opticusneuritis
Portal
/
Laegehaandbogen
/
oeje
/
tilstande-og-sygdomme
/
synsnerven
/
opticusneuritis
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
boerneoftalmologi
corpus-vitreum
glaucom
hornhinden
linsen
nethinden
neurooftalmologi
refraktionsanomalier
regnbuehinden
synsnerven
opticusneuritis
ydre-oeje
oejencancer
oejenkomplikationer-ved-andre-sygdomme
oejentraumer
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{146BF87A-C0EA-4A53-A7FF-82F37630B1E4}" Name="opticusneuritis" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{A38849E0-C29C-42D0-A395-0B4745DE77AD}" SortOrder="10" PublishDate="2009-12-31T00:59:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2> Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Subakut, som regel ensidig, synsnedsættelse med moderate smerter, som accentueres ved øjenbevægelser og progredierer i løbet af dage</li> <li>Nedsat farvesyn og kontrastfølsomhed, relativ afferent pupildefekt. Ved belysning af det ikke afficerede øje er pupilresponset almindeligvis til stede i det afficerede øje</li> <li>Der optræder hurtig forbedring, sandsynligvis som følge af aftagende inflammatorisk reaktion og deraf følgende bedring af impulsledningen i synsnerven</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Tilstanden viser sig som regel som en subakut ensidig synsnedsættelse med moderate perioculære smerter, som forværres ved øjenbevægelser (hos 50%) og tiltager i løbet af få dage</li> <li>Synsnedsættelsen <ul> <li>Indtræder i løbet af timer og varierer i sværhedsgrad fra ganske diskret synsnedsættelse til lyssans på øjet</li> <li>Nogle patienter har Uhthoffs fænomen (yderligere synsnedsættelse ved fysisk anstrengelse)</li> <li>Spontan bedring af synsfunktionen</li> <li>Afblegning af synsindtrykket</li> </ul> </li> <li>Smerten <ul> <li>Kan gå forud for symptomdebuten</li> <li>Smerteintensiteten er varierende, nattesøvnen forstyrres som regel ikke, og nogle patienter har slet ingen smerter</li> </ul> </li> <li>Lysglimt <ul> <li>Enkelte patienter observerer lysglimt (fotopsier) ved øjenbevægelser</li> </ul> </li> <li>Der kan foreligge kendt dissemineret sklerose eller anamnese med tidligere neurologiske symptomer</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>De kliniske fund kan for den praktiserende læge være sparsomme, hvis synsnedsættelsen ikke er udtalt</li> <li>Nedsat synsstyrke <ul> <li>Ca. 1/3 har initialt en synsstyrke på mere end 6/12, mens 1/3 har en synsstyrke under 6/60</li> </ul> </li> <li>Synsfeltsdefekt <ul> <li>Som regel centralt eller paracentralt skotom</li> </ul> </li> <li>Nedsat pupilreaktion ved direkte belysning (afferent pupildefekt)</li> <li>Nedsat kontrastfølsomhed</li> <li>Farvesynet er forskelligt på de to øjne og for eksempel vil en rød genstand opfattes forskelligt med de to øjne</li> </ul> <h4>Papilforandringer</h4> <ul> <li>Hos 65 % er der ingen forandringer initialt</li> <li>Unilateral ødematøs papil med uskarp afgrænsning. Papilødemet er som regel mindre udtalt end ved øget intracerebralt tryk</li> <li>Papilforandringer kan mangle ved retrobulbær neuritis</li> <li>Stasepapil forårsaget af papillitis er unilateral, i modsætning til ødemet ved øget intracerebralt tryk, som er bilateralt, og hvor synsstyrken er normal</li> <li>En del kongenitte normalvarianter kan simulere papilødem, specielt myeliniserede nervefibre og papildruser, som ikke skal forveksles med aldersbetingede druser i foveaområdet</li> <li>Normal macula og perifer retina</li> <li>Der kan ses uveitis eller retinal periflebitis</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <h4>Ved debut af opticusneuritis vil visse advarselstegn indicere videre udredning for at udelukke andre diagnoser</h4> <ul> <li>Bilateralt synstab</li> <li>Tidligere malign sygdom</li> <li>Visusreduktion til minus lyssans uden tegn på hurtig bedring</li> <li>Synstab til < 6/60 uden smerter og uden tegn på hurtig bedring</li> <li>Alvorlig og vedvarende smerte i mere end to uger efter symptomdebut</li> <li>Progredierende synstab i længere end to uger efter symptomdebut</li> <li>Manglende bedring/restitution mere end tre uger efter symptomdebut</li> <li>Forværring af synsstyrken