autonom-perifer-neuropati
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
symptomer-og-tegn
/
autonom-perifer-neuropati
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
hikke
hemisymptomer
hukommelsessvigt
svimmelhed
synkope
ansigtssmerter
autonom-perifer-neuropati
bevidsthedspaavirkning
demens
akut-opstaaede-lammelser
kramper
hukommelsestab
hovedpine
sprog-og-taleforstyrrelser
tremor
likvor
delir
muskelsvaghed
kramper-hos-boern
parese
ortostatisk-hypotension
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{BDB31E8A-B83D-401E-876E-BE5D9DD27CC2}" Name="autonom-perifer-neuropati" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{53332E6E-F1E2-4E40-85A7-5319D35C5178}" SortOrder="600" PublishDate="2010-02-25T11:28:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a title="Freeman R, Autonomic peripheral neuropathy. Lancet 2005;365: 1259-70" href=" " data-value-piped="Freeman R|Autonomic peripheral neuropathy|Lancet|2005|365|1259-70" data-type="journal-reference" data-value="Freeman R, Autonomic peripheral neuropathy. Lancet 2005;365: 1259-70" data-url="reference-link">1</a><sup>,</sup><a title="Verhoeven K, Timmerman V, Mauko B, Pieber TR, De Jonghe P, Auer-Grumbach M, Recent advances in hereditary sensory and autonomic neuropathies. Curr Opin Neurol 2006;19: 474-80" href=" " data-value-piped="Verhoeven K, Timmerman V, Mauko B, Pieber TR, De Jonghe P, Auer-Grumbach M|Recent advances in hereditary sensory and autonomic neuropathies|Curr Opin Neurol|2006|19|474-80" data-type="journal-reference" data-value="Verhoeven K, Timmerman V, Mauko B, Pieber TR, De Jonghe P, Auer-Grumbach M, Recent advances in hereditary sensory and autonomic neuropathies. Curr Opin Neurol 2006;19: 474-80" data-url="reference-link">2</a><sup>,</sup><a title="Koike H, Watanabe H, Sobue G, The spectrum of immune-mediated autonomic neuropathies: insights from the clinicopathological features. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2013;84: 98-106" href=" " data-value-piped="Koike H, Watanabe H, Sobue G|The spectrum of immune-mediated autonomic neuropathies: insights from the clinicopathological features|J Neurol Neurosurg Psychiatry|2013|84|98-106" data-type="journal-reference" data-value="Koike H, Watanabe H, Sobue G, The spectrum of immune-mediated autonomic neuropathies: insights from the clinicopathological features. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2013;84: 98-106" data-url="reference-link">3</a><sup>,</sup><a title="Hoeijmakers JG, Faber CG, Lauria G, Merkies IS, Waxman SG, Small-fibre neuropathies--advances in diagnosis, pathophysiology and management. Nat Rev Neurol 2012;8: 369-79." href="%20" data-value-piped="Hoeijmakers JG, Faber CG, Lauria G, Merkies IS, Waxman SG|Small-fibre neuropathies--advances in diagnosis, pathophysiology and management|Nat Rev Neurol|2012|8|369-79." data-type="journal-reference" data-value="Hoeijmakers JG, Faber CG, Lauria G, Merkies IS, Waxman SG, Small-fibre neuropathies--advances in diagnosis, pathophysiology and management. Nat Rev Neurol 2012;8: 369-79." data-url="reference-link">4</a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Autonome nervefibre kan være involveret ved de fleste symmetriske perifere neuropatier </li> <li>De autonome symptomer er ofte milde eller subkliniske</li> <li>Symptomer fra perifer autonom nervebeskadigelse inkluderer: <ul> <li>Svimmelhed og besvimelse forårsaget af et pludseligt blodtryksfald</li> <li>Urinproblemer, såsom problemer med at starte vandladning, inkontinens, vanskeligheder med at mærke en fuld blære og manglende evne til at tømme blæren helt, hvilket kan føre til urinvejsinfektioner</li> <li>Seksuelle vanskeligheder, herunder problemer med at opnå eller opretholde en erektion (erektil dysfunktion) eller