nyfoedtundersoegelsen
Portal
/
Laegehaandbogen
/
paediatri
/
symptomer-og-tegn
/
nyfoedtundersoegelsen
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
symptomer-og-tegn
mavesmerter-akutte-boern
modermaerker-hos-nyfoedte
nakkestivhed
lymfeknudesvulst-hos-boern
kroniske-muskelskeletsmerter-hos-boern
vejrtraekningsproblemer-hos-boern
livloeshedsanfald-ALTE-BRUE
taagang
udslaet-hyppige-hos-nyfoedte
vejrtraekningsbesvaer-hos-nyfoedte
synkope-hos-boern-og-unge-voksne
nyfoedtundersoegelsen
ryglidelser-hos-boern
rygsmerter-hos-boern
kramper-ikke-epileptiske-hos-boern
feber-hos-boern
daarlig-trivsel-daarlig-vaegtoegning-hos-boern
diarre-kronisk-boern
anfald-ikke-epileptiske
anaemi-hos-boern
in-toeing-og-out-toeing
diarre-blodig-boern
halten-hos-boern
allergiudredning-af-boern
foddeformiteter-medfoedte
asymptomatisk-bakteriuri
udslaet-med-feber
mislyd-over-hjertet-hos-boern
feber
lille-hoejde
stor-hoejde
kraeftfaresignaler-hos-boern
dehydrering-hos-boern-vurdering
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{336FBEAE-7B71-49EF-A8BD-B053558D6FB6}" Name="nyfoedtundersoegelsen" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{2F707315-CED8-4A08-8A00-09F572192037}" SortOrder="1200" PublishDate="2011-01-24T10:14:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Generelt<a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Anbefalinger-svangreomsorgen/Svangreomsorg-2022-ny.ashx" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for svangreomsorgen. www.sst.dk: Sundhedsstyrelsen; 2022" data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Anbefalinger-svangreomsorgen/Svangreomsorg-2022-ny.ashx" title="Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for svangreomsorgen. www.sst.dk: Sundhedsstyrelsen; 2022">1</a></h3> <ul> <li>Omhandler undersøgelse af nyfødte på sygehus </li> <li>Alle børn skal normalt jf. Sundhedsstyrelsens anbefaling gennemgå en grov screeningsundersøgelse ved en jordemoder i løbet af de første levedøgn, som tager sigte på at afdække unormale fund eller anden patologi </li> <li>Det er særlig vigtigt at afdække misdannelser, fødselsskader eller kardiopulmonale problemer (farve, vejrtrækning), der kan forringe spædbarnets adaptation til det ekstrauterine liv</li> <li>Rutinemæssig lægeundersøgelse på hospital anbefales ikke mere, men børnelægen undersøger den nyfødte på indikation</li> <li>Den 1. rutinemæssige lægeundersøgelse af den nyfødte er ved 5-ugersalderen hos egen læge<a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Forebyggende-sundhedsydelser-til-b%C3%B8rn/Vejledning-om-Forebyggende-sundhedsydelser-3-udg.ashx?la=da&hash=C1CFF30B5D2172708E6272AA114A85B5B990FE1F" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. www.sst.dk: Sundhedsstyrelsen; 2019" data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Forebyggende-sundhedsydelser-til-b%C3%B8rn/Vejledning-om-Forebyggende-sundhedsydelser-3-udg.ashx?la=da&hash=C1CFF30B5D2172708E6272AA114A85B5B990FE1F" title="Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. www.sst.dk: Sundhedsstyrelsen; 2019">2</a></li> <li>Hvis det nyfødte barn fødes ambulant eller hjemsendes indenfor 72 timer, skal jordemoder eller sundhedsplejerske tilse barnet i hjemmet på 4-5 dagen. Sundhedsplejersken skal, ud fra om der har været hjemmebesøg, så aftale etableringsbesøg senest på 7. eller 14. dag</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Der fødes p.t > 60.000 levende børn hvert år i Danmark</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang<a href="https://www.uptodate.com/contents/assessment-of-the-newborn-infant" data-type="other-reference" data-value="McKee-Garrett TM. Assessment of the newborn infant. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2022" data-url="https://www.uptodate.com/contents/assessment-of-the-newborn-infant" title="McKee-Garrett TM. Assessment of the newborn infant. