cerebral-venetrombose
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
tilstande-og-sygdomme
/
cerebrovaskulaert
/
cerebral-venetrombose
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
alkoholrelaterede-sygdomme
arvelige-sygdomme
cerebrovaskulaert
apopleksi-og-tia-tci
cerebral-venetrombose
hovedpine
infektioner
inflammatoriske-sygdomme
kramper
medfoedte-hjerneskader
muskelskelet
nervelaesioner
neurokirurgi
neuropatier
oevrige-sygdomme
rygmarv
soevnsygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{73912E5F-75B0-4139-84B6-93E45AC3021F}" Name="cerebral-venetrombose" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{D9D759DE-A6AC-44C3-833A-ADB739F6AC41}" SortOrder="200" PublishDate="2010-10-05T10:31:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Sygehistorie og evt. kliniske fund kan give mistanke om diagnosen</li> <li>Endelig diagnose bekræftes ved cerebral billeddiagnostik, evt. CT eller MR venogram, det sidste er mest følsomt </li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Tilstanden præsenterer sig på mange forskellige måder</li> <li>Starten kan være akut, subakut (65-70 %) eller gradvist progredierende (20 %)</li> <li>Det kliniske billede afhænger af udbredelse og lokalisation af den trombotiske proces samt omfanget af venøse kollateraler</li> <li>Hovedpine <ul> <li>Er det hyppigste (90 %) og typisk det første symptom. I nogle tilfælde kan den forudgås af andre symptomer og tegn</li> <li>Hovedpinen øges gerne over nogle dage</li> <li>Samtidig kvalme og opkastninger</li> <li>Isoleret hovedpine uden fokale neurologiske udfald eller papilødem kan ses hos 15-25 % </li> </ul> </li> <li>Meningitislignende symptomer</li> <li>Dobbeltsyn (afficeret VI kranienerve (n. abducens))</li> <li>Bevidsthedsforstyrrelser <ul> <li>Reduceret bevidsthed, kognitive forstyrrelser</li> </ul> </li> <li>Evt. multifokale neurologiske udfald, herunder pareser eller epileptiske anfald (hos ca. 40 %)</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Er meget variable</li> <li>Fluktuerende neurologiske symptomer </li> <li>Stasepapil hos mellem 30-60 %</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>CT af cerebrum uden kontrast <ul> <li>Er ikke sensitiv nok til at udelukke cerebral venetrombose, men kan være nyttig til at udelukke andre tilstande</li> <li>Er normal hos 25 % af patienter med normal klinik og hos 10 % med fokale neurologiske fund (inklusive papilødem)</li> <li>En sinusvenetrombose vil være hyperintens på CT i tidlig fase (cord-sign; dense triangle sign i bagerste del af sinus sagittalis). Med kontrast ses fyldningsdefekt ved sinus, et såkaldt "empty delta tegn"</li> </ul> </li> <li>MR-venografi (MRV) <ul> <li>Er den foretrukne undersøgelse idet den er mest følsom</li> <li>Trombens alder bestemmer signalkarakteristika ved MR. Isointense signaler forekommer både tidligt og senere i trombens tidsmæssige udviklingsforløb</li> <li>Metoden visualiserer de durale venøse sinus og de større cerebrale vener</li> </ul> </li> <li>CT-venografi <ul> <li>Ofte førstevalg til at diagnosticere cerebral venøs trombose, idet teknikken er mere udbredt end MR</li> <li>Metoden kan dog overse mindre tromber</li> </ul> </li> <li>Lumbalpunktur <ul> <li>Vil ofte vise forhøjet intrakranielt tryk</li> <li>Der kan være en let lymfocytær pleocytose og eventuelt let forhøjet protein</li> </ul> </li> <li>EEG <ul> <li>Bør foretages på alle med kramper og uforklaret koma, men kan ikke diagnosticere cerebral venetrombose</li> </ul> </li> <li>D-dimer <ul> <li>Kan kun anvendes til at bekræfte diagnosen</li> <li>Normal D-dimer kan ses trods sinustrombose</li> </ul> </li> <li>Blodprøver <ul> <li>Rutineblodprøver, herunder infektions- og koagulationsstatus. Specialundersøgelse med trombofiliprøver (Protein C, protein S og antitrombin mangel, Faktor V Leiden mutation, antifosfolipid syndrom, prothrombin G20210 mutation) </li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Akut billede <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=82BAEB47446D47C083488042D2181523&_z=z">Subaraknoidalblødning</a></li> <li>Intrakranial blødning</li> <li>Iskæmisk apopleksi</li> <li>Bakteriel meningitis</li> </ul> </li> <li>Subakut