hovedpine
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
symptomer-og-tegn
/
hovedpine
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
hikke
hemisymptomer
hukommelsessvigt
svimmelhed
synkope
ansigtssmerter
autonom-perifer-neuropati
bevidsthedspaavirkning
demens
akut-opstaaede-lammelser
kramper
hukommelsestab
hovedpine
sprog-og-taleforstyrrelser
tremor
likvor
delir
muskelsvaghed
kramper-hos-boern
parese
ortostatisk-hypotension
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{AFB8ACE3-B21A-441C-AF06-6594168278E6}" Name="hovedpine" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{53332E6E-F1E2-4E40-85A7-5319D35C5178}" SortOrder="1200" PublishDate="2010-09-14T13:24:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a title="Neurologisk National Behandlings Vejledning (nNBV). Dansk Neurologisk Selskab." href="http://neuro.dk/wordpress/nnbv/hovedpine-2/" data-url="http://neuro.dk/wordpress/nnbv/hovedpine-2/" data-value="Neurologisk National Behandlings Vejledning (nNBV). Dansk Neurologisk Selskab." data-type="other-reference">1</a>,<a href="https://dhos.dk/wp-content/uploads/2020/05/Referenceprogram2020.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Hovedpine Selskab - REFERENCEPROGRAM Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter" data-url="https://dhos.dk/wp-content/uploads/2020/05/Referenceprogram2020.pdf" title="Dansk Hovedpine Selskab - REFERENCEPROGRAM Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter">2</a> </h2> <h3>Definition<a href=" " data-type="journal-reference" data-value=", Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS) The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition. Cephalalgia 2018;38: 1-211" data-value-piped="|Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS) The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition.|Cephalalgia|2018|38|1-211|29368949" data-url="reference-link" data-pubmedid="29368949" title=", Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS) The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition. Cephalalgia 2018;38: 1-211">3</a> </h3> <ul> <li>Der findes klare diagnostiske kriterier for de fleste hovedpine tilstande </li> <li>Primær hovedpine opstår uden påviselig underliggende sygdom; herunder regnes migræne, spændingshovedpine, klyngehovedpine </li> <li>Monitorering ved hjælp af en hovedpinedagbog øger sikkerheden i diagnosen </li> <li>Sekundær hovedpine har en påviselig underliggende sygdom </li> <li>Inddeling efter forløbsmønster skelner mellem kronisk, subakut (episodisk) og akut hovedpine </li> </ul> <h3>Forekomst </h3> <ul> <li>Hovedpine rammer direkte eller indirekte de fleste mennesker</li> <li>15-20% vil på et tidspunkt få migræne</li> <li>Ca. 1/3 har spændingshovedpine flere gange om måneden</li> <li>Ca. 2% har medicinoverforbrugshovedpine</li> <li>I en gennemsnitlig almen praksis er der: <ul> <li>150 voksne og 30 børn med generende migræne</li> <li>65 voksne og 10 børn med daglig hovedpine </li> </ul> </li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Under 1 % af akutte hovedpineepisoder i almen praksis skyldes anden sygdom</li> <li> Nationalt Videnscenter for Hovedpine har i samarbejde med Dansk Hovedpine Selskab udviklet <a rel="noopener noreferrer" href="https://videnscenterforhovedpine.dk/hovedpine-123/" target="_blank">Hovedpine 1·2·3</a>. Det er et enkelt diagnostisk værktøj udviklet med henblik på at gøre diagnosticering og behandling af hovedpine mere overskuelig og enkel<a href="https://videnomhovedpine.dk/hovedpine-123" data-type="other-reference" data-value="Videncenter for Hovedpine - Hovedpine 1 - 2 - 3. Diagnose, behandling og forebyggelse" data-url="https://videnomhovedpine.dk/hovedpine-123" title="Videncenter for Hovedpine - Hovedpine 1 - 2 - 3. Diagnose, behandling og forebyggelse">4</a> </li> </ul> <h4>Akut hovedpine</h4> <ul> <li>De