osteomyelitis
Portal
/
Laegehaandbogen
/
ortopaedi
/
tilstande-og-sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
osteomyelitis
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
haandled-og-haand
albue-og-underarm
skulder-og-overarm
nakke-ryg-og-bryst
baekken-hofte-og-laar
knae
laeg-ankel-og-fod
knoglebrud
oevrige-sygdomme
osteokondroser
marfans-syndrom
kompartmentsyndrom
osteogenesis-imperfecta
pagets-sygdom
osteomyelitis
ganglion
ehlers-danlos-syndrom
osteochondritis-dissecans
artrit-bakteriel
ewings-sarkom
benlaengdeforskel-anisomeli
villonodulaer-synovit
rakit
proteseinfektion-i-knogler-og-led
refleksdystrofi
knoglecyste-solitaer
neurofibromatose
knoglemetastaser
osteokondrom
hypermobilitetssyndrom
voksevaerk
synovial-osteokondromatose
akondroplasi
osteopetrose
positionel-hovedskaevhed
Nekrotiserende bloeddelsinfektion
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{B3A39819-9D01-46ED-8B51-84C8BC3A21F9}" Name="osteomyelitis" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{01555524-89C7-46F0-A0C4-93B75A007855}" SortOrder="500" PublishDate="2009-02-03T13:39:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Hos voksne <ul> <li>Feber og kuldefornemmelser</li> <li>Dette kan være associeret med smerter og ømhed i det afficerede knogleområde</li> <li>Røntgenbillede taget tidligt i forløbet er typisk negativt, scintigrafi er en mere sensitiv undersøgelse i det tidlige forløb. CT og MR er de bedste undersøgelser</li> <li>Histopatologisk og mikrobiel undersøgelse af knogleområdet er diagnostisk for osteomyelit</li> <li>Bloddyrkning eller dyrkning af bakterier fra knoglen er ofte essentiel for at opnå en præcis ætiologisk diagnose</li> </ul> </li> <li>Hos børn <ul> <li>Klinisk billede, der tyder på knogleinfektion (generel almenpåvirkning, fokal symptomer og objektive fund på knoglebetændelse, funktionsbegrænsning, forhøjet CRP)</li> <li>Der kan være feber men ikke altid hos de mindste børn</li> <li>Manglende lyst til at bruge den påvirkede ekstremitet</li> <li>Dette kan være associeret med smerter og ømhed i det afficerede knogleområde</li> <li>Billeddiagnostisk fund, der er karakteristiske for osteomyelitis </li> <li>Histopatologisk og mikrobiel undersøgelse af knogleområdet er diagnostisk for osteomyelit </li> <li>Bloddyrkning kan være nødvendig mhp. ætiologisk diagnose</li> <li>Et klinisk respons på empirisk antibiotikabehandling</li> </ul> </li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Hos børn <ul> <li>Er symptombilledet ofte akut med feber, kuldefornemmelser, betydelig påvirket almentilstand og knoglesmerter (irritabilitet, nedsat appetit eller aktivitet)</li> <li>Fokal symptomer og tegn på knoglebetændelse (f.eks. varme, hævelse, lokaliseret ømhed)</li> </ul> </li> <li>Små børn <ul> <li>Har ofte diffuse symptomer og tegn</li> <li>Nedsat brug af arme og ben uden forudgående traume bør vække mistanke om osteomyelit (begrænset anvendelse af en ekstremitet, halten, vil ikke gå eller kravle, sidde eller vægtbære)</li> </ul> </li> <li>Voksne <ul> <li>Kan have mere snigende og mindre åbenbare symptomer og udvikler ofte subakutte og kroniske former</li> <li>Disse knogleinfektioner kan være sekundære til et åbent sår</li> <li>Diabetikere (med fx diabetiske fodsår) og patienter med ledproteser er særligt udsatte</li> <li>Liggesår kan kompliceres med osteomyelit</li> <li>Vertebral osteomyelit skyldes oftest hæmatogen spredning og er ofte lokaliseret til nedre del af ryggen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Påvirket almentilstand med feber</li> <li>Lokal ømhed og eventuelt andre inflammationstegn</li> <li>Ofte nedsat bevægelighed i tilgrænsende led</li> <li>Subakut og kronisk osteomyelit kan være ledsaget af fisteldannelse, deformitet, instabilitet og lokale tegn på nedsat cirkulation, bevægelighed og neurologiske tegn</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Patienten indlægges akut på hospital ved mistanke om osteomyelit</li> <li>CRP og leukocyttal vil ofte være forhøjede, men ikke altid hos små børn<a title=" Peltola H, Pääkkönen M., Acute osteomyelitis in children.. N Engl J Med. 2014 Jan 23;370(4): 352-60" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BB3A39819-9D01-46ED-8B51-84C8BC3A21F9%7D&ed=FIELD7259204744&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H7259204826&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped=" Peltola H, Pääkkönen M.