enuresis
Portal
/
Laegehaandbogen
/
paediatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
nyrer-og-urinveje
/
enuresis
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
endokrinologi
infektioner
kraeftsygdomme
lunger-og-luftveje
mave-tarm
medfoedte-hjertefejl
medfoedte-tilstande
neurologi
nyfoedtmedicin
nyrer-og-urinveje
daginkontinens-hos-boern
enuresis
glomerulonefritter
hydrocele-testis
nefritisk-syndrom-akut
phimosis
testisretention
testistorsion
vesikoureteral-refluks
ortopaedi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F9156906-EBC3-482A-96FF-719EE8A1318E}" Name="enuresis" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{A757AF14-07DB-4D00-BAAB-1E5004CE41EF}" SortOrder="500" PublishDate="2011-01-21T11:31:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <table style="height: 96px; width: 630px;"> <tbody> <tr> <td style="background-color: #dbe5f1; text-align: left;"> <strong>Diagnose</strong> <ul> <li>Ufrivillig vandladning hos børn over 5 år</li> <li>> 3 mdr</li> <li>Skyldes ikke andre lidelser, herunder neurologisk sygdom eller misdannelser</li> </ul> <strong>Behandling</strong> <ul> <li>Udelukke organisk sygdom, som er sjælden eller interfererende psykisk sygdom</li> <li>Natlig enuresis kan forsøges behandlet med ændring af vandladningsrutiner, pædagogisk, ringeapparat eller medicinsk med desmopressin afhængig af anamnese</li> <li>Enuresis i dagtid kan i de fleste tilfælde behandles med ændrede vandladningsrutiner og pædagogiske tiltag</li> <li>Vigtigt at behandle evt. obstipation, som kan være årsag til generne</li> </ul> <strong>Henvisning</strong> <ul> <li>Ved vedvarende symptomer på trods af intervention eller ved mistanke til organisk sygdom bør der altid henvises til lokal børnelæge</li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table> <h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <h4>Kriterier efter ICD 10</h4> <ul> <li>Ufrivillig eller utilsigtet vandladning i tøj eller seng</li> <li>Hos børn med kronologisk eller mental alder over 5 år</li> <li>Varighed over 3 måneder</li> <li>Mindst 2 gange månedligt for børn under 7 år, mindst 1 gang om måneden for børn over 7 år</li> <li>Skyldes ikke neurologisk lidelse eller anatomiske anomalier</li> <li>Må ikke optræde sammen med anden psykisk lidelse</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien sammen med enkel klinisk undersøgelse</li> <li>Lægen skal have tid, og barnet skal føle, at det bliver taget alvorligt</li> <li>Ved femårsundersøgelsen kan man spørge, om der er vandladningsproblemer og give råd og tilbud om senere opfølgning</li> <li>Ved oplysninger om mobning, adfærdsafvigelse eller psykiske følger af enuresis nocturna, bør man overveje specielle tiltag</li> </ul> <h4>Primær enuresis</h4> <ul> <li>Barnet er sengevæder og har altid været det</li> <li>Ingen symptomer eller fund tyder på infektion</li> <li>Ingen kendt organisk sygdom</li> <li>Ingen åbenbare psykiske forstyrrelser</li> </ul> <h4>Sekundær enuresis</h4> <ul> <li>Barnet har været tør i mindst 6 måneder</li> <li>Tænk på muligheden af <ul> <li>Infektion</li> <li>Diabetes mellitus </li> <li>Psykosociale hændelser</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Ved den typiske enuresis er de kliniske fund normale</li> <li>Klinisk undersøgelse bør som minimum omfatte: <ul> <li>Rutineundersøgelse af abdomen med tanke på differentialdiagnoser</li> <li>Inspektion af genitalia externa</li> <li>Inspektion af nederste del af ryggen for spina bifida, evt. okkult</li> <li>Urinundersøgelse</li> </ul> </li> </ul> <h4>Mistanke om organisk sygdom</h4> <ul> <li>Aktuelt ved: <ul> <li>Recidiverende urinvejsinfektioner</li> <li>Polyuri</li> <li>Misdannelser</li> <li>Affektion af nerverødder</li> </ul> </li> <li>Ved tegn til obstipation <ul> <li>Rektal eksploration udføres, hvis barnet skønnes at være obstiperet, eller hvis udvidet neurologisk udredning er indiceret</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Morgenurinprøve undersøges med stix <ul> <li>Sukker</li> <li>Nitrit/leukocytter</li> </ul> </li> <li>Osmolalitet kan undersøges ved mistanke om diabetes insipidus</li> <li>Væske-vandladningsskema kan bruges til at adskille høj natlig