersøgelse af galde, evt. bloddyrkninger</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=61A2A44E813A469CA54B2ACCC559ED2B&_z=z">Irritabel tarm</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=86C8023AEBC4402C8FC45B351C4B6490&_z=z">Nyresten</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=40E981C2B1C1476EABC3B60006CD2791&_z=z">Hjerteinfarkt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5022C6009DAA4F739414DE007C6B5F16&_z=z">Akut pankreatitis</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5022C6009DAA4F739414DE007C6B5F16&_z=z"></a><a href="~/link.aspx?_id=E2AFE0134DBD4525ABA2C968A8DA7C52&_z=z">Mavesår</a></li> <li>Akut hepatitis, <a href="~/link.aspx?_id=A40015007B2C49F39CA27DD6668C0C5D&_z=z">A</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=4D630BBD45DC4733B9F1B100C9A40985&_z=z">B</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4698F177B4D3453E9A18F1D171C474ED&_z=z">Akut porfyri</a></li> </ul> <h2>Behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT, National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society. Scand J Surg 2022;111: 11-30" data-value-piped="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT|National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society.|Scand J Surg|2022|111|11-30|36000716" data-url="reference-link" data-pubmedid="36000716" title="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT, National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society. Scand J Surg 2022;111: 11-30">1</a> </h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Forebygge og behandle anfald</li> <li>Ved recidiverende gener vil kolecystektomi være aktuel</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen<a title="Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdom. 2006. Sundhedsstyrelsen" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B%7D&ed=FIELD3306835347&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3306835716&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="other-reference" data-value="Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdom. 2006. Sundhedsstyrelsen" data-url="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2006/referenceprogram-for-behandling-af-patienter-med-galdestenssygdomme-udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sfr">7</a></h3> <ul> <li>Der findes et detaljeret referenceprogram i Danmark (1999), som sidst er revideret i 2022. Netop publicerede danske guidelines beskriver i detaljer evidensbaserede retningslinjer for patienter med galdestenssygdom </li> <li>Anfaldsbehandling <ul> <li>Hvis der f.eks. har været 1-2 anfald de sidste 5 år, vil man sjældent tilbydes operation. Indikationen for operation vil således stilles i samtale mellem læge og patient (f.eks. hvis der har været 2-3 anfald indenfor de seneste 3 måneder) <ul> <li>De fleste anfald kan behandles hjemme med smertelindrende og kvalmestillende medicin</li> <li>Smerter som vedvarer udover 24 timer, eller som er ledsaget af feber, indikerer galdeblærebetændelse - og vil oftest kræve indlæggelse</li> <li>År tilbage anvendte man nogle steder i Danmark operation kun med udtagning af galdesten fra galdeblæren uden kolecystektomi eller "shockwave" til opløsning af galdestenene, men disse tiltag er obsolete</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Recidiverende gener <ul> <li>Kolecystolitiasis og koledokolitiasis - se egen omtale af operationsindikationer og -metoder</li> <li>Gravide med galdesten tilrådes konservativ behandling, fordi tilstanden restitueres i de fleste tilfælde efter gennemgået graviditet. Der skal oftest gå > 3-6 mdr. efter fødslen, før kolecystektomi kan overvejes</li> </ul> </li> <li>Hvis ingen symptomer (asymptomatiske sten) <ul> <li>Kolecystektomi anbefales ikke</li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Patienter med klassiske galdestenssmerter bør henvises til ultralydsskanning og lever-/galdetal. Findes der galdesten og klinikken passer, henvises patienten til kirurgisk afdeling</li> <li>Er der mistanke om akut kompliceret galdestenssygdom (se ovenfor), bør patienten indlægges akut</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <h4>Forebyggelse af galdestensanfald</h4> <ul> <li>Man kan foreslå fedtfattig kost, men der er usikker dokumentation for, hvorvidt dette reducerer tilbøjeligheden til galdestensanfald</li> <li>Undgå store måltider, da de let udløser anfald</li> <li>Store prospektive studier viser nedsat risiko for galdestenssymptomer hos personer, der er fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT, National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society. Scand J Surg 2022;111: 11-30" data-value-piped="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT|National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society.