fleste med akut hovedpine får dette som led i en recidiverende hovedpineform</li> <li>Mennesker, som oplever en pludselig indsættende, intens og ukendt hovedpine, skal undersøges grundigt for at udelukke livstruende tilstand<a title="The Royal College of Radiologists. Making the best use of a Department of Clinical Radiology. Guidelines for doctors. Fourth edition. London: The Royal College of Radiologists; 1998" href="%20" data-value-piped="The Royal College of Radiologists|Making the best use of a Department of Clinical Radiology. Guidelines for doctors. Fourth edition|London|The Royal College of Radiologists|1998" data-url="reference-link" data-value="The Royal College of Radiologists. Making the best use of a Department of Clinical Radiology. Guidelines for doctors. Fourth edition. London: The Royal College of Radiologists; 1998" data-type="book-reference">5</a></li> </ul> <h4>"Røde flag"</h4> <ul> <ul> <li>Nyopstået eller uventet hovedpine</li> <li>Akut indsættende svær hovedpine (tordenskraldshovedpine)</li> <li>Hovedpine med atypisk aura (varer over 1 time eller inkluderer motoriske udfald)</li> <li>Hovedpine med aura udviklet under brug af p-piller</li> <li>Nyopstået hovedpine hos en patient, der er kendt med cancer eller HIV-infektion</li> <li>Ledsagende af feber</li> <li>Neurologiske udfald fraset migræne aura</li> <li>Progredierende hovedpine over uger</li> <li>Nyopstået hovedpine hos patienter over 40 år eller under 10 år</li> <li>Stillingsafhængig hovedpine</li> </ul> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Hovedpine er et af de symptomer, som hyppigst fører til lægekontakt </li> <li>Kun et fåtal af de der oplever hovedpine søger dog lægehjælp </li> <li>Hos mange fører hovedpine til uro for alvorlig sygdom, f.eks. hjernetumor </li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z">Hypertensio arterialis</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B2D10FBE77C44B0C8BC26807BFD1874F&_z=z">Meningitis</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=82BAEB47446D47C083488042D2181523&_z=z">Subaraknoidalblødning</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=90ADCE762F78496B8F98C2CF4F37E766&_z=z">Tumor cerebri</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=73912E5F75B0413984B693E45AC3021F&_z=z">Sinusvenetrombose</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=422A648683274385AE4336D863341A05&_z=z">Arteritis temporalis </a>(kæmpecellearteritis)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B9DC8BA146B64B7C9201D3A8C3BB38EA&_z=z">Glaukom</a> </li> <li>Medicinbivirkninger </li> <li>Medicinoverforbrugshovedpine</li> <li>Dissektion af halskar</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3>Kroniske og recidiverende hovedpineformer</h3> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=24D195F4E9694838B4303B16600DE331&_z=z">Hovedpine af spændingstype </a> </h4> <ul> <li>Kan udløses af muskelspændinger i ansigt, nakke og skulder ved bl.a. uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller holdningsanormalier. Kan forværres ved ændret livsmønster og smertetolerance som ses ved stress eller belastende psykosociale faktorer </li> <li>Kronisk eller episodisk forløb </li> <li>Varighed fra 30 min til 7 dage</li> <li>Ofte bilateral; trykkende, pressende (ikke pulserende)</li> <li>Ingen forværring ved fysisk aktivitet</li> <li>Ingen kvalme eller opkast</li> <li>Normal klinisk status, evt. ømme nakke-, hals- og ansigtsmuskler og indskrænket nakkebevægelighed</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=5BDEAC8142624E78B092EAF9E4A0419E&_z=z">Migræne</a> </h4> <ul> <li>Yngre til midaldrende personer, hyppigere blandt kvinder, ofte familiær disposition </li> <li>Anfald med som regel ensidig hovedpine, ofte pulserende, moderat til svær intensitet og forværres ved fysisk aktivitet</li> <li>Ledsagesymptomer