ejakulationsproblemer hos mænd. Hos kvinder inkluderer problemer vaginal tørhed, lav libido og vanskeligheder med at nå orgasme</li> <li>Vanskelighed med at fordøje mad, såsom at føle sig mæt efter et par mundfulde, appetitløshed, diarré, forstoppelse, oppustet fornemmelse i maven, kvalme, opkast, synkebesvær og halsbrand, alt sammen på grund af ændringer i fordøjelsesfunktionen</li> <li>Manglende evne til at føle symptomer på lavt blodsukker (hypoglykæmi), fordi advarselssignalerne ikke er til stede</li> <li>Forstyrrelser i evnen til at svede, såsom at svede for meget eller for lidt - dermed påvirkes evnen til at regulere kropstemperaturen</li> <li>Langsom pupilreaktion, hvilket gør det vanskeligt at tilpasse sig fra lys til mørke og se godt, når man kører om natten</li> <li>Træningsintolerance som kan opstå, da hjerterytmen forbliver den samme i stedet for at tilpasse aktivitetsniveauet</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi</h3> <ul> <li>Diabetes, især ved dårlig glukosekontrol (hyppigste årsag til autonom neuropati)</li> <li>Unormal proteinaflejring i organer (amyloidose), der påvirker organerne og nervesystemet</li> <li>Autoimmune sygdomme, hvor immunsystem er påvirket (Sjögrens syndrom, systemisk lupus erythematosus, reumatoid arthritis og cøliaki. Guillain-Barré syndrom er en autoimmun sygdom, der udvikler sig hurtigt og kan påvirke autonome nerver</li> <li>Som resultat af nogle kræftformer (paraneoplastisk syndrom)</li> <li>Arvelige lidelser Hereditær autonom neuropati</li> <li>Visse infektionssygdomme (botulisme, Lyme-sygdom og HIV, kan forårsage autonom neuropati</li> <li>Toxiner - (bly og kviksølv)</li> <li>Medikamenter, der bruges som kemoterapi ved kræft</li> </ul> <h2>Diabetisk autonom neuropati</h2> <ul> <li>Diabetes mellitus <a href="~/link.aspx?_id=6CBEC01CEEED40AFA06F20EC907798E6&_z=z">type 1</a> og <a href="~/link.aspx?_id=DCFE14276A164929B46269AF2CAE5FA2&_z=z">type 2</a> er de almindeligste årsag til autonom neuropati</li> <li>Tilstanden præsenterer sig ofte sent i forløbet og er som regel ledsaget af andre tegn på distal sensomotorisk polyneuropati</li> <li>Småfiber neuropati, specielt med påvirkning af smerteførende umyeliniserede fibre, kan dog også ses i et prædiabetisk stadium, hvor kun glukosebelastning er abnorm</li> </ul> <h3>Kardiovaskulær autonom neuropati</h3> <ul> <li>Manifesterer sig ved øgning i hvilepuls, når vagusnerven er afficeret</li> <li>Når både sympatiske og parasympatiske fibre er involveret, kan hjertefrekvensen ikke reguleres efter det fysiologiske behov</li> <li>Ortostatisk hypotension forekommer ved diabetes hovedsageligt som en følge af denervering af efferente sympatiske vasomotoriske nerver, hvilket medfører reduceret vasokonstriktion i det splankniske og andre perifere vaskulære systemer</li> <li>Der er øget total mortalitet og pludselig død hos patienter med diabetisk autonom neuropati</li> </ul> <h3>Blæredysfunktion</h3> <ul> <li>Forekommer hos op til 50 % af patienter med diabetes</li> <li>Fysiologisk påvist blæredysfunktion ses hos 43-87 % ved type-1 diabetes</li> <li>De tidligste tegn er nedsat blæresensibilitet, hvilket øger tærsklen for at starte vandladningsrefleksen</li> <li>Senere følger nedsat detrusor aktivitet, hvilket fører til ufuldstændig tømning af blæren, dårligere kraft af strålen, overstrækning af blæren og til sidst urinretention og overløbsinkontinens</li> </ul> <h3>Erektil dysfunktion</h3> <ul> <li>Forekommer hos 30-75 % af mænd med diabetes og kan være det første tegn på diabetisk autonom neuropati</li> <li>Ejakulationssvigt som følge af dysfunktion i det sympatiske nervesystem kan forudgå erektil dysfunktion og kan hos nogle også forårsage retrograd ejakulation</li> </ul> <h3>Autonom gastrointestinal