billede <ul> <li>Idiopatisk intrakraniel hypertension</li> <li>Sinus cavernosus syndrom</li> <li>Intrakraniel absces</li> <li>Subduralt empyem</li> <li>Hjernetumor</li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling<a href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/sinustrombose/" data-type="other-reference" data-value="Neuro.dk - CEREBRAL VENØS TROMBOSE (SINUSTROMBOSE) - diagnostik og behandling" data-url="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/sinustrombose/" title="Neuro.dk - CEREBRAL VENØS TROMBOSE (SINUSTROMBOSE) - diagnostik og behandling">#</a> </h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Opløsning af trombe</li> <li>Forebygge yderligere trombedannelse</li> <li>Fuld restitution</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen<a title="Einhäupl K, et al., EFNS guidelines on the treatment of cerebral venous and sinus thrombosis in adult patients. Eur J Neurol 2010;17: 1229-1235" href="%20" data-value-piped="Einhäupl K, et al.|EFNS guidelines on the treatment of cerebral venous and sinus thrombosis in adult patients|Eur J Neurol|2010|17|1229-1235" data-type="journal-reference" data-value="Einhäupl K, et al., EFNS guidelines on the treatment of cerebral venous and sinus thrombosis in adult patients. Eur J Neurol 2010;17: 1229-1235" data-url="reference-link">1</a></h3> <ul> <li>Hovedbehandlingen af cerebral venetrombose - selv ved fund af hæmoragiske infarkter - er antikoagulation</li> <li>Antikoagulation er ikke forbundet med øget blødning, neurologisk forværring eller dårligere prognose</li> <li>Randomiserede, kontrollerede studier tyder på effekt, og en metaanalyse viser klinisk meningsfulde resultater</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Patienten vurderes og henvises til udredning ved mistanke om cerebral venetrombose (symptomer i form af hovedpine, fokale neurologiske udfald, epileptiske krampeanfald eller progredierende bevidsthedssvækkelse)</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Henvend dig til læge ved nytilkommen svær hovedpine, fokale neurologiske udfald, epileptiske krampeanfald eller progredierende bevidsthedssvækkelse</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling<a title="Neurologisk National BehandlingsVejledning (nNBV)" href="www.neuro.dk" data-type="other-reference" data-value="Neurologisk National BehandlingsVejledning (nNBV)" data-url="www.neuro.dk">2</a><sup>,</sup></h3> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">Lav-molekylær heparin</a> og [DliActiveSubstance;5885;warfarin] <ul> <li>Lav-molekylær heparin i behandlingsdoser <ul> <li>Warfarin opstartes, når tilstanden er stabil vejledt af INR. LMH seponeres, når INR har været i niveau i to dage</li> <li>Warfarinbehandlingen doseres med henblik på en INR-værdi på 2,0-3,0</li> <li>Warfarin behandling tilrådes i 6 måneder eller længere afhængigt af den underliggende ætiologi (enkelte gange kortere f.eks. hvis sekundært til p-pillebrug)</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Endovaskulær behandling <ul> <li>Kan overvejes ved sygdomsprogression på trods af antikoagulation (manglende evidens på området)</li> </ul> </li> <li>Supplerende behandling <ul> <li>Kan være aktuelt mod kramper, cerebralt ødem eller samtidige infektioner</li> <li>Hovedpine som følge af øget intrakranielt tryk kan bedres ved at hæve hovedenden af sengen<a title="Saposnik G et al, Diagnosis and Management of Cerebral Venous Thrombosis: A Statement for Healthcare Professionals From American Heart Association/American Stroke Association. Stroke 2011;42: 1158-1192" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B73912E5F-75B0-4139-84B6-93E45AC3021F%7D&ed=FIELD451926531&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H451926732&us=sitecore%5Cchrk&mo&pe=0&fbd=1" data-value-piped="Saposnik G et al|Diagnosis and Management of Cerebral Venous Thrombosis: A Statement for Healthcare Professionals From American Heart Association/American Stroke Association|Stroke|2011|42|1158-1192" data-type="journal-reference" data-value="Saposnik G et al, Diagnosis and Management of Cerebral Venous Thrombosis: A Statement for Healthcare