anfald-ikke-epileptiske (LH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{BB4515C6-860D-4B10-8568-6362782AD371}" Name="anfald-ikke-epileptiske" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{2F707315-CED8-4A08-8A00-09F572192037}" SortOrder="1900" PublishDate="2011-01-20T11:26:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger&nbsp;<a data-type="journal-reference" data-value="Prasad M, Babiker M, Fifteen-minute consultation: when ia a seizure not a seizure? Part 1, the younger child. Arch Dis Child Educ Pract Ed  2016;101: 15-20" data-value-piped="Prasad M, Babiker M|Fifteen-minute consultation: when ia a seizure not a seizure? Part 1, the younger child|Arch Dis Child Educ Pract Ed |2016|101|15-20" data-url="reference-link" title="Prasad M, Babiker M, Fifteen-minute consultation: when ia a seizure not a seizure? Part 1, the younger child. Arch Dis Child Educ Pract Ed  2016;101: 15-20" href="%20"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a data-type="journal-reference" data-value="Babiker M, Prasad M, Fifteen minute consultation: when ia a seizure no a seizure? Part 2, the older child. Arch Dis Child Educ Pract Ed 2015;100: 295-300" data-value-piped="Babiker M, Prasad M|Fifteen minute consultation: when ia a seizure no a seizure? Part 2, the older child|Arch Dis Child Educ Pract Ed|2015|100|295-300" data-url="reference-link" title="Babiker M, Prasad M, Fifteen minute consultation: when ia a seizure no a seizure? Part 2, the older child. Arch Dis Child Educ Pract Ed 2015;100: 295-300" href="%20"><sup>2</sup></a></h2>
<h3>Definition</h3>
<ul>
    <li>Enkelte b&oslash;rn oplever kortvarige, tilbagevendende anfald af forskellig karakter</li>
    <li>Ben&aelig;vnes paroxysmale non-epileptiske anfald (events) (PNEs) </li>
    <li>Den diagnostiske udfordring er at udelukke <a href="~/link.aspx?_id=4445D6C0D5004F9281AAC686199C49EA&amp;_z=z">epilepsi</a></li>
</ul>
<h3>Forekomst</h3>
<ul>
    <li>Recidiverende anfald af forskellige typer er ikke us&aelig;dvanlige hos b&oslash;rn</li>
</ul>
<h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3>
<ul>
    <li>For&aelig;ldrene er bekymret for alvorlig underliggende sygdom evt., at barnet skal d&oslash; under anfald </li>
</ul>
<h3>Diagnostiske faldgruber</h3>
<ul>
    <li>Prim&aelig;rt epilepsi </li>
</ul>
<h3>ICPC-2</h3>
<p>[ICPC]</p>
<h3>ICD-10/SKS-koder</h3>
<p>[ICD10]</p>
<h2>Differentialdiagnoser</h2>
<h3>Mindre b&oslash;rn</h3>
<p>Hos mindre b&oslash;rn skelnes mellem PNEs med og uden bevidsthedsp&aring;virkning samt s&oslash;vnrelaterede PNEs</p>
<h3>PNEs med bevidsthedsp&aring;virkning</h3>
<ul>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=9AC26AB74E5D4BAEBDC7959434FD1118&amp;_z=z">Affektanfald (affektkramper)</a></li>
</ul>
<p>0ptr&aelig;der som bl&aring; affektanfald, blege affektanfald og blandende affektanfald. Trigges af vrede frustration eller smerte. Debuterer gerne i alderen 6 - 18 mdr. og svinder senest i skolealderen. </p>
<p>Diagnosen stilles p&aring; det kliniske billede, idet det er karakteristisk, at barnet ved de bl&aring; affektanfald skriger, bliver cyanotisk og kortvarig mister bevidstheden. Eventuelt optr&aelig;der kortvarige tr&aelig;kninger, men barnet kommer hurtig til sig selv igen og genoptager sine aktiviteter.&nbsp;</p>
<p>Ved blege affektkramper udl&oslash;ses en vasovagalt betinget bradykardi eller kort asystoli. Barnet bliver blegt, slapt, bevidstl&oslash;st og f&aring;r evt. kortvarige tr&aelig;kninger. Efterf&oslash;lgende ses tr&aelig;thed.&nbsp;</p>
<p>Nogle b&oslash;rn har b&aring;de bl&aring; og blege anfald.&nbsp;</p>
<ul>
    <li>Stirren</li>
</ul>
<p>Stirren (daydreamimg, timeout) er overrepr&aelig;senteret hos b&oslash;rn med udviklingsforstyrrelser. Barnet henvises ofte p&aring; mistanke om absencer. Under episoderne virker det som om, b&oslash;rnene ignorerer tiltale, men de reagerer p&aring; ber&oslash;ring. Episoder optr&aelig;der aldrig under sp&aelig;ndende aktiviteter, varer l&aelig;ngere end absencer og optr&aelig;der ikke mange gange om dagen.&nbsp;</p>
<h3>PNEs uden bevidsthedsp&aring;virkning</h3>
<h4>Benign myoklonus</h4>
<ul>
    <li>&Aring;rsag
    <ul>