dysfunktion</h3> <ul> <li>Kan medføre forskellige symptomer som forsinket ventrikeltømning (ca. 50 %); gastroparese som kan give kvalme, opkastninger efter måltid, oppustethed, flatulens, tab af appetit og tidlig mæthed</li> <li>Mange patienter har ingen gener trods forstyrret gastrisk motilitet</li> <li>Obstipation er det hyppigste gastrointestinale autonome symptom og findes hos op til 60 % af patienter med diabetes</li> <li>Diarré kan også skyldes autonome nerveskader, men kan også være en bivirkning til metformin</li> <li>Fækal inkontinens kan også være en manifestation af diabetisk autonom neuropati</li> </ul> <h3>Tab af termoregulation</h3> <ul> <li>I en tidlig fase tabes den termoregulerende sved i et handske- og strømpemønster, som kan progrediere opad ekstremiteterne og truncus</li> <li>Resultatet kan blive en universel anhidrose</li> <li>Diabetisk autonom neuropati kan også forårsage hyperhidrose</li> </ul> <h2>Amyloid neuropati</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=24BFEFCFF9564F0C9EDE87811408712D&_z=z">Amyloidose</a> skyldes aflejring af uopløselige fibrillære proteiner i ekstracellulærrummet i væv og organer</li> <li>Autonom dysfunktion ledsager almindeligvis polyneuropatien både ved primær og hereditær amyloidose, men sjældnere ved sekundær amyloidose</li> <li>Primær amyloidose <ul> <li>Er den hyppigste form for amyloidose i den vestlige verden</li> <li>Symptomer opstår i reglen omkring 60-70 årsalderen, som oftest i form af vægttab og træthed. Perifer neuropati forekommer hos 20 %</li> <li>Autonom involvering af de kardiovaskulære, gastrointestinale og urogenitale systemer er almindelig</li> <li>Gennemsnitlig overlevelse hos patienter med primær amyloidose, som har amyloid neuropati, er 13-35 måneder, med en 3-års overlevelse på 38-50 %. Prognosen er meget dårligere, hvis der er hjertesvigt</li> </ul> </li> <li>Familiær amyloid polyneuropati <ul> <li>Er en manifestation af en hereditær generaliseret amyloidose</li> <li>En autosomal dominant arvelig tilstand</li> <li>Transthyretin amyloidose præsenterer sig typisk i 30-60-årsalderen</li> <li>Typiske træk er en fremtrædende dysautonomi som ledsager en smertefuld sensomotorisk neuropati, karpaltunnelsyndrom, fortætninger i corpus vitreum, nefropati og kardiomyopati</li> <li>Døden indtræder 5-15 år efter debut af symptomerne</li> </ul> </li> </ul> <h2>Autoimmune og paraneoplastiske neuropatier</h2> <h3>Guillain-Barré syndrom</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CC1655A2A6D04667B8973EC83A6FB3CF&_z=z">Akut inflammatorisk demyeliniserende polyradikuloneuropati</a> </li> <li>Er en monofasisk sygdom, som opstår på immunologisk grundlag, og som præsenterer sig som en akut sensomotorisk polyneuropati af varierende alvorlighedsgrad</li> <li>Guillan-Barré syndrom kan være ledsaget af autonome manifestationer som brady- eller takykardi, labilt blodtryk, tarm- og blæredysfunktion, pupilomotoriske forstyrrelser, sudomotor dysfunktion og vasomotoriske forandringer</li> <li>Autonome symptomer er mest fremtrædende hos patienter med respirationssvigt, alvorlige motoriske udfald og ved undergruppen af Guiillan-Barré syndrom hvor der ses akutmotor aksonal neuropati (AMAN)</li> <li>Autonome manifestationer kan i sjældne tilfælde være det eneste eller det dominerende fænomen</li> <li>Kun 40 % af patienterne genvinder præmorbid status</li> </ul> <h3>Autonom dysfunktion ved bindevævssygdom</h3> <ul> <li>Akut, subakut og kronisk autonom dysfunktion kan forekomme ved bindevævssygdomme som systemisk lupus erytematosus, mixed bindevævssygdom, sklerodermi og Sjögrens syndrom</li> </ul> <h3>Paraneoplastisk autonom perifer neuropati</h3> <ul> <li>Paraneoplastisk autonom perifer neuropati er associeret med fund af specifikke