efter seponering af corticosteroider</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <h4>Ved debut af opticusneuritis vil visse advarselstegn indicere videre udredning for at udelukke andre diagnoser</h4> <ul> <li>Opticusatrofi fra symptomdebut uden tidligere gennemgået opticusneuritis eller dissemineret sklerose</li> <li>Udtalt papilødem med reaktion i corpus vitreum</li> <li>Blødning på papillen</li> </ul> <p>Undersøgelser</p> <ul> <li>Blodprøve for at undersøge for tilstedeværelsen af aquaporin-4 antistof </li> <li>MR-scanning <ul> <li>Alle patienter med opticusneuritis bør udredes med MR-skanning af cerebrum og medulla spinalis</li> </ul> </li> <li>Neurologisk udredning <ul> <li>Ved opticusneuritis af ukendt årsag, ved asymptomatiske MR-læsioner eller ved anamnestiske oplysninger om anden affektion af centralnervesystemet, bør patienten henvises til neurologisk vurdering</li> <li>Den praktiserende læge og øjenlæge kan følge patienten ved fravær af sygdomstegn fra centralnervesystemet og negativ undersøgelse i øvrigt, mens patienter med andre subjektive eller objektive sygdomstegn også bør følges hos neurolog</li> </ul> </li> </ul> <h4>Differentialdiagnostisk</h4> <ul> <li>Det er vigtigt at udelukke forhøjet intrakranialt tryk, encefalitis/meningoencefalitis og sjældne tilstande som for eksempel vasculitis</li> <li>I denne forbindelse er CT/MR af cerebrum, spinalvæskeundersøgelse og blodprøver en naturlig del af udredningsprogrammet</li> <li>Serologiske undersøgelser af blod og spinalvæske samt andre supplerende undersøgelser for at udelukke infektiøse eller inflammatoriske lidelser, er vigtige</li> <li>Ved opticusneuritis kan MR-skanning påvise bilateral fortykkelse af synsnerven - dette er et typisk fund ved opticusneuritis <ul> <li>Påvisning af asymptomatiske læsioner i hjernens hvide substans er en stærk prædiktor for udvikling af DS</li> </ul> </li> </ul> <h4>Visual evoked potensial (VEP) kombineret med elektroretinografi (ERG)</h4> <ul> <li>Visuelt fremkaldt respons kan være til nytte for at skelne mellem forskellige typer af opticusneuropati</li> <li>En kombination af visual evoked potentials og elektroretinografi kan være en hjælp til at skelne retinal patologi fra sygdomsprocesser i synsnerven</li> <li>Undersøgelsen er ikke diagnostisk i den akutte fase, men er nyttig differentialdiagnostisk og for at følge det kliniske forløb</li> <li>Patologisk forlænget visual evoked potential kan oftest påvises trods fuldstændig klinisk remission</li> <li>Forlænget overledning ved visual evoked potentials er heller ikke et usædvanligt fund ved dissemineret sklerose, hvilket kan tyde på en tilsyneladende asymptomatisk opticusneuritis</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=C399A207D1604452BFB33BE260C69478&_z=z">Centralvenetrombose</a> <ul> <li>Udtalte retinale forandringer ved oftalmoskopi</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=77C35D5CAE014E8AA4E5A9D2F58EF5CC&_z=z">Arteriel okklusion</a> <ul> <li>Akut forløb, bleg nethinde</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0A06642E12844ECEA14FF322EFB7503C&_z=z">Diabetisk retinopati</a> - sent stadium <ul> <li>Mikroaneurysmer, blødninger og exsudater</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=2EFE6C2B857444C185EB97BA7ED7BFA9&_z=z">Fundus hypertonicus</a> - sent stadium <ul> <li>Krydsningsfænomener, blødninger og exsudater</li> </ul> </li> <li>Arteriitis temporalis <ul> <li>Ofte hovedpine, høj SR eller CRP, evt. reumatisk sygdom</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B9DC8BA146B64B7C9201D3A8C3BB38EA&_z=z">Akut glaukom</a> <ul> <li>Smertefuldt, rødt øje</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FAA4647F215A43529167F624CC3D2E91&_z=z">Nethindeløsning</a> <ul> <li>Pludseligt synstab, smertefrit</li> </ul> </li> </ul> <h4>Flere detaljer om differentialdiagnoser<a title="Hickman SJ, Dalton CM, Miller DH, Plant GT, Management of acute optic neuritis. Lancet 2002;14: 1953 - 62" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B146BF87A-C0EA-4A53-A7FF-82F37630B1E4%7D&ed=FIELD2006267546&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H2006267611&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Hickman