|Acute osteomyelitis in children.|N Engl J Med. |2014 Jan 23|370(4)|352-60" data-value=" Peltola H, Pääkkönen M., Acute osteomyelitis in children.. N Engl J Med. 2014 Jan 23;370(4): 352-60" data-type="journal-reference"><sup>1</sup></a></li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Histopatologisk og mikrobiel undersøgelse af knogleområdet er diagnostisk for osteomyelit</li> <li>Almindelige røngtenbilleder kan være normale tidligt i løbet (fx inden for syv dage efter symptomdebut) og udelukker derfor ikke osteomyelitis</li> <li>Børn med mistænkt osteomyelitis (f.eks. lokaliseret knoglesmerter, begrænset funktion, forhøjede inflammatoriske markører) og med initialt normale røntgenbilleder bør generelt modtage empirisk antibiotikabehandling i afventning af yderligere billeddiagnostik og mikrobiologiske undersøgelser. Yderligere billeddannelse, normalt med MR eller scintigrafi, bør udføres så hurtigt som muligt hos ethvert barn med mistænkt osteomyelitis, hvis oprindelige røntgenbilleder er normale, uanset om antibiotikabehandling indledes</li> </ul> <h4>Mikrobiologi</h4> <ul> <li>Billedvejledt aspiration fra knogleområdet <ul> <li>Er ønskelig for præcis diagnose for at kunne fremdyrke organismen i resistens bestemmelse</li> <li>Hos voksne tages materiale ved knoglepunktur, debridement eller biopsi sendt til dyrkning</li> <li>Hos børn kan knoglepunktat anvendes til dyrkning</li> </ul> </li> <li>Ætiologisk agens <ul> <li>Akut hæmatogen osteomyelit: Oftest hos børn <4 år (store rørknogler), af og til hos ældre (hvirvelcorpora)</li> <li>Gule stafylokokker, <em>H influenzae</em>, streptokokker, <em>E coli</em></li> </ul> </li> <li>Bloddyrkninger hos febrile patienter</li> <li>Salmonella og Brucella kan påvises serologisk</li> </ul> <h4>Røntgen</h4> <ul> <li>Bløddelshævelse, tab af vævskonturer og periartikulær demineralisering er tidlige tegn</li> <li>Knogleerosioner, sekvestrering og periostit optræder efter ca. 2-3 uger<a title="Lew DP, Waldvogel FA, Osteomyelitis. N Engl J Med 1997;336: 999-1007" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BB3A39819-9D01-46ED-8B51-84C8BC3A21F9%7D&ed=FIELD7259204744&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H7259204826&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Lew DP, Waldvogel FA|Osteomyelitis|N Engl J Med|1997|336|999-1007" data-value="Lew DP, Waldvogel FA, Osteomyelitis. N Engl J Med 1997;336: 999-1007" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a></li> <li>Brodies absces er betegnelsen på en knogleabsces, som dannes i forløbet af en subakut eller kronisk hæmatogen osteomyelit</li> </ul> <h4>Ultralyd</h4> <ul> <li>Kan være nyttig i den tidlige diagnostik af akut osteomyelit eller ved påvisning af en purulent ansamling i bløddelene eller ved sekundær spredning til leddene</li> </ul> <h4>Isotopscanning</h4> <ul> <li>Knoglescintigrafi skelner effektivt mellem bløddelsaffektion og affektion af knoglevæv</li> <li>En anden fordel er, at hele kroppen hurtigt kan undersøges ved mistanke om multifokal osteomyelit</li> <li>Sensitiviteten er ca. 75 % i første uge efter sygdomsdebut og 90 % i anden uge, men har kun 60-70 % specificitet <ul> <li>Undersøgelsen er også mere usikker hos de mindste børn</li> </ul> </li> <li>PET-scanning <ul> <li>Er fundet at være den mest nøjagtige diagnostiske undersøgelse ved kronisk osteomyelit<a title="Termaat MF, Raijmakers PG, Scholten HJ, Bakker FC, Patka P, Haarman HJ, The accuracy of diagnostic imaging for the assessment of chronic osteomyelitis: a systematic review and meta-analysis. J Bone Joint Surg Am 2005;87: 