autoantistoffer</li> <li>Oftest subakut præsentation</li> <li>Kan forekomme i forbindelse med paraneoplastiske antistoffer som der findes en lang række af</li> <li>Ses hos patienter med småcellet lungekræft, men også ved ikke-småcellet lungekræft og andre maligne sygdomme</li> <li>Perifer neuropati opstår hos 60-95 % af patienter med malign sygdom og anti-Hu antistoffer</li> <li>Subakut sensorisk neuropati med påvirkning af de sensoriske ganglier i den dorsale nerverod er den almindeligste neuropati forbundet med anti-Hu og viser sig klinisk ved udtalt balancebesvær</li> <li>Tegn på autonom neuropati er hypermotilitet i tarmen, intestinal obstruktion, blæredysfunktion, ortostatisk hypotension, ustabilt blodtryk, pupilomotorisk og sudomotorisk dysfunktion, impotens og xeroftalmi samt udtalt mundtørhed</li> </ul> <h3>Eaton-Lambert syndrom</h3> <ul> <li>Eaton-Lambert syndrom også kalde myastent syndrom</li> <ul> <li>Er en subakut autoimmun forstyrrelse i den neuromuskulære transmission</li> <li>Den er ofte paraneoplastisk</li> <li>Tilstanden er karakteriseret ved produktion af calciumkanalantistoffer, som medfører præsynaptisk inhibering af acetylkolinfrigørelse og fører til svaghed, hyporefleksi og autonom dysfunktion</li> <li>Symptomer der tyder på kolinerg dysfunktion som tør mund, erektionssvigt, forstoppelse, synsforstyrrelser og reduceret sved er hyppig</li> </ul> <h2>Hereditær autonom neuropati</h2> <ul> <li>Autonome træk er mest fremtrædende ved de hereditære sensoriske og autonome neuropatier (<a href="~/link.aspx?_id=94B2496AA1294664B82DE34B167D93B0&_z=z">hereditære neuropatier</a>) og <a href="~/link.aspx?_id=352BF0BB919E48C3A1146F896C561AD6&_z=z">Fabrys sygdom</a></li> <li>Andre hereditære autonome neuropatier inkluderer trippel A (Allgroves) syndrom, Tangier sygdom og multiple endokrine neoplasier type 2b</li> </ul> <h3>Hereditær sensorisk og autonom neuropati (HSAN)</h3> <ul> <li>Karakteriseret ved sensoriske tab uden motoriske udfald og med påfaldende dysautonomi</li> <ul> </ul> <ul> </ul> <ul> </ul> </ul> <h4>Heriditær sensorisk og autonom neuropati I (HSAN1)</h4> <ul> <li>Hyppigste form</li> <li>Autosomal dominant </li> <li>Der er beskrevet fire forskellige mutationer som årsag til HSAN2</li> <li>Manifesterer sig ofte i alderen 20-40 år</li> <li>Patienten er præget af sensorisk tab, specielt af smerte- og temperatursans, hulfod og ulcerationer i fødderne, samt reduceret eller ophævet svedfunktion i samme område, som de sensoriske tab forekommer</li> <li>Sensoriske aktionspotentialer mangler, og der er markant reduktion af tynde, umyeliniserede fibre og relativ præservation af tykke, myeliniserede fibre</li> <li>Patologisk-anatomisk kan der ses sekundær degeneration af bagstrengene</li> </ul> <h4>Heriditær sensorisk og autonom neuropati II (<strong><em></em></strong>HSAN2)</h4> <ul> <li>Type II arves autosomalt recessivt <ul> </ul> </li> <li>Den ligner type I, men har symptomstart i børneårene, og alle sansekvaliteter er ligeligt afficeret</li> <li>Smertefrie ulcerationer og frakturer er relativt almindeligt forekommende</li> </ul> <h4>Heriditær sensorisk og autonom neuropati III (HSAN3)</h4> <ul> <li>Kaldes også familiær dysautonomi og Riley-Days sygdom</li> <li>Autosomal recessiv arv</li> <li>Afficerer først og fremmest jødiske børn af østeuropæisk afstamning (Ashkenazi jøder) - med symptomstart kort tid efter fødslen</li> <li>Hyporefleksi, bortfald af eller reduceret smerte- og temperatursans samt autonom svigt</li> <li>Skyldes mutation i <em>IKHKAP</em></li> </ul> <p><em></em></p> <h4>Heriditær sensorisk og autonom neuropati IV (HSAN4)</h4> <ul> </ul> <ul> <li>Kongenital sensorisk neuropati</li> <li>Arves autosomalt recessivt</li> <li>Sygdommen kendetegnes af medfødt anhidrose, udfald i smerte- og