er fonofobi, fotofobi, kvalme og/eller opkastning </li> <li>En tredjedel har aura i form af syns, føle- eller taleforstyrrelser af maksimalt 60 minutters varighed pr symptom</li> <li>Migræneanfaldet varer 4-72 timer, forekommer med ujævnt interval. Ca. en tredjedel af migræne uden aura er menstruationsrelateret</li> <li>Kommer ikke sjældent efter arbejde, i weekender eller ferier </li> <li>Normalt ingen kliniske fund eller neurologiske udfald (fraset forbigående ved aura) </li> <li>Kronisk migræne med daglige gener kan opstå hos nogle, men ses dog sjældent. Her skal <a href="~/link.aspx?_id=768CA81E00FB469AA12B9FD089A9D4E3&_z=z">medicinoverforbrugshovedpine</a> først udelukkes</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=197FACE982F24E32A8F1455E49BFAF39&_z=z">Klyngehovedpine</a> (Hortons hovedpine)</h4> <ul> <li>Mænd rammes hyppigere end kvinder</li> <li>Periodisk hovedpine med flere daglige anfald. Kommer i klynger som oftest varer 4-12 uger</li> <li>Anfaldene varer 15-180 min og kommer flere gange i døgnet</li> <li>Stærke smerter, unilateral lokalisation oftest bag et af øjnene - næsten altid samme side ved nye anfald </li> <li>Autonome symptomer som tåreflåd, næsetæthed, rindende næse og/eller sved i ansigtet på den side, som hovedpinen sidder </li> <li>Medfører rastløs adfærd, modsat migræne hvor hvile lindrer</li> <li>Normal neurologisk undersøgelse fraset de autonome symptomer</li> </ul> <h4>Posttraumatisk hovedpine</h4> <ul> <li>Omdiskuteret tilstand, men ofte invaliderende for dem som oplever det, med hyppige lægekontakter</li> <li>Kommer oftest indenfor 7 dage efter et <a href="~/link.aspx?_id=20972200234E408E9FAB644DD10A414F&_z=z">hovedtraume</a> og har typisk karakter af en spændingshovedpine kan dog også have lighed med migræne, især hvis personen tidligere har historie med migræne</li> <li>Den akutte form forsvinder indenfor 3 måneder. Ved længere varighed bruges betegnelsen kronisk </li> <li>Den kroniske form indgår ofte i <a href="~/link.aspx?_id=E854E1FAD1C042388DB924E97A836CCD&_z=z">postcomotiosyndrom</a> - hovedpine, nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, øget trætbarhed</li> <li>Obs. mulighed for <a href="~/link.aspx?_id=DB8FC9AA66544253999E49B76F7CA33A&_z=z">subduralt hæmatom</a></li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=1EE5BD6E787B426CA5D5C26F503E3CDE&_z=z">Trigeminusneuralgi</a> </h4> <ul> <li>Gennemsnitlig debutalder 55 år </li> <li>Anfald, ofte på sekunders varighed, med kraftig, ensidig ansigtssmerte, som elektriske stød, ofte mekanisk udløst fra triggerzoner</li> <li>Kan udløses af lette sensoriske stimuli (tandbørstning, barbering, kold vind)</li> <li>Følger 2. og 3. trigeminusgren dvs. på kind og underkæbe </li> <li>Primære form skyldes morfologiske ændringer i nerven</li> <li>Sekundære form (15%) skyldes strukturel læsion (f.eks. multipel sklerose eller tumor)</li> <li>Der er hos nogle en neurovaskulær kontakt. Dette kan hverken be- eller afkræfte diagnosen</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=768CA81E00FB469AA12B9FD089A9D4E3&_z=z">Medicinoverforbrugs hovedpine</a></h4> <ul> <li>Hyppig årsag til kronisk, daglig hovedpine, kan ligne både svær spændingshovedpine og migræne </li> <li>Bivirkning af medicin, særligt analgetika og migrænemidler, specielt hvis indtaget er hyppigere end 10 dage om måneden </li> <li>Hovedpine mere en 15 dage per måned hos en patient med kendt hovedpinesygdom</li> <li>Kan ses ved overforbrug af alle typer analgetika</li> <li>Kronisk forløb med daglige gener</li> </ul> <h3>Subakutte hovedpineformer</h3> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=5276E0FA01444E7FB88AE8DEA094EF62&_z=z">Bihulebetændelse, akut</a> </h4> <ul> <li>Varighed kortere end 30 dage </li> <li>Forskellige typer i forhold til inflammation (serøs, mukopurulent) og lokalisation </li> <li>Næsetæthed, ensidig smerte, purulent næsesekret, rådden lugt eller smag </li> <li>Pus i næsekaviteten, evt. perkussions- eller palpationsøm </li> <li>Forhøjede leukocytter og CRP efter én uge tyder på purulent sinuitis</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z">Hypertension</a> </h4> <ul> <li>Essentiel hypertension hos 95 % </li> <li>Hypertension defineres som systolisk blodtryk over 140 mmHg eller diastolisk over 90 mmHg </li> <li>Normalt en asymptomatisk tilstand, men akut og kraftig blodtryksøgning kan give hurtigt indsættende stærk, borende hovedpine </li> <li>Der kan være endeorganskade i hjerte, blodårer, retina, nyrer</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=90ADCE762F78496B8F98C2CF4F37E766&_z=z">Hjernetumor</a> </h4> <ul> <li>Primær eller sekundær tumor, almindeligvis langsom progression </li> <li>Tidlige symptomer kan være neurologiske symptomer med kramper, langsomt udviklede pareser, afasi afhængig af lokalisation</li> <li>Hovedpine er sjældent et tidligt symptom, men bliver et fremtrædende symptom hos 2/3. Initialt ofte mest fremtrædende i liggende stilling (morgenhovedpine) </li> <li>Typiske andre symptomer kan være kvalme, opkast, svimmelhed, kranienervepareser og <a href="~/link.aspx?_id=993C0E7BADBD452BA9C6D232A59BE5E4&_z=z">hydrocephalus</a></li> <li>Efterhånden tiltagende neurologiske udfald, papilødem og personlighedsændring</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=422A648683274385AE4336D863341A05&_z=z">Arteritis temporalis</a> </h4> <ul> <li>Ældre mennesker (>50 år), kæmpecellevaskulitis i arteria temporalis </li> <li>Pludselig synsnedsættelse, variabelt sygdomsbillede - kan være smerte og ømhed i tindingeregionen og hårbund samt tyggeclaudicatio. Nogle har symptomer foreneligt med polymyalgia reumatica </li> <li>Synstab (ene øje), ømme og fortykkede temporalarterier kan nogle gange palperes </li> <li>SR og CRP er ofte forhøjet </li> <li>Kræver hurtig behandling især ved synspåvirkning. Evt. påbegyndelse af steroidbehandling før transport til sygehuset. Histologi af temporalisbiopsi kan give diagnosen</li> </ul> <h3>Akutte hovedpiner</h3> <h4>Febersygdomme/infektioner</h4> <ul> <li>De fleste febersygdomme giver hovedpine </li> <li>Vær specielt opmærksom på meningitis, encefalitis og <a href="~/link.aspx?_id=5276E0FA01444E7FB88AE8DEA094EF62&_z=z">sinuitis</a></li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=94012BB2FA994D54AB6E15EED95449BB&_z=z">Apopleksi og TCI</a> </h4> <ul> <li>Giver meget sjældent hovedpine fraset ved blødninger</li> <li>Ses især ved dissektioner af præcerebrale kar, a. vertebralis og a. carotis (obs <a href="~/link.aspx?_id=E036578C897940008A276C55FC320D8C&_z=z">Horners Syndrom</a>) </li> <li>Ofte tilstedeværelse af risikofaktorer som hypertension, diabetes mellitus, klapsygdom, atrieflimren eller aterosklerose </li> <li>Typisk akut indsættende </li> <li>Symptomer varierer med lokalisation og alvorlighedsgrad - fokale udfald </li> <li>TCI - symptomer og tegn forsvinder inden 24 timer, som regel inden 1 time, giver kun meget sjældent hovedpine </li> <li>Hovedpine kan forekomme ved alle typer apopleksi, dog hyppigst ved hjerneblødning </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=82BAEB47446D47C083488042D2181523&_z=z">Subaraknoidalblødning</a> </h4> <ul> <li>Kan forekomme i alle aldre</li> <li>Akut blødning fra store og middelstore intrakranielle arterier i subaraknoidalrummet </li> <li>Hovedpinen begynder som regel pludseligt med maksimal smerte og aftager derefter ofte </li> <li>Ledsagende symptomer er ofte nakkestivhed, kvalme og opkastninger, eventuelt påvirket bevidsthed </li> <li>Bevidsthedspåvirkning kan også udvikles senere som led i hydrocephalus </li> <li>Nogle kan have oplevet en pludselig hovedpine som gik over (warning