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2022">3</a></h3> <ul> <li>Rutineundersøgelsen af nyfødte bør omfatte en måling af vægt og længde, vurdering af størrelse, makro- eller microcephali (måling af hovedomfang), forandringer i hudfarve, tegn på fødselstraume, misdannelser, tegn på respiratorisk besvær, grad af vågenhed, kroppens stilling (posture), tonus, spontane bevægelser og bevægelsernes symmetri</li> <li>Hvis man finder en anatomisk afvigelse hos et barn, bør barnet vurderes ekstra nøje for flere og associerede afvigelser</li> </ul> <h3>Risikofaktorer</h3> <ul> <li>Graviditet og fødsel - komplikationer?</li> <li>Tidligere fødsler/graviditeter?</li> <li>Rusmisbrug eller rygning hos forældre, særligt mor </li> <li>Dispositioner, herunder genetiske faktorer, som kromosomale forstyrrelser (særligt trisomi 13, 18, 21 syndrom eller Turners syndrom) eller lille vækst hos mor</li> <li>Infektioner, særligt intrauterine (bakterielle, tuberkulose, syfilis), men også rubella, toxoplasmose, cytomegalovirus, herpesvirus eller andre virale infektioner </li> <li>Medfødte stofskiftesygdomme</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <ul> <li>Kortlæg eventuelle risikofaktorer hos forældre <ul> <li>Rygning </li> <li>Rusmidler, inkl. alkohol </li> <li>Arv </li> <li>Infektioner under svangerskabet eller fødsel hos mor</li> </ul> </li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse<a href="https://www.uptodate.com/contents/assessment-of-the-newborn-infant" data-type="other-reference" data-value="McKee-Garrett TM. Assessment of the newborn infant. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2022" data-value-piped="McKee-Garrett TM. Assessment of the newborn infant. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2022|https://www.uptodate.com/contents/assessment-of-the-newborn-infant" data-url="https://www.uptodate.com/contents/assessment-of-the-newborn-infant" data-pubmedid="undefined" title="McKee-Garrett TM. Assessment of the newborn infant. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2022">3</a></h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Nakken bør undersøges, og eventuelle udfyldninger kan almindeligvis identificeres ud fra lokalisation <ul> <li>Vaskulære malformationer (lymfangiom, hæmangiom)</li> <li>Unormalt lymfevæv (lymfadenitis)</li> <li>Hæmatom</li> <li>Teratomer </li> <li>Dermoide cyster</li> </ul> </li> <li>Udfald i n. facialis (CN VII) normaliserer sig almindeligvis spontant </li> <li>Spædbørn har relativt ofte konjunktivitis</li> <li>Børn med brystdeformiteter, herunder asymmetri eller pterygium colli bør udredes med tanke på hhv <a href="~/link.aspx?_id=871B2F8C981B49DCAB9B884AA869BDE0&_z=z">Polands sekvens</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=2B5A49FF62234C89919454A95D071BCD&_z=z">Turners syndrom</a></li> <li>Mislyd ved auskultation af hjertet hos nyfødte er oftest kun tegn på, at barnet er i en overgang mellem føtal og neonatal cirkulation, mens cyanose ofte er tegn på respiratorisk eller kardiogene problemstillinger, og bør derfor vurderes af en specialist </li> </ul> <h3>Barnets størrelse</h3> <h4>Fødselsvægt under 10 percentilen for gestationsalder</h4> <ul> <li>Skeln mellem symmetrisk fordeling af kropsvægten og hovedstørrelse, og asymmetrisk fordeling af denne </li> <li>Ved utilstrækkelig ernæring af barnet vil kroppen prioritere hovedets behov, og man får et stort hoved i forhold til kroppen </li> <li>Symmetriske træk hos barnet <ul> <li>Dette ser man oftest hos for tidligt fødte </li> <li>Miljøfaktorer som rygning, rus eller medikamentmisbrug, arvelige faktorer/kromosomfejl, infektioner (intrauterine eller systemiske) samt metaboliske lidelser kan være mulige forklaringer på den lave fødselsvægt hos barnet </li> </ul> </li> <li>Asymmetriske træk og lav fødselsvægt <ul> <li>Hvis dette opstår sent i svangerskabet, har det minimal eller ingen effekt på hjernens vækst hos barnet </li> <li>Hvis fedtreserver på barnets krop og glykogendepoter er mindre end forventet, giver det øget risiko for hypoglykæmi </li> <li>Der er også øget risiko for perinatal asfyksi og polycytæmi hos disse børn. Årsagen til disse problemer