autonom-perifer-neuropati
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
symptomer-og-tegn
/
autonom-perifer-neuropati
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
hikke
hemisymptomer
hukommelsessvigt
svimmelhed
synkope
ansigtssmerter
autonom-perifer-neuropati
bevidsthedspaavirkning
demens
akut-opstaaede-lammelser
kramper
hukommelsestab
hovedpine
sprog-og-taleforstyrrelser
tremor
likvor
delir
muskelsvaghed
kramper-hos-boern
parese
ortostatisk-hypotension
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{BDB31E8A-B83D-401E-876E-BE5D9DD27CC2}" Name="autonom-perifer-neuropati" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{53332E6E-F1E2-4E40-85A7-5319D35C5178}" SortOrder="600" PublishDate="2010-02-25T11:28:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a title="Freeman R, Autonomic peripheral neuropathy. Lancet 2005;365: 1259-70" href=" " data-value-piped="Freeman R|Autonomic peripheral neuropathy|Lancet|2005|365|1259-70" data-type="journal-reference" data-value="Freeman R, Autonomic peripheral neuropathy. Lancet 2005;365: 1259-70" data-url="reference-link">1</a><sup>,</sup><a title="Verhoeven K, Timmerman V, Mauko B, Pieber TR, De Jonghe P, Auer-Grumbach M, Recent advances in hereditary sensory and autonomic neuropathies. Curr Opin Neurol 2006;19: 474-80" href=" " data-value-piped="Verhoeven K, Timmerman V, Mauko B, Pieber TR, De Jonghe P, Auer-Grumbach M|Recent advances in hereditary sensory and autonomic neuropathies|Curr Opin Neurol|2006|19|474-80" data-type="journal-reference" data-value="Verhoeven K, Timmerman V, Mauko B, Pieber TR, De Jonghe P, Auer-Grumbach M, Recent advances in hereditary sensory and autonomic neuropathies. Curr Opin Neurol 2006;19: 474-80" data-url="reference-link">2</a><sup>,</sup><a title="Koike H, Watanabe H, Sobue G, The spectrum of immune-mediated autonomic neuropathies: insights from the clinicopathological features. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2013;84: 98-106" href=" " data-value-piped="Koike H, Watanabe H, Sobue G|The spectrum of immune-mediated autonomic neuropathies: insights from the clinicopathological features|J Neurol Neurosurg Psychiatry|2013|84|98-106" data-type="journal-reference" data-value="Koike H, Watanabe H, Sobue G, The spectrum of immune-mediated autonomic neuropathies: insights from the clinicopathological features. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2013;84: 98-106" data-url="reference-link">3</a><sup>,</sup><a title="Hoeijmakers JG, Faber CG, Lauria G, Merkies IS, Waxman SG, Small-fibre neuropathies--advances in diagnosis, pathophysiology and management. Nat Rev Neurol 2012;8: 369-79." href="%20" data-value-piped="Hoeijmakers JG, Faber CG, Lauria G, Merkies IS, Waxman SG|Small-fibre neuropathies--advances in diagnosis, pathophysiology and management|Nat Rev Neurol|2012|8|369-79." data-type="journal-reference" data-value="Hoeijmakers JG, Faber CG, Lauria G, Merkies IS, Waxman SG, Small-fibre neuropathies--advances in diagnosis, pathophysiology and management. Nat Rev Neurol 2012;8: 369-79." data-url="reference-link">4</a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Autonome nervefibre kan være involveret ved de fleste symmetriske perifere neuropatier </li> <li>De autonome symptomer er ofte milde eller subkliniske</li> <li>Symptomer fra perifer autonom nervebeskadigelse inkluderer: <ul> <li>Svimmelhed og besvimelse forårsaget af et pludseligt blodtryksfald</li> <li>Urinproblemer, såsom problemer med at starte vandladning, inkontinens, vanskeligheder med at mærke en fuld blære og manglende evne til at tømme blæren helt, hvilket kan føre til urinvejsinfektioner</li> <li>Seksuelle vanskeligheder <ul> <li>Hos mænd problemer med at opnå eller opretholde en erektion (erektil dysfunktion) eller ejakulationsproblemer. Hos kvinder inkluderer problemer vaginal tørhed, lav libido og vanskeligheder med at nå