|Scand J Surg|2022|111|11-30|36000716" data-url="reference-link" data-pubmedid="36000716" title="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT, National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society. Scand J Surg 2022;111: 11-30">1</a></h3> <h4>Galdestensanfald</h4> <ul> <li>Kan behandles med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213010">NSAID</a> (førstevalg) eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123">opiatanalgetika</a>, eventuelt med supplement af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315624">kvalmestillende medicin</a></li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213010">NSAID</a> <ul> <li>Kan gives parenteralt eller som suppositorium</li> </ul> </li> <li>Opiat <ul> <li>Diverse præparater kan anvendes inkl. [DliActiveSubstance;6385;morfin]</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315624">Kvalmestillende</a> <ul> <li>[DliActiveSubstance;6145;Metoclopramid] kan forsøges, men effekten er udokumenteret</li> </ul> </li> </ul> <h4>Kolecystitis/kolangitis på sygehus</h4> <ul> <li>Der findes forskellige regimer, og de kan være regionalt bestemt. Nedenfor er anført hyppigt anvendte rekommandationer</li> <li>Intravenøst [DliActiveSubstance;5572;Piperacillin/Tazobactam] (4 gram/0,5 g) + [DliActiveSubstance;6263;Metronidazol] af mindst 5 dages varighed<strong><em></em></strong></li> <li>Antimikrobiel behandling <ul> <li>Ved kolecystitis/kolangitis med sepsis, kompliceret forløb eller hos patienter > 70 år</li> <li>[DliActiveSubstance;5034;Ampicillin] + <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/193010">Aminoglykosid</a> + <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/195090">Metronidazol</a></li> </ul> </li> <li>Ved kontraindikation mod Aminoglykosid <ul> <li>[DliActiveSubstance;6024;Cefotaxim] eller [DliActiveSubstance;5205;Ceftriaxon] + <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/195090">Metronidazol</a></li> </ul> </li> <li>Ved penicillinallergi <ul> <li>[DliActiveSubstance;5767;Ciprofloxacin] + <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/195090">Metronidazol</a></li> <li>NB: Cefalosporiner og Ciprofloxacin har dårlig effekt på enterokokker</li> </ul> </li> <li>Ved mindre alvorlig sygdom <ul> <li>Kan behandling med [DliActiveSubstance;5667;Trimetoprim + Sulfamethoxazol], evt. kombineret med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/195090">Metronidazol</a> være et godt alternativ</li> </ul> </li> <li>Behandlingstid er 7-14 dage</li> <li>Hos patienter som ikke opereres, er der ikke vist effekt af antibiotika, med mindre der foreligger sepsis, men praksis er at give antibiotika. Paradoksalt nok følger denne praksis ikke den tilgængelige evidens </li> </ul> <h4>Opløsning af galdesten</h4> <ul> <li>Medikamenter for at opløse galdesten kan gives peroralt eller som installation i galdegangen eller galdeblæren</li> <li>Denne form for behandling er foreløbig på forsøgsstadiet, men vil næppe blive udbredt</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Ved ukompliceret galdestenssygdom er behandlingsalternativerne kolecystektomi eller observation</li> <li>Alder er i sig selv ingen kontraindikation mod kolecystektomi<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B%7D&ed=FIELD3306835347&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3306835716&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Nielsen LB, Harboe KM, Bardram L, Cholecystectomy for the elderly: no hesitation for otherwise healthy patients.. Surg Endosc 2014;28: 171-7" data-value-piped="Nielsen LB, Harboe KM, Bardram L|Cholecystectomy for the elderly: no hesitation for otherwise healthy patients.|Surg Endosc|2014|28|171-7|23996332" data-url="reference-link" data-pubmedid="23996332" title="Nielsen LB, Harboe KM, Bardram L, Cholecystectomy for the elderly: no hesitation for otherwise healthy patients.. Surg Endosc 2014;28: 171-7">8</a></li> </ul> <h4>Kirurgi, generelt<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT, National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society. Scand J Surg 2022;111: 11-30" data-value-piped="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT|National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society.