2464-71" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BB3A39819-9D01-46ED-8B51-84C8BC3A21F9%7D&ed=FIELD7259204744&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H7259204826&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Termaat MF, Raijmakers PG, Scholten HJ, Bakker FC, Patka P, Haarman HJ|The accuracy of diagnostic imaging for the assessment of chronic osteomyelitis: a systematic review and meta-analysis|J Bone Joint Surg Am|2005|87|2464-71" data-value="Termaat MF, Raijmakers PG, Scholten HJ, Bakker FC, Patka P, Haarman HJ, The accuracy of diagnostic imaging for the assessment of chronic osteomyelitis: a systematic review and meta-analysis. J Bone Joint Surg Am 2005;87: 2464-71" data-type="journal-reference"><sup>3</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <h4>CT og MR</h4> <ul> <li>MR er en sensitiv metode til at diagnosticere bløddelsaffektionen</li> <li>Benyttes for at afklare udbredelsen af både knogle- og bløddelsaffektionen, og de kan identificere knoglesekvestre</li> <li>CT Kan bruges til at finde egnede steder for perkutan biopsi <ul> <li>CT-vejledt punkturbiopsi er en anbefalet undersøgelse ved vertebral osteomyelit</li> <li>Ultralyd kan være til hjælp, særligt hos børn, hvis metal skaber artefakter ved MR/CT, eller hvis scintigrafi er uspecifik på grund af nylig kirurgi</li> </ul> </li> <li>MR <ul> <li>MR har sensitivitet > 90 % og specificitet > 90 % ved akut osteomyelit</li> <li>Teknisk suboptimale undersøgelser kan imidlertid give falsk negative svar</li> <li>MR skelner godt mellem affektion af led, knogle og bløddele, og har derfor relativ høj specificitet</li> <li>Undersøgelsen er mindre egnet ved spørgsmål om multifokal osteomyelit</li> </ul> </li> <li>CT <ul> <li>Er den bedste metode til undersøgelse af knogleforandringer, men er mindre følsom for bløddelsforandringer end MR og giver desuden en relativt stor stråledosis.</li> </ul> </li> </ul> <h4>Osteomyelit, udgangspunkt postoperativt, i bløddelssår, vaskulær insufficiens eller TB<a title="Statens helsetilsyn. Bruk av antibiotika i sykehus. Oslo: Elanders Publishing AS; 2001" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BB3A39819-9D01-46ED-8B51-84C8BC3A21F9%7D&ed=FIELD7259204744&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H7259204826&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Statens helsetilsyn|Bruk av antibiotika i sykehus|Oslo|Elanders Publishing AS|2001" data-value="Statens helsetilsyn. Bruk av antibiotika i sykehus. Oslo: Elanders Publishing AS; 2001" data-type="book-reference"><sup>4</sup></a></h4> <ul> <li>Ætiologisk agens <ul> <li>Postoperativ osteomyelit <ul> <li>Gule eller hvide stafylokokker</li> </ul> </li> <li>Vaskulær insufficiens, udgående fra bløddelssår <ul> <li>Gule stafylokokker, gramnegative, intestinale stavbakterier, anaerobe bakterier, polymikrobiel infektion</li> <li>Sjældent <em>Pseudomonas</em></li> </ul> </li> <li>TB-osteomyelit er næsten altid en sygdom, som er opstået i forbindelse med udenlandsrejse</li> </ul> </li> <li>Diagnostiske undersøgelser <ul> <li>Stansebiopsi fra knoglevæv før start af antibiotikabehandling</li> <li>Bloddykninger ved feber</li> <li>CT, MR</li> </ul> </li> </ul> <h4>Osteomyelit associeret med ledprotese</h4> <ul> <li>Det kan være vanskeligt at skelne mellem mekanisk og infektiøs årsag til proteseløsning</li> <li>En positiv dyrkning af 'led'-væske, aspireret fra den kunstige 'led' eller af knogle fra knogle-cement overgangen, vil kunne bruges til at bekræfte diagnosen</li> <li><em>Stafylococcus aureus</em> eller koagulase-negative stafylokokker udgør mere end 50 % af dyrkningerne fra proteser</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <h4>Akut form</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=540857B1EC2543868083708EB88B94BF&_z=z">Bakteriel artrit</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E0E25FEF66284594ACB1D551B4702019&_z=z">Reumatisk feber</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F2C967C0103A4DDBBAC6623CC1848326&_z=z">Cellulit</a></li> <li>Akut