leak)</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=B9DC8BA146B64B7C9201D3A8C3BB38EA&_z=z">Glaukom, akut</a> </h4> <ul> <li>Sjældent, optræder som regel fra 40-50 års alderen, skyldes snæver kammervinkel </li> <li>Ensidig, kun meget sjældent bilateralt. Forvarsler som regnbuesyn og farvede ringe omkring lys, uskarpt syn især i dæmpet belysning. Rødt og akut smertefuldt øje, visusnedsættelse og kvalme </li> <li>Cornea mat og ødematøs, ciliær injektion, dårlig eller manglende pupilreaktion, pupillen ofte semidilateret og oval, ofte påvirket almentilstand </li> <li>Forhøjet tryk ved palpation eller tonometri - som regel ensidig </li> <li>Hurtig behandling påkrævet for at undgå synstab</li> </ul> <h4>Dissektion af præcerebrale arterier</h4> <ul> <li>Dissektion af a. carotis- eller a. vertebralis kan opstå spontant eller som følge af mindre traumer, som patienten ofte ikke husker<a title="Sturzenegger M, Headache and neck pain: the warning symptoms of vertebral artery dissection. Headache 1994;34: 187-93" href="%20" data-value-piped="Sturzenegger M|Headache and neck pain: the warning symptoms of vertebral artery dissection|Headache|1994|34|187-93" data-url="reference-link" data-value="Sturzenegger M, Headache and neck pain: the warning symptoms of vertebral artery dissection. Headache 1994;34: 187-93" data-type="journal-reference">6</a> </li> <li>Ses først og fremmest hos yngre mennesker og er sandsynligvis underdiagnosticeret </li> <li>Debutsymptomet er almindeligvis akut smerte i samme side af hovedet og nakken eller i ansigtet <ul> <li>Den akutte hoved- og nakkesmerte kan forudgå symptomer på apopleksi med flere timer, og smerten er ofte meget intens</li> </ul> </li> <li>Fund af Horners syndrom (ptose, miosis, anhidrose) på samme side bør lede til mistanke om dissektion af a. carotis eller a. vertebralis</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=73912E5F75B0413984B693E45AC3021F&_z=z">Sinustrombose (cerebral vene trombose)</a> </h4> <ul> <li>Trombedannelse i intrakranielle vener/sinus <ul> <li>Kvinder i puerperiet er specielt udsat for tilstanden</li> <li>Kan ses som bivirkning til hormonbehandlling</li> </ul> </li> <li>Tilstanden kan give akut eller subakut hovedpine og være ledsaget af kvalme, opkastninger, lysskyhed og påvirket bevidsthed eller synsobskurationer som udtryk for øget intrakranialt tryk </li> <li>Fokalneurologiske udfald, afhængig af trombens lokalisation, sekundær blødning eller infarkt, kan optræde, ligesom fokale eller generaliserede krampeanfald </li> <li>Ved lumbalpunktur er det intraspinale tryk ofte forhøjet, ligesom protein og celletal kan være let øget </li> <li>CT eller MR med angiografi til fremstilling af vener er nødvendig for at stille diagnosen</li> </ul> <h4>Idiopatisk intrakraniel hypertension - (tidl. pseudotumor cerebri)</h4> <ul> <li>Tilstanden ses hyppigst hos overvægtige kvinder i fertil alder </li> <li>Hovedsymptomerne er hovedpine som er tiltagende og stillingsafhængig (værst i liggende stilling), nakke/rygsmerter, pulserende tinnitus, visuelle obskurationer, synstab, dobbeltsyn, svimmelhed og kognitive klager.</li> <li>Stasepapiller </li> <li>Cerebral CT er som regel normal</li> <li>MR kan vise indirekte tegn (Empty sella, distenderede og evt. snoede opticusskeder, affladning af posteriore pol af bulbus oculi og sinus transversus stenose)</li> <li>Det intrakranielle tryk ved lumbalpunktur er altid forhøjet</li> </ul> <h4>Andre tilstande</h4> <ul> <li>Også de kroniske og recidiverende hovedpineformer som anført ovenfor, har akutte episoder </li> <li>Hovedpine er sjældent et fremtrædende symptom ved underliggende systemsygdom, uden at der foreligger andre symptomer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Maizels M, The patient with daily headaches. Am Fam Physician 2004;70: 2299-306" data-value-piped="Maizels M|The patient with daily headaches.