SJ, Dalton CM, Miller DH, Plant GT|Management of acute optic neuritis|Lancet|2002|14|1953 - 62" data-value="Hickman SJ, Dalton CM, Miller DH, Plant GT, Management of acute optic neuritis. Lancet 2002;14: 1953 - 62" data-type="journal-reference">1</a></h4> <table> <tbody> <tr> <td style="text-align: left;"><strong>Diagnose</strong></td> <td style="text-align: left;"><strong>Almindelige kliniske fund</strong></td> <td style="text-align: left;"><strong>Supplerende undersøgelser</strong></td> </tr> <tr> <td colspan="3" style="text-align: left;"><strong>Opticus neuropatier som responderer på corticosteroider</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;"> <ul> <li>Sarkoidose</li> <li>Systemisk lupus erythematosus</li> <li>Autoimmun opticusneuritis</li> <li>Opticus perineuritis Behçets sygdom</li> <li>Neuromyelitis Optica Spectrum Disorder(NMOSD)</li> </ul> </td> <td style="text-align: left;">Progredierende alvorligt synstab; smertefuldt; ofte bilateralt; isoleret eller del af generel sygdom; hyppigere hos afrikanere og afrokaribiere; forværring ved seponering af cortison</td> <td style="text-align: left;"> <p>MR af cerebrum og orbita med kontrast<br> Spinalpunktur<br> ANA<br> Serum-ACE<br> Rtg. thorax</p> <p>Aquaporin 4 antistof</p> </td> </tr> <tr> <td colspan="3" style="text-align: left;"><strong>Andre inflammatoriske opticusneuropatier</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;"> <ul> <li>Postinfektiøs</li> <li>Postvaccination</li> <li>Akut dissemineret encefalomyelitis (ADEM)</li> <li>Neuroretinitis</li> </ul> </td> <td style="text-align: left;">Bilateral og samtidig; ofte børn; almindeligvis god prognose<br> Ødematøs papil, stjernefigur i makula; spontan bedring</td> <td style="text-align: left;">MR af cerebrum og orbita med kontrast<br> Spinalpunktur<br> Borrelia og syfilis serologi</td> </tr> <tr> <td colspan="3" style="text-align: left;"><strong>Komprimerende opticus neuropatier</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;"> <ul> <li>Primære tumorer (meningeomer, gliomer, hypofysetumorer)</li> <li>Metastaser</li> <li>Tuberkulomer</li> <li>Thyreoidea Associeret Orbitopati</li> <li>Arterielle aneurysmer</li> <li>Sinus mucoceler</li> </ul> </td> <td style="text-align: left;">Smertefrie; progredierende synstab; opticusatrofi på diagnosetidspunktet; tidligere sygehistorie med eller verificeret primærtumor</td> <td style="text-align: left;">CT eller MR af cerebrum og orbita med kontrast; biopsi hvis muligt</td> </tr> <tr> <td colspan="3" style="text-align: left;"><strong>Infektiøse opticus neuropatier</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;"> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=8AD99C97335547CF91096145BD7F6D16&_z=z">Syfilis</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E1D7A132E1084BEF91894D12F5A33605&_z=z">Tuberkulose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=56B311F186C845338F9C3E76EEE99DF6&_z=z">Lyme-borreliose</a></li> <li>Viral opticusneuritis</li> </ul> </td> <td style="text-align: left;">Progredierende synstab efter ekspostion for infektiøst agens; udtalt papilødem og cellulær reaktion i corpus vitreum</td> <td style="text-align: left;">Adækvat serologi<br> Spinalpunktur<br> Røntgen af thorax<br> Tuberkulin test</td> </tr> <tr> <td colspan="3" style="text-align: left;"><strong>Iskæmiske opticusneuropatier</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;"> <ul> <li>Anterior iskæmisk opticus neuropati</li> <li>Posterior iskæmisk opticus neuropati (PION)</li> <li>Arteriitis temporalis</li> </ul> </td> <td style="text-align: left;">Almindeligvis ældre aldersgrupper; pludselig debut; smertefri med undtagelse af arteriitis temporalis; ødematøs papil (undtagen PION); synsfeltudfald</td> <td style="text-align: left;">Sænkningsreaktion (SR) eller CRP</td> </tr> <tr> <td colspan="3" style="text-align: left;"><strong>Toksiske og ernæringsrelaterede opticus neuropatier</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;"> <ul> <li>Vitamin B12 mangel</li> <li>Tobak-alkohol amblyopi</li> <li>Methanol intoxikation</li> <li>Ethambutol toksicitet</li> </ul> </td> <td