leukæmi</li> </ul> <h4>Subakut form</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=86079B2402E549249F904BF67AA8FA3C&_z=z">Tuberkulose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=567D69CE7ED0486FA2B5CCE8CAE2A37E&_z=z">Svampeinfektion</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0D90FE5F7EC44E09BDFF3752CCB7BB0A&_z=z">Ewings sarkom</a></li> </ul> <h4>Vertebral osteomyelit</h4> <ul> <li>Knoglemetastaser</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Sanere infektionen og hindre kronisk infektion og komplikationer</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Behandlingen bør udføres i hospitalsregi</li> <li>Antibiotisk - helst med baggrund i resistensbestemmelse.</li> <li>Behandlingen kan startes på klinisk mistanke, men der bør først udtages prøvemateriale til dyrkning</li> <li>Subakutte og kroniske osteomyelitter kan kræve kirurgisk debridering og stabilisering af knoglerne</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Patienten henvises til hospital ved klinisk mistanke med baggrund i symptomer</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Ro og sengeleje</li> <li>Elevation af det afficerede område</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/226500">Smertestillende medikamenter</a></li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <h4>Behandlingsvarighed ved akut osteomyelit</h4> <ul> <li>Minimum 3-4 ugers parenteral antibiotikabehandling <ul> <li>Ved tilfredsstillende klinisk billede og lave tal for CRP/SR kan antibiotika gives intravenøst i to uger og derefter peroral behandling med [DliActiveSubstance;5771;clindamycin] de næste fire uger</li> </ul> </li> <li>Det har været almindeligt at anbefale i alt seks ugers antibiotikabehandling</li> <li>Hos børn er vist, at 4-6 dags intervenøs behandling ved klinisk effekt efterfulgt af 20 dages samlet peroral behandling er forsvarligt ved remission af kliniske symptomer og lav CRP, men dog 4-6 uger for MRSA<a title=" Pääkkönen M, Peltola H., Bone and joint infections.. Pediatr Clin North Am. 2013 Apr;60(2): 425-36." href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BB3A39819-9D01-46ED-8B51-84C8BC3A21F9%7D&ed=FIELD7259204744&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H7259204826&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped=" Pääkkönen M, Peltola H.|Bone and joint infections.|Pediatr Clin North Am.|2013 Apr|60(2)|425-36." data-value=" Pääkkönen M, Peltola H., Bone and joint infections.. Pediatr Clin North Am. 2013 Apr;60(2): 425-36." data-type="journal-reference"><sup>5</sup></a> Studier tyder på, at kortere intravenøs behandling er sufficient hos børn<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kristensen K, Andersen J, Hansen KG, Hoffmann T, Kurtzhals J, Nygaard U, Pedersen FK, [Individualized treatment of osteoarticular infections in children may shorten the treatment course]. Ugeskr Laeger 2014;176: 1403-6" data-value-piped="Kristensen K, Andersen J, Hansen KG, Hoffmann T, Kurtzhals J, Nygaard U, Pedersen FK|[Individualized treatment of osteoarticular infections in children may shorten the treatment course].|Ugeskr Laeger|2014|176|1403-6|25292233" data-url="reference-link" data-pubmedid="25292233" title="Kristensen K, Andersen J, Hansen KG, Hoffmann T, Kurtzhals J, Nygaard U, Pedersen FK, [Individualized treatment of osteoarticular infections in children may shorten the treatment course]. Ugeskr Laeger 2014;176: 1403-6"><sup>6</sup></a></li> <li>Der er studier som tyder på, at kortvarig og oral behandling er ikke-inferiørt for visse patientgrupper (hos såkaldte low risk patienter)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Besal R, Adamič P, Beović B, Papst L, Systemic Antimicrobial Treatment of Chronic Osteomyelitis in Adults: A Narrative Review. Antibiotics (Basel) 2023;12: " data-value-piped="Besal R, Adamič P, Beović B, Papst L|Systemic Antimicrobial Treatment of Chronic Osteomyelitis in Adults: A Narrative Review.