parese
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
symptomer-og-tegn
/
parese
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
hikke
hemisymptomer
hukommelsessvigt
svimmelhed
synkope
ansigtssmerter
autonom-perifer-neuropati
bevidsthedspaavirkning
demens
akut-opstaaede-lammelser
kramper
hukommelsestab
hovedpine
sprog-og-taleforstyrrelser
tremor
likvor
delir
muskelsvaghed
kramper-hos-boern
parese
ortostatisk-hypotension
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{E92A688F-167A-423F-898F-A3823B05D260}" Name="parese" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{53332E6E-F1E2-4E40-85A7-5319D35C5178}" SortOrder="1900" PublishDate="2010-05-05T10:32:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger </h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Parese er en tilstand, hvor muskelbevægelse er blevet svækket eller forringet uanset årsag</li> <li>Skyldes oftest en nerveskade</li> <li>Hvis nerverne er beskadiget, fungerer musklerne i det berørte område muligvis ikke korrekt</li> <li>Der er flere faktorer, der kan forårsage parese, og der er mange forskellige typer af parese</li> <li>Parese er ofte kategoriseret efter det område af kroppen, der er påvirket</li> <li>Parese kaldes også "mild lammelse" eller "delvis lammelse"</li> <li>Patienter kan have en anden opfattelse af, hvad "lammelse" er. Det er derfor vigtigt at klargøre, hvad patienten mener med "lammelse" </li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>En parese kan bero på sygdom eller skade i muskel eller nerver. Symptomerne relaterer sig til, hvor sygdommen befinder sig (perifert eller centralt i nervesystemet) </li> <li>En parese kan også være funktionel, dvs. uden tegn til organisk skade, og kan være udtryk for psykisk sygdom eller belastning</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3>Hovedinddeling</h3> <h4>Parese som skyldes sygdom eller skade i muskler</h4> <ul> <li>Ofte symmetrisk </li> <li>Oftest proksimal </li> <li>Reflekser er bevarede eller mindskede</li> <li>Ingen sensoriske fund </li> <li>Sjældent smertefuld </li> <li>Kan inddrage kranienerver eller nakke</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=8C8E07498CFF474D88E14C8DA71B52B3&_z=z">Parese som skyldes skade i perifere nerver</a> </h4> <ul> <li>Svarer til innervationsområdet af en eller flere perifere nerver </li> <li>Svækkede eller ophævede reflekser </li> <li>Som regel sensorisk påvirkning </li> <li>Efter uger til måneder ses svind af muskler (muskelatrofi)</li> <li>Ved <a href="~/link.aspx?_id=FE0B0652BA92447DAD78BB50286310DD&_z=z">polyneuropatier</a> afficeres de længste nerver først, således at parese og sensibilitetstab kommer først i fødderne</li> </ul> <h4>Parese som skyldes central skade</h4> <ul> <li>Findes ofte halvsidigt når der er læsion af cerebrum og i begge sider under skaden (paraparetisk) ved læsion af medulla </li> <li>Giver som regel hyperrefleksi og øget tonus </li> <li>Kan følges af sensibilitetstab </li> <li>For eksempel: <ul> <li>Parese under et spinalt niveau ved tværsnitslæsion af rygmarven</li> <li>Hemiparese ved apoplexi </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=BF43C438F520402F9003F17299AD1C05&_z=z">Multipel sklerosis</a>, som kan have mange små læsioner i centralnervesystemet, kan have varierende mønster af lammelser</li> </ul> </li> </ul> <h3>Tilstande<a title="Neurologisk National Behandlings Vejledning (nNBV)" href="http://neuro.dk/wordpress/nnbv/" data-type="other-reference" data-value="Neurologisk National Behandlings Vejledning (nNBV)" data-url="http://neuro.dk/wordpress/nnbv/">#</a></h3> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=82C1DE5CA6AC45E2A78131B7B2F0CB71&_z=z">Myastenia gravis</a> </h4> <ul> <li>Skyldes neuromuskulær transmissionsdefekt </li> <li>Sjælden, hyppigst blandt kvinder </li> <li>Ingen eller mindre udtalt parese når man er udhvilet, tiltagende ved aktivitet </li> <li>Ptose og/eller dobbeltsyn er typiske debutsymptomer </li> <li>Svaghed og udtrætbarhed i musklerne </li> <li>Reflekser og sensibilitet normal</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=CC1655A2A6D04667B8973EC83A6FB3CF&_z=z">Polyradikulitis, akut</a> </h4> <ul> <li>Guillain Barré-syndrom er en sjælden sygdom </li> <li>Som regel har man 2-3 uger i forvejen haft en banal infektion som forkølelse, halsinfektion, tarminfektion eller influenza </li> <li>Symmetrisk, ascenderende pareser eventuelt sensibilitetsudfald </li> <li>I de alvorligste tilfælde kan man i løbet af få dage blive totalt paralyseret og afhængig af respirator </li> <li>Slappe pareser med ophævede reflekser, efter en tid også muskelatrofi</li> </ul> <h4>Tværsnitssyndrom</h4> <ul> <li>Kan skyldes columnafraktur, intraspinal ekspansiv proces eller sygdom i selve medulla spinalis, f.eks. multipel sklerosis og andre myelitter </li> <li>En cervikal myelopati på grund af degenerative forandringer i cervikalcolumna kan også medføre et tværsnitssyndrom </li> <li>Sensibilitet for alle kvaliteter bliver svækket under niveauet for læsionen </li> <li>Påvirkning af sphincteres er hyppig</li> </ul> <h4>Radikulopatier</h4> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=BE550619ADA34549ABD6E508B5892265&_z=z">Cervikalt</a> eller lumbosakralt <a href="~/link.aspx?_id=BA77007FD5454D78BF5B5701D82C0135&_z=z">(ischias)</a> </li> <li>Ofte på grund af diskusprolaps eller degenerative forandringer i columna </li> <li>Udstrålende smerter og sensibilitetstab følger dermatomer </li> <li>Parese og evt. afsvækkede reflekser i alvorligere tilfælde </li> <li>Laseque positiv (lumbalt)</li> </ul> <h4>Pareser, funktionelle</h4> <ul> <li>Kan have alle grader </li> <li>Tonus er som regel nedsat, men senereflekserne er normale </li> <li>Symptomerne er svingende</li> <li>Positivt Hovers tegn (nedadbevægelse af paretisk underekstremitet ved løft af ikke paretisk underekstremitet)</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=0EEA6C6474D94364A5C9AE8912F8D1E9&_z=z">Amyotrofisk lateral sklerose (ALS)</a> </h4> <ul> <li>Gradvis progredierende atrofi af muskler og parese af hænder eventuelt fødder eller andre lokalisationer </li> <li>Fascikulationer </li> <li>Motoriske kranienerver ofte afficerede med for eksempel synkebesvær </li> <li>Reflekserne ofte øgede </li> <li>Sensibiliteten normal, smertefri </li> <li>Ofte vægttab</li> </ul> <h4>Intraspinal ekspansiv proces</h4> <ul> <li>Symptomerne kommer ofte snigende </li> <li>Sjælden, hyppigste årsag er metastaser </li> <li>Starter ofte med ensidige symptomer, der er ingen symptomer eller fund fra hovedet eller ansigtet </li> <li>I starten er der ofte smerter med radikulært præg tilsvarende niveauet for tumor <ul> <li>I nakken vil smerteudstrålingen gå ud i armene </li> <li>I thorakal- og den øvre lumbaldel vil smerterne have bælteformet udbredelse </li> <li>I lumbosakralafsnittet vil smerterne stråle ud i benene</li> </ul> </li> <li>Gradvis tiltagende parese, sensibilitetstab, sensorisk, og ataxi </li> <li>Sphincterpåvirkning</li> </ul> <h4>Mekanisk kompression af perifere nerver</h4> <ul> <li>Kompression specielt på prædilektionssteder hvor nerven ligger trangt