temperatursans, mental retardering og episodisk pyreksi</li> <li>Mutation i neutrotrofisk tyrosin receptor kinase type 1 genet, <em>NTRK1</em></li> </ul> <h4>Heriditær sensorisk og autonom neuropati (HSAN5)</h4> <ul> </ul> <ul> <li>Som HSAN4, men uden retardering og anhidrose</li> <li>Mutation i neutrotrofisk tyrosin receptor kinase type 1 genet, <em>NTRK1</em> eller "nerve growth factor beta polypeptide", <em>NGFB</em></li> </ul> <h3>Fabrys sygdom</h3> <ul> <li>Er en X-bunden arvelig tilstand</li> <li>Tilstanden er forbundet med mangel på alfa-galaktosidase A</li> <li>Akkumulation af ceramid trihexosid og andre neutrale glykophingolipider hos især mænd</li> <li>Fedtaflejring i hud, nervesystem, vaskulært endotel, nyrer, kardiovaskulære system og øjne</li> <li>De neurologiske manifestationer skyldes aflejring af glykolipider i autonome og dorsalrodsganglier, i perineurale celler og i umyeliniserede og myeliniserede aksoner</li> <li>Unge mænd præsenterer sig med kraftige, anfaldsvise smerter og ømhed i hænder og fødder, et rød-rosa makulopapulært udslæt på trunkus og angiektasier i huden, konjunktiva, negleseng og i mundhule</li> <li>De autonome manifestationer er hypo- eller anhidrose, nedsat tåre og spyt produktion, og forstyrret tarmmotilitet</li> <li>Mavetarmsymptomer kan være udtalte</li> </ul> <h2>Infektiøst udløst autonom neuropati</h2> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=A775A7F76ABF40C9B59AA25222A10D3F&_z=z">Botulisme</a> </h3> <ul> <li>Binding af et neurotoksin fra den anaerobe bakterie <em>Clostridium botulinum</em> til den præsynaptiske nerveterminal hindrer frigørelsen af synaptiske vesikler med acetylkolin og fører til akut neuromuskulær blokade</li> <li>Indledningsvis ses mavetarmsymptomer, der efterfølges af autonome symptomer og en descenderende paralyse, som spreder sig fra de ekstraokkulære og bulbære muskler til ekstremiteterne</li> <li>De autonome symptomer skyldes kolinerg dysfunktion og medfører obstipation, synsforstyrrelser, vandladningsbesvær, tør mund og øjne</li> <li>Dilaterede pupiller med dårlig reaktion på lys og akkommodation er typiske autonome tegn</li> <li>Autonome symptomer kan vedvare hos mange patienter, efter at infektionen er behandlet</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=FE2422B1413E4781A0BF969AE6C25F85&_z=z">HIV infektion</a> </h3> <ul> <li>Autonom dysfunktion kan forekomme ved HIV infektion, men er hyppigst når der udvikles AIDS</li> <li>Graden af autonom dysfunktion øges med omfanget af infektionen</li> <li>Dysautonomi kan vise sig som ortostatisk hypotension, synkope, svedforstyrrelse, blære- og tarmdysfunktion, impotens</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=50FC8EB078464B07B4842BE381E1F2AD&_z=z">Chagas' sygdom</a> </h3> <ul> <li>Skyldes en parasitinfektion forårsaget af protozoen <em>Trypanosoma cruzi</em></li> <li><em></em>Forekommer primært i Latinamerika</li> <li>Kliniske manifestationer forekommer i to stadier, i en akutfase og i en kronisk fase</li> <li>Autonome forstyrrelser forekommer i den kroniske fase og er karakteriseret ved alvorlig gastrointestinal og kardiovaskulær dysfunktion</li> <li>De gastrointestinale symptomer kan være megacolon, som er tilsvarende Hirschsprung's sygdom</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=9BAEFD0AF52C43DE9408B817DB0A1F43&_z=z">Lepra</a> </h3> <ul> <li>Autonom dysfunktion forekommer også ved lepra på grund af neuropati forårsaget af <em>Mycobacterium leprae</em></li> <li>Fokal anhidrose forekommer sammen med nedsat smerte og temperatursans i de kølige dele af kroppen. Disse symptomer er de tidligste neurologiske manifestationer af lepra og er forbundet med tab af kutan innervation</li> <li>Andre autonome dysfunktioner forekommer