foertidspension
Portal
/
Laegehaandbogen
/
socialmedicin
/
beskaeftigelsesindsats-og-forsoergelsesydelser
/
foertidspension
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
arbejdsskader
attester
befordring
behandling
beskaeftigelse
foedsel-boern-og-familie
funktionsevne
hjaelpemidler
klager
laegens-rolle-og-socialt-laegeligt-samarbejde
sociale-ydelser
sygdom
sygedagpenge
patientrettigheder
patientinformation
beskaeftigelsesindsats-og-forsoergelsesydelser
foertidspension
nedsat-funktionsevne-og-arbejdsmarkedet
skaanejob-for-foertidspensionister
fleksjob
mentorordning
kontanthjaelp-og-uddannelseshjaelp
oekonomisk-hjaelp-fra-kommunen-i-saerlige-situationer
revalidering
sygemelding-og-sygedagpengeloven
ressourceforloeb
jobafklaringsforloeb
diverse
funktionsevne-og-rehabilitering
laegens-rolle-i-socialt-laegeligt-samarbejde
rettigheder-i-det-sociale-system
socialmedicinsk-arbejde-med-boern-og-unge
sygefravaer-og-arbejdsfastholdelse
tilskuds-og-stoettemuligheder
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{0825F077-F724-4800-AA13-D372DABFB116}" Name="foertidspension" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{803BFCC5-7710-4EE8-9A3F-10684AC158AE}" SortOrder="100" PublishDate="2010-01-26T21:45:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <p>Der skelnes mellem to forskellige love for førtidspension: </p> <ul> <li>Patienter, der har fået tilkendt en førtidspension før 2003 <ul> <li>Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. – kaldet gammelførtidspensionsloven</li> </ul> </li> <li>Patienter, der har eller søger førtidspension efter 1.1.2003 <ul> <li>Lov om social pension – kaldet pensionsloven</li> </ul> </li> </ul> <p>Reform af førtidspension og fleksjob fra januar 2013 har generelt indskrænket mulighederne for at få en førtidspension og særligt for unge under 40 år. I stedet skal borgerne have tilbudt et ressourceforløb til udvikling af arbejdsevnen. Herudover er der indført ny kommunal organisering og nyt regionalt/kommunalt samarbejde. Læs mere i afsnittene om ”Førtidspension fra 2013” og ”Hvad er de centrale punkter i reform af førtidspension og fleksjob?”.</p> <p>I januar 2014 blev der indført en særlig mulighed for at søge seniorførtidspension. Seniorførtidspension var ikke en ny type førtidspension, men en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. Patienter, der har fået tilkendt en seniorførtidspension, vil fortsætte uændret med at modtage ydelsen på førtidspensionsniveau indtil folkepensionsalderen. Læs mere i afsnittet "Hvad er en seniorførtidspension?"</p> <p>Fra 1.1.2020 blev seniorførtidspension afskaffet igen, da den ikke blev anvendt i det forventede omfang. I stedet blev der indført en ny seniorpension. Læs mere i afsnittet "Hvad er en seniorpension?"</p> <p> </p> <h2>Førtidspension før 2003 efter de gamle regler</h2> <p>Patienter med førtidspension tilkendt før 2003 har forskellige typer af økonomisk ydelse afhængig af, hvor meget erhvervsevnen var nedsat på tidspunktet for tilkendelse. Disse patienter har, ud over pensionen, mulighed for at søge personlige tillæg, helbredstillæg, bistands- eller plejetillæg. </p> <p>Pensionsformerne er:</p> <ul> <li>Almindelig førtidspension </li> <li>Forhøjet almindelig førtidspension </li> <li>Mellemste førtidspension </li> <li>Højeste førtidspension </li> </ul> <h2>Læs mere om førtidspension efter de gamle regler</h2> <p>Reglerne for førtidspension før 2003 er uddybet i <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/528" target="_blank">Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.</a></p> <p>For en patient med førtidspension fra før 2003, hvis erhvervsevne er blevet forværret, kan det blive aktuelt, at kommunen skal vurdere, om patienten er berettiget til en højere førtidspension. Inddragelse af lægen i de såkaldte forhøjelsessager er beskrevet nærmere i afsnittet: "Lægens opgaver". </p> <h2>Førtidspension fra 2003 og frem til reform af førtidspension i 2013</h2> <p>I 2003 fik vi en førtidspensionsreform, der blandt andet betød at: </p> <ul> <li>der kun blev én form for førtidspension og én førtidspensionsydelse på dagpengeniveau </li> <li>kravene til at få førtidspension blev strammet </li> <li>begrebet erhvervsevne blev erstattet af arbejdsevnebegrebet, der flyttede fokus fra begrænsninger og fysisk/psykisk invaliditet til ressourcer og muligheder og det blev obligatorisk for kommunerne at anvende "Arbejdsevnemetoden" herunder ressourceprofiler</li> </ul> <h2>Førtidspension fra 2013</h2> <p>Den nyeste reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft januar 2013. Reformens intentioner er, at det generelt skal være sværere at få tilkendt en førtidspension – særligt for unge under 40 år, der skal tilbydes et eller flere længerevarende ressourceforløb til udvikling af arbejdsevnen, indtil de bliver i stand til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eventuelt ved brug af særlige ordninger som fx revalidering, løntilskudsjob eller fleksjob. Samtidig er målgruppen for fleksjob ændret, så også patienter med meget begrænset arbejdsevne kan få tilkendt fleksjob. </p> <p>Fra 1.6.18 er der vedtaget nogle præciseringer for snitfladen mellem førtidspension og ressourceforløb. Læs mere i sidste afsnit under "Hvad er kravene til at få tilkendt en førtidspension?"