        <li>Umoden hjerne</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Forekomst
    <ul>
        <li>typisk debut mellem 3 - 9 mdr. Svinder oftest f&oslash;r 3-&aring;rsalderen</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sygehistorie
    <ul>
        <li>Myoklone rykninger involverende hoved, hals, krop, overekstremiteter og &oslash;jenl&aring;g</li>
        <li>Ingen relation til s&oslash;vn</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Kliniske fund
    <ul>
        <li>Normale</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Differentialdiagnoser
    <ul>
        <li>Infantile spasmer og infantil myoklon epilepsi</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Supplerende unders&oslash;gelser
    <ul>
        <li>EEG er normalt</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Tiltag
    <ul>
        <li>Information og beroligelse om, at det er en ufarlig og forbig&aring;ende tilstand</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Infantil masturbation (gratification disorder)</h4>
<ul>
    <li><strong></strong>Debut mellem 3 mdr. og 3 &aring;r</li>
    <li>Barnet stirrer og grynter og rokker frem og tilbage med krydsede ben</li>
    <li>Varierende varighed af stereotype bev&aelig;gelser</li>
    <li>Svedudbrud og r&oslash;dme i ansigtet</li>
    <li>Ingen bevidsthedsp&aring;virkning</li>
    <li>Barnet kan let afledes</li>
</ul>
<h3>S&oslash;vnrelaterede PNEs</h3>
<h4>Benign neonatal s&oslash;vn myokloni</h4>
<ul>
    <li>Hyppigt forekommende f&aelig;nomen blandt raske sp&aelig;db&oslash;rn</li>
    <li>Debut inden for de f&oslash;rste leveuger</li>
    <li>Karakteriseret ved myoklone ryk i ekstremiteterne af f&aring; sekunders varighed</li>
    <li>Optr&aelig;der kun under s&oslash;vn</li>
    <li>Barnet v&aring;gner ikke</li>
    <li>Svinder vanligvis i 3-4-m&aring;nedersalderen</li>
</ul>
<h4><a href="~/link.aspx?_id=A43644518823475E8F1B11F0561C0664&amp;_z=z">S&oslash;vnr&aelig;dsel</a>&nbsp;</h4>
<ul>
    <li>Tilbagevendende, episodisk s&oslash;vnforstyrrelse hos sm&aring;b&oslash;rn karakteriseret ved intens gr&aring;d og frygt, og hvor det er vanskeligt at v&aelig;kke barnet <a data-type="journal-reference" data-value="Bhargava S, Diagnosis and management of common sleep problems in children. Pediatrics in Review 2011;32: 91-98" data-value-piped="Bhargava S|Diagnosis and management of common sleep problems in children|Pediatrics in Review|2011|32|91-98" data-url="reference-link" title="Bhargava S, Diagnosis and management of common sleep problems in children. Pediatrics in Review 2011;32: 91-98" href="%20"><sup>3</sup></a>&nbsp;</li>
    <li>Episoderne er ledsaget af autonome reaktioner som takykardi, takypn&oslash;, sveden og &oslash;get muskeltonus </li>
    <li>Hel eller delvis amnesi for episoden, n&aring;r barnet v&aring;gner n&aelig;ste morgen</li>
    <li>Kan forekomme fra 1-&aring;rsalderen
    <ul>
        <li>Tilstanden er hyppigst i alderen 3-5 &aring;r</li>
        <li>Medianalder ved debut er 3,5 &aring;r</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h3>
St&oslash;rre b&oslash;rn</h3>
<h4>Besvimelse</h4>
<ul>
    <li>&Aring;rsag
    <ul>
        <li>Forbig&aring;ende tab af bevidsthed og kropstonus som f&oslash;lge af cerebral isk&aelig;mi eller anoksi </li>
        <li>Ofte famili&aelig;r ophobning</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Forekomst
    <ul>
        <li>Op til 15 % af b&oslash;rn (0-18 &aring;r) oplever et eller flere tilf&aelig;lde med besvimelse</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sygehistorie
    <ul>
        <li>Ofte prodromer med svimmelhed, sortnen for &oslash;jnene, kvalme, svedtendens og bleghed </li>
        <li>Efter at de er faldet om, har mange kortvarige tr&aelig;kninger</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Kliniske fund
    <ul>
        <li>Ingen</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Supplerende unders&oslash;gelser
    <ul>
        <li>Oftest ingen, men optr&aelig;der besvimelse under fysisk aktivitet eller i liggende stilling, b&oslash;r patienten hurtigst muligt henvises til b&oslash;rnekardiolog, da der kan v&aelig;re tale om hjerterytmeforstyrrelse&nbsp;</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Tiltag