også</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=5221ED07AEA4464CBEE7F7B0575FFC75&_z=z">Difteri</a> </h3> <ul> <li>En toksinmedieret sensorimotorisk neuropati forekommer nogle uger efter pharyngeal eller kutan difteri</li> <li>Kranienerve-mononeuropatier, symmetrisk svaghed i ekstremiteter, sensorisk ataksi og nedsat eller ophævede dybe senereflekser er typiske træk</li> <li>Akkomodationsparalyse med bevaret lysrespons er en tidlig manifestation hos 10-50 %</li> </ul> <h2>Toksisk autonom neuropati</h2> <ul> <li>En række industritoksiner, tungmetaller, miljøgifte og marine toksiner kan forårsage autonom dysfunktion</li> <li>Klinisk vigtige autonome forandringer er dog sjældne</li> </ul> <h2>Medikamenter, der bruges som kemoterapi ved kræft</h2> <p>Cytostatika kan give autonom neuropati, hyppigst med vincristin, men de er som regel reversible</p> <h2>Behandling af autonom neuropati</h2> <ul> <li>Selv om mange af de autonome neuropatier ikke er reversible, kan de ofte lindres med symptomatisk behandling</li> </ul> <h3>Ortostatisk hypotension</h3> <ul> <li>Information om, at patienten skal tage hensyn til tilstanden, er vigtig</li> <li>Farmakologisk intervention i form af væske og salt tilførsel </li> <li>Eventuelt tillæg af mineralokortikoidet [DliActiveSubstance;5326;9-alfa-fluorohydrokortison] (0,1-0,3 mg daglig)</li> <li>Eventuelt α-1adrenerg receptor agonist</li> </ul> <h3>Gastrointestinal autonom dysfunktion</h3> <ul> <li>Gastroparese ved diabetes <ul> <li>Omhyggelig blodsukkerkontrol vil bedre den gastriske motilitet</li> <li>Patienten kan opfordres til at spise mange små måltider og til at reducere fedtindholdet i kosten</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/6200">Prokinetika</a> som [DliActiveSubstance;6145;metoclopramid] kan forsøges eksempelvis 10 mg 30 min før måltid</li> </ul> </li> <li>Hypomotilitet i tarmen <ul> <li>Kan bedres ved øget indtag af fiber og samtidig øget indtag af væske samt <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315373#a000">blødgørende og osmotiske laksantia</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Genital autonom neuropati</h3> <ul> <li>Perorale medikamenter er hovedbehandlingen af erektionssvigt</li> <li>[DliActiveSubstance;6177;Sildenafil] 50 mg er det mest brugte</li> <li>Vanlige forholdsregler og kontraindikationer skal overholdes</li> </ul> <h3>Autonom dysfunktion i urinvejene</h3> <ul> <li>Hovedbehandlingen er regelmæssig vandladning, hvor blærekontraktioner stimuleres med Valsalva eller Credé, suprapubisk tryk manøvre</li> <li>Selvkateterisering</li> </ul> <h3>Hyperhidrose</h3> <ul> <li>Der kan forsøges behandlet med antikolinergika, men ofte skal man op i høje doser, som medfører antikolinerge bivirkninger</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/2138">Botolinum toxin</a> kan anvendes lokalt i mindre områder</li> <li>Sjældent foretages kirurgisk deafferentiering</li> </ul> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">14793</TextField> <TextField Name="PageTitle">Autonom perifer neuropati</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Autonom perifer neuropati</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-01-23T09:28:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2DD70D3B-CDB1-4DBE-8305-4EB8DA075E0A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICPC2">N81, N94</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Autonome nervefibre kan være involveret ved de fleste symmetriske perifere neuropatier. Nye tests har forbedret diagnostikken af autonome neuropatier. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">autonome perifere neuropatier, autonom, autonome neuropatier, neuropati, Autonom perifer neuropati</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
27.004 characters