er almindeligvis en for lille og utilstrækkelig livmoder og/eller moderkage, som forårsager hypoksi hos fostret</li> </ul> </li> </ul> <h4>Fødselsvægt over 90 percentilen vurderet ud fra gestationsalder</h4> <ul> <li>Tilstanden indebærer øget risiko for perinatal asfyksi og fødselsskader </li> <li>Åndedrætsbesvær som RDS (respiratory distress syndrome) samt hypoglykæmi ses også oftere hos store børn </li> <li>Diabetes hos mor er en hyppig årsag til høj fødselsvægt hos barnet </li> </ul> <h3>Barnets hud</h3> <ul> <li>En række benigne tilstande kan optræde i huden hos den nyfødte, og forsvinder som regel spontant </li> <li>Usædvanlig hudfarve (blege, gustne, eventuel ikteriske børn) bør udredes med hæm-status <ul> <li>Hb, hvide blodlegemer, trombocytter og bilirubin (hyperbilirubinæmi omtales senere)</li> </ul> </li> <li>Medfødte knuder på barnets kranium bør altid vurderes, da mellem 20 og 37 procent af disse er forbundet med underliggende centralnervesystem<a title="Drolet BA, Cutaneous signs of neural tube dysraphism. Pediatr Clin North Am 2000;47: 813-23" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Drolet BA|Cutaneous signs of neural tube dysraphism|Pediatr Clin North Am|2000|47|813-23" data-value="Drolet BA, Cutaneous signs of neural tube dysraphism. Pediatr Clin North Am 2000;47: 813-23" data-type="journal-reference">4</a> </li> <li>Diagnosticering af kutane vaskulære læsioner omtales nedenfor </li> </ul> <h3>Hyperbilirubinæmi</h3> <ul> <li>Ukonjugeret hyperbilirubinæmi <ul> <li>Almindeligvis fysiologisk, kan fremkaldes af brystmælk </li> <li>Kan skyldes øget produktion af bilirubin. Dette ses ved hæmolyse, blodansamlinger som ved subduralt hæmatom, ekkymoser, hæmangiom og lignende samt ved polycytæmi og sepsis </li> <li>Reduceret optagelse i lever og mangelfuld konjugering ses ved lavt stofskifte, <a href="~/link.aspx?_id=D785F9B79288468BABE1535EB5F9DB78&_z=z">Gilberts syndrom</a>, Crigler-Najjars syndrom og Lucey-Driscolls syndrom</li> </ul> </li> <li>Konjungeret hyperbilirubinæmi <ul> <li>Skyldes ofte hepatobiliære sygdomme som idiopatisk neonatal hepatitis, infektioner, langvarig parenteral ernæring, alvorlig hæmolytisk sygdom eller metaboliske tilstande, f.eks. galaktosæmi </li> <li>Hindringer i afløbet af bilirubin (atresi af choledochus og lignende)</li> <li>Yderst sjældent hos børn der er ikteriske efter dag 14 og som ikke trives - mistanke til galdegangsatresi</li> </ul> </li> </ul> <h3>Barnets hoved og nakke</h3> <ul> <li>Afvigende omfang af hoved og nakke samt fontanelstørrelse kan give mistanke om medfødte fejl eller traumer mod hovedet </li> <li>Det er vigtigt at vurdere disse forhold ud fra rigtige forudsætninger, da alder, køn, etnicitet samt kropsstørrelse generelt vil påvirke størrelsen af hovedet </li> <li>Makrocefali <ul> <li>Hvis dette fænomen optræder isoleret, er det som regel arveligt, autosomalt dominant betinget </li> <li>Der kan også være en manifestation af andre anormalier som hydrocefalus, skeletdysplasier eller medfødte stofskiftesygdomme</li> </ul> </li> <li>Microcefali <ul> <li>Dette kan også skyldes arv, og kan da knyttes til både autosomal dominant og recessiv arvegang </li> <li>Lille hoved kan også være forårsaget af infektioner som CMV, syndromer som trisomi 13 eller 18, Cornelia de Lange, Rubinstein-Taybi, Prader-Willi eller FAS (føtalt alkoholsyndrom)</li> </ul> </li> <li>Store fontaneller <ul> <li>Hypotyreose, trisomi 13, 18 eller 21 knoglesygdom som kraniokleidodysostose eller medfødte stofskiftesygdomme </li> </ul> </li> <li>Kraniosynostose (for tidlig lukning af kraniesuturer) <ul> <li>De lukkede suturer giver vækstretardation i deres områder, mens andre dele af hovedet, hvor suturerne forsat er åbne, skal kompensere for dette ved at tillade overvækst</li> <li>Det skæve kranium, der fremstår som resultat af dette, kan skyldes genetiske afvigelser som Aperts syndrom eller Crouzons syndrom </li> <li>Hvis synostosen forårsager hæmmet vækst og udvikling af hoved og hjerne eller hydrocephalus, er