|Scand J Surg|2022|111|11-30|36000716" data-url="reference-link" data-pubmedid="36000716" title="Shabanzadeh DM, Christensen DW, Ewertsen C, Friis-Andersen H, Helgstrand F, Nannestad Jørgensen L, Kirkegaard-Klitbo A, Larsen AC, Ljungdalh JS, Nordblad Schmidt P, Therkildsen R, Vilmann P, Vogt JS, Sørensen LT, National clinical practice guidelines for the treatment of symptomatic gallstone disease: 2021 recommendations from the Danish Surgical Society. Scand J Surg 2022;111: 11-30">1</a></h4> <ul> <li>Symptomgivende galdesten <ul> <li>Patienter med symptomgivende galdesten tilbydes operation afhængigt af graden af symptomer</li> <li>Halvdelen af patienter med symptomatisk, men ukompliceret galdestenssygdom, kan behandles vellykket med observation og kostråd, som fx undgåelse af store måltider, da dette evt. udløser galdestensanfald. Oftest vil patienten selv kunne fortælle, hvilken mad og hvilket spisemønster der evt. kan udløse et anfald eller "nær-anfald" </li> <li>Komplikationsrisikoen efter førstegangs galdestensanfald er så lille, at dette i sig selv ikke berettiger operation</li> <li>Et studie sammenlignede observation og kolecystektomi, og over tid blev ca. 50 % af de observerede patienter også opereret</li> </ul> </li> <li>Metode <ul> <li>Kirurgisk fjernelse udføres i dag næsten udelukkende med laparoskopisk teknik</li> <li>Ser man på laparoskopisk teknik versus åben kirurgi, giver laparoskopisk teknik kortere indlæggelse, kortere rekonvalescens samt færre alvorlige komplikationer </li> <li>Sten i koledokus kan fjernes ved ERCP med papillotomi. Peroperativt ERCP eller ballonfjernelse af stenen via ductus cysticus foretages nu på nogle sygehuse i Danmark. Morbiditet og mortalitet er lille, men stiger med alderen og ved komplicerende sygdomme - og falder muligvis ved peroperativ ERCP</li> <li>Laparoskopisk koledokolithotomi anvendes omend i betydeligt mindre omfang end ERCP med papillotomi og stenfjernelse</li> <li>Antibiotika gives ved operation for at forebygge infektiøse komplikationer og sepsisudvikling. Et muligt regime er [DliActiveSubstance;5972;Cefuroxim] + <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/195090">Metronidazol</a></li> </ul> </li> <li>Efter operation <ul> <li>Efter kolecystektomi bliver 90 % de anfaldsvise smertegener kvit</li> <li>De resterende patienter har uspecifikke øvre abdominalsmerter, der kan ligne typiske galdestenssymptomer</li> <li>Abdominale symptomer kan både forbedres, forværres eller tilkomme efter kolecystektomi</li> </ul> </li> <li>Sygemelding efter laparoskopisk indgreb <ul> <li>Der er ikke grundlag for at anbefale mere end 2-4 dages rekonvalescens efter ukompliceret laparoskopisk kolecystektomi hos en ellers rask patient</li> <li>Dog kan smerter og træthed hos nogle patienter være begrænsende faktorer ved for hurtig genoptagelse af normal aktivitet</li> </ul> </li> </ul> <h4>Kirurgi, specifikt</h4> <ul> <li>Akut kolecystitis<a title="Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdom. 2006. Sundhedsstyrelsen" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B%7D&ed=FIELD3306835347&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3306835716&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="other-reference" data-value="Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdom. 2006. Sundhedsstyrelsen" data-url="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2006/referenceprogram-for-behandling-af-patienter-med-galdestenssygdomme-udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sfr">7</a> <ul> <li>Anbefales opereret akut indenfor 4-5 døgn eller elektivt efter tre måneder</li> </ul> </li> <li>Laparoskopisk kolecystektomi<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B%7D&ed=FIELD3306835347&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3306835716&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Harboe KM, Bardram L, The quality of cholecystectomy in Denmark: outcome and risk factors for 20,307 patients from the national database.. Surg Endosc 2011;25: 1630-41" data-value-piped="Harboe KM, Bardram L|The quality of cholecystectomy in Denmark: outcome and risk factors for 20,307 patients from the national database.|Surg Endosc|2011|25|1630-41|21136118" data-url="reference-link" data-pubmedid="21136118" title="Harboe KM, Bardram L, The quality of cholecystectomy in Denmark: outcome and risk factors for 20,307 patients from the national database.. Surg Endosc 2011;25: 1630-41">9</a> <ul> <li>Giver færre smerter og mindre ardannelse, kortere sygehusophold og rekonvalescens</li> <li>[DliActiveSubstance;7262;Dexamethason] givet præoperativt synes at reducere postoperativ kvalme</li> <li>Risikoen for alvorlige komplikationer er lav - den alvorligste er koledokuslæsion, som ses efter omkring 0,3-0,5 % af operationerne</li> <li>Tidlige postoperative smerter er ganske hyppige, men 85-90 % af patienterne bliver efterhånden symptomfrie efter operationen</li> <li>Indgrebet