    <ul>
        <li>Information</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Trodsanfald, raserianfald</h4>
<ul>
    <li>&Aring;rsag
    <ul>
        <li>Psykisk reaktion</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Forekomst
    <ul>
        <li>Ikke us&aelig;dvanlig</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sygehistorie
    <ul>
        <li>Barnet husker ikke, eller angiver ikke at huske, hvad der skete under anfaldet </li>
        <li>Anfaldet er som regel udl&oslash;st af frustration eller vrede, er ofte verbalt eller fysisk og ender i adf&aelig;rds&aelig;ndring og isolation</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Kliniske fund
    <ul>
        <li>Normale</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Supplerende unders&oslash;gelser
    <ul>
        <li>EEG er almindeligvis normalt</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Tiltag
    <ul>
        <li>Bedring med psykoterapi, milj&oslash;terapi eller adf&aelig;rds&aelig;ndringer ekskluderer epilepsi</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Migr&aelig;ne</h4>
<ul>
    <li>Aura, som ses hos op til en tredjedel af b&oslash;rn med migr&aelig;ne, kan forveksles med epilepsi</li>
    <li>Det kan dreje sig om syns-, f&oslash;le- og taleforstyrrelser</li>
    <li>Ved hemiplegisk migr&aelig;ne ses forbig&aring;ende hemiparese</li>
    <li>Aura ved migr&aelig;ne varer l&aelig;ngere (5 til 60 min) end ved epilepsi (sekunder til 1 - 2 min)</li>
    <li>B&oslash;rn med migr&aelig;ne kan have epileptiforme EEG forandringer, men EEG er uegnet til at diagnosticere migr&aelig;ne</li>
</ul>
<h4><a href="~/link.aspx?_id=959466FBED6E4ACC8C5A37407232FB4D&amp;_z=z">Narkolepsi</a></h4>
<ul>
    <li>&Aring;rsag
    <ul>
        <li>Ukendt </li>
    </ul>
    </li>
    <li>Forekomst
    <ul>
        <li>Er us&aelig;dvanlig hos b&oslash;rn, men forekommer nogle gange hos unge</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sygehistorie
    <ul>
        <li>Udtalt tr&aelig;thed om dagen, hvilket g&aring;r ud over skolepr&aelig;stationer</li>
        <li>Pludselige anfald af s&oslash;vn </li>
        <li>En del har ogs&aring; pludselige, kortvarige anfald af&nbsp;muskelslaphed&nbsp;(kataplexi; ses kun ved type 1 narkolepsi)</li>
        <li>Barnet kan v&aelig;re meget vanskelig at v&aelig;kke om morgenen, og barnet kan virke forvirret, kan optr&aelig;de aggressivt eller v&aelig;re grov i munden </li>
        <li>Mange bliver f&oslash;rst diagnosticeret som voksne</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Fund
    <ul>
        <li>Normale kliniske fund</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Supplerende unders&oslash;gelser
    <ul>
        <li>Polysomnografi er som regel normal</li>
        <li>Lumbalpunktur med m&aring;ling af orexin-A. Er nedsat ved type 1 narkolepsi</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Tiltag
    <ul>
        <li>Barnet kan have gavn af regelm&aelig;ssige, planlagte "lure" </li>
        <li>Medicinsk behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/318756">centralstimulerende midler</a></li>
        <li>Evt. [DliActiveSubstance;5497;natriumoxybat]&nbsp;ved kataplexi.&nbsp;Erfaring savnes dog hos b&oslash;rn. </li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Pseudoepileptiske anfald</h4>
<ul>
    <li>&Aring;rsag
    <ul>
        <li>Psykogent betingede anfald</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Forekomst
    <ul>
        <li>Er ikke ualmindelige i barnealderen,&nbsp;hyppigst blandt piger</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sygehistorie
    <ul>
        <li>Anfaldene efterligner normale motoriske bev&aelig;gelser p&aring; en primitiv m&aring;de: Gestikulerende, sparkende, gribende, cyklende, f&aelig;gtende, knibende </li>
        <li>Nogle gange sker det modsatte: Barnet ligger helt stille, tilsyneladende reaktionsl&oslash;st </li>
        <li>Anfaldene forekommer aldrig, n&aring;r barnet er alene, og barnet sl&aring;r sig aldrig under anfaldet</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Kliniske fund
    <ul>