neurokirurgisk intervention nødvendig </li> </ul> </li> <li>Store meningoceler eller encefaloceler <ul> <li>Diagnosticeres som regel prænatalt eller ved fødsel </li> <li>Mindre defekter kan misopfattes som kutane læsioner - som hæmangiomer eller dermoide cyster. Af den grund bør kongenitte knuder på kraniet undersøges nærmere, da 20-37 % af disse faktisk er knyttet til underliggende CNS<a title="Drolet BA, Cutaneous signs of neural tube dysraphism. Pediatr Clin North Am 2000;47: 813-23" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Drolet BA|Cutaneous signs of neural tube dysraphism|Pediatr Clin North Am|2000|47|813-23" data-value="Drolet BA, Cutaneous signs of neural tube dysraphism. Pediatr Clin North Am 2000;47: 813-23" data-type="journal-reference">4</a> </li> <li>Kutane tegn på kraniel dysrafi er "hår-krave tegnet" (hvor mørkere og grovere hår omgiver knuden i hovedbunden), vaskulære malformationer og kutane hulrum. Cefaloceler og knuder i hovedbunden hos nyfødte bør undersøges med MR og neurokirurgisk tilsyn<a title="Drolet BA, Cutaneous signs of neural tube dysraphism. Pediatr Clin North Am 2000;47: 813-23" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Drolet BA|Cutaneous signs of neural tube dysraphism|Pediatr Clin North Am|2000|47|813-23" data-value="Drolet BA, Cutaneous signs of neural tube dysraphism. Pediatr Clin North Am 2000;47: 813-23" data-type="journal-reference">4</a></li> </ul> </li> <li>Hovedtraumer hos nyfødte <ul> <li>Caput succedaneum <ul> <li>Dette ses ofte efter langvarige fødsler og brug af værktøj for at hjælpe forløsningen (f.eks. sug), og skyldes akkumulering af blod og serum over periost </li> <li>Kliniske tegn på tilstanden er en bløddelshævelse, som er dårligt demarkeret og krydser suturlinjerne i kraniet, ofte med samtidig pitting-ødem og overliggende petekkier, ekkymoser og purpura </li> <li>Tilstanden behøver ingen behandling og går almindeligvis over i løbet af nogle dage</li> </ul> </li> <li>Cefalhæmatom <ul> <li>Dette er mindre hyppigt, men kan indtræde særligt efter lange fødsler, hvor barnet får bistand af instrumenter under fødslen, og skyldes afrivning af de blodkar, som går fra kraniet til periost </li> <li>Tilstanden er ofte velafgrænset med en fluktuerende hævelse, som ikke krydser kranie-suturerne og uden misfarvning af overliggende hud </li> <li>Ses nogle gange i forbindelse med brud på kraniet, og kan også nogle gange give en ophøjet kant omkring hæmatomet af celler, som er i "oprydningsfasen" </li> <li>Tilstanden kan give komplikationer som intrakranielle blødninger med efterfølgende shock samt hyperbilirubinæmi. I ukomplicerede tilfælde er behandling ikke nødvendig, disse tilfælde vil almindeligvis heles/resorberes i løbet af 1/2-3 måneder </li> <li>Hvis der er mistænkte eller påviste brud i kraniet, bør disse følges op. Brud, som giver nedtrykning af kraniet, bør tilses hurtigst muligt af neurokirurg. Brud uden forskydninger i knoglevævet bør kontrolleres med røntgen i løbet af fire til seks uger for at udelukke leptomeningeale cyster (disse kan almindeligvis påvises ved røntgen, i tvivlstilfælde kan CT være behjælpelig)</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Udfyldninger i nakke/hals <ul> <li>De hyppigste masser i nakke/hals er vaskulære malformationer, unormalt lymfevæv, teratomer og dermoide cyster </li> <li>Unormale masser i dette område identificeres oftest ud fra deres specifikke lokalisation</li> <li>Ductus thyreoglossus cyster er en af de hyppigste medfødte anormalier, og findes almindeligvis i midtlinjen under tungebenet (os hyoideus)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kravebensbrud hos den nyfødte</h3> <ul> <li>Kravebensbrud er ikke usædvanligt under fødslen, og særligt hos store, for tidligt fødte børn </li> <li>Den hyppigste type er greenstick-brud, som i de fleste tilfælde er asymptomatiske </li> <li>Den nyfødte kan vise nedsat eller manglende bevægelse, smerte og ømhed i armen på afficeret side. Deformitet og misfarvning over brudstedet