orgasme</li> </ul> </li> <li>Vanskelighed med at fordøje mad, såsom at føle sig mæt efter et par mundfulde, appetitløshed, diarré, forstoppelse, oppustet fornemmelse i maven, kvalme, opkast, synkebesvær og halsbrand, alt sammen på grund af ændringer i fordøjelsesfunktionen</li> <li>Manglende evne til at føle symptomer på lavt blodsukker (hypoglykæmi), fordi advarselssignalerne ikke er til stede</li> <li>Forstyrrelser i evnen til at svede, såsom at svede for meget eller for lidt - dermed påvirkes evnen til at regulere kropstemperaturen</li> <li>Langsom pupilreaktion, hvilket gør det vanskeligt at tilpasse sig fra lys til mørke og se godt, når man kører om natten</li> <li>Træningsintolerance som kan opstå, da hjerterytmen forbliver den samme i stedet for at tilpasse aktivitetsniveauet</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi</h3> <ul> <li>Diabetes, især ved dårlig glukosekontrol (hyppigste årsag til autonom neuropati)</li> <li>Unormal proteinaflejring i organer (<a href="~/link.aspx?_id=24BFEFCFF9564F0C9EDE87811408712D&_z=z">amyloidose)</a>, der påvirker organerne og nervesystemet</li> <li>Autoimmune sygdomme, hvor immunsystem er påvirket (<a href="~/link.aspx?_id=B40D3570410648BC81FFAAC3393E172D&_z=z">Sjögrens syndrom</a>, <a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">systemisk lupus erythematosus</a>, <a href="~/link.aspx?_id=939AB6BE2EA74C2890648DEA4AF5E6C6&_z=z">reumatoid arthritis</a> og<a href="~/link.aspx?_id=935A845E8C8643229D937C40DCE2A30F&_z=z"> cøliaki</a>). Guillain-Barré syndrom er en autoimmun sygdom, der udvikler sig hurtigt og kan påvirke autonome nerver</li> <li>Som resultat af nogle kræftformer (paraneoplastisk syndrom)</li> <li>Arvelige lidelser Hereditær autonom neuropati</li> <li>Visse infektionssygdomme (botulisme, Lyme-sygdom og HIV, kan forårsage autonom neuropati</li> <li>Toxiner (bly og kviksølv)</li> <li>Medikamenter, der bruges som kemoterapi ved kræft</li> </ul> <h2>Diabetisk autonom neuropati</h2> <ul> <li>Diabetes mellitus <a href="~/link.aspx?_id=6CBEC01CEEED40AFA06F20EC907798E6&_z=z">type 1</a> og <a href="~/link.aspx?_id=DCFE14276A164929B46269AF2CAE5FA2&_z=z">type 2</a> er de almindeligste årsag til autonom neuropati</li> <li>Tilstanden præsenterer sig ofte sent i forløbet, og er som regel ledsaget af andre tegn på distal sensomotorisk polyneuropati</li> <li>Småfiber neuropati, specielt med påvirkning af smerteførende umyeliniserede fibre, kan dog også ses i et prædiabetisk stadium, hvor kun glukosebelastning er abnorm</li> </ul> <h3>Kardiovaskulær autonom neuropati</h3> <ul> <li>Manifesterer sig ved øgning i hvilepuls, når vagusnerven er afficeret</li> <li>Når både sympatiske og parasympatiske fibre er involveret, kan hjertefrekvensen ikke reguleres efter det fysiologiske behov</li> <li>Ortostatisk hypotension forekommer ved diabetes hovedsageligt som en følge af denervering af efferente sympatiske vasomotoriske nerver, hvilket medfører reduceret vasokonstriktion i det splankniske og andre perifere vaskulære systemer</li> <li>Der er øget total mortalitet og pludselig død hos patienter med diabetisk autonom neuropati</li> </ul> <h3>Blæredysfunktion</h3> <ul> <li>Forekommer hos op til 50 % af patienter med diabetes</li> <li>Fysiologisk påvist blæredysfunktion ses hos 43-87 % ved type-1 diabetes</li> <li>De tidligste tegn er nedsat blæresensibilitet, hvilket øger tærsklen for at starte vandladningsrefleksen</li> <li>Senere følger nedsat detrusor aktivitet, hvilket fører til ufuldstændig tømning af blæren, dårligere kraft af strålen, overstrækning af blæren og til sidst urinretention og overløbsinkontinens</li> </ul> <h3>Erektil dysfunktion</h3> <ul> <li>Forekommer hos 30-75 % af mænd med diabetes og kan være det første tegn på diabetisk autonom neuropati</li> <li>Ejakulationssvigt som følge af dysfunktion i det sympatiske nervesystem kan forudgå erektil dysfunktion og kan hos nogle også