        <li>Normale</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Supplerende unders&oslash;gelser
    <ul>
        <li>EEG er normalt ogs&aring; under anfald</li>
        <li>V&aelig;r dog opm&aelig;rksom p&aring;, at pseudoepileptiske anfald forekommer med betydelig overhyppighed hos patienter med epilepsi</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Ved differentialdiagnosen over for epilepsi er nedenn&aelig;vnte karakteristisk for psykogene anfald: &nbsp;</li>
    <li>Anfald varer l&aelig;ngere end 5 - 10 min, hoved og krop bev&aelig;ges fra side til side, &oslash;jnene er lukkede, bevaret cornearefleks, lysreagerende pupiller, modstand mod &oslash;jen&aring;bning, bevarede beskyttende mekanismer (patientens h&aring;nd holdes over ansigtet, hvorefter den slippes)</li>
    <li>Tiltag
    <ul>
        <li>B&oslash;rnepsykiatrisk behandling kan v&aelig;re n&oslash;dvendig</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Paroksysmal torticollis</h4>
<ul>
    <li>&Aring;rsag
    <ul>
        <li>Ukendt</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Forekomst
    <ul>
        <li>Ikke s&aring; almindelig, oftest blandt b&oslash;rn i 1-2-&aring;rsalderen </li>
        <li>Opst&aring;r 2-3 gange om m&aring;neden</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sygehistorie
    <ul>
        <li>Pludselige anfald, hvor barnet holder hovedet p&aring; skr&aring;, ofte hele kroppen </li>
        <li>Anfaldene varer fra minutter til dage</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Kliniske fund
    <ul>
        <li>Forbig&aring;ende torticollis</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Supplerende unders&oslash;gelser
    <ul>
        <li>Ingen specielle</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Tiltag
    <ul>
        <li>Forsvinder spontant ved 2-3-&aring;rsalderen</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4><a href="~/link.aspx?_id=75AC2125C5B54E7EBD97FBC2F102BF70&amp;_z=z">Tics</a></h4>
<ul>
    <li>&Aring;rsag
    <ul>
        <li>Ikke klarlagt, men betydelig famili&aelig;r komponent</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Forekomst
    <ul>
        <li>Forbig&aring;ende tics forekommer hos op til 20 % af alle b&oslash;rn</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sygehistorie
    <ul>
        <li>Tilstande hvor det dominerende tr&aelig;k er en eller anden form for tics - ufrivillige bev&aelig;gelser (motoriske) eller ufrivillige lyde (vokale)</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Kliniske fund
    <ul>
        <li>Ufrivillige bev&aelig;gelser (tics), som tiltager under stress, men kan undertrykkes af barnet, fx i unders&oslash;gelsessituationen</li>
        <li>Forsvinder under s&oslash;vn</li>
        <li>Komorbiditet inkluderer ADHD og Tourette syndrom </li>
    </ul>
    </li>
    <li>Supplerende unders&oslash;gelser
    <ul>
        <li>Hos b&oslash;rnel&aelig;ge eller b&oslash;rnepsykiater</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Tiltag
    <ul>
        <li>Mestringsteknikker</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Tremor</h4>
<ul>
    <li>&Aring;rsag
    <ul>
        <li>Ukendt, men af og til famili&aelig;r forekomst</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Forekomst
    <ul>
        <li>Kan forekomme i sm&aring;b&oslash;rnsalderen </li>
        <li>Kan v&aelig;re en forl&oslash;ber til essentiel tremor senere i livet</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sygehistorie
    <ul>
        <li>Anfald med rystelser </li>
        <li>Ingen bevidsthedsforstyrrelser</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Kliniske fund
    <ul>
        <li>Normale</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Supplerende unders&oslash;gelser
    <ul>
        <li>EEG er normalt</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Tiltag
    <ul>
        <li>Ingen</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4><a href="~/link.aspx?_id=4C8653D5A4D642A1B758A62921033BD6&amp;_z=z">Gastro&oslash;sofageal refluks sygdom</a>&nbsp; </h4>
<ul>
    <li>&Aring;rsag
    <ul>
        <li>Refluks af syre kan give smerter, som barnet ikke kan beskrive</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Forekomst