|Antibiotics (Basel)|2023|12||37370263" data-url="reference-link" data-pubmedid="37370263" title="Besal R, Adamič P, Beović B, Papst L, Systemic Antimicrobial Treatment of Chronic Osteomyelitis in Adults: A Narrative Review. Antibiotics (Basel) 2023;12: "><sup>7</sup></a></li> </ul> <h4>Ætiologisk antibiotikum</h4> <ul> <li>Bør gives efter at prøvesvar er entydige, og ætiologien er fastlagt</li> <li>Emipirisk antibiotisk behandling kan initialt gives hos klinisk påvirkede patienter, men behandlingen bør justeres i henhold til resultaterne af de mikrobiologiske undersøgelser. I en del tilfælde findes udløsende agens dog aldrig. Der henvises til lokale/regionale retningslinjer mht. denne behandling</li> </ul> <h4>Kronisk osteomyelit</h4> <ul> <li>Ingen entydige retningslinjer</li> <li>Nekrotiske knoglesekvestre bør fjernes operativt</li> <li>Systemisk antibiotika behandling skal indsættes</li> <li>Lokalbehandling <ul> <li>F.eks. anvendes [DliActiveSubstance;6354;gentamicin] kugler ofte, og indlægges i det reviderede operationsfelt</li> </ul> </li> </ul> <h4>Infektioner hos patienter med implantater</h4> <ul> <li>Specielt ledproteser<a title="Lew DP, Waldvogel FA, Osteomyelitis. Lancet 2004;364: 369-79" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BB3A39819-9D01-46ED-8B51-84C8BC3A21F9%7D&ed=FIELD7259204744&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H7259204826&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Lew DP, Waldvogel FA|Osteomyelitis|Lancet|2004|364|369-79" data-value="Lew DP, Waldvogel FA, Osteomyelitis. Lancet 2004;364: 369-79" data-type="journal-reference"><sup>8</sup></a> <ul> <li>Selv med lavpatogene mikroorganismer</li> </ul> </li> <li>Kan sjældent helbredes uden at implantatet fjernes</li> <li>For ledproteser kan dette af og til ske i en seance med indsættelse af ny protese</li> <li>Udskiftning af ledproteser bør helst ske i to trin <ul> <li>Først fjernes den inficerede protese, og patienten gives behandling med antibakterielle midler i 6 uger baseret på resultatet af resistensundersøgelsen af ætiologisk agens</li> <li>Derefter indopereres den nye ledprotese</li> </ul> </li> <li>Hvis protesen bibeholdes, kan livslang behandling være nødvendig</li> </ul> <h4>Osteomyelit, udgangspunkt i bløddelssår eller vaskulær insufficiens</h4> <ul> <li>Antimikrobiel behandling <ul> <li>Afvent om muligt svar på dyrkning</li> <li>Ved septisk forløb, bør empirisk behandling indsætte</li> <li>Revider behandlingsplan, når ætiologi er kendt</li> <li>Behandlingstid varierer efter de kliniske fund og terapiresponset</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kirurgisk behandling</h3> <ul> <li>Drænage og revision af læsionen vil være nødvendigt, hvis snarlig klinisk respons ikke indtræffer med antibiotika</li> <li>Ved kronisk osteomyelit bliver det som regel nødvendigt at fjerne patologisk knoglevæv. Det er samtidigt vigtigt at fylde defekten for at undgå forværring<a title="Lew DP, Waldvogel FA, Osteomyelitis. Lancet 2004;364: 369-79" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BB3A39819-9D01-46ED-8B51-84C8BC3A21F9%7D&ed=FIELD7259204744&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H7259204826&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Lew DP, Waldvogel FA|Osteomyelitis|Lancet|2004|364|369-79" data-value="Lew DP, Waldvogel FA, Osteomyelitis. Lancet 2004;364: 369-79" data-type="journal-reference"><sup>8</sup></a></li> <li>Indgrebet er sjældent nødvendigt ved akut hæmatogen osteomyelit, hvor diagnosen stilles tidligt </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Antibiotikaprofylakse for at hindre sårinfektioner efter kirurgi for lårhalsbrud og ved indsættelse af hofte- eller knæledsproteser<a title="Boxma H, Broekhuizen T, Patka P, Oosting H, Randomised controlled trial of single-dose antibiotic prophylaxis in surgical treatment of closed fractures: the Dutch Trauma Trial. Lancet 1996;347: 1133-37" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BB3A39819-9D01-46ED-8B51-84C8BC3A21F9%7D&ed=FIELD7259204744&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H7259204826&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Boxma