forårsage retrograd ejakulation</li> </ul> <h3>Autonom gastrointestinal dysfunktion</h3> <ul> <li>Kan medføre forskellige symptomer som forsinket ventrikeltømning (ca. 50 %); gastroparese som kan give kvalme, opkastninger efter måltid, oppustethed, flatulens, tab af appetit og tidlig mæthed</li> <li>Mange patienter har ingen gener trods forstyrret gastrisk motilitet</li> <li>Obstipation er det hyppigste gastrointestinale autonome symptom og findes hos op til 60 % af patienter med diabetes</li> <li>Diarré kan også skyldes autonome nerveskader, men kan også være en bivirkning til metformin</li> <li>Fækal inkontinens kan også være en manifestation af diabetisk autonom neuropati</li> </ul> <h3>Tab af termoregulation</h3> <ul> <li>I en tidlig fase tabes den termoregulerende sved i et handske- og strømpemønster, som kan progrediere opad ekstremiteterne og truncus</li> <li>Resultatet kan blive en universel anhidrose</li> <li>Diabetisk autonom neuropati kan også forårsage hyperhidrose</li> </ul> <h2>Amyloid neuropati</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=24BFEFCFF9564F0C9EDE87811408712D&_z=z">Amyloidose</a> skyldes aflejring af uopløselige fibrillære proteiner i ekstracellulærrummet i væv og organer</li> <li>Autonom dysfunktion ledsager almindeligvis polyneuropatien både ved primær og hereditær amyloidose, men sjældnere ved sekundær amyloidose</li> <li>Primær amyloidose <ul> <li>Er den hyppigste form for amyloidose i den vestlige verden</li> <li>Symptomer opstår i reglen omkring 60-70 årsalderen, som oftest i form af vægttab og træthed. Perifer neuropati forekommer hos 20 %</li> <li>Autonom involvering af de kardiovaskulære, gastrointestinale og urogenitale systemer er almindelig</li> <li>Gennemsnitlig overlevelse hos patienter med primær amyloidose, som har amyloid neuropati, er 13-35 måneder, med en 3-års overlevelse på 38-50 %. Prognosen er meget dårligere, hvis der er hjertesvigt</li> </ul> </li> <li>Familiær amyloid polyneuropati <ul> <li>Er en manifestation af en hereditær generaliseret amyloidose</li> <li>En autosomal dominant arvelig tilstand</li> <li>Transthyretin amyloidose præsenterer sig typisk i 30-60-årsalderen</li> <li>Typiske træk er en fremtrædende dysautonomi som ledsager en smertefuld sensomotorisk neuropati, <a href="~/link.aspx?_id=24AB216C45314628ACAA9B347B9B46B7&_z=z">karpaltunnelsyndrom</a>, fortætninger i corpus vitreum, nefropati og kardiomyopati</li> <li>Døden indtræder 5-15 år efter debut af symptomerne</li> </ul> </li> </ul> <h2>Autoimmune og paraneoplastiske neuropatier</h2> <h3>Guillain-Barré syndrom</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CC1655A2A6D04667B8973EC83A6FB3CF&_z=z">Akut inflammatorisk demyeliniserende polyradikuloneuropati</a> </li> <li>Er en monofasisk sygdom, som opstår på immunologisk grundlag, og som præsenterer sig som en akut sensomotorisk polyneuropati af varierende alvorlighedsgrad</li> <li>Guillan-Barré syndrom kan være ledsaget af autonome manifestationer som brady- eller takykardi, labilt blodtryk, tarm- og blæredysfunktion, pupilomotoriske forstyrrelser, sudomotor (evnen til at kunne regulere sved) dysfunktion og vasomotoriske forandringer</li> <li>Autonome symptomer er mest fremtrædende hos patienter med respirationssvigt, alvorlige motoriske udfald og ved undergruppen af Guiillan-Barré syndrom hvor der ses akutmotor aksonal neuropati (AMAN)</li> <li>Autonome manifestationer kan i sjældne tilfælde være det eneste eller det dominerende fænomen</li> <li>Kun 40 % af patienterne genvinder præmorbid status</li> </ul> <h3>Autonom dysfunktion ved bindevævssygdom</h3> <ul> <li>Akut, subakut og kronisk autonom dysfunktion kan forekomme ved bindevævssygdomme som systemisk lupus erytematosus, mixed bindevævssygdom, <a href="~/link.aspx?