|Am Fam Physician|2004|70|2299-306|15617293" data-url="reference-link" data-pubmedid="15617293" title="Maizels M, The patient with daily headaches. Am Fam Physician 2004;70: 2299-306">7</a></li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Tidsprofil?</h4> <ul> <li>Akut, subakut eller kronisk mønster? </li> <li>Ændringer i hovedpineform over tid? </li> <li>Anfald - beskriv anfaldet, varighed og hyppighed, gerne ved hovedpinedagbog</li> </ul> <h4>Forandringer?</h4> <ul> <li>Har hovedpinen ændret sig? </li> <li>Hvordan?</li> </ul> <h4>Lokalisation?</h4> <ul> <li>Ensidig? </li> <li>Over hele hovedet? </li> <li>I tindingen? </li> <li>Bag øjet? </li> <li>Over bihulerne?</li> </ul> <h4>Karakter og ledsagefænomener?</h4> <ul> <li>Pulserende, trykkende, skærende etc.? </li> <li>Synsforstyrrelser, kvalme, opkast, almensymptomer, irritabilitet, foto- og fonofobi?</li> </ul> <h4>Intensitet?</h4> <ul> <li>Kraftig, moderat eller let?</li> </ul> <h4>Udløsende faktorer?</h4> <ul> <li>Døgnvariation? </li> <li>Ændring under ferier? </li> <li>Udløsende faktorer?</li> </ul> <h4>Tidligere behandling?</h4> <ul> <li>Hvad er forsøgt? </li> <li>Hvilken effekt?</li> </ul> <h4>Tegn til andre sygdomme?</h4> <ul> <li>Ører, bihuler, øjne?</li> </ul> <h4>Tidligere sygdom, arv og psykiske lidelser?</h4> <ul> <li>Sekundær hovedpine? </li> <li>Meget hovedpine i familien? </li> <li>Intrakranielle aneurismer i familien? </li> <li>Andre funktionelle gener?</li> </ul> <h4>Psykosociale forhold?</h4> <ul> <li>Belastninger i forhold til job, parforhold, økonomi?</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Almentilstand? </li> <li>Ser patienten syg ud? </li> <li>Er der feber eller andre tegn til generel sygdom? </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E6877B4AE07F4CCF85A888ED7BD91414&_z=z">Angst</a> og <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">depression</a> er hyppige komorbide tilstande</li> <li>Er der neurologiske udfald</li> <li>Er der nedsat bevidsthed eller personlighedsændring? Komparentoplysninger er vigtige <ul> <li>Brug <a href="~/link.aspx?_id=BCA876249EC5496A870DCDBA17899CC5&_z=z">Glasgow Coma Scale</a> ved akutmedicinsk problemstilling</li> </ul> </li> <li>Nakkestivhed?</li> </ul> <h3>Specielt</h3> <h4>Ved mistanke om spændingshovedpine</h4> <ul> <li>Vurder tandstatus, bid, kæbeled, tygge- og nakkemuskulatur </li> <li>Vurder bevægelighed i nakken - passiv, aktiv </li> <li>Spørg ind til søvnmønster</li> </ul> <h4>Neurologisk undersøgelse</h4> <ul> <li>Mental status? </li> <li>Er talen normal? </li> <li>Tegn til cerebral irritation eller øget intrakranielt tryk? Nakkestivhed og oftalmoskopi? </li> <li>Blodtryk, visus, øjetryk, synsfelt og pupilreaktion </li> <li>Kraft og sensibilitet i ansigt? </li> <li>Symmetri kan også vurderes ved testning af muskelstyrke i over- og underekstremiteterne. Det samme gøres ved sensibilitetstestning og vurdering af dybe senereflekser og plantarreflekser </li> <li>Står og går patienten normalt?</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <ul> <li>Blodprøver kan være aktuelle ved mistanke om anæmi, infektionssygdom, arteritis temporalis eller malign sygdom</li> <li>Kontrol af blodtryk</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Røntgen af kranium, bihuler og cervikalkolumna er normalt til ringe nytte ved fravær af fokale tegn eller symptomer<a title="The Royal College of Radiologists. Making the best use of a Department of Clinical Radiology. Guidelines for doctors. Fourth edition. London: The Royal College of Radiologists; 1998" href="%20" data-value-piped="The Royal College of Radiologists|Making the best use of a Department of Clinical Radiology. Guidelines for doctors. Fourth edition|London|The Royal College of Radiologists|1998" data-url="reference-link" data-value="The Royal College of Radiologists. Making the best use of a Department of Clinical Radiology. Guidelines for doctors. Fourth edition. London: The Royal College of Radiologists; 1998" data-type="book-reference">5</a> </li> <li>Cerebral CT eller MR? Sjældent indiceret med mindre sekundær årsag mistænkes</li> <li>Ved mistanke om intrakraniel årsag - jfr. <a href="~/link.aspx?