H, Broekhuizen T, Patka P, Oosting H|Randomised controlled trial of single-dose antibiotic prophylaxis in surgical treatment of closed fractures: the Dutch Trauma Trial|Lancet|1996|347|1133-37" data-value="Boxma H, Broekhuizen T, Patka P, Oosting H, Randomised controlled trial of single-dose antibiotic prophylaxis in surgical treatment of closed fractures: the Dutch Trauma Trial. Lancet 1996;347: 1133-37" data-type="journal-reference"><sup>9</sup></a></li> <li>Aseptiske procedurer ved ovennævnte typer af indgreb, anvendelse af laminar air flow stuer</li> <li>Tidlig behandling med antibiotika ved åbne frakturer</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om osteomyelit skal patienten udredes i hospital-regi</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Ved akut osteomyelit skal behandlingen ikke ophøre før 2-3 uger efter, at de kliniske symptomer er forsvundet</li> <li>Kontrol bør foretages i samarbejde med infektionsmediciner, pædiater og ortopædkirurg</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>CRP og leukocyttal</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Efter indsættelse af sensitiv antibiotisk behandling vil der ske en gradvis bedring af symptomer - ofte vil der ses en mindskning af infektionsparametre som CRP</li> <li>Hvis det ikke sker i løbet af kort tids behandling, bør ovevejes om behandlingen er korrekt, eller der skal suppleres med anden fx kirurgisk behandling</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Kronisk osteomyelit ved inadækvat behandling</li> <li>Spredning af infektionen til nærliggende knogler og led</li> <li>Recidiv af osteomyelit kan resultere i anæmi, vægttab, træthed, og en sjælden gang <a href="~/link.aspx?_id=24BFEFCFF9564F0C9EDE87811408712D&_z=z">amyloidose</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=2078B375EB0E4159BC792E9CE240E248&_z=z">nefrotisk syndrom</a></li> <li>Pseudoepitelial hyperplasi, epitelialkarcinom eller fibrosarkom kan i enkelte tilfælde opstå i vedvarende inficeret væv</li> <li>Vertebral osteomyelit <ul> <li>Bløddelsudbredelse, paraspinal abscedering eller kompression af medulla spinalis</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Hvis man opnår fuld kontrol af infektionen i vævet efter 2-4 uger, vil prognosen være god i de fleste tilfælde</li> <li>Kliniske tegn som vedvarer længere end 10 dage, er forbundet med udvikling af knoglenekrose og kronisk osteomyelit</li> <li>Kronisk osteomyelit er specielt almindelig i underekstremiteterne og hos personer med nedsat blodcirkulation, f.eks. ved diabetes mellitus</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Infektion i knogler forårsaget af pyogene mikroorganismer<a title="Lew DP, Waldvogel FA, Osteomyelitis. Lancet 2004;364: 369-79" href=" " data-url="reference-link" data-value-piped="Lew DP, Waldvogel FA|Osteomyelitis|Lancet|2004|364|369-79" data-value="Lew DP, Waldvogel FA, Osteomyelitis. Lancet 2004;364: 369-79" data-type="journal-reference"><sup>8</sup></a> </li> <li>Forskellige klassifikationssystemer har været foreslået, mest brugt er denne: <ul> <li>Akut <ul> <li>Udvikler sig indenfor to uger efter inficering</li> </ul> </li> <li>Subakut <ul> <li>Indenfor en til flere måneder </li> </ul> </li> <li>Kronisk <ul> <li>Efter flere måneder</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>En anden inddeling er baseret på spredningsmåden: <ul> <li>Osteomyelit som følge af lokal spredning </li> <li>Osteomyelit sekundært til vaskulær svigt (f.eks. diabetes) </li> <li>Hæmatogen osteomyelit</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Akut osteomyelitis forekommer hyppigst hos børn og unge voksne </li> <li>Af de som er yngre end 20 år og som får osteomyelit er halvdelen under fem år og en tredjedel under to år </li> <li>Incidensen er 1 ud af 6000. Dette er generelt faldende, men der er set en stigning i visse lande med baggrund i forekomsten af <a href="~/link.aspx?