udføres stort set altid i dagkirurgisk regi</li> </ul> </li> <li>Akutte galdestenskomplikationer som kolangitis eller pankreatitis <ul> <li>Her vil det ofte være nødvendigt at foretage ERCP med papillotomi, evt. stenknusning og ekstraktion før kolecystektomi</li> </ul> </li> </ul> <h4>Akut galdestenspankreatitis</h4> <ul> <li>Tidlig galdestenssanering anbefales, fordi det giver færre komplikationer</li> <li>Pankreatitis er oftest af mild karakter, mens langt færre patienter kan udvikle livstruende svær pankreatitis</li> <li>ERCP eller kirurgi? <ul> <li>Der er ikke indikation for akut ERCP ved galdestenspankreatitis undtagen ved samtidig kolangitis - i stedet bør der foretages MRCP<a title="Ainsworth AP, Svendsen LB, Rutinemæssig endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi kan ikke anbefales ved galdestenspankreatitis. Ugeskrift for Læger 2009;171: 2566-8" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B%7D&ed=FIELD3306835347&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3306835716&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Ainsworth AP, Svendsen LB, Rutinemæssig endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi kan ikke anbefales ved galdestenspankreatitis. Ugeskrift for Læger 2009;171: 2566-8" data-value-piped="Ainsworth AP, Svendsen LB|Rutinemæssig endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi kan ikke anbefales ved galdestenspankreatitis|Ugeskrift for Læger|2009|171|2566-8" data-url="reference-link">10</a></li> <li>Om patienter, som er papillotomerede, rutinemæssigt skal opereres er omdiskuteret, men i Danmark tilbydes de fleste kolecystektomi ved vedvarende symptomer</li> </ul> </li> <li>Procedureforslag <ul> <li>Patienter med stasemønster i leverprøver, hvor disse normaliseres hurtigt, kan undersøges med MR eller EUL</li> <li>Hos dem uden sten i de dybe galdeveje <ul> <li>Kan laparoskopisk kolecystektomi evt. med peroperativ kolangiografi foretages, når betændelsen er faldet til ro, dvs. gerne under samme indlæggelse</li> <li>Ved positiv kolangiografi foretages postoperativ ERCP</li> </ul> </li> <li>Findes sten ved MR eller EUL <ul> <li>Udføres ERCP med papillotomi og stenekstraktion</li> </ul> </li> <li>Patienter med kolangitis, icterus eller andre klare tegn på galdegangssten undersøges omgående med ERCP</li> <li>Patienter med nekrotiserende pankreatitis, som har behov for operation, skal kolecystektomeres ved samme procedure</li> <li>Nekrotiserende pankreatitis behandles i dag i stigende omfang med EUL vejledt nekrosektomi</li> </ul> </li> </ul> <h4>Anden behandling</h4> <ul> <li>Ekstrakorporeal Shockbølgebehandling (ESWL) eller ultralyd er kostbar og delvist invasiv, har høj recidivrate og er ikke ufarlig</li> <li>ESWL kan dog anvendes til visse vanskeligt behandlelige sten i de dybe galdeveje, især hvor der er striktur i disse</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=83921350546B416F87AD261FD9A34262&_z=z">Interventionsradiologi</a></li> </ul> <h3>Kolecystolitiasis</h3> <h4>Operationsindikation<a title="Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdom. 2006. Sundhedsstyrelsen" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B%7D&ed=FIELD3306835347&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3306835716&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="other-reference" data-value="Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdom. 2006. Sundhedsstyrelsen" data-url="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2006/referenceprogram-for-behandling-af-patienter-med-galdestenssygdomme-udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sfr">7</a> </h4> <ul> <li>Smerteanfald af et sådant omfang at patienten er socialt eller arbejdsmæssigt invalideret</li> <li>Gennemgået cholecystitis og galdestenssmerter</li> <li>Gennemgået galdestenspankreatitis, hvis der ikke er foretaget papillotomi, og efter ERCP ved vedvarende symptomer. Operationen skal gennemføres indenfor relativt kort tid - og gerne under samme indlæggelse, eller efter at patienten er rask, og pankreatitis er faldet til ro</li> </ul> <h4>Laparoskopisk teknik</h4> <ul> <li>Laparoskopi er den primære operationsmetode</li> </ul> <h3>Koledokolitiasis</h3> <h4>Behandlingsprincipper</h4> <ul> <li>Endoskopisk papillotomi (EPT) med stenekstraktion <ul> <li>Er hovedmetoden - gælder uden aldersbegrænsning</li> <li>Pågående behandling med salicylat eller NSAID er relativ kontraindikation</li> <li>Gentagne procedurer kan være nødvendige</li> </ul> </li> <li>Ved mislykket stenekstraktion anlægges endoprotese (stent) for at sikre drænage før ny procedure</li> <li>Der er i dag flere specielle modaliteter til rådighed til