_id=AFB8ACE3B21A441CAF066594168278E6&_z=z">røde flag</a></li> </ul> <h3>Undersøgelser på sygehuset</h3> <h4>Akut, alvorlig hovedpine</h4> <ul> <li>CT <ul> <li>Adækvat i de fleste tilfælde med subaraknoidal eller anden intrakranial blødning og hydrocephalus </li> <li>CT-undersøgelse vil påvise 95 % af blødningerne, hvis undersøgelsen udføres i løbet af første døgn <ul> <li>Afklarer også andre årsager som en fokal ekspansiv proces, svulst eller absces, eller <a href="~/link.aspx?_id=DB8FC9AA66544253999E49B76F7CA33A&_z=z">subduralt hæmatom</a></li> </ul> </li> <li>En negativ CT ekskluderer ikke subaraknoidalblødning, og patienten skal lumbalpunkteres 12 timer efter symptomdebut, da blodnedbrydningsprodukter skal nå at dannes inden </li> <li>Bihulerne bør beskrives i forbindelse med CT-undersøgelsen</li> </ul> </li> <li>Lumbalpunktur <ul> <li>Bør udføres hvis der foreligger klinisk mistanke om subaraknoidalblødning, såfremt der ikke er kontraindikationer (f.eks. obstruktiv hydrocephalus) </li> <li>Ved kontraindikationer mod lumbalpunktur kan CT- eller MR-angiografi overvejes</li> <li>Ved lumbalpunktur undersøges om spinalvæsken er <ul> <li>Blodtilblandet (xantokromi) </li> <li>Blakket eller misfarvet </li> <li>Eventuelt om det intraspinale tryk er unormalt højt </li> <li>Celler og protein samt glucose indhold undersøges som rutine</li> </ul> </li> <li>Blodnedbrydningsprodukter (xantokromi i form af bilirubin og oxhæmoglobin) kan påvises ved lumbalpunktur <ul> <li>Lunbalpunktur bør først udføres 12 timer efter start af hovedpinen, fordi det tager tid, før xantokromi udvikles</li> <li>Xantokromi af spinalvæsken vedvarer i op til få uger </li> <li>Xantokromi bør udelukkes ved spektrofotometri, også hvis spinalvæsken er farveløs</li> </ul> </li> <li>Hvis patienten er højfebril og i dårlig almentilstand, skal bakteriel meningitis mistænkes. Man bør lumbalpunktere patienten umiddelbart efter ankomst på sygehus</li> </ul> </li> <li>MRI <ul> <li>Er bedre end CT ved inflammatoriske årsager og til afdækning af sinusvenetrombose</li> </ul> </li> <li>Angiografi <ul> <li>Bør gøres hvis man påviser subaraknoidalblødning ved cerebral CT eller lumbalpunktur, eller ved mistanke om arteriedissektion</li> </ul> </li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Akut henvisning er nødvendig, når anamnese eller undersøgelse tyder på alvorlig patologisk proces, f.eks. øget intrakranielt tryk, nakkestivhed eller systemsygdom </li> <li>Hvis patienten er diagnostisk uafklaret</li> </ul> <h4>Indikatorer på alvorlig sygdom med behov for akut indlæggelse eller snarlig udredning hos specialist</h4> <ul> <li>Hyperakut indsættende kraftig hovedpine </li> <li>Gradvis tiltagende, relativt nyligt opstået hovedpine</li> <li>Nakkestivhed (obs meningitis og subaraknoidalblødning) </li> <li>Hovedpine som forværres i liggende stilling </li> <li>Morgenhovedpine </li> <li>Hovedpine som udløses af Valsalvalignende manøvre (hoste, nys, tunge løft, pres under afføring osv.) </li> <li>Hovedpine med debut <10 år eller >40 år </li> <li>Oplysninger om neurologiske udfald </li> <li>Personlighedsændringer </li> <li>Epileptiske anfald </li> <li>Vægttab</li> </ul> <h4>Henvisning/tjekliste - hovedpine hos børn</h4> <div> <h4>Hovedpine hos børn</h4> <ul> <li> <strong>Formålet med henvisningen</strong> <ul> <li>Diagnostik? Behandling? Andet?