_id=BCCB82E75B3242BFA13159C7BD2E848D&_z=z">methicillinresistent Staphylococcus aureus</a><a href="https://www.uptodate.com/contents/hematogenous-osteomyelitis-in-children-epidemiology-pathogenesis-and-microbiology/print" data-type="other-reference" data-value="Paul Krogstad, Sheldon L Kaplan, William Phillips, Mary M Torchia, Hematogenous osteomyelitis in children: Epidemiology, pathogenesis, and microbiology, 2017, June" data-url="https://www.uptodate.com/contents/hematogenous-osteomyelitis-in-children-epidemiology-pathogenesis-and-microbiology/print" title="Paul Krogstad, Sheldon L Kaplan, William Phillips, Mary M Torchia, Hematogenous osteomyelitis in children: Epidemiology, pathogenesis, and microbiology, 2017, June"><sup>10</sup></a></li> <li>Hæmatogen osteomyelitis er mere almindelig hos børn end hos voksne. Drengene påvirkes næsten dobbelt så ofte som piger</li> <li>Osteomyelitis er ualmindeligt hos unge spædbørn (<4 måneder) uden underliggende risikofaktorer. Risikofaktorer for osteomyelitis hos nyfødte (<30 dage) omfatter: <ul> <li>Kompliceret fødsel</li> <li>Præmaturitet</li> <li>Hudinfektioner</li> <li>Central venøs kateter</li> <li>Anomalier i urinvejene</li> </ul> </li> <li>Risikofaktorer for hæmatogen osteomyelitis hos ældre spædbørn og børn omfatter: <ul> <li>Immundefektforstyrrelser</li> <li>Sepsis</li> <li>Mindre traumer sammenfaldende med bakteriæmi</li> <li>Brug af vaskulære katetre, herunder hæmodialyse katetre</li> </ul> </li> <li>Drenge udsættes for sygdommen 1,2-3,7 gange hyppigere end piger</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Mikrobiologi hos voksne<br> <ul> <li>75-90 % af tilfældene med akut hæmatogen osteomyelit skyldes stafylokokker </li> <li>Gruppe A hæmolytiske streptokokker er den næst hyppigste årsag </li> <li>Blandt i.v.narkomaner er grampositive bakterier (f.eks. <em>S aureus</em>) og <em>Enterobacteriaceae</em> (f.eks. <em>E coli</em>) ætiologisk i 80 % af tilfældene </li> <li>Vertebral osteomyelit forårsaget af mindre patogene bakterier bliver i øget grad opdaget hos ældre patienter</li> </ul> </li> <li>Osteomyelit som skyldes traume, er ofte polymikrobiel </li> <li>Hæmoglobinopatier disponerer for osteomyelit med salmonellabakterier </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=DF9CE7A95155441CABC7524772585B6E&_z=z">Brucellose</a> kan i enkelte tilfælde føre til knogleinfektion</li> <li>Mikrobiologi hos børn <ul> <li>Staphylococcus aureus er den mest almindelige årsag til osteomyelitis hos børn</li> <li>Andre vigtige bakterielle årsager til hæmatogen osteomyelitis hos børn er gruppe A og B Streptococcus, Streptococcus pneumoniae og Kingella kingae</li> <li>Imidlertid intet patogen isoleret i rutinemæssige kulturer af blod og såraspirater i op til halvdelen af tilfældene, som sædvanligvis formodes at være forårsaget af S. aureus og behandles i overensstemmelse hermed, men hos yngre børn kan mange af disse faktisk skyldes Kingella Kingae</li> </ul> </li> </ul> <h4>Patofysiologi<a title="Lew DP, Waldvogel FA, Osteomyelitis. Lancet 2004;364: 369-79" href=" " data-url="reference-link" data-value-piped="Lew DP, Waldvogel FA|Osteomyelitis|Lancet|2004|364|369-79" data-value="Lew DP, Waldvogel FA, Osteomyelitis. Lancet 2004;364: 369-79" data-type="journal-reference"><sup>8</sup></a></h4> <ul> <li>Akut suppurativ inflammation med bakterier eller andre mikroorganismer </li> <li>Forskellige inflammatoriske faktorer og leukocytter fører til vævsnekrose og destruktion af knogletrabeklerne og knoglematrix </li> <li>Vaskulære kanaler komprimeres og aflukkes som følge af inflammationen, og iskæmien der opstår bidrager til knoglenekrosen </li> <li>Knoglesegmenter uden blodtilførsel kan opstå og danne sekvestre, som vedvarende kan "huse" bakterier til trods for antibiotikabehandling </li> <li>Antibiotika og inflammatoriske celler kan ikke trænge ind i de avaskulære områder, således at medikamentel behandling ofte mislykkes </li> <li>Ved infarktkanten er der reaktiv hyperæmi og øget osteoklast-aktivitet. Dette medfører