stenknusning, såsom ESWL og såkaldt spy-glass endoskopi</li> <li>Ved mislykket endoskopisk behandling kan perkutan transhepatisk kolangiografi (PTC) eller koledokolitotomi være aktuel </li> <li>Patienten bør henvises til center med speciel ekspertise ved flere mislykkede forsøg på papillotomi</li> <li>Opdages koledokussten ved peroperativ kolangiografi under åben kolecystektomi, foretages nogle gange koledokolitotomi, og mange afdelinger kan tilbyde peroperativ ERCP. Alternativt kan der umiddelbart postoperativt laves ERCP <ul> <li>Ved laparoskopisk procedure foretages enten transcystisk stenfjernelse, laparoskopisk koledokuseksploration, eller per/postoperativ EPT</li> </ul> </li> <li>Profylaktisk kolecystektomi efter koledokussten? <ul> <li>Komplikationer efter behandling af koledokussten med endoskopisk sfinkterotomi af papilla Vateri er hyppigere ved afventende opfølgning end efter profylaktisk kolecystektomi</li> <li>Profylaktisk kolecystektomi er aktuel hos patienter med lav operationsrisiko, mens ældre patienter med høj operationsrisiko bør behandles ekspektativt</li> <li>Udvikling af klare kriterier for valg af behandling til lavrisikopatienter kræver prospektive, randomiserede studier</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kolangitis</h3> <ul> <li>Shockbehandling <ul> <li>Generel intensivbehandling, inkl. <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/226500">analgetika</a> og korrektion af væske og elektrolytter</li> </ul> </li> <li>Bredspektrede antibiotika indtil tilstanden er gået i ro</li> <li>ERCP evt. med EPT med sanering af galdeveje eller indlæggelse af endoprotese</li> <li>Ultralydsvejledt galdeblæredrænage eller PTC kan være aktuel som alternativ til endoskopisk behandling</li> <li>Evt. akut operation med koledokolitotomi, men foretages stort set ikke i dag</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <h4>Forebyggelse af galdesten</h4> <ul> <li>Undgå fedme: Stærkt overvægtige kvinder har op til 6 gange forhøjet risiko for at udvikle symptomatiske sten</li> <li>Overvægt som barn (før fyldte 18 år) fordobler risikoen for at få galdesten</li> <li>Høj energiindtagelse (uafhængig af overvægt) fordobler risikoen for at udvikle galdesten</li> <li>Epidemiologiske undersøgelser har vist, at excessivt indtag af kaffe beskytter mod dannelse af galdesten</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <h4>Følgende sygdomsbilleder bør føre til sygehusindlæggelse</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=070168CC75D24A4E92AA2F2101F2E444&_z=z">Kolecystitis</a> <ul> <li>Smerter ledsaget af feber, eller smerter som varer udover 24 timer tyder på kolecystitis</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5022C6009DAA4F739414DE007C6B5F16&_z=z">Akut pankreatitis</a></li> <li>Ikterus eller mistanke om koledokussten</li> <li>Mistanke om kolangitis <ul> <li>Akutte abdominalsmerter, kvalme og opkastninger, kulderystelser, feber, ikterus, ofte et septisk billede med cirkulationsforstyrrelser og nyresvigt</li> </ul> </li> <li>Ikke kontrollerbare smerter (ophobede anfald)</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Der er normalt ikke behov for opfølgning efter operation for simpel galdestenssygdom med galdestensanfald uden komplikationer</li> <li>Ved kompliceret galdestenssygdom (se ovenfor) vil en ubehandlet tilstand (f.eks. kolecystektomi ved akut kolecystitis) ikke skulle følges op, med mindre patienten skulle have eleverede lever-/galdetal ved udskrivelsen. Egen læge eller sygehuset kan følge patienten til normalisering af blodprøver. Ca. 10% af patienter med akut kolecystitis vil have en koledokussten</li> <li>Har patienten fået aflastende ERCP stent pga. kolangitis eller sten i galdevejene, som ikke har kunnet fjernes, vil hospitalet følge patienten med ERCP fjernelse af stenen efter ca. 3 måneder</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Asymptomatiske galdesten er almindelige og påvises oftest tilfældigt. Man kan ikke entydigt sige, hvem der bør tilbydes operation. I løbet af 20 år vil ca. 20 % af disse få symptomer. Det vil sige, der er ca. 1 % årlig risiko for symptomer<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B%7D&ed=FIELD3306835347&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3306835716&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T, [Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones].. Ugeskr Laeger 2016;177: V08150693" data-value-piped="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T|[Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones].|Ugeskr Laeger|2016|177|V08150693|26750199" data-url="reference-link" data-pubmedid="26750199" title="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T, [Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones].. Ugeskr Laeger 2016;177: V08150693">11</a></li> <li>Når galdesten har givet symptomer, er risikoen stor for nye anfald, og årlig risiko for komplikationer er 1-2 %</li> <li>Selvom der er stigende incidens af galdesten under graviditet, forsvinder mange sten imidlertid spontant efter graviditeten</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=070168CC75D24A4E92AA2F2101F2E444&_z=z">Kolecystitis</a></li> <li>Stase og ikterus</li> <li>Kolangitis</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5022C6009DAA4F739414DE007C6B5F16&_z=z">Pankreatitis</a></li> <li>Problemer efter kolecystektomi </li> <li>Galdestensileus</li> </ul> <h4>Akut kolecystitis</h4> <ul> <li>Symptomerne er smerter i højre hypokondrium, feber, anoreksi, kvalme og opkastninger</li> <li>Diagnosen stilles klinisk med palpationsømhed svarende til galdeblærens plads</li> <li>Medikamentel behandling er [DliActiveSubstance;5034;Ampicillin] kombineret med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/195090">Metronidazol</a> eller [DliActiveSubstance;5572;Piperacillin/Tazobactam]. Se regimet ovenfor</li> <li>Komplikationer kan være galdeblæreempyem, kolangitis, sepsis og perforation</li> <li>Recidivtendensen er stor uden operation, 30-40 % i løbet af 1-2 år</li> <li>Operation anbefales enten i akut fase indenfor 4-5 døgn eller i rolig fase ca. 3 måneder efter det akutte anfald</li> </ul> <h4>Akut galdestenspankreatitis</h4> <ul> <li>Forløber i de fleste tilfælde udramatisk, men ca. 20 % af anfaldene er alvorlige, og disse repræsenterer 95 % af dødsfaldene</li> <li>Flere anfald hos samme patient kan udvikle sig forskelligt, idet et alvorligt anfald kan følge et let</li> <li>Hvis recidiv ikke forebygges, er sandsynligheden for nye anfald 30-63 %</li> <li>Recidiv kan komme allerede efter få uger</li> <li>Nye anfald efter galdestenssanering er sjældne</li> </ul> <h4>Problemer efter kolecystektomi</h4> <ul> <li>Op mod 8-90 % af patienterne opnår gode resultater efter operation</li> <li>Langtidsgener kan være forskellige grader af problemer som dyspepsi, diaré, ukarakteristiske mavesmerter, smerteanfald som ligner galdestensanfald og episoder med kolangitis<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B%7D&ed=FIELD3306835347&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3306835716&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Rumessen JJ, [Gastrointestinal function following cholecystectomy].. Ugeskr Laeger 2005;167: 2623-4" data-value-piped="Rumessen JJ|[Gastrointestinal function following cholecystectomy].|Ugeskr Laeger|2005|167|2623-4|16014213" data-url="reference-link" data-pubmedid="16014213" title="Rumessen JJ, [Gastrointestinal function following cholecystectomy].. Ugeskr Laeger 2005;167: 2623-4">12</a></li> <li>Kodein og lignende medikamenter (f.eks. hostemedicin) kan forårsage disse smerteanfald</li> <li>De hyppigste komplikationer er blødning</li> <li>Læsion af omgivende organer, især ductus choledochus og hepaticus, ses i omkring 0,4 - 0,5 % af tilfældene</li> <li>Cystikuslækage ses hos ca. 1 % og behandles med stentanlæggelse ved ERCP</li> <li>Tabte galdesten skal opsamles, da de efterfølgende kan give alvorlige komplikationer, især intraabdominale abscesser<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B%7D&ed=FIELD3306835347&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3306835716&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Ross Clemmesen TB, Achiam MP, Pedersen CR, [Gallstones lost during laparoscopic cholecystectomy may cause severe complications].. Ugeskr Laeger 2018;180: " data-value-piped="Ross Clemmesen TB, Achiam MP, Pedersen CR|[Gallstones lost during laparoscopic cholecystectomy may cause severe complications].|Ugeskr Laeger|2018|180||30020070" data-url="reference-link" data-pubmedid="30020070" title="Ross Clemmesen TB, Achiam MP, Pedersen CR, [Gallstones lost during laparoscopic cholecystectomy may cause severe complications].. Ugeskr Laeger 2018;180: ">13</a></li> <li>Organisk galdegangsskade diagnosticeres ved ERCP eller MRCP</li> <li>Ulcus pepticum, refluks øsofagitis og irritabel tarm er relevante differentialdiagnoser</li> <li>Behandling <ul> <li>Kostregulering – se terapi for galdesten</li> <li>Det vigtigste er at finde årsagen – muligvis var det oprindelige problem forårsaget af noget andet</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Patienter med symptomgivende galdeblæresten har en årlig risiko på 1-2 % for at udvikle en eller anden komplikation</li> <li>Blandt patienter med "galdesmerter" vil ca. 10% opleve en komplikation efterfølgende, indenfor 5-10 år </li> <li>Akut svær galdestenspankreatitis har en mortalitetsrisiko på op til 10 %</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Kaldes også kolelitiasis </li> <li>Sygdom i galdevejene som skyldes konkrement i galdeblære (kolecystolitiasis) eller i koledokus </li> <li>Komplikationer til galdestenssygdommen er betændelse og okklusion af galdegange samt pankreasgang <ul> <li>Dvs. de kliniske komplikationer er koledokolitiasis, kolangitis, <a href="~/link.aspx?