</li> </ul> </li> <li> <strong>Sygehistorie</strong> <ul> <li>Akutte, subakutte eller kroniske gener? Debuttidspunkt? Udvikling? Har mønstret ændret sig? Hvor hyppige anfald? </li> <li>Varighed af anfald? Intensitet? Lokalisation? Ledsagesymptomer? Neurologiske tillægssymptomer? Udløsende faktorer? Almentilstand mellem anfald? Søvn og spisevaner? </li> <li>Er behandling forsøgt? Hvilken - og med hvilken effekt? </li> <li>Andre sygdomme af relevans? Familiær disposition? </li> <li>Fast medicin? </li> <li>Konsekvenser. Vækst- og udviklingshæmning? Andet?</li> </ul> </li> <li> <strong>Kliniske fund</strong> <ul> <li>Almentilstand? Generel status? Angst? Depression? Evt. neurologiske udfald? </li> <li>Vægt og højde</li> </ul> </li> </ul> </div> <h3>Indlæggelser</h3> <h4>Alarmsymptomer og fund - akut indlæggelse</h4> <ul> <li>Nakkestivhed - mulig meningitis eller subaraknoidalblødning </li> <li>Stasepapil - højt intrakranielt tryk </li> <li>Ømme temporalisarterier og høj sænkningsreaktion - sandsynlig arteritis temporalis (alder over 50 år)</li> <li>Ledsagende neurologiske udfald som pareser, afasi, ataksi, spasticitet, ekstensiv plantarrefleks </li> <li>Synstab </li> <li>Mistanke om subaraknoidalblødning - akut debut, nakkehovedpine</li> </ul> <h4>Medicinoverforbrug</h4> <ul> <li>Ved blandingshovedpine, hvor overforbrug af medikamenter er en årsag, kan indlæggelse på neurologisk afdeling ofte være nyttig eller nødvendig i forbindelse med ophør af medicin</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li>Hovedpine, typisk udbredelse <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=C4215D05168A48A38541391CC368A034&_z=z">Klyngehovedpine - frontalt</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C0C7EDAA9EC84785B0556C17446CE280&_z=z">Klyngehovedpine - side</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=40F2551678D443A3B9AEBFD31DFA0018&_z=z">Medicinoverforbrugs hovedpine</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=20A2AECCC92A47A5911B37DFCFFF4CCE&_z=z">Hovedpine af spændingstype</a></li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D0AD54C445CD4D0E9B743F0B854F3128&_z=z">Oversigt bihuler</a></li> </ul> <h2>Referencer</h2> <ul> <li>Find yderligere information hos det <a rel="noopener noreferrer" href="http://videnscenterforhovedpine.dk/" target="_blank">Nationale Videnscenter for Hovedpine</a> eller den <a href="https://nnbv.dk/hovedpine-2/">Nationale Neurologiske Behandlingsvejledning</a> (nNBV)</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="http://videnscenterforhovedpine.dk/hovedpine-123/" target="_blank">Hovedpine 1·2·3</a> er et enkelt diagnostisk værktøj udviklet med henblik på at gøre diagnosticering og behandling af hovedpine mere overskuelig og enkel. Udviklet af Nationalt Videnscenter for Hovedpine i samarbejde med Dansk Hovedpine Selskab</li> <li>Dansk Hovedpine Selskab har udviklet et <a href="https://dhos.dk/wp-content/uploads/2020/06/2932-Referenceprogram_2020_final_web-24.06.20.pdf">referenceprogam for diagnostisk og behandling af hovedpine og ansigtssmerter</a> og <a href="https://dhos.dk/wp-content/uploads/2021/06/IIH-referenceprogram.pdf">idiopatisk Intrakraniel hypertension</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2470</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hovedpine</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hovedpine</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-09-14T12:08:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{70C9DD30-A0BE-42D8-8D60-81C9FDDCE1E3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R51</TextField> <TextField Name="ICPC2">N01</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Primær hovedpine opstår uden påviselig underliggende sygdom. Sekundær hovedpine har en påviselig underliggende sygdom</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">cephalalgia, cluster, Hovedpine, medikamentel hovedpine, Migræne, smerter i hovedet, spændingshovedpine</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
36.275 characters