    <ul>
        <li>Er hyppigere blandt b&oslash;rn med cerebral parese eller anden hjerneskade</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sygehistorie
    <ul>
        <li>Smerteanfald </li>
        <li>Barnet kan indtage p&aring;faldende stillinger som udtryk for et fors&oslash;g p&aring; at str&aelig;kke spiser&oslash;ret </li>
        <li>Fuld bevidsthed, men &oslash;jenrulning, apn&oslash; og af og til opkastninger. Kan minde om epilepsi</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Kliniske fund
    <ul>
        <li>Normale</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Supplerende unders&oslash;gelser
    <ul>
        <li>Eventuelt 24 t &oslash;sofagus pH-m&aring;ling. Gastroskopi</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Tiltag
    <ul>
        <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">Protonpumpeinhibitor</a></li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h2>Sygehistorie</h2>
<h3>Centrale elementer</h3>
<ul>
    <li>Hvorn&aring;r startede det? </li>
    <li>Hvor hyppigt? </li>
    <li>Hvordan er barnets sundhedstilstand ud over anfald?
    <ul>
        <li>Problemer under svangerskab og f&oslash;dsel? </li>
        <li>Problemer eller symptomer efter f&oslash;dslen?</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Hvordan arter anfaldet sig?
    <ul>
        <li>Beskriv anfaldet </li>
        <li>Er barnet bevidstl&oslash;st under anfaldet? </li>
        <li>Kramper? </li>
        <li>Varighed?</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Prodromer? </li>
    <li>Foreligger postiktal tr&aelig;thed? </li>
    <li>Udl&oslash;sende faktorer?
    <ul>
        <li>Feber? </li>
        <li>Vrede, smerte, frygt?</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Hvorn&aring;r kommer anfaldene?
    <ul>
        <li>N&aring;r som helst? </li>
        <li>Kun om dagen? </li>
        <li>Kun om aftenen/natten? </li>
        <li>Kun n&aring;r der er andre til stede?</li>
    </ul>
    </li>
    <li>S&oslash;vnforstyrrelser?</li>
</ul>
<h2>Klinisk unders&oslash;gelse</h2>
<h3>Generelt</h3>
<ul>
    <li>Foretage en almindelig klinisk unders&oslash;gelse
    <ul>
        <li>Er barnet normalt udviklet eller har barnet andre tegn p&aring; neurologiske skader? </li>
        <li>Tics?</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h2>Supplerende unders&oslash;gelser</h2>
<h3>I almen praksis</h3>
<ul>
    <li>Bed evt. for&aelig;ldre om at optage en video af barnets anfald</li>
</ul>
<h2>Tiltag og r&aring;d</h2>
<h3>Henvisninger</h3>
<ul>
    <li>Hvis epilepsi ikke kan udelukkes, b&oslash;r barnet henvises til b&oslash;rnel&aelig;ge</li>
    <li>Ved mistanke om Tourettes syndrom kan det v&aelig;re aktuelt at henvise til b&oslash;rnepsykiater eller b&oslash;rnel&aelig;ge</li>
</ul>
<h3>R&aring;d</h3>
<ul>
    <li>Afdramatiser&nbsp;</li>
</ul>
<h2>Patientinformation</h2>
<h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=08D1221CD586464D818ED360FA512C76&amp;_z=z">Kortvarige anfald hos b&oslash;rn</a></li>
</ul>]]></HtmlField>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">12903</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Anfald, ikke-epileptiske</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Anfald, ikke-epileptiske</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-26T12:37:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{43455E15-0E3E-42EA-8F75-1D82CD130A11}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="ICD10">F51.4, R25, R41, R56, R56.0, R56.8, R56.8C</TextField>
      <TextField Name="ICPC2">N29</TextField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Enkelte børn oplever kortvarige, tilbagevendende anfald af forskellig karakter. Benævnes paroxysmale non-epileptiske anfald (events, PNEs).</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">Affektkramper, anfald hos børn, Besvimelse, ikke-epileptiske paroksystiske anfald hos børn, Kramper hos børn</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">7</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">2</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

21.422 characters