er ikke usædvanlig, og heller ikke krepitationer og uregelmæssigheder langs med clavikula </li> <li>Behandling tager sigte på at minimere barnets ubehag, og hvis frakturen oplagt giver smerter, bør den afficerede arm immobiliseres. Dette gøres ved, at armen abduceres mere end 60 grader, og albuen flekteres mere end 90 grader</li> </ul> <h3>Ekstremiteter</h3> <ul> <li>Ved undersøgelsen af ekstremiteter skal man være opmærksom på mulig hoftedysplasi og undersøgelse for dette ved Ortolani´s og evt. Barlow´s manøvre. Derudover opmærksomhed på fri bevægelighed af fodled, og dermed ikke tegn til klumpfod, samt om antallet af fingre og tæer er, som det skal være</li> </ul> <h3>Ansigt</h3> <ul> <li>Facialisparese <ul> <li>Er ikke usædvanlig hos den nyfødte. Almindeligvis skyldes paresen enten kompression af nerven mod korsbenet hos mor eller traumer i forbindelse med tangforløsning </li> <li>Dette fænomen opdages almindeligvis i løbet af de første levedøgn </li> <li>Tilstanden giver sig til kende ved, at den nasolabiale fure er udvisket på den afficerede side, samt at mundvigen på afficeret side hænger - og ved gråd vil munden trækkes mod normal side. Ved perifer facialisparese kan pande og øjne være berørt </li> <li>De fleste facialispareser ophører spontant i løbet af dage, selv om fuldstændig heling kan tage uger til måneder </li> <li>Tiltag omfatter beskyttelse mod udtørring af kornea ved et persisterende åbent øje. Det kan være aktuelt med neurofysiologisk udredning, hvis der ikke er bedring i løbet af de første 10 dage. I sjældne tilfælde er kirurgisk intervention nødvendig. Tilstanden kan også vanskeliggøre fødeindtagelse både fra bryst og flaske</li> </ul> </li> <li>Medfødt mangel eller hypoplasi af m. depressor anguli oris kan minde om facialisparese</li> <li>Mund: Undersøges med finger for sutterefleks- og kraft. Omgivelser omkring mund og næse inspiceres for læbe-gumme spalte, ligesom man palperer den hårde og inspicerer den bløde gane for ganespalte. </li> <li>Født med tænder <ul> <li>Ca. 1 af 2.000 børn bliver født med tænder, dette er ikke et fænomen, som behøver være knyttet til patologi, men ses alligevel lidt oftere hos børn med en åben læbe-gane-spalte </li> <li>Fænomenet forekommer også ved sjældne syndromer som Elis-van Creald, Hallerman-Streiff og pakyonykia kongenita. De fleste frembrudte tænder vil skulle fjernes</li> </ul> </li> </ul> <h3>Øjne</h3> <ul> <li>Ødem af øjenlåg <ul> <li>Er ofte en årsag til vrængning af det øvre øjenlåg, hvis øjnene bliver forsøgt tvunget åbne, og man bør derfor afvente med undersøgelser af barnets øjne, indtil denne hævelse er faldet</li> </ul> </li> <li>Konjunktivale forandringer <ul> <li>Ved vaginal forløsning er blødning i subconjunctiva hyppig og ikke udtryk for okulært traume</li> <li>Gonokok-konjunktivitis <ul> <li>Præsenterer sig som regel i løbet af andet døgn efter fødsel </li> <li>Kendetegnes ved udtalt øjenlågsødem, chemosis, purulent eksudat og korneal sårdannelse </li> <li>Ved påvist penicillin-følsomhed gives 100 000 enheder [DliActiveSubstance;5174;penicillin] pr. kilo pr. dag iv fordelt over 4 doser i tilsammen 7 dage. Resistente stammer er ikke usædvanlige, og [DliActiveSubstance;5205;ceftriaxon] eller [DliActiveSubstance;6024;cefotaxim] er behandlingsalternativer. Gonorébehandling til mor og hendes seksualpartner(e)</li> </ul> </li> <li>Konjunktivitis som følge af klamydia <ul> <li>Opdages normalt mellem 7 og 14 dage efter fødsel </li> <li>Tilstanden kendetegnes ved øget tåreflod - som tiltager og bliver mere purulent efterhånden som tiden går </li> <li>Ubehandlet kan tilstanden føre til pannus og ardannelse på cornea. Behandles med [DliActiveSubstance;6057;erythromycin] givet oralt, 50 mg/kg per dag fordelt på 4 doser i 14 dage</li> </ul> </li> <li>HSV konjunktivitis <ul> <li>Kommer almindeligvis ca. 2 uger efter fødsel, øjnene er angrebne hos 5-20 % af nyfødte med HSV-smitte<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Fuloria M, Kreiter S, The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems. Am Fam Physician 2002;65: 61-8" data-value-piped="Fuloria M, Kreiter S|The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems.|Am Fam Physician|2002|65|61-8|11804443" data-url="reference-link" data-pubmedid="11804443" title="Fuloria M, Kreiter S, The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems. Am Fam Physician 2002;65: 61-8">5</a> </li> <li>Tilstanden kan præsentere sig som keratitis, katarakt, korioretinitis eller optisk neuritis </li> <li>Tilstanden skal differentieres fra en dissemineret herpes-infektion </li> <li>Både lokal og systemisk behandling bør gives, da konjunktivitis som regel ikke er eneste affektion af HSV </li> <li>Som systemisk behandling gives [DliActiveSubstance;5009;aciclovir] i doser på 60 mg/kg per dag fordelt på 3 doser over 14 dage, hvis infektionen er begrænset til hud, øjne og mund<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Fuloria M, Kreiter S, The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems. Am Fam Physician 2002;65: 61-8" data-value-piped="Fuloria M, Kreiter S|The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems.|Am Fam Physician|2002|65|61-8|11804443" data-url="reference-link" data-pubmedid="11804443" title="Fuloria M, Kreiter S, The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems. Am Fam Physician 2002;65: 61-8">5</a> </li> <li>Barnet bør tilses af øjenlæge</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Kolobom <ul> <li>Medfødt misdannelse i øjet, hvor der typisk mangler en del af regnbuehinden dråbeformet nedadtil</li> <li>Kan omfatte øjenlåg - som ved Treacher Collin's syndrom, eventuelt iris eller retina som ved <a href="~/link.aspx?_id=135BFD035E534471B35091B85810D62B&_z=z">CHARGE</a> (syndrome of coloboma, heart disease, choanal atresia, postnatal growth retardation, genital hypoplasia and ear anomalies) </li> <li>Nyfødte med kolobom bør tilses af øjenlæge</li> </ul> </li> <li>Aniridi <ul> <li>Medfødt mangel på regnbuehinde i øjet </li> <li>Er almindeligvis bilateral og næsten altid associeret med dårligt syn og nystagmus </li> <li>Nyfødte med aniridi bør tilses af øjenlæge<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Fuloria M, Kreiter S, The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems. Am Fam Physician 2002;65: 61-8" data-value-piped="Fuloria M, Kreiter S|The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems.|Am Fam Physician|2002|65|61-8|11804443" data-url="reference-link" data-pubmedid="11804443" title="Fuloria M, Kreiter S, The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems. Am Fam Physician 2002;65: 61-8">5</a></li> </ul> </li> <li>Unormal rød refleks <ul> <li>Rød refleks skal være jævn og uden uskarpheder. En hvid pupil er tegn på, at der er noget galt med linse, corpus vitreum eller fundus </li> <li>Medfødt katarakt giver hvidfarvning af rød refleks, og forekommer hos 0,4 % af nyfødte<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Fuloria M, Kreiter S, The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems. Am Fam Physician 2002;65: 61-8" data-value-piped="Fuloria M, Kreiter S|The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems.|Am Fam Physician|2002|65|61-8|11804443" data-url="reference-link" data-pubmedid="11804443" title="Fuloria M, Kreiter S, The newborn examination: part I. Emergencies and common abnormalities involving the skin, head, neck, chest, and respiratory and cardiovascular systems. Am Fam Physician 2002;65: 61-8">5</a>, disse nyfødte bør testes for TORCH (toxoplasmose, "other"/andre virus, rubella, cytomegalovirus, herpes simplex virus) </li> <li>Nyfødte med ensidig medfødt katarakt er i fare for at udvikle amblyopi af det uvirksomme øje, og bør tilses af øjenlæge</li> </ul> </li> <li>Medfødt glaukom <ul> <li>Er sjældent </li> <li>Oftere vil glaukom udvikle sig i de første leveuger/måneder, og består i uklarhed samt forstørrelse af kornea, øget tåreflod, blefarospasmer og fotofobi </li> <li>Kornealt ødem kan også komme som følge af fejlplacering af forløsningstang ved fødsel </li> <li>Korneal påvirkning tilsiger hurtig henvisning til øjenlæge</li> </ul> </li> </ul> <h3>Brystkasse</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A1CDE22D175348978B352932530BF0BC&_z=z">Tragtbryst (pectus carinatum)</a> og <a href="~/link.aspx?