eller specielt udsat </li> <li>Smerte og paræstesi evt. efter sensibilitetsudfald og parese i innervationsområdet </li> <li>Diabetes mellitus, alkoholisme og thyreoideasygdom disponerer</li> </ul> <h3>Perifere nervekompressioner</h3> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=24AB216C45314628ACAA9B347B9B46B7&_z=z">Nervus medianus skade. Karpaltunnel syndrom</a></h4> <ul> <li>Kompression af n. medianus ved håndleddet, sjældnere i albuen (suprakondylær fraktur) eller i aksillen (skulderluksation) </li> <li>Symptomerne øges ofte om natten, eller når armen holdes i ro. Det hjælper at ryste eller massere hånden </li> <li>Sensibilitetstab på fingerspidserne gør det vanskeligt at håndtere små objekter. Patienten har problemer med at vride klude </li> <li>Smerter, paræstesier og sensibilitetsudfald på volarsiden af hånden tilsvarende nerven, 3 radiale fingre, samt lammelse og atrofi i tommelens korte abduktormuskel</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=7BA72C81EEBD4E74BB92D7A6CBBFDDEE&_z=z">Nervus ulnaris skade</a> </h4> <ul> <li>Skyldes som regel kompression eller stød mod nerven, hvor den løber udsat til sulcus ulnaris i albuen, evt. lædering ved håndleddet </li> <li>Patienten får smerter og paræstesier i 5. finger, pareser og atrofi af ulnarisinnerverede små håndmuskler, i udtalte tilfælde klohånd </li> <li>Sensorisk tab i ulnare del af 4. finger, 5. finger og ulnare del af hånden</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=D57D51432FE348D2AC01E98CA8EBF79E&_z=z">Nervus radialis skade. Drophånd. Saturday night palsy</a> </h4> <ul> <li>Skyldes tryk mod radialisnerven ved midterste bagre del af humerus, evt. ved humerusfraktur, evt. ved skulderluksation </li> <li>Skaden sker hyppigst under dyb søvn i alkoholpåvirket tilstand, ved at armen bliver liggende slapt og stille mod sengekanten eller ryglæn, eller fordi nogen ligger på armen </li> <li>Strækfunktionen i håndled og fingre svigter, hvilket giver en meget dårlig udgangsstilling for brug af de raske muskler i hånden </li> <li>Sensorisk udfald på dorsalsiden af 1.-3. finger og radialt på håndryggen, evt. også radialt på dorsalsiden af armen</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=17967A99D8FB4442B0051433E153AFC2&_z=z">Nervus thoracicus longus skade</a> </h4> <ul> <li>Kan skades ved tryk ned mod skulderen, f.eks. ved at bære tung sæk </li> <li>Giver lammelse af m. serratus anterior med vingeskapula til følge, kan også skabe problem med at løfte armen over hovedet, ingen sensoriske udfald</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=7E617155D47F41A5830384023869F980&_z=z">Nervus peroneus skade</a> </h4> <ul> <li>Skyldes tryk mod nerven der hvor denne går overfladisk rundt om den proksimale del af fibula </li> <li>Kan skyldes direkte traume, stramme støvler eller bånd under knæet, eller f.eks. efter langvarig sidden på hug ved bærplukning </li> <li>Dropfod på grund af lammelse i peroneusmuskulaturen, og et lille sensibilitetstab distalt på fodryggen <ul> <li>Evt. sensibilitetstab på hele fodryggen og distalt på skinnebenet hvis nervus peroneus communis er skadet</li> </ul> </li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Debut?</h3> <ul> <li>Kom sygdommen gradvist eller akut? </li> <li>Var der andre symptomer til stede på forhånd eller samtidigt, f.eks. smerter eller sensibilitetsforstyrrelser?</li> </ul> <h3>Lokalisation?</h3> <ul> <li>Hvor sidder paresen?</li> </ul> <h3>Smerter?</h3> <ul> <li>Lokalisation, udstråling? </li> <li>Traume? <ul> <li>Mod ryggen? </li> <li>Mod perifere nerver?