style="text-align: left;">Bilateral og symmetrisk; uden smerter; dårlig prognose</td> <td style="text-align: left;">Serum vitamin B12</td> </tr> <tr> <td colspan="3" style="text-align: left;"><strong>Arvelige opticus neuropatier</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;"> <ul> <li>Lebers hereditære opticus neuropati</li> </ul> </td> <td style="text-align: left;">Familieanamnese; sekventelt eller samtidig bilateralt; ingen smerter; synstab</td> <td style="text-align: left;">Gentest for Lebers mutation</td> </tr> <tr> <td colspan="3" style="text-align: left;"><strong>Okulære årsager</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;"> <ul> <li>Scleritis posterior</li> <li>Makulo- og retinopatier, inklusive central serøs chorioretinopati</li> <li>Stor blind plet syndrom</li> </ul> </td> <td style="text-align: left;">Intens smerte; mindre udtalte synsgener<br> Uden smerte; metamorfopsi; bevaret farvesyn<br> Synsfeltpåvirkning og fotopsier; normal fundus; bevaret farvesyn</td> <td style="text-align: left;">Ultralyd af orbita<br> Elektroretinografi<br> Fluorescein angiografi<br> Elektrokardiografi</td> </tr> </tbody> </table> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Normalisering af synet</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Randomiserede kliniske studier og metaanalyser har vist, at effekten er begrænset til at reducere det antal patienter, som ikke opnår klinisk bedring efter 30 dage</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Henvis ved mistanke om tilstanden</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Kontakte læge ved nyopstået synsnedsættelse</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <h4><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/171030">Korticosteroider</a></h4> <ul> <li>En metaanalyse viste, at behandling med steroider forkorter det akutte forløb, men ikke ændrer langtidsprognosen for synet, og heller ikke beskytter mod udvikling af opticusatrofi</li> </ul> <h4><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315385">Betainterferon</a></h4> <ul> <li>Såfremt opticusneuritis er en del af sygdomsbilledet ved dissemineret sklerose, vil behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315385">betainterferon</a> kunne komme på tale i visse tilfælde</li> <li>Behandling kræver, at der har været mere end 2 attakker de seneste 2-3 år, og at patienten er i stand til at gå 100 meter eller mere uden ganghjælpemidler</li> </ul> <h3>Andre medicinske behandlinger</h3> <ul> <li>Ikke aktuelt relevant</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Ikke relevant</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Ikke mulig</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Patienten henvises til øjenafdeling eller neurologisk afdeling</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Alle patienter med opticusneuritis bør udredes med MR-skanning af cerebrum og medulla spinalis</li> <li>Der skal informeres balanceret om risikoen for senere udvikling af dissemineret sklerose. Det anbefales at denne information gives af behandlende neurolog</li> <li>Opfølgning tilrettelægges af neurolog eller øjenlæge i samarbejde med den alment praktiserende læge</li> <li>Patienter med negativ MR og normal neurologisk status samt en sygehistorie uden holdepunkter for tidligere symptomer fra centralnervesystemet kan følges af den praktiserende læge i et samarbejde med en øjenlæge</li> <li>Patienter med positiv sygehistorie, tegn til multifokal neurologisk sygdom eller asymptomatiske MR-læsioner bør endvidere følges af neurolog</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Synet vender næsten altid tilbage inden for dage til uger, men i nogle tilfælde kan remissionen tage flere måneder</li> <li>I sjældne tilfælde kan tilstanden progrediere til opticusatrofi og permanent synsnedsættelse</li> <li>Hvis opticusneuritten er recidiverende og en del af DS, kan synet gradvist forværres efter hvert attak</li> <li>Hos børn <ul> <li>Såfremt begge øjne er afficerede, herunder med papilødem, kommer der oftest en hurtig bedring og prognosen er god</li> </ul> </li> </ul> <h4>Restitution</h4> <ul> <li>Uden behandling vil ca. 