_id=070168CC75D24A4E92AA2F2101F2E444&_z=z">kolecystitis</a>, <a href="~/link.aspx?_id=5022C6009DAA4F739414DE007C6B5F16&_z=z">pankreatitis</a></li> <li>En sjælden komplikation er galdestensileus</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Incidensen af galdestenssygdom stiger </li> <li>Prævalens <ul> <li>Stiger med alder fra ca. 5 % blandt 20-30-årige og til ca. 40 % blandt 60-70-årige. Kun en mindre del af disse har symptomgivende sygdom </li> <li>Der er betydelige geografiske forskelle med højest prævalens i Amerika (20-40 %), efterfulgt af Europa (10-12 %) samt Asien og Afrika (3-5 %)</li> <li>Diagnosen er sjælden hos børn, men galdesten påvises oftere i dag end før - først og fremmest på grund af øget brug af ultralydsundersøgelse af abdomen</li> </ul> </li> <li>Køn <ul> <li>Galdesten forekommer ca. tre gange så hyppigt blandt kvinder som blandt mænd</li> </ul> </li> <li>Sygehusindlæggelse <ul> <li>Galdestenssygdom er en af de hyppigste gastroenterologiske årsager til sygehusindlæggelse</li> <li>I Danmark bliver der foretaget omkring 7000 kolecystektomier årligt<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T, [Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones].. Ugeskr Laeger 2016;177: V08150693" data-value-piped="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T|[Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones].|Ugeskr Laeger|2016|177|V08150693|26750199" data-url="reference-link" data-pubmedid="26750199" title="Rasmussen M, Schulze S, Bisgaard T, [Limited evidence for best treatment of uncomplicated gallbladder stones].. Ugeskr Laeger 2016;177: V08150693">11</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Dannelse af galdesten er multifaktoriel, og forskellige faktorer relateres til forskellige typer galdesten </li> <li>De hyppigste typer af galdesten er kolesterol- og pigmentsten </li> <li>Galdesten indeholder varierende mængder kalcium, hvilket kan ses på ultralyd som en slagskygge </li> <li>Overhyppigheden blandt kvinder skyldes i væsentlig grad graviditeter, fordi galden ændres i litogen retning, og galdeblærens kontraktionsevne nedsættes under graviditeten</li> </ul> <h4>Kolangitis</h4> <ul> <li>Alvorligt sygdomsbillede med relativt høj mortalitet </li> <li>Oftest ascenderende infektion fra tarm </li> <li>Forudsætter enten obstruktion af ductus choledochus (konkrement, neoplasme, pankreatitis, striktur, fremmedlegemer (endoprotese)) eller defekt sfinkterfunktion (inklusive postoperative forandringer) </li> <li>Efter ERCP, ved <a href="~/link.aspx?_id=434207CBBE80416FB90EAAAA80AFE5EC&_z=z">skleroserende kolangitis</a> og ved parasitære infektioner </li> <li>Bakterielle agens <ul> <li>Aerobe <ul> <li>E. coli, Klebsiella, Pseudomonas (post ERCP), Enterobacter, S. faecalis</li> </ul> </li> <li>Anaerobe <ul> <li>Bacteroides fragilis, Clostridium perfringens</li> </ul> </li> <li>Aerob og anaerob infektion forekommer ofte i kombination, og antibiotikabehandlingen bør dække begge</li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer til galdestenssygdom</h3> <ul> <li>Ser man bort fra graviditeter, ligner risikomønsteret i høj grad det, som ses ved hjertekarsygdomme og type 2-diabetes </li> <li>Fedme </li> <li>Familiehistorie </li> <li>Stort vægttab, mere end 1,5 kg per uge </li> <li>Graviditet <ul> <li>øget incidens under graviditet </li> <li>øget risiko med stigende antal graviditeter</li> </ul> </li> <li>Kolestase </li> <li>Hæmolyse </li> <li>Diabetes mellitus </li> <li>Galdesyremalabsorption (ileumresektion, levercirrose, kolestyramin-terapi) </li> <li>Øget serumkolesterol, men sammenhængen er kompleks og uafklaret </li> <li>Østrogenbehandling hos postmenopausale kvinder</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=6E0AA4F1CF0E49F7A318E4C8D9914FEA&_z=z">Information om galdestenssygdom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A598C88CB3D5425C94DD769D4CE20C66&_z=z">Hvad er ERCP</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5117F40965334EE68874B6986A230BDD&_z=z">Information om betændelse i galdeblære</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3A7BCA595D264B6BB8DA2E74448E6744&_z=z">Laparoskopisk