knogletab og lokaliseret osteoporose</li> <li> Hos børn er patogenesen yderligere kompliceret af tilstedeværelsen af vækstzoner; af hæmatogen osteomyelitis indebærer deponering af bakterier i metafysen (fra de metafysiske kar), der fører til knoglemarvscellulitis; Ekssudatet under tryk tvinges ind i knoglescortex, hvor det kan løfte eller briste gennem periosteumet <ul> <li>Hos det unge spædbarn kan den tynde cortex og løst påført periosteum dårligt holde infektion tilbage, så det spreder sig ind i det omgivende bløddelsvæv. Den metafyseale blodforsyning, som krydser epifysevækstpladen, tillader spredning af infektion i epifysen og leddene</li> <li>Hos ældre spædbarn, børn og unge, forhindrer den tykkere cortex tættere periosteum og atrofi af de metafysiske kapillærer spredning af infektion i det omliggende bløddelsvæv og epifyse. Infektion i leddene kan dog stadig opstå, hvis metafysen ligger intrakapsulært (f.eks. skulder, hofte, ankel, albue) eller ved samtidig hæmatogen infektion. Subperiosteale abscesser opstår typisk ved metafysen</li> </ul> </li> </ul> <h4>Vertebral osteomyelit</h4> <ul> <li>Skyldes enten hæmatogen spredning eller kirurgi </li> <li>Prædisponerende tilstande kan være ekstraspinale infektionsfoci, kateterisering af urinveje, venekateter som har ligget længe, hæmodialyse, intravenøs narkomani, kræft og diabetes </li> <li>Tilstanden er ofte forbundet med stærke smerter og manglende funktionsevne </li> <li>MR er ofte en sikker diagnostisk metode </li> <li>Behandlingen er oftere mere langvarig end ved andre former for osteomyelit</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Ung alder </li> <li>Høj alder </li> <li>Hæmoglobinopati </li> <li>Immunosuppression </li> <li>Diabetes mellitus </li> <li>Perifer arteriosklerose</li> </ul> <h4>Udløsende faktorer</h4> <ul> <li>Direkte smitte gennem åbent brud, kirurgiske procedurer, skudsår, diagnostisk aspiration eller medikament/injektion af stoffer </li> <li>Sekundær osteomyelit efter hæmatogen spredning fra primært infektionsfokus</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes der af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=0464322996A74C41884332D364D6634D&_z=z">Information om osteomyelit</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=AF49B7587A7545B0A8896A1CD4B05E00&_z=z">Om antibiotika</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Osteomyelits mistænkes ved: <ul> <li>Feber og påvirket almentilstand uden anden kendt årsag</li> <li>Smerter og ømhed i det afficerede knogleområde og i visse tilfælde rødme af den overliggende hud</li> <li>Manglende lyst til at bruge den påvirkede ekstremitet</li> <li>Dette bør understøttes billeddiagnostisk samt ved dyrkning af bakterie fra det afficerede område eller ved bloddyrkning</li> </ul> </li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Behandlingen er primært antibiotisk - helst med baggrund i en resistensbestemmelse foretaget inden igangsætning af behandling</li> <li>Der kan være behov for i visse tilfælde at supplere med kirurgisk behandling</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved klinisk mistanke om osteomyelit henvises til udredning i hospitalsregi</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1787</TextField> <TextField Name="PageTitle">Osteomyelitis</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Osteomyelitis</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-06-25T14:11:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{FD6D139F-1E5D-4A0A-B178-5777BD06EE2A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">M86, M86.0, M86.1, M86.2, M86.3, M86.4, M86.5, M86.6, M86.8, M86.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">L70</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Osteomylitis er en infektion i knogler forårsaget af pyogene mikroorganismer</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">brodies absces, osteomyelit, Osteomyelitis, knoglebetændelse</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
38.666 characters