</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre sygdomme?</h3> <ul> <li>Malign sygdom som kan metastasere?</li> <li>Stofskiftesygdom?</li> </ul> <h3>Konsekvenser?</h3> <ul> <li>Hvor omfattende er paresen? </li> <li>Hvilke følger har paresen for funktionsevnen?</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Er der tegn til nogen grundsygdom?</li> </ul> <h3>Specielt</h3> <h4>Inspicer muskulaturen</h4> <ul> <li>Er der tegn til atrofi? Sammenlign med modsat side (obs. der kan være bilateral sygdom) </li> <li>Passer udbredelsen med anatomiske grænser? <ul> <li>Er det en reel eller en funktionel parese (vekslende kraft)? </li> <li>Er det en central eller perifer parese?</li> </ul> </li> <li>Er der fascikulationer? (typisk for ALS)</li> </ul> <h4>Test muskelkraft og reflekser</h4> <ul> <li>Systematisk testning af kraft <ul> <li>5 - normal muskelkraft </li> <li>4 - bevæger mod tyngdekraften og giver modstand </li> <li>3 - bevæger mod tyngdekraften </li> <li>2 - bevæger ved elimination af tyngdekraften </li> <li>1 - synlig muskelkontraktion uden bevægelse </li> <li>0 - ingen muskelkontraktion</li> </ul> </li> <li>Senereflekser - asymmetri? Hypo- eller hyperrefleksi? </li> <li>Kan smerter forklare kraftnedsættelsen? </li> <li>Øget trætbarhed i muskulatur kan indikere myastenia gravis <ul> <li>Repetetive bevægelser kan eventuelt provokere paresen </li> <li>Kan være lokaliseret til specielle muskelgrupper (ofte øjenmuskler) eller generaliseret</li> </ul> </li> </ul> <h4>Test sensibilitet</h4> <ul> <li>Sammenlign med modsat side (hvis denne skønnes normal) </li> <li>Berøring, smerte, temperatur, stillingssans, vibrationssans</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <ul> <li>Evt. supplerende undersøgelse med henblik på diagnosticering af den underliggende årsag til paresen. Se de enkelte tilstande</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Elektromyografi/elektroneuronografi ved mistanke om parese af perifer type </li> <li>Billeddiagnostik - særlig CT og MR</li> </ul> <h3>Link til vejledninger</h3> <ul> <li>Dansk Neurologisk Selskab: <a rel="noopener noreferrer" href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/klinisk-vurdering-af-spasticitet/" target="_blank">Klinisk vurdering af spasticitet</a></li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Indlæggelser</h3> <ul> <li>Akutte og alvorlige lammelser bør som hovedregel indlægges akut - ligeledes hvis symptomerne er halvsidige (mistanke om apopleksi) - 112</li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>De fleste lammelser kan bedres ved træning </li> <li>Patienter med myastenia gravis kan ikke træne sig raske. De bliver tværtimod svagere, når de træner</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<p> </p>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2473</TextField> <TextField Name="PageTitle">Parese</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Parese</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-12-20T14:50:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2DD70D3B-CDB1-4DBE-8305-4EB8DA075E0A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">G82, G82.2, G82.5, T14, T14.4</TextField> <TextField Name="ICPC2">N18</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Nedsat kraft i muskulatur uanset årsag</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">hemiparese, hemiplegi, tetraplegi, Lammelser, lammelse, paralyse, paraplegi, Parese, perifere lammelser, centrale lammelser</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
17.058 characters