</p> <p>Kommunen skal oprette et tværfagligt rehabiliteringsteam, der skal give indstilling i alle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension (dog fra 1.6.16 med få undtagelser for visse førtidspensionssager. Læs mere under "Hvad er kravene til at få tilkendt en førtidspension?"). Kommunen kan i disse sager fra 1. juli 2013 alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra en regional klinisk funktion og den praktiserende læge og rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.</p> <p>Reformen omfattede således et nyt regionalt-kommunalt samarbejde, hvor regionen skal stille sundhedskoordinator og klinisk funktion til rådighed. Denne del trådte i kraft 1. juli 2013. Reformen understreger samtidig den praktiserende læges centrale rolle i sundhedssystemet. En ny lægeattest, LÆ 265, fra borgerens egen læge til det kommunale rehabiliteringsteam spiller en central rolle i sagsbehandlingen. Hvor undersøgelser i klinisk funktion peger på et behandlingsbehov, er det uændret borgerens egen læge, der vurderer dette og beslutter, om henvisning til det behandlende sundhedsvæsen skal effektueres.</p> <p>Den praktiserende læge skal løbende inddrages og orienteres i patientens sagsforløb i kommunen. Såvel regional sundhedskoordinator som klinisk funktion kan være i dialog med egen læge for at fremme samarbejdet omkring patientens muligheder for at udvikle arbejdsevnen og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.</p> <p>Den tidligere anvendte "Arbejdsevnemetode" og ressourceprofiler er således erstattet af rehabiliteringsteam og en obligatorisk rehabiliteringsplan. </p> <h2>Hvad er de centrale punkter i reform af førtidspension og fleksjob?</h2> <h3>Ingen pension til unge under 40 år</h3> <p>Som udgangspunkt kan patienter under 40 år ikke tildeles førtidspension, medmindre patienten ikke har nogen arbejdsevne eller udviklingsmuligheder overhovedet, fx grundet udviklingshæmning, alvorlig hjerneskade eller alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid eller sygdommen er hastigt accelererende. </p> <p>Patienter under 40 år skal i stedet igennem et eller flere ressourceforløb, hvis formål er at hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet. Målgruppen er kendetegnet ved at have betydelige, komplekse problemstillinger, som ikke har kunnet løses gennem ordinær indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en aktiv socialpolitik, herunder aktive tilbud, revalidering m.v. De har behov for en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der går på tværs af sektorer med både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. </p> <p>Patienter over 40 år skal som udgangspunkt også have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.</p> <h3>Rehabiliteringsteam</h3> <p>Alle kommuner skal etablere rehabiliteringsteamet med en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder: </p> <ol> <li>beskæftigelsesområdet </li> <li>sundhedsområdet </li> <li>socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet </li> <li>en sundhedskoordinator (siden 1. juli 2013 fra regional klinisk funktion) og </li> <li>undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov</li> </ol> <p>Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, der skal afgive indstilling om: </p> <ol> <li>hvorvidt patienten skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension </li> <li>hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for at bringe den enkelte patient til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres</li> <li>hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så patienten støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet</li> </ol> <p>Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorfor kommunen ikke kan følge indstillingen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse i sagen. </p> <p>Ansvarlig sagsbehandler og patient deltager i teamets møder. </p> <p>De kommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder finansielle disponeringsmuligheder, ændres ikke med etablering af rehabiliteringsteam. Det er forsat den enkelte kommunale forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag. </p> <h3>Rehabiliteringsplan</h3> <p>Patienter, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan. Sagsbehandler udarbejder planen i samarbejde med patienten.