urinproduktion fra nedsat blærekapacitet</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Udføres sædvanligvis først efter henvisning til lokal børneafdeling eller pædiater</li> <li>Ultralyd af urinvejene <ul> <li>Ved mistanke om organisk sygdom</li> </ul> </li> <li>Uroflow</li> <li>MR-Urografi <ul> <li>Ved hyppige recidiverende infektioner eller ved konstant vædning (ektopisk ureter)</li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser, som sjældent er indiceret i ukomplicerede tilfælde <ul> <li>Blodprøver, scintigrafi, EEG</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Inkontinens pga. organisk sygdom <ul> <li>Neurogen blære</li> <li>Diabetes mellitus eller insipidus</li> <li>Medfødte fejl i urinvejene</li> </ul> </li> <li>Psykiatrisk sygdom</li> <li>Urinvejsinfektion</li> <li>Detrusor-sphincter dyssynergi: Hyppig vandladningstrang om dagen, antageligt forårsaget af, at barnet har holdt sig</li> </ul> <h2>Behandling<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Tu ND, Baskin LS|Nocturnal enuresis in children: Management|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a></h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>At hjælpe barnet til gradvist at blive helt tør - nat og dag, når barnet selv er motiveret</li> <li>At styrke barnets selvopfattelse</li> <li>At reducere betydning af enuresis i familien</li> <li>At undgå recidiv</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Adfærdsterapeutiske tiltag og medikamenter</li> <li>Anbefalet rækkefølge i behandling: (se næste afsnit) <ol> <li>Registrering af væskeindtag og vandladning</li> <li>Motivation</li> <li>Generelle råd</li> <li>Alarm</li> <li>[DliActiveSubstance;5027;Desmopressin]</li> <li>Hvad kan patienten selv gøre?</li> </ol> </li> </ul> <h4>Registrering af væskeindtag og vandladning</h4> <ul> <li>Er vigtig både i udredning, opfølgning og effektregistrering, men ingen dokumenteret effekt som behandling alene <ul> <li>Barnets væskeindtag og vandladning i dagtiden måles i en weekend</li> <li>Den funktionelle blærekapacitet (største vandladning i dagtid) samt vandladningsfrekvens i dagtiden (normalt 3-7/dag)</li> <li>Den natlige urinproduktion måles i en uge (forskellen mellem ble-vægt før og efter nattesøvn + evt. natlig vandladning + morgenvandladning)</li> <li>Nedsat funktionel blærekapacitet er defineret som <70 % af den forventede blærekapacitet for alder (30 ml x alder i år + 30 ml)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Motivation</h4> <ul> <li>Før tiltag sættes ind ved primær enuresis, skal lægen forvisse sig om, at både barnet og forældrene er motiveret for behandling, og at tidspunktet er det rette (oftest 5-7-årsalderen, men flere er først dette ved 8-årsalderen eller senere)</li> <li>Hvis forældrene ønsker, at barnet skal blive tørt, mens barnet selv ikke oplever sengevædningen som et problem, vil behandlingen sjældent lykkes</li> </ul> <h4>Generelle råd </h4> <ul> <li>Væskerestriktion <ul> <li>Undgå væskeindtag sidste time før sengetid, flyt evt. en del af væskebehovet til dagtid</li> <li>Gå altid på toilettet lige før sengetid, hvor man kan udføre doublevoiding (dvs. vandladning af 2 omgange)</li> </ul> </li> <li>Vækning <ul> <li>Tage barnet op for at tisse en gang, eventuelt, når forældrene går i seng</li> </ul> </li> <li>Beskyt madrassen med plast. Brug af bleer om natten kan være nødvendigt, men anbefales ikke, da det kan vedligeholde problemet. Et håndklæde kan lægges på våd plet resten af natten</li> <li>Oprydning og vask bør større børn have ansvar for selv, men dette skal ikke være i form af straf</li> <li>Registrering af væskeindtag og vandladning kan i sig selv medvirke til bedring. Brug gerne belønningssystemer, beløn tørre nætter og undgå straf efter våde nætter</li> <li>Ved enuresis om dagen/inkontinens og mistanke om dårlige tømningsvaner er det nødvendigt med forklaring og information om faste vandladningstider i skole/institution og hjemme/ude samt evt. vandladningsprincipper med double/triple voiding</li> </ul> <h4>Alarmapparat<a href=" " data-type="book-reference" data-value=". Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna. www.sundhed.dk: SFR pædiatri Region Hovedstaden; 2020" data-value-piped="|Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna|www.sundhed.dk|SFR pædiatri Region Hovedstaden|2020" data-url="reference-link" title=". Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna. www.sundhed.dk: SFR pædiatri Region Hovedstaden; 2020">2</a></h4> <ul> <li>Alarmapparat (ringeapparat) er især velegnet ved nedsat funktionel blærekapacitet</li> <li>Apparatet kan købes eller lejes</li> <li>Er den bedste og mest omkostningseffektive behandlingsform, og bør prøves 8-12 uger efter tiltagene ovenfor og evt. gentaget efter min. 6 mdr. hvis manglende effekt<a href=" " data-type="book-reference" data-value=". Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna. www.sundhed.dk: SFR pædiatri Region Hovedstaden; 2020" data-value-piped="|Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna|www.sundhed.dk|SFR pædiatri Region Hovedstaden|2020" data-url="reference-link" title=". Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna. www.sundhed.dk: SFR pædiatri Region Hovedstaden; 2020">2</a></li> <li>Behandlingen anbefales ikke, før barnet er otte år, med mindre barnet selv er meget motiveret og villig til at blive "trænet"</li> <li>Den er bivirkningsfri, har effekt hos op mod 70-80 %, men op mod 50 % af disse får recidiv<a href=" " data-type="book-reference" data-value=". Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna. www.sundhed.dk: SFR pædiatri Region Hovedstaden; 2020" data-value-piped="|Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna|www.sundhed.dk|SFR pædiatri Region Hovedstaden|2020" data-url="reference-link" title=". Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna. www.sundhed.dk: SFR pædiatri Region Hovedstaden; 2020">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Tu ND, Baskin LS|Nocturnal enuresis in children: Management|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a> <ul> <li>Effekt af behandlingen viser sig efter 5-8 uger. Minimum behandlingstid bør være otte uger, maksimalt 16 uger</li> </ul> </li> <li>Motivation hos barn, forældre og terapeut er meget vigtig</li> <li>Mange almenmedicinere får for lidt erfaring med metoden og kan med fordel involvere sygeplejerske, PPR eller andre med tilgængeligt udstyr</li> <li>Der findes to hovedtyper af alarmer- stationære eller bærbare <ul> <li>Minialarm i trussen er lettere at håndtere end alarmmåtte, er mere sensitive og reagerer på små mængder urin</li> <li>Alarmen kræver god instruktion</li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>De fleste tilfælde er simple og kan håndteres i almen praksis</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Tålmodighed og instruktion i vandladningsprincipper og pædagogiske tiltag</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Tu ND, Baskin LS|Nocturnal enuresis in children: Management|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a></h3> <h4>[DliActiveSubstance;5027;Desmopressin]</h4> <ul> <li>Syntetisk vasopressin </li> <li>Er især velegnet til børn med stor natlig urinproduktion og normal funktionel blærekapacitet</li> <li>Førstevalg blandt medikamenter. Bruges peroralt <ul> <li>Smeltetbl. 60 µg, 120 µg og 240 µg: Passende initialdosis er 120 µg sublingualt 30-60 min før sengetid. Dosen kan øges til maks. 240 µg. Dosetitreringsperioden bør strække sig over mindst 3 uger</li> <li>Behandlingseffekt vil vise i løbet af 1- 2 uger</li> <li>Hvis effekt, da behandling i perioder à 3 måneder. Mindst 1 uges pause mellem behandlingsperioderne for at se, om patienten er blevet tør</li> </ul> </li> <li>Korttidseffekten <ul> <li>Er god - 30 % bliver helt tørre, mens 40 % får en væsentlig reduktion af sengevædning. Der er få bivirkninger, men op mod 60-70 % får recidiv efter ophør - behandlingen anses derfor af mange som symptomatisk behandling</li> <li>Behandlingen passer godt ved ture, overnatningsbesøg og ferier, når effekten er afprøvet på forhånd <ul> <li>Anbefales fra seks-årsalderen</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Langtidsbehandling <ul> <li>Dosisitrering til effekt, tre måneders brug, og derefter prøveseponering og kontrol efter en uge</li> <li>Ved fortsatte gener behandler man en ny 3-månedersperiode</li> </ul> </li> <li>Væskerestriktion <ul> <li>Behandlingen bør kombineres med væskerestriktion til max. 1/4 l væskeindtag fra en time før præparatet tilføres til otte timer efterfølgende for at undgå væskeretention, hyponatriæmi med hovedpine, kvalme og opkast</li> <li>Andre bivirkninger er mavekneb og utilpashed</li> </ul> </li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Ikke relevant</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Kun relevant ved kompliceret organisk årsag, ofte i form af evt. misdannelse i urinveje</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Instruktion i gode vandladningsvaner</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Primær enuresis kan oftest tackles i primærsektoren, men ved vedvarende symptomer kan henvises til lokal børnelæge</li> <li>Ved sekundær enuresis uden åbenlys årsag (infektion, psykosociale hændelser) bør børn over 5 år henvises til børnelæge</li> <li>Ved alvorlig psykopatologi henvises til børnepsykiater</li> <li>Ved manglende effekt af behandling i almen praksis kan barnet henvises til børnelæge</li> <li>Henvisning ved mistanke om inkontinens (organisk genese)</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Tu ND, Baskin LS|Nocturnal enuresis in children: Management|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a></h3> <ul> <li>Behandlingen skal altid starte med information og registrering af væskeindtag og vandladning</li> <li>Hvis behandlingen ikke hjælper, hold pause i 2-3 måneder og gør nyt forsøg</li> <li>Ved manglende effekt forsøges [DliActiveSubstance;5027;desmopressin] ved stor natlig urinproduktion eller sengealarm ved nedsat funktionel blærekapacitet</li> <li>Det er vigtigt med opfølgende, støttende og motiverende konsultationer</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Varierende omfang og varighed</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Straf som kan grænse til mishandling fra opgivende forældre</li> <li>Sociale problemer, lugt</li> <li>Disponerer til lav selvværd</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Efter et år vil 70-80 % af børn have responderet på adækvat behandling</li> <li>Efter 7-årsalderen ses spontan ophør af tilstanden hos 15 % årligt</li> <li>Ca. 1 % af voksne forbliver enuretiske</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Enuresis bruges ofte synonymt med sengevædning, det vil sige enuresis nocturna<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Tu ND, Baskin LS|Nocturnal enuresis in children: Management|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a></li> <li>Enuresis nocturna er ufrivillig sengevædning hos et barn i en alder, hvor kontinens burde været opnået</li> <li>Enuresis vs. inkontinens <ul> <li>Brug af begrebet inkontinens indebærer, at der er en organisk forklaring på generne </li> <li>Ufrivillige smålækager af urge type er den hyppigste form for daginkontinens</li> </ul> </li> </ul> <h4>Forskellige typer enuresis<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Tu ND, Baskin LS|Nocturnal enuresis in children: Management|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Tu ND, Baskin LS. Nocturnal enuresis in children: Management. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Tu ND, Baskin LS, Arnhym AM. Nocturnal enuresis in children: Etiology and evaluation. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Tu ND, Baskin LS, Arnhym AM|Nocturnal enuresis in children: Etiology and evaluation|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Tu ND, Baskin LS, Arnhym AM. Nocturnal enuresis in children: Etiology and evaluation. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">3</a></h4> <ul> <li>Enuresis nocturna - natinkontinens - 75-85 % </li> <li>Enuresis diurna - daginkontinens - 10 % </li> <li>Enuresis nocturna et diurna ca 20 % </li> <li>Forekomst </li> <li>Kurven for manglende blærekontrol falder brat ved 2-4-årsalderen, daginkontinens ophører almindeligvis ved 2-3-årsalderen </li> <li>Hyppig i almen praksis </li> <li>Drenge er dobbelt så hyppigt sengevædere end piger </li> <li>Sengevædning om natten forekommer hos: <ul> <li>16 % af 5-årige</li> <li>10% af 7-årige</li> <li>5 % af 10-årige </li> <li>1-2 % af 15-årige</li> <li>Ca. 15% ophører spontant med dette pr. år<a href=" " data-type="book-reference" data-value=". Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna. www.sundhed.dk: SFR pædiatri Region Hovedstaden; 2020" data-value-piped="|Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna|www.sundhed.dk|SFR pædiatri Region Hovedstaden|2020" data-url="reference-link" title=". Forløbsbeskrivelse: Enuresis nocturna. www.sundhed.dk: SFR pædiatri Region Hovedstaden; 2020">2</a> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Tu ND, Baskin LS, Arnhym AM. Nocturnal enuresis in children: Etiology and evaluation. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Tu ND, Baskin LS, Arnhym AM|Nocturnal enuresis in children: Etiology and evaluation|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Tu ND, Baskin LS, Arnhym AM. Nocturnal enuresis in children: Etiology and evaluation. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">3</a></h3> <h4>Funktionelle årsager </h4> <ul> <li>Ofte arvelig komponent </li> <li>Forsinket modning </li> <li>Hos 60-70 % skyldes enuresis en høj natlig urinproduktion </li> <li>En del børn har enuresis på grund af nedsat funktionel blærekapacitet </li> <li>Der er ikke holdepunkter for at primær enuresis skyldes psykiske eller adfærdsrelaterede problemer</li> </ul> <h4>Organiske årsager</h4> <ul> <li>En sjælden gang kan tilstanden skyldes funktionsforstyrrelser <ul> <li>Lokal betændelse, cystitis, uretritis </li> <li>Diabetes insipidus, <a href="~/link.aspx?_id=6CBEC01CEEED40AFA06F20EC907798E6&_z=z">diabetes mellitus</a>, nyresvigt </li> <li>Medfødte fejl som uretralklapper, ektopisk ureter </li> <li>Ustabil blære </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4E60806B73B248B3BBE397F58E99CA24&_z=z">Epilepsi</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Mange faktorer kan være af betydning: sociale forhold, søvnmønster, hormonregulering eller strukturelle faktorer </li> <li>Stressende livshændelser disponerer for forværringer eller tilbagefald </li> <li>Arv er en vigtig risikofaktor <ul> <li>Barnet har 50-75 % risiko, hvis begge forældrene havde enuresis som barn</li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Information er meget vigtig, brug gerne ord som "modningsproblem", ikke sygdom</li> <li>Drøft arv, skyld- og strafproblematik</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=E0DA46E1958D481085C2E5A54CFD06BF&_z=z">Information om enuresis</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://taetogtoer.rn.dk/" target="_blank">"Tæt og tør" - hjemmeside med gode råd til både fagfolk og forældre til børn med inkontinens</a> </li> <li><a href="https://kontinens.org/center-for-borneinkontinens-skejby/">Center for Børneinkontinens ved Århus Universitetshospital</a></li> <li><a href="https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=9646&x_newstype=39">Hjælpemiddelbasen</a></li> </ul> <ul> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> </ul> <ul> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0DC14A2D121C458F9F020E6B01257539&_z=z">Mandlige genitalia, oversigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7D7DAC538D00455892946560BBB9E015&_z=z">Oversigt øvre urinveje</a></li> </ul> <h3>Video</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=9248D07F183346F2B2B7B434640A15CD&_z=z">Når dit barn tisser i sengen (sengevædning)</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2896</TextField> <TextField Name="PageTitle">Enuresis</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Enuresis</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-02-02T11:17:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{459781B3-A10D-4E47-AEF8-FF03343FE26D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F98, F98.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">P12, U04</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Enuresis bruges ofte synonymt med sengevædning, det vil sige enuresis nocturna.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">enurese, enuresis nocturna, nattevædning, sengevædning, ufrivillig vandladning, urinlækage, Enuresis, tisse i sengen</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
27.493 characters