_id=2884D83AFF92440F818DDF037E34628A&_z=z">sklerodermi </a>og Sjögrens syndrom</li> </ul> <h3>Paraneoplastisk autonom perifer neuropati</h3> <ul> <li>Paraneoplastisk autonom perifer neuropati er associeret med fund af specifikke autoantistoffer</li> <li>Oftest subakut præsentation</li> <li>Kan forekomme i forbindelse med paraneoplastiske antistoffer som der findes en lang række af</li> <li>Ses hos patienter med småcellet lungekræft, men også ved ikke-småcellet lungekræft og andre maligne sygdomme</li> <li>Perifer neuropati opstår hos 60-95 % af patienter med malign sygdom og anti-Hu antistoffer</li> <li>Subakut sensorisk neuropati med påvirkning af de sensoriske ganglier i den dorsale nerverod er den almindeligste neuropati forbundet med anti-Hu og viser sig klinisk ved udtalt balancebesvær</li> <li>Tegn på autonom neuropati er hypermotilitet i tarmen, intestinal obstruktion, blæredysfunktion, ortostatisk hypotension, ustabilt blodtryk, pupilomotorisk og sudomotorisk dysfunktion, impotens og xeroftalmi samt udtalt mundtørhed</li> </ul> <h3>Eaton-Lambert syndrom</h3> <ul> <li>Eaton-Lambert syndrom også kalde myastent syndrom <ul> <li>Er en subakut autoimmun forstyrrelse i den neuromuskulære transmission</li> <li>Den er ofte paraneoplastisk</li> <li>Tilstanden er karakteriseret ved produktion af calciumkanalantistoffer, som medfører præsynaptisk inhibering af acetylkolinfrigørelse og fører til svaghed, hyporefleksi og autonom dysfunktion</li> <li>Symptomer der tyder på kolinerg dysfunktion som tør mund, erektionssvigt, forstoppelse, synsforstyrrelser og reduceret sved er hyppig</li> <li>Autonome træk er mest fremtrædende ved de hereditære sensoriske og autonome neuropatier (<a href="~/link.aspx?_id=94B2496AA1294664B82DE34B167D93B0&_z=z">hereditære neuropatier</a>) og <a href="~/link.aspx?_id=352BF0BB919E48C3A1146F896C561AD6&_z=z">Fabrys sygdom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=352BF0BB919E48C3A1146F896C561AD6&_z=z"></a>Andre hereditære autonome neuropatier inkluderer trippel A (Allgroves) syndrom, Tangier sygdom og multiple endokrine neoplasier type 2b</li> <li>Karakteriseret ved sensoriske tab uden motoriske udfald og med påfaldende dysautonomi</li> </ul> </li> </ul> <p> </p> <h3><span style="font-size: 13px;">H</span><span style="font-size: 13px;">ereditær sensorisk og autonom neuropati (HSAN)</span></h3> <ul> <h4>Heriditær sensorisk og autonom neuropati I (HSAN1)</h4> </ul> <ul> <ul> <li>Hyppigste form</li> <li>Autosomal dominant </li> <li>Der er beskrevet fire forskellige mutationer som årsag til HSAN2</li> <li>Manifesterer sig ofte i alderen 20-40 år</li> <li>Patienten er præget af sensorisk tab, specielt af smerte- og temperatursans, hulfod og ulcerationer i fødderne, samt reduceret eller ophævet svedfunktion i samme område, som de sensoriske tab forekommer</li> <li>Sensoriske aktionspotentialer mangler, og der er markant reduktion af tynde, umyeliniserede fibre og relativ præservation af tykke, myeliniserede fibre</li> <li>Patologisk-anatomisk kan der ses sekundær degeneration af bagstrengene</li> </ul> <h4>Heriditær sensorisk og autonom neuropati II (<strong><em></em></strong>HSAN2)</h4> <ul> <li>Type II arves autosomalt recessivt <ul> </ul> </li> <li>Den ligner type I, men har symptomstart i børneårene, og alle sansekvaliteter er ligeligt afficeret</li> <li>Smertefrie ulcerationer og frakturer er relativt almindeligt forekommende</li> </ul> <h4>Heriditær sensorisk og autonom neuropati III (HSAN3)</h4> <ul> <li>Kaldes også familiær dysautonomi og Riley-Days sygdom</li> <li>Autosomal recessiv arv</li> <li>Afficerer først og fremmest jødiske børn af østeuropæisk afstamning (Ashkenazi jøder) - med symptomstart kort tid efter fødslen</li> <li>Hyporefleksi, bortfald af eller reduceret smerte- og temperatursans samt autonom svigt</li> <li>Skyldes mutation i <em>IKHKAP</em></li> </ul> <p><em></em></p> <h4>Heriditær sensorisk og autonom neuropati IV (HSAN4)</h4> <ul> </ul> <ul> <li>Kongenital sensorisk neuropati</li> <li>Arves autosomalt