</p> <p>Rehabiliteringsplanen består af en forberedende del og en indsatsdel. Den forberedende del udarbejdes i alle sager, der forelægges rehabiliteringsteamet, og den danner grundlag for sagens behandling i teamet. Planens indsatsdel udarbejdes kun for patienter, der tilbydes et ressourceforløb. Planen udarbejdes af fast, koordinerende sagsbehandler sammen med patienten. </p> <p>I rehabiliteringsplanens forberedende del beskrives patientens uddannelses- og beskæftigelsesmål og patientens beskæftigelsesmæssige ressourcer m.v. </p> <p>Desuden skal den praktiserende læges vurdering af patientens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde eller deltage i uddannelse indgå som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del. Lægen udfærdiger efter anmodning LÆ 261 attesten LÆ 265 til formålet. </p> <p>Den forberedende del af rehabiliteringsplanen beskriver og dokumenterer sagen og skal være uden kommunens vurdering af, om patienten skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. </p> <p>Rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes efter et eller flere møder i rehabiliteringsteamet, når patienten skal bevilges ressourceforløb. Indsatsdelen udarbejdes af sagsbehandler og skal indeholde borgerens beskæftigelses- og uddannelsesmål og en plan for den samlede indsats, der er nødvendig og hensigtsmæssig for den enkelte patient. Det skal fremgå af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.</p> <p>Fra 1.7.18 er det politisk besluttet, at rehabiliteringsplanens indsatsdel - med patientens samtykke - i stedet kan indgå i en bredere, helhedsorienteret plan, hvis patienten har komplekse og sammensatte problemer, hvor der skal udarbejdes flere planer for såvel beskæftigelsesrettede som øvrige indsatser og der er et koordineringsbehov forbundet hermed. Formålet er at skabe bedre sammenhæng på tværs af sektorer og forvaltninger og skabe større overskuelighed for patienten.</p> <p>Fører rehabiliteringsplanen ikke til job og rehabiliteringsteamet vurderer, at alle relevante muligheder er udtømte, kan planen med tilhørende dokumentation for indsats benyttes som dokumentation i.f.m. visitation til fleksjob eller tilkendelse af førtidspension.</p> <h3>Ressourceforløb</h3> <p>Der er indført <a href="~/link.aspx?_id=A2AC1C697DE94AB5AB4638046FC36D2B&_z=z">ressourceforløb</a> med en varighed på 1-5 år. Ved behov for længerevarende hjælp kan en patient under 40 år få flere forløb. Formålet er at hjælpe patienten tættere på arbejdsmarkedet. Patienter over 40 år skal som udgangspunkt tilbydes et ressourceforløb, inden der kan tages stilling til en eventuel førtidspension. Forløbene skal være individuelt tilrettelagt og indeholde sociale, beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsmæssige indsatser, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. </p> <p>Målgruppen for ressourceforløb: </p> <p>Patienter med komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har været mulige at løse gennem en indsats med beskæftigelsesindsatsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter beskæftigelsesloven og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. </p> <ul> <li>Det er endvidere en betingelse, at patienten: <ol> <li>har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, </li> <li>har deltaget i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller </li> <li>at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål</li> </ol> </li> </ul> <p>Det er en forudsætning for, at en patient kan tilbydes et ressourceforløb, at patienten har komplekse problemer, der ikke kan blive løst gennem en almindelig indsats, men kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesrettet, en social eller en sundhedsmæssig indsats. Det er ikke et krav, at patienten har været igennem alle eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud og/eller at patienten har været langvarigt på offentlig forsørgelse, men det kan være en indikation af, at patienten har behov for mere hjælp og støtte end der umiddelbart kan gives i den almindelige aktive indsats for kontanthjælpsmodtagere. </p> <p>Ressourceforløb kan gives som en tidlig indsats, hvis kommunen vurderer og dokumenterer, at patienten er så langt fra arbejdsmarkedet, at det ikke vil være tilstrækkeligt med fx et revalideringsforløb eller et fleksjob, for at patienten kan komme i job eller uddannelse. Kommunen skal dog altid overveje, om en mindre indgribende indsats er tilstrækkelig, inden man overvejer et ressourceforløb, og sagen skal altid forelægges rehabiliteringsteamet inden visitationen. </p> <p>Indholdet i et ressourceforløb kan bestå af alle former for tilbud og hjælp, som har til formål at bringe patienten tættere på arbejdsmarkedet, fx virksomhedspraktik i få timer ugentligt til indslusning, støtteforanstaltninger