Professionals From American Heart Association/American Stroke Association. Stroke 2011;42: 1158-1192" data-url="reference-link">3</a></li> </ul> </li> </ul> <ul></ul> <h3>Andre medicinske behandlinger</h3> <ul> <li>Antiepileptisk behandling ved krampeanfald</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Behandling af forhøjet intrakranielt tryk</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Kun aktuelt ved risiko for cerebralt ødem</li> <li>Kritisk forhøjet intrakranielt tryk <ul> <li>Hurtig behandling er nødvendig, evt. med anlæggelse af ventrikel dræn</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Være opmærksom hvis du tidligere har haft tendens til blodpropper, særligt hvis du bruger p-piller</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om tilstanden, ved bevidsthedspåvirkning og kramper skal patienten henvises akut</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Rehabilitering er ofte indiceret, følges i neurologisk regi (apopleksiafsnit)</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Kan have et akut, subakut eller langsomt progredierende og mere kronisk præget forløb</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Koma <ul> <li>Kan skyldes (non-konvulsiv) status epilepticus, kritisk forhøjet intrakranielt tryk eller truende cerebral herniering</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6124655D733A4DA5B3D079E1B6FAB801&_z=z">Lungeemboli</a> <ul> <li>Forekommer hos ca. 10 %</li> <li>Kan skyldes tromboserede jugularvener eller tromber fra andre kilder (som i læggene)</li> <li>Mortaliteten er høj</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Ved tidlig diagnose er prognosen god. Fuld restitution kan forventes hos ca. 70-80 %</li> <li>Prognosen dårligst hos børn, neurologiske deficit kan ses hos mellem 28-83 % afhængig af behandlingsintensitet</li> <li>Mellem 3-15 % dør i den akutte fase, dog ses dødeligheden at falde gennem de seneste år<a title="Coutinho JM, et al, Declining Mortality in Cerebral Venous Thrombosis A Systematic Review. Stroke 2014;45: 1338-1341" href="%20" data-value-piped="Coutinho JM, et al|Declining Mortality in Cerebral Venous Thrombosis A Systematic Review|Stroke|2014|45|1338-1341" data-type="journal-reference" data-value="Coutinho JM, et al, Declining Mortality in Cerebral Venous Thrombosis A Systematic Review. Stroke 2014;45: 1338-1341" data-url="reference-link">4</a>. Samme antal er rapporteret til at få milde til moderate neurologiske sequelae</li> <li>Koma, kramper eller underliggende sygdom har lille indvirkning på korttidsprognosen og bør ikke forhindre nogen form for terapeutisk intervention</li> <li>Recidivraten af tromber er ca. 6,5 % pr år</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger </h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Trombose i en cerebral vene eller sinus - kaldes også sinusvenetrombose </li> <li>Tilstanden bør mistænkes hos enhver patient, som præsenterer sig med over dage tiltagende alvorlig hovedpine og opkastninger samt neurologiske udfald uden anden underliggende sygdom, særligt hvis der påvises papilødem ved oftalmoskopi</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Sjælden, med 25-50 behandlingskrævende tilfælde i Danmark/år </li> <li>Omkring halvdelen hos børn, ca. 80 % er <50 år </li> <li>Udgør ca. 1 % af alle med apopleksi </li> <li>Hos voksne specielt hyppigt hos kvinder i puerperiet</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Hos de fleste foreligger en protrombotisk tilstand, men hos 10-15 % er man ikke i stand til at identificere risikofaktorer</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer/risikofaktorer</h3> <ul> <li>Genetiske protrombotiske tilstande <ul> <li>Antitrombinmangel </li> <li>Protein C og protein S mangel </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C9E78A82ED1B4ACDABB79B0652CE60E8&_z=z">Faktor V Leiden</a> mutation </li> <li>Protrombin mutation </li> <li>Genetisk baseret hyperhomocysteinæmi</li> </ul> </li> <li>Erhvervet protrombotisk tilstand <ul> <li>Nefrotisk syndrom </li> <li>Antifosfolipid antistoffer </li> <li>Homocysteinæmi </li> <li>Graviditet </li> <li>Puerperium</li> </ul> </li> <li>Infektioner <ul> <li>Otitis, mastoiditis, sinuitis</li> <li>Meningitis</li> <li>Systemisk infektionssygdom</li> </ul> </li> <li>Inflammatorisk sygdom <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">Systemisk lupus erythematosus</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=7820A4D99B6E40138285EE2E25F6E86E&_z=z">Wegeners granulomatose</a> </li> <li>Sarkoidose </li> <li>Inflammatorisk tarmsygdom </li> <li>Behçets syndrom</li> </ul> </li> <li>Hæmatologiske tilstande <ul> <li>Polycytæmi, primær og sekundær </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=026432E5E02747B2945704079DC03E86&_z=z">Trombocytopeni</a> </li> <li>Leukæmi </li> <li>Anæmi, inklusive paroksysmal nokturn hæmoglobinuri</li> </ul> </li> <li>Medikamenter <ul> <li>P-piller </li> <li>Hormonbehandling, steroider, erytropoetin, tamoxifen </li> <li>Heparininduceret trombocytopeni</li> </ul> </li> <li>Mekaniske årsager, traumer <ul> <li>Hovedskade </li> <li>Skade på sinus eller venus jugularis, jugular kateterisering </li> <li>Neurokirurgiske procedurer </li> <li>Lumbalpunktur</li> </ul> </li> <li>Diverse <ul> <li>Dehydrering, særligt hos børn </li> <li>Kræft </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C2011A2F7C1244AC97286F1A18D93F20&_z=z">Højdesyge</a> (Himalaya etc.) som følge af hypobar hypoksi</li> </ul> </li> </ul> <h4>Patofysiologi</h4> <ul> <li>Tromben forhindrer afløbet af blod og giver anledning til opstasning af venøst og arterielt blod i hjernen </li> <li>Dette medfører forhøjet intrakranielt tryk med hovedpine, kvalme og opkastning</li> <li>Bevidsthedsforstyrrelse og kramper ses hyppigt</li> <li>Opstasningen kan medføre såkaldte venøse infarkter eller blødninger med deraf følgende fokale neurologiske udfald </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10</h3> <p>[ICD10]</p> <ul> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=05B64E81727749F7A55BF387B60BCB78&_z=z">Venøs blodprop i hjernen</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Dansk Neurologisk Selskab: <a rel="noopener noreferrer" href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/sinustrombose/" target="_blank">National Behandling Vejledning for sinustrombose</a></li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28833980" target="_blank">European Stroke Organization guideline for the diagnosis and treatment of cerebral venous thrombosis</a> </li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3> Diagnose </h3> <ul> <li>Sygehistorie med hovedpine, fokale neurologiske udfald, epileptiske krampeanfald eller progredierende bevidsthedssvækkelse kan give mistanke om diagnosen</li> <li>Endelig diagnose bekræftes ved cerebral billeddiagnostik, CT eller MR venogram</li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li>Lav-molekylært heparin (LMH) i behandlingsdoser efterfulgt af warfarin </li> <li>Endovaskulær behandling overvejes ved sygdomsprogression på trods af antikoagulation</li> <li>Neurointensiv behandling af forhøjet intrakranielt tryk</li> <li>Aflastende kraniektomi anbefales ved truende inkarceration som livsreddende behandling</li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li>Ved mistanke om cerebral venetrombose henvises akut til udredning på sygehus</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">28752</TextField> <TextField Name="PageTitle">Cerebral venetrombose</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Cerebral venetrombose</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-01-23T13:21:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2DD70D3B-CDB1-4DBE-8305-4EB8DA075E0A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">I63, I63.6</TextField> <TextField Name="ICPC2">K90, K91</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Trombose i en cerebral vene eller sinus bør mistænkes hos enhver patient, som præsenterer sig med over dage tiltagende alvorlig hovedpine og opkastninger samt neurologiske udfald uden anden underliggende sygdom</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Cerebral venetrombose, slagtilfælde, hjernetrombose, sinusvenetrombose, infarctus cerebri, </TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.975 characters