_id=30600C7B4E7943C7BCED645AC3EF6677&_z=z">fuglebryst (pectus excavatum)</a> er tilstande, som kan forårsage bekymring hos forældre, men disse fysiske anomalier er sjældent af klinisk betydning </li> <li>Unilateral mangel eller hypoplasi af pectoralis-muskulaturen peger mod diagnosen <a href="~/link.aspx?_id=871B2F8C981B49DCAB9B884AA869BDE0&_z=z">Polands sekvens</a> </li> <li>Stort mellemrum mellem brystvorterne, for meget hud i nakken og lymfødem er fund, som er associeret med <a href="~/link.aspx?_id=2B5A49FF62234C89919454A95D071BCD&_z=z">Turners syndrom</a>. Ved mistanke om dette syndrom bør kromosomanalyse udføres. Hvis tilstanden bliver bekræftet, bør der også foretages ekkokardiografi samt gives genetisk vejledning til forældrene </li> <li>Et lille bryst kan også indikere pulmonær hypoplasi, mens klokkeformet bryst ofte forekommer hos børn med neurologiske tilstande eller dværgvækst</li> </ul> <h3>Hjerte og lunger</h3> <ul> <li>Takypnø (> 60/min) og brug af hjælpemuskulaturen i respirationssammenhæng kan tyde på sygdom i lunger og luftveje. Børn født med hjertelidelse trækker som regel vejret normalt, måske med let takypnø eller hyperpnø </li> <li>Koanalatresi <ul> <li>Præsenterer sig gerne hos den nyfødte ved cyanose, som aftager ved gråd </li> <li>Slimdannelse, gerne ildelugtende, fra det/de afficerede næsebor, samt vejrtrækningsproblemer i forbindelse med øvre luftvejsinfektioner, er andre tegn på koanalatresi </li> <li>Tilstanden bliver almindeligvis bekræftet ved, at et kateter ikke lader sig føre gennem næseboret. Unilateral koanalatresi kan forblive udiagnosticeret i årevis</li> </ul> </li> <li>Afvigelse i hjerterytmen <ul> <li>Normal hjerterytme hos den nyfødte bør ligge mellem 120 og 160 slag i minuttet </li> <li>Nogle børn, som fødes til termin, har alligevel hjerterytme lavere end 90 slag i minuttet </li> <li>Hvis ikke hjertet er i stand til at øge frekvensen efter stimulering, bør man tjekke blodets elektrolytniveau samt foretage et EKG for at udelukke hjerteblok </li> <li>Svag puls i alle ekstremiteter indikerer lavt minutvolumen eller perifer vasokonstriktion, mens nedsat fylde i femoralpulsationerne gør, at man skal tænke på tilstande som <a href="~/link.aspx?_id=075C5B77AC024719A8D02C84BFA3A7F2&_z=z">coarctatio aortae</a> </li> <li>Selv om hypertension er usædvanlig hos den nyfødte, er den sjældent idiopatisk, og bør derfor udredes</li> </ul> </li> <li>Palpation og auskultation af den nyfødte kan afsløre en ændring i hjertets position, som ved dekstrocardi </li> <li>Mislyde <ul> <li>Kan være lunefulde - en mislyd behøver ikke indikere sygdom, og mangel på mislyd behøver ikke betyde, at alt er normalt </li> <li>Børn med små defekter, som en lille VSD, har ofte de kraftigste mislyde, mens alvorligere hjertefejl oftere kan være uden nogen mislyd </li> <li>Den hyppigste mislyd hos den nyfødte er tegn på, at hjertet er i færd med at skifte fra føtal til neonatal cirkulation. Videre udredning bør foretages, hvis mislyden vedvarer over nogle uger hos en rask nyfødt, eller hvis der kommer mislyde fra et sygt barn </li> <li>Funktionel/fysiologisk mislyd er en asymptomatisk tilstand, er ofte stillingsbetonet, og forekommer hos de fleste på et eller andet tidspunkt (kan indikere anæmi eller febersygdom)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Cyanose hos den nyfødte</h3> <ul> <li>Alle nyfødte med signifikant cyanose bør udredes grundigt, og kliniske fund bør vurderes af en neonatolog </li> <li>Differentialdiagnoser, som bør vurderes, omfatter RDS ("Respiratory Distress Syndrome") hos præmature, aspirationsproblematik (blod, mekonium eller fostervand), infektioner (lungebetændelse), pneumothorax, pleuravæske, diafragma-hernie, pulmonal