galdeoperation</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=55D8A59791B34867853473A28F1CED9B&_z=z">Interventionsradiologi</a></li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=906F180F3CFC47AFA04AE2641C130659&_z=z">Galdesten</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DD9934A068554A438588ECA0CE9AF9A6&_z=z">Fjernelse af galdeblære</a> </li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2006/referenceprogram-for-behandling-af-patienter-med-galdestenssygdomme-udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sfr">Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdom</a><a title="Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdom. 2006. Sundhedsstyrelsen" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B38813CBC-362A-4366-8C11-93AFB841568B%7D&ed=FIELD10598026408&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H10598026462&us=sitecore%5Csvsc&mo&pe=0&fbd=1" data-type="other-reference" data-value="Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdom. 2006. Sundhedsstyrelsen" data-url="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2006/referenceprogram-for-behandling-af-patienter-med-galdestenssygdomme-udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sfr">7</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=BCD2004934F94614859877745E7A900D&_z=z">Actioncard om galdesten</a> - Dansk Almen Medicinsk Ultralydsselskab (DAUS) </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=70352CD380DE4728B1EBE67B0A30AF3D&_z=z">Tegning af ERCP</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=20D962A47F294EF4895E376428AC83CC&_z=z">Tegning af lever og galdeblære</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=021FF9AE2A1E4B42AA75F130E4A8AA48&_z=z">Tegning af galdeblære og bugspytkirtel</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=203FC53DAB8B4D3A8A91EEBD3B3E75D7&_z=z">Tegning af normal galdeblære</a> </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Ca. 300.000 danskere har en galdesten i galdeblæren, og galdesten er ikke en sygdom, før der kommer symptomer</li> <li>Galdesten opdages hyppigt tilfældigt ved skanning af maven pga. andre ting</li> <li>Smerteanfald under højre ribbenskant som stråler ud til højre skulder/skulderblad af timers varighed, uro, eventuelt med kvalme/opkastninger. Nogle gange efter "fed" mad. Ultralydsskanning af galdeblæren vil vise galdesten. Den behøver ikke at laves akut </li> <li>Galdestensanfald kan komme i aldre - dog sjældent under 18 år og over 80 år - og hyppigst fra 30 år til 60 år</li> <li>Galdestensanfald er en relativt hyppig årsag til akut indlæggelse på hospitalet</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Behandling af hyppige galdestenssymptomer er næsten altid operation med fjernelse af galdeblæren</li> <li>Hyppigheden af galdestensanfald og komplikationer til galdesten vil afgøre, om man bliver tilbudt operation. Hvis der f.eks. har været 1-2 anfald de sidste 5 år, vil man sjældent tilbydes operation. Indikationen for operation vil således stilles i samtale mellem læge og patient (f.eks. hvis der har været 2-3 anfald indenfor de seneste 3 måneder) </li> <li>Næsten alle patienter med komplikationer til galdesten (se nedenfor) vil tilbydes en operation, for at der ikke skal komme fornyede komplikationer</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Har egen læge mistanke om galdestenssymptomer, kan han eller hun selv udenom sygehuset bestille blodprøver (lever-/galdetal) og en ultralydsskanning</li> <li>Er der mistanke om tidligere komplikationer til galdestenssygdom (se nedenfor), skal der henvises til en kirurgisk afdeling (ambulant)</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2292</TextField> <TextField Name="PageTitle">Galdestenssygdom </TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Galdestenssygdom</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-08-22T13:36:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0AC1819C-6103-4D7F-AB0A-87FC4F0E3081}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{DDCA2463-6845-4EE3-9664-B7176D9E6EE6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DK80, K80.0, K80.1, K80.2, K80.3, K80.4, K80.5, K80.8</TextField> <TextField Name="ICPC2">D98, D99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Sygdom i galdevejene som skyldes konkrement i galdeblære (kolecystolitiasis) eller i koledokus</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">cholecystit, cholelithiasis, galdestensygdom, galdesten, kolecystit, kolangit, kolelitiasis, sten i galdegang, Galdestenssygdom, cholecystitis, kolecystitis</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
64.271 characters