ankel-ustabil
Portal
/
Laegehaandbogen
/
ortopaedi
/
tilstande-og-sygdomme
/
laeg-ankel-og-fod
/
ankel-ustabil
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
haandled-og-haand
albue-og-underarm
skulder-og-overarm
nakke-ryg-og-bryst
baekken-hofte-og-laar
knae
laeg-ankel-og-fod
akillesseneruptur
akillestendinose
ankelskade-akut
ankel-bruskskader
ankel-ustabil
artrose-ankel
forfodsadduktion
gastroknemiusruptur-tennislaeg
hallux-rigidus
hallux-valgus
hammertaeer
k-hlers-sygdom
mortons-metatarsalgi
plantar-fascitis
metatarsalgi-nedsunken-forfod
platfod
tibialis-posterior-dysfunktion
tibiaperiostit
tibiatorsion
knoglebrud
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{53C1E0B0-8BAA-4D6B-95AD-8ECE611B5560}" Name="ankel-ustabil" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{AEB4ECE5-3040-426F-9E18-375AFD4D8112}" SortOrder="0" PublishDate="2009-09-07T11:44:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Kronisk lateral ankelinstabilitet betegner vedvarende oplevelse af instabilitet efter tidligere lateralt ankelligamenttraume </li> <li>Tilstanden manifesterer sig som gentagne “giv-way”-episoder (bensvigtstilfælde), usikkerhed og ofte smerter i ankelregionen </li> <li>Omkring 20 % af patienter med lateral ankelforstuvning udvikler kronisk instabilitet </li> <li>Tilstanden kan være funktionel (proprioceptiv) eller mekanisk, og ofte ses en kombination af begge</li> </ul> <h3>Anatomi og biomekanik</h3> <p>De vigtigste laterale stabilisatorer er:</p> <ul> <li>Lig. talofibulare anterius (ATFL) – svagest og hyppigst beskadiget; kontrollerer anterolateral translation og rotation af talus </li> <li>Lig. calcaneofibulare (CFL) – stabiliserer i dorsalfleksion og kobler ankel- og subtalarled </li> <li>Lig. talofibulare posterius (PTFL) – sjældent isoleret beskadiget </li> <li>Samtidig insufficiens af ATFL og CFL ændrer kraftfordelingen over ankelleddet markant og kan føre til sekundær subtalar instabilitet </li> <li>Hulfodstilling øger belastningen på de laterale ledbånd og kan fremme vridtendensen</li> </ul> <h3>Klinisk klassifikation</h3> <h4>Funktionel (proprioceptiv) instabilitet</h4> <ul> <li>Patienten oplever gentagne “giv-way”-episoder (bensvigtstilfælde) og usikkerhed, uden påviselig mekanisk løshed ved klinisk undersøgelse eller billeddiagnostik </li> <li>Tilstanden skyldes neuromuskulær dysfunktion efter tidligere ledbåndsruptur, hvor mekanoreceptorerne i ligamenterne (især ATFL og CFL) er beskadiget. Dette fører til tab af proprioceptiv feedback og en defekt refleksbue mellem ligament og de dynamiske stabilisatorer – primært m. peroneus longus og brevis </li> <li>Resultatet er forsinket eller mangelfuld reflektorisk aktivering, når foden nærmer sig inversions- eller plantarfleksions-yderstilling. Patienten oplever derved usikkerhed og “anklen løber væk” </li> <li>Behandlingen er målrettet proprioceptiv genoptræning, styrkelse af peronealmuskulaturen og neuromuskulær kontrol, som kan genetablere dynamisk stabilitet</li> </ul> <h4>Mekanisk instabilitet</h4> <ul> <li>Ved mekanisk instabilitet foreligger der strukturel defekt eller forlængelse af et eller flere laterale ligamenter (typisk ATFL og/eller CFL) </li> <li>Dette kan påvises ved klinisk løshed (anterior drawer, talar tilt) og eventuelt bekræftes ved billeddiagnostik (fx TELOS-stressrøntgen) </li> <li>Kirurgisk ledbåndsrekonstruktion kan blive nødvendig, hvis målrettet fysioterapi ikke genskaber stabilitet</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Gentagne forstuvninger, især på ujævnt underlag </li> <li>“Giv-way”-episoder, smerte, hævelse, nedsat tillid til anklen </li> <li>Usikkerhed ved sport eller ujævnt terræn</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Anterior drawer-test (skuffeløshedsundersøgelse): udføres bedst i ca. 15–20° plantarfleksion. Løshed vurderes relativ til den raske side </li> <li>Anterolateral drawer-test: kombinerer translation og intern rotation og har højere sensitivitet for ATFL-insufficiens. Løshed vurderes relativ til den raske side </li> <li>Talar tilt-test (sideløshedsundersøgelse): udføres i let dorsalfleksion for vurdering af CFL. Løshed vurderes relativ til den raske side: En sideforskel > 5° eller tilt > 10° tyder på mekanisk løshed </li> <li>Vurder fodakser, cavus/varus, passiv og aktiv bevægelse og kraft </li> <li>Palpér peronealsener for ledsagende skader Balancetest kan vurdere sansemotorisk funktion</li> </ul> <h4>Anterior drawer-test (skuffeløshedsundersøgelse)</h4> <ul> <li>Anvendes til vurdering af mekanisk løshed i det forreste talofibulare ligament (ATFL) </li> <li>Patienten ligger på ryggen med foden i ca. 15–20° plantarfleksion, så ATFL er mest sårbart </li> <li>Undersøgeren fikserer tibia med én hånd og trækker calcaneus/talus fremad med den anden </li> <li>Testen udføres roligt men bestemt — en brat eller for voldsom bevægelse kan give falske fund </li> <li>Sammenlign altid med den kontralaterale ankel </li> <li>Positiv test: øget anterior translation af talus i forhold til skinnebenet, evt. med et “blødt endepunkt”</li> </ul> <h4>Anterolateral drawer-test</h4> <ul> <li>En modificeret version af den klassiske anterior drawer-test med øget diagnostisk følsomhed for anterolateral instabilitet </li> <li>Patienten ligger som ved den almindelige drawer-test – foden let plantarflekteret </li> <li>Undersøgeren trækker talus fremad og samtidig indadroterer foden (intern rotation) </li> <li>Denne kombination stresser både ATFL og den anterolaterale kapsel </li> <li>Positiv test: glidning af talus anterolateralt under fibula, ofte med tydelig løshedsfølelse eller "klik"</li> </ul> <h4>Talar tilt-test (sideløshedsundersøgelse)</h4> <ul> <li>Bruges til vurdering af calcaneofibulært ligaments (CFL) integritet og samlet lateral stabilitet </li> <li>Patienten ligger på ryggen eller sidder med underbenet støttet </li> <li>Foden bringes i let dorsalfleksion (for at stramme CFL) og derefter inverteres (vippes indad) </li> <li>Undersøgeren stabiliserer tibia/fibula og bevæger calcaneus som et samlet greb </li> <li>Sammenlign med modsatte side </li> <li>Positiv test: øget inversionsbevægelse eller et blødt endepunkt</li> </ul> <p> Tolkning:</p> <ul> <li>Sideforskel > 5° eller tilt > 10° → mekanisk instabilitet og CFL-insufficiens </li> <li>Kombineret med positiv anterior drawer tyder på både ATFL- og CFL-læsion </li> <li>Testen kan udføres manuelt eller standardiseres med TELOS-stressrøntgen for objektiv vurdering af talar tilt</li> </ul> <h4>Balancetest</h4> <ul> <li> Balancetesten anvendes til vurdering af proprioception og dynamisk stabilitet i ankelleddet, særligt ved funktionel (proprioceptiv) instabilitet </li> <li>Patienten står barfodet på det afficerede ben på fast underlag, mens det andet ben løftes fra gulvet </li> <li>Målet er at holde balancen i 1 minut uden at støtte sig eller sætte foden i gulvet </li> <li>Testen kan gentages med lukkede øjne eller på ustabilt underlag (fx balancepude eller vippebræt) for at øge sværhedsgraden </li> </ul> <p>Tolkning:</p> <ul> <li>Står stabilt i 60 sek. → normal proprioception </li> <li>Små korrektioner eller let ustabilitet → let nedsat kontrol </li> <li>Gentagne tab af balance eller støttebehov → moderat til svær proprioceptiv dysfunktion </li> <li>Kan ikke stå på ét ben i 10 sek. → udtalt proprioceptiv instabilitet </li> <li>Et tidsmål < 10 sekunder eller markant sideforskel (> 10 sek.) anses for patologisk</li> </ul> <h3>Billeddiagnostik</h3> <ul> <li> Røntgen fodled stående forfra (AP) og side (belastede optagelser) anvendes primært til at udelukke brud og vurdere akser </li> <li>Stressoptagelser kan anvendes ved tvivl om grad af mekanisk løshed og kan standardiseres med TELOS-apparatet </li> <li>TELOS-stressrøntgen gør det muligt at påføre kendt og reproducerbar belastning for objektiv kvantificering af løshed omkring ankelleddet (skuffeløshed og sideløshed) </li> <li>En sideforskel ved TELOS-stressrøntgen > 5 mm (skuffeløshed) eller > 5–10° (talar til/sideløshed) taler for mekanisk instabilitet, men normalt resultat udelukker ikke instabilitet </li> <li>MR-skanning kan påvise ledbåndsskade (men ikke mekanisk løshed) og ledsagende patologi (fx bruskskader, seneskader)</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3> Konservativ behandling</h3> <p>For alle med kronisk lateral ankelinstabilitet anbefales struktureret genoptræningsforløb med: </p> <ul> <li>Balance- og