hypertension, koanalatresi eller Pierre-Robin sekvens (kendetegnet af lille hage/mandibel, og dermed relativt set stor tunge som i rygleje kan blokere luftvejene). Udspilet mave/hævet diafragma vil også give anstrengt respiration </li> <li>Kardial årsag <ul> <li>En række medfødte hjertefejl præsenterer sig i form af cyanose, som f.eks.: <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=361CC955F2FC47D9A3FFA9B55C1D3AD8&_z=z">Fallots tetralogi</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A84CCFB51D304FA796BC88A8AB6A7CFF&_z=z">Transposition af de store arterier</a> </li> <li>Trikuspidal atresi </li> <li>Pulmonal atresi med intakt ventrikulært septum </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F80E55779C204251997939037F29056A&_z=z">Truncus arteriosus</a> </li> <li>Ebsteins anomali </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=075C5B77AC024719A8D02C84BFA3A7F2&_z=z">Coarctatio aorta</a> (svag/lille cyanose) </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=464FEC697E6349ABA81FBA3E0DC7DD53&_z=z">Hypoplastisk venstre hjertesyndrom</a> (svag/lille cyanose)</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Andre årsager <ul> <li>Enkelte andre tilstande kan også give cyanose, blandt andet CNS-problematik - neuromuskulære infektioner, asfyksi, epileptiske anfald, blødninger og apnø </li> <li>Hæmatologiske tilstande som polycytæmi eller metaboliske og endokrinologiske tilstande som hypoglykæmi, hypokalcæmi og hypermagnesæmi </li> <li>Hypotermi giver også cyanose</li> </ul> </li> </ul> <h3>Abdomen/Genitalia</h3> <ul> <li>Et bådformet abdomen giver mistanke om et diafragma-hernie </li> <li>En udspilet mave tilsiger, at man skal finde årsagen til dette; om der er luft i eller omkring tarmen, væske i mavehulen, et forstørret organ eller tumor</li> <li>Genitalia vurderes for køn og normalitet</li> </ul> <h4>Abdominale udfyldninger</h4> <ul> <li>Renale udfyldninger <ul> <li>Omfatter hydronefrose, cystisk sygdom i nyrerne, nyrevenetrombose, tumor (Wilms' tumor, mesoblastisk nefrom)</li> </ul> </li> <li>Gastrointestinale masser <ul> <li>Duplikaturer, kompliceret mekoniumileus (intraperitoneale mekonium cyster), cyster i oment eller mesenkym, hypertrofisk pylorus-stenose</li> </ul> </li> <li>Ikke-renale retroperitoneale masser <ul> <li>Adrenal blødning, svulst - neuroblastom, teratom, rhabdomyosarkom, sakrococcygeale teratom</li> </ul> </li> <li>Genitale udfyldninger <ul> <li>Hydrometrokolpos, ovarie-udfyldninger (simple cyster, torsion, teratom)</li> </ul> </li> <li>Hepatobiliære udfyldninger <ul> <li>Infektioner (virus, bakterier), <a href="~/link.aspx?_id=4D97DAF7F2E24AE59EAD8B6999B03143&_z=z">lysosomal aflejringssygdom</a>, hjertesvigt, svulster (hepatoblastoma), choledochus-cyste, hæmolytisk anæmi</li> </ul> </li> <li>Splenomegali <ul> <li>Infektioner (virus, spirochæter), medfødte hæmolytiske anæmier (<a href="~/link.aspx?_id=1A0F3F20CA1848F595B1118E358DED41&_z=z">hereditær sfærocytose</a>, <a href="~/link.aspx?_id=7D58AE763F324183909B590C11392195&_z=z">talassæmi</a>, hæmoglobinopatier), aflejringssygdomme (Niemann-Picks sygdom)</li> </ul> </li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">14674</TextField> <TextField Name="PageTitle">Nyfødtundersøgelsen</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Nyfødtundersøgelsen</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-07-27T10:56:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{459781B3-A10D-4E47-AEF8-FF03343FE26D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">Z001</TextField> <TextField Name="ICPC2">A94, A98</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Alle børn skal normalt, jf. Sundhedsstyrelsens anbefaling, gennemgå en grov screeningsundersøgelse ved en jordemoder i løbet af de første levedøgn, som tager sigte på at afdække unormale fund eller anden patologi.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">undersøgelse af det nyfødte barn</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
39.296 characters