80% have opnået bedring af synet inden for tre uger og ca. 95 % inden for fem uger</li> <li>I den initiale fase sker restitutionen hurtigt, hvilket formentlig skyldes, at den akutte inflammation aftager, hvorved synsnervens ledningsevne bedres</li> <li>Yderligere bedring i synsstyrken kan ses indtil et år efter den akutte episode</li> <li>Remyelinisering kan fortsætte i indtil to år</li> <li>Graden af synstab i den initiale fase synes at prædiktere den endelige synsstyrke efter fuld restitution</li> <li>Andre synsparametre tenderer mod at bedres parallelt med bedringen i synsstyrken, men subjektive restgener som nedsat farvesyn er alligevel hyppige</li> <li>Patienter med opticusneuritis får ofte afblegning af papillen, almindeligvis temporalt, selv efter synsstyrken er bedret</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Der kan udvikles opticusatrofi og varig synsnedsættelse</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Som regel god, 95 % genvinder en synsstyrke på mindst 0,5</li> <li>Efter et førstegangstilfælde af opticusneuritis er risikoen for senere udvikling af DS omkring 50 % <ul> <li>Det kan gå mange år mellem den primære neuritis og den senere udvikling af DS</li> </ul> </li> <li>Hos børn <ul> <li>Prognosen er bedre end hos voksne</li> <li>Risikoen for at udvikle dissemineret sklerose senere i livet er signifikant lavere hos børn end hos voksne</li> </ul> </li> </ul> <h4>Risikoen for recidiv</h4> <ul> <li>Den kumulative risiko for at få recidiv af optikusneuritis efter fem års opfølgning er rapporteret til 19 % for det afficerede øje, 17 % for det ikke-afficerede øje og 30 % for bare ét af øjnene</li> <li>Risikoen for recidiv er dobbelt så stor hos patienter, som allerede har udviklet dissemineret sklerose, og er også højere hos dem, som initialt har fået peroral [DliActiveSubstance;5894;prednison] behandling <ul> <li>Man har ikke kunnet finde nogen forklaring på den mekanisme, som ligger bag denne observation</li> </ul> </li> </ul> <h4>Opticusneuritis og dissemineret sklerose</h4> <ul> <li>Forskellige studier opgiver betydelig variation i risikoen for at udvikle dissemineret sklerose efter en enkelt episode med opticusneuritis, men risikoen tiltager generelt med tiden </li> <li>Prediktorer <ul> <li>Risikoen er øget hos kvinder, hos HLA-DR2-positive, og såfremt der findes oligoklonale bånd ved analyse af spinalvæske</li> <li>Den stærkeste prædiktor for udvikling af dissemineret sklerose er imidlertid fundet af asymptomatiske læsioner i hjernens hvide substans ved MR </li> </ul> </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Idiopatisk, inflammatorisk demyeliniserende tilstand i synsnerven, som kan involvere den del af nerven, der ligger bag bulbus (retrobulbær neuritis) eller selve synsnervepapillen (papillitis). Kan optræde som en isoleret episode eller som led i dissemineret sklerose</li> <li>Sygdommen giver oftest en subakut ensidig synsreduktion, men tab af synsstyrken på begge øjne kan forekomme, samtidigt eller sekventielt </li> <li>Kardinaltegnet er synstab med nedsat afferent pupilrespons og moderat retrobulbær smerte, som accentueres ved øjenbevægelser </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Sjælden i almen praksis, 1-5 pr 100.000 pr år </li> <li>Køn og alder har betydning <ul> <li>Tre ud af fire er kvinder</li> <li>Debutalderen er hyppigst mellem 20 og 49 år</li> </ul> </li> <li>Type <ul> <li>Tilstanden er unilateral i 75 % af tilfældene, og der udvikles papilødem i omkring halvdelen af tilfældene</li> </ul> </li> <li>Relation til dissemineret sklerose <ul> <li>I halvdelen af tilfældene vil der komme nye tilfælde med neuritis andre steder, således at der er tale om dissemineret sklerose (DS) <ul> </ul> </li> </ul> </li> <li>En særlig aggressiv form for neuritis optica kan være en del af sygdomsbilledet ved Neuromyelitis Optica Spectrum Disorder (NMOSD). Denne er karakteriseret ved et cirkulerende antistof mod aquaporin 4 hos hovedparten af patienterne</li> <li> Hos børn <ul> <li>Børn har hyppigere end voksne bilateral og simultant optrædende opticusneuritis på de to øjne. Synsstyrken restitueres ofte