recessivt</li> <li>Sygdommen kendetegnes af medfødt anhidrose, udfald i smerte- og temperatursans, mental retardering og episodisk pyreksi</li> <li>Mutation i neutrotrofisk tyrosin receptor kinase type 1 genet, <em>NTRK1</em></li> </ul> <h4>Heriditær sensorisk og autonom neuropati (HSAN5)</h4> <ul> </ul> <ul> <li>Som HSAN4, men uden retardering og anhidrose</li> <li>Mutation i neutrotrofisk tyrosin receptor kinase type 1 genet, <em>NTRK1</em> eller "nerve growth factor beta polypeptide", <em>NGFB</em></li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=352BF0BB919E48C3A1146F896C561AD6&_z=z">Fabrys sygdom</a></h3> <ul> <li>Er en X-bunden arvelig tilstand</li> <li>Tilstanden er forbundet med mangel på alfa-galaktosidase A</li> <li>Akkumulation af ceramid trihexosid og andre neutrale glykophingolipider hos især mænd</li> <li>Fedtaflejring i hud, nervesystem, vaskulært endotel, nyrer, kardiovaskulære system og øjne</li> <li>De neurologiske manifestationer skyldes aflejring af glykolipider i autonome og dorsalrodsganglier, i perineurale celler og i umyeliniserede og myeliniserede aksoner</li> <li>Unge mænd præsenterer sig med kraftige, anfaldsvise smerter og ømhed i hænder og fødder, et rød-rosa makulopapulært udslæt på trunkus og angiektasier i huden, konjunktiva, negleseng og i mundhule</li> <li>De autonome manifestationer er hypo- eller anhidrose, nedsat tåre og spyt produktion, og forstyrret tarmmotilitet</li> <li>Mavetarmsymptomer kan være udtalte</li> </ul> <h2>Infektiøst udløst autonom neuropati</h2> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=A775A7F76ABF40C9B59AA25222A10D3F&_z=z">Botulisme</a> </h3> <ul> <li>Binding af et neurotoksin fra den anaerobe bakterie <em>Clostridium botulinum</em> til den præsynaptiske nerveterminal hindrer frigørelsen af synaptiske vesikler med acetylkolin og fører til akut neuromuskulær blokade</li> <li>Indledningsvis ses mavetarmsymptomer, der efterfølges af autonome symptomer og en descenderende paralyse, som spreder sig fra de ekstraokkulære og bulbære muskler til ekstremiteterne</li> <li>De autonome symptomer skyldes kolinerg dysfunktion og medfører obstipation, synsforstyrrelser, vandladningsbesvær, tør mund og øjne</li> <li>Dilaterede pupiller med dårlig reaktion på lys og akkommodation er typiske autonome tegn</li> <li>Autonome symptomer kan vedvare hos mange patienter, efter at infektionen er behandlet</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=FE2422B1413E4781A0BF969AE6C25F85&_z=z">HIV infektion</a> </h3> <ul> <li>Autonom dysfunktion kan forekomme ved HIV infektion, men er hyppigst når der udvikles AIDS</li> <li>Graden af autonom dysfunktion øges med omfanget af infektionen</li> <li>Dysautonomi kan vise sig som ortostatisk hypotension, synkope, svedforstyrrelse, blære- og tarmdysfunktion, impotens</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=50FC8EB078464B07B4842BE381E1F2AD&_z=z">Chagas' sygdom</a> </h3> <ul> <li>Skyldes en parasitinfektion forårsaget af protozoen <em>Trypanosoma cruzi</em></li> <li><em></em>Forekommer primært i Latinamerika</li> <li>Kliniske manifestationer forekommer i to stadier, i en akutfase og i en kronisk fase</li> <li>Autonome forstyrrelser forekommer i den kroniske fase og er karakteriseret ved alvorlig gastrointestinal og kardiovaskulær dysfunktion</li> <li>De gastrointestinale symptomer kan være megacolon, som er tilsvarende Hirschsprung's sygdom</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=9BAEFD0AF52C43DE9408B817DB0A1F43&_z=z">Lepra</a> </h3> <ul> <li>Autonom dysfunktion forekommer også ved lepra på grund af neuropati forårsaget af <em>Mycobacterium leprae</em></li> <li>Fokal anhidrose forekommer sammen med nedsat smerte og temperatursans i de kølige dele af kroppen. Disse symptomer er de tidligste neurologiske manifestationer af lepra og er forbundet med tab af kutan innervation</li> <li>Andre autonome dysfunktioner forekommer