proprioceptionsøvelser </li> <li>Styrketræning af peronealmuskulaturen </li> <li>Neuromuskulær kontrol- og reaktionstræning </li> <li>Eventuelt sports- eller aktivitetsspecifik genoptræning </li> </ul> <h3>Kirurgisk behandling</h3> <p>Målet ved kirurgisk behandling er at genetablere anatomisk ligamentkontinuitet og genskabe normal biomekanisk stabilitet</p> <h4>Indikation for kirurgi</h4> <ul> <li>Vedvarende instabilitet trods > 3–6 måneders målrettet fysioterapi </li> <li>Klinisk eller radiologisk dokumenteret mekanisk løshed </li> <li>Samtidig hindfodsdeformitet eller peroneal patologi, der kræver korrektion </li> <li>Anatomisk rekonstruktion (varianter af Broström-rekonstruktion) er standardvalg </li> <li>Alternativer: artroskopisk reparation, sutur-tape-forstærkning eller senegraft ved dårlig vævskvalitet eller revision </li> </ul> <h3>Postoperativ rehabilitering</h3> <ul> <li>Immobilisering i walker-støvle eller gips i neutralstilling i 3-4 uger, eventuelt med belastning </li> <li>Beskyttelse mod vrid med ankelstabiliseriende bandage i yderligere 3-4 uger </li> <li>Gradvis genoptræning med balance- og styrkeøvelser fra 3–6 uger </li> <li>Sports- eller aktivitetsrelateret træning fra ca. 12 uger, afhængig af teknik og vævsheling</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Resterende instabilitet (fx ved varus, hyperlaksitet eller utilstrækkelig teknik) </li> <li>Arvævsdannelse med stivhed og nedsat bevægelighed </li> <li>Nerveskade (typisk n. peroneus superficialis) </li> <li>Degenerative forandringer efter langvarig instabilitet</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li> De fleste patienter opnår stabil ankel med færre smerter efter anatomisk rekonstruktion eller vellykket proprioceptiv genoptræning </li> <li>Tidlig diagnostik, korrekt differentiering mellem funktionel og mekanisk løshed, og konsekvent genoptræning er afgørende for varigt resultat</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<ul> <br /> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4>Diagnose</h4> <ul> <li>Tidligere distorsionstraume, ofte ved supination eller inversion </li> <li>Gentagne “giv-way”-episoder (bensvigtstilfælde) og usikkerhed ved gang på ujævnt underlag </li> <li>Ømhed og eventuelt let hævelse lateralt omkring ankelleddet </li> <li>Positiv anterior drawer (skuffeløs) eller talar tilt (sideløs) ved mekanisk instabilitet </li> <li>Negativ løshedsundersøgelse tyder på funktionel (proprioceptiv) instabilitet </li> <li>Overvej TELOS-stressrøntgen ved usikkerhed om grad af mekanisk løshed </li> <li>MR- eller ultralydsskanning ved mistanke om ledsagende patologi (osteokondral læsion, seneskade)</li> </ul> <h4>Behandling</h4> <ul> <li>Balance-, proprioceptions- og styrketræning af peronealmuskulaturen </li> <li>Velstøttende fodtøj eller ankelstøtte under genoptræning </li> <li>Undgå aktiviteter, der udløser fornyede distorsioner </li> <li>Kirurgi ved mekanisk ustabil ankel og persisterende instabilitet trods 3–6 måneders struktureret fysioterapi</li> </ul> <h4>Henvisning</h4> <ul> <li>Ved manglende bedring efter målrettet konservativ behandling </li> <li>Ved klinisk eller radiologisk påvist mekanisk løshed </li> <li>Ved ledsagende deformitet, bruskskade eller seneskade som kræver specialistvurdering</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2745</TextField> <TextField Name="PageTitle">Kronisk lateral ankelinstabilitet</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Kronisk lateral ankelinstabilitet</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-10-27T14:24:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{10AC8E63-DE52-4EEE-A8AE-BA4EE8ED705F}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">S93, S93.0, S93.3</TextField> <TextField Name="ICPC2">L77</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Begrebet løs ankel benyttes til at beskrive ankler med gentagne distorsioner uden adækvat udløsende traume.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Ankel, ankel ustabil, ankelinstabilitet, balance bræt, dislokation, forstuving, forstrækning, ledbåndsruptur, ustabil ankel, balancebræt, ustabil, løs ankel</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
15.766 characters