godt</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Idiopatisk, inflammatorisk demyelinisering af synsnerven </li> <li>Tilstanden kan være associeret med en række forskellige systemiske autoimmune tilstande, men den hyppigste form - akut demyeliniserende opticus neuritis - er bedst kendt for sin associering til dissemineret sklerose</li> <li>Hos børn forekommer opticusneuritis oftest efter en viral infektion og kan være bilateral</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=BF43C438F520402F9003F17299AD1C05&_z=z">Dissemineret sklerose</a> <ul> <li>Omkring halvdelen af patienterne med retrobulbær opticusneuritis udvikler senere DS, noget afhængigt af observationstiden </li> <li>DS debuterer med akut demyeliniserende opticus neuritis i 15-20 % af tilfældene</li> </ul> </li> <li>Sjældnere årsager kan være toksiske reaktioner, medicinmisbrug, <a href="~/link.aspx?_id=C080DD40EC4E4DAEAEDF4AC362930D12&_z=z">alkoholisme</a>, <a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">LED</a>, <a href="~/link.aspx?_id=03D3C24F4A1C45EEBE4F0C41637D9447&_z=z">sarkoidose</a>, <a href="~/link.aspx?_id=56B311F186C845338F9C3E76EEE99DF6&_z=z">Lyme sygdom</a>, <a href="~/link.aspx?_id=8AD99C97335547CF91096145BD7F6D16&_z=z">neurosyfilis</a> </li> <li>Se tabellen nedenfor</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> [ICPC] <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad bør du informere patienten om?</h3> <ul> <li>Der skal være en tilbageholdenhed med at informere patienterne om sammenhængen mellem opticus neuritis og dissemineret sklerose, da denne information kan give anledning til unødig bekymring, idet kun halvdelen af patienterne med opticus neuropati udvikler sygdommen</li> </ul> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=1357997BFF234D298D50A856B000D8E4&_z=z">Information om opticusneuritis</a></li> <li><a href="https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=8592&x_newstype=39">S</a><a href="https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=8592&x_newstype=39">ynshandicap - Hjælpemiddelbasen</a> </li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://www.aao.org/current-insight/current-management-of-optic-neuritis">Current Management of Optic Neuritis</a> </li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> </ul> <h3>Animation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F279E127BDC143A8AACA6A543FDC1EAE&_z=z">Multipel sklerose</a> </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=E2CC2108558F49DAB5F3205251D7B80B&_z=z">Øjenillustration</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=38ABA428AE494235A7817261C0A04B58&_z=z">Øjenillustration, detaljeret tegning</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FE11E5A7E09842178261FE8E43A7D914&_z=z">Tegning af synsnerven</a> </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Hurtigt insættende ensidig synsnedsættelse</li> <li>Smerter ved øjenbevægelser</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Foregår på specialafdeling</li> <li>Systemisk steroid eller interferon</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved mistanke om tilstanden</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3642</TextField> <TextField Name="PageTitle">Opticusneuritis</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Opticusneuritis</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-08-10T14:48:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{EE1D982C-531F-48FC-AA34-74924E8D62A3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">H48</TextField> <TextField Name="ICPC2">F99, N99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Idiopatisk, inflammatorisk demyeliniserende tilstand i synsnerven, som kan involvere den del af nerven, som ligger bag bulbus eller selve synsnervepapillen (papillitis). Kan optræde som en isoleret episode eller som led i dissemineret sklerose.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anvi</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">intrabulbær neurit, opticusneurit, papillit, retrobulbær neurit, Opticusneuritis, DS, dissemineret sklerose, dissemineret sclerose</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
31.320 characters