også</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=5221ED07AEA4464CBEE7F7B0575FFC75&_z=z">Difteri</a> </h3> <ul> <li>En toksinmedieret sensorimotorisk neuropati forekommer nogle uger efter pharyngeal eller kutan difteri</li> <li>Kranienerve-mononeuropatier, symmetrisk svaghed i ekstremiteter, sensorisk ataksi og nedsat eller ophævede dybe senereflekser er typiske træk</li> <li>Akkomodationsparalyse med bevaret lysrespons er en tidlig manifestation hos 10-50 %</li> </ul> <h2>Toksisk autonom neuropati</h2> <ul> <li>En række industritoksiner, tungmetaller, miljøgifte og marine toksiner kan forårsage autonom dysfunktion</li> <li>Klinisk vigtige autonome forandringer er dog sjældne</li> </ul> <h2>Medikamenter, der bruges som kemoterapi ved kræft</h2> <ul> <li>Cytostatika kan give autonom neuropati, hyppigst med vincristin, men de er som regel reversible</li> </ul> <h2>Behandling af autonom neuropati</h2> <ul> <li>Selv om mange af de autonome neuropatier ikke er reversible, kan de ofte lindres med symptomatisk behandling</li> </ul> <h3>Ortostatisk hypotension</h3> <ul> <li>Information om, at patienten skal tage hensyn til tilstanden, er vigtig</li> <li>Non-farmakologisk intervention i form af væske, salt tilførsel, støttestrømper</li> <li>Eventuelt tillæg af mineralokortikoidet [DliActiveSubstance;5326;9-alfa-fluorohydrokortison] (0,1-0,3 mg daglig)</li> <li>Eventuelt α-1adrenerg receptor agonist Midodrin 2,5 mg x3</li> </ul> <h3>Gastrointestinal autonom dysfunktion</h3> <ul> <li>Gastroparese ved diabetes <ul> <li>Omhyggelig blodsukkerkontrol vil bedre den gastriske motilitet</li> <li>Patienten kan opfordres til at spise mange små måltider og til at reducere fedtindholdet i kosten</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/6200">Prokinetika</a> som [DliActiveSubstance;6145;metoclopramid] kan forsøges eksempelvis 10 mg 30 min før måltid</li> </ul> </li> <li>Hypomotilitet i tarmen <ul> <li>Kan bedres ved øget indtag af fiber og samtidig øget indtag af væske samt <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315373#a000">blødgørende og osmotiske laksantia</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Genital autonom neuropati</h3> <ul> <li>Perorale medikamenter er hovedbehandlingen af erektionssvigt</li> <li>[DliActiveSubstance;6177;Sildenafil] 50 mg er det mest brugte</li> <li>Vanlige forholdsregler og kontraindikationer skal overholdes</li> </ul> <h3>Autonom dysfunktion i urinvejene</h3> <ul> <li>Hovedbehandlingen er regelmæssig vandladning, hvor blærekontraktioner stimuleres med Valsalva eller Credé, suprapubisk tryk manøvre</li> <li>Selvkateterisering</li> </ul> <h3>Hyperhidrose</h3> <ul> <li>Der kan forsøges behandlet med antikolinergika, men ofte skal man op i høje doser, som medfører antikolinerge bivirkninger</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/2138">Botolinum toxin</a> kan anvendes lokalt i mindre områder</li> <li>Sjældent foretages kirurgisk deafferentiering</li> </ul> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">14793</TextField> <TextField Name="PageTitle">Autonom perifer neuropati</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Autonom perifer neuropati</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-06-27T12:59:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{70C9DD30-A0BE-42D8-8D60-81C9FDDCE1E3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICPC2">N81, N94</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Autonome nervefibre kan være involveret ved de fleste symmetriske perifere neuropatier. Nye tests har forbedret diagnostikken af autonome neuropatier. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\niko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">autonome perifere neuropatier, autonom, autonome neuropatier, neuropati, Autonom perifer neuropati</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
27.756 characters