som mentor eller hjælpemidler, brobygning til uddannelse, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, motion, kurser i håndtering af stress, angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning m.v. Alle disse udgifter bliver afholdt af det offentlige. Teamet skal i øvrigt drøfte, hvorvidt, og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte til at sikre indsatsen. </p> <p>Patienter, der bliver tildelt et ressourceforløb, skal have en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der er patientens kontaktperson gennem hele forløbet. Sagsbehandleren skal følge op på ressourceforløbet mindst 6 gange årligt. </p> <p>Når en patient visiteres til et ressourceforløb, får patienten det samme forsørgelsesniveau som før - fx kontanthjælpsniveau eller sygedagpengeniveau. Hvis patienten modtog sygedagpenge inden ressourceforløbet, skal vedkommende således have en ydelse, der svarer til sygedagpenge, sålænge patienten ville være berettiget til sygedagpenge. Herefter er der fastsat en minimumsydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne (gælder dog ikke unge under 25 år, der bor hjemme). Som en nyskabelse er ydelsen ikke afhængig af patientens formueforhold eller en eventuel ægtefælles formue- og indtægtsforhold.</p> <h3>Sundhedskoordinator</h3> <p>For at sikre en mere hensigtsmæssig brug af sundhedsfaglige ressourcer skal kommuner og regioner fra 1. juli 2013 etablere et samarbejde, hvor et centralt omdrejningspunkt er en sundhedskoordinatorfunktion, som repræsenterer regionen i teamet. Sundhedskoordinator er oftest en læge. Formålet med denne funktion er at sikre kommunen en entydig og koordineret adgang til rådgivning og vurdering i det regionale sundhedsvæsen. Kommunerne finansierer udgifterne til sundhedskoordinatoren. Adgang til ydelser i det behandlende sundhedsvæsen sker for patienter i ressourceforløb, som det sker for alle andre. Sundhedskoordinator er fast deltager i det kommunale rehabiliteringsteam. </p> <p>Sundhedskoordinator skal forholde sig til egen læges vurdering af borgerens helbredsforhold og sammenholde med de indsatser, der kan komme til at indgå i borgerens videre forløb. Der kan blive behov for supplerende dialog mellem egen læge og sundhedskoordinator.</p> <h3>Regional klinisk funktion</h3> <p>Rehabiliteringsteamet skal have adgang til rådgivning og vurdering fra regional klinisk funktion med fx socialmediciner, arbejdsmediciner, reumatolog, psykolog, psykiater m.v. Kommunerne finansierer udgifterne til rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion. Kommunen kan rekvirere speciallægeattester via klinisk funktion. </p> <p>Den praktiserende læge forudsættes også fremover løbende orienteret om patientens sagsforløb i kommunen. Lægen skal således bl.a. orienteres, når den kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning og vurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at den kliniske funktion og den praktiserende læge efter behov kan være i dialog med henblik på at fremme, at patienten kan fastholdes på arbejdsmarkedet. </p> <h3>Eksisterende førtidspensionister</h3> <p>Reformen har ikke fået konsekvenser for de patienter, der allerede modtog førtidspension. De kan fortsat beholde deres pension. De kan få et ressourceforløb (og fortsat modtage førtidspension), hvis de ønsker det og kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det, ligesom de ved eget ønske har ret til tre afklaringssamtaler på jobcenteret og mulighed for at modtage tilbud om vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik.</p> <h3>Fleksjob</h3> <p>For at understøtte reformens intention om færre førtidspensionister er målgruppen ændret, så også patienter med en meget lille arbejdsevne, helt ned til få timer ugentligt, kan få fleksjob. Fleksjobbere aflønnes for de timer, de kan arbejde, plus en offentlig ydelse. Fleksjob bevilges midlertidigt for 5 år ad gangen for unge under 40 år. Herefter skal kommunen tage stilling til, om patienten fortsat er berettiget til fleksjob. Patienter over 40 år får efter det første 5-årige fleksjob et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, at vedkommende ikke kan varetage et ordinært job. </p> <p>Arbejdsgiver betaler løn inkl. pension for den arbejdsindsats, der ydes. Kommunen supplerer lønnen med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskud kan højest udgøre et beløb, der svarer til 98 % af højeste dagpengesats.</p> <p>Der er indført særlige fleksjobregler for selvstændige og fastholdelsesfleksjob for patienter, der bliver ansat i fleksjob på hidtidig arbejdsplads. Læs mere i artiklen <a href="~/link.aspx?_id=A79F808C68814802A9CEA1DEF447CA58&_z=z">Fleksjob</a>. </p> <h2>Hvad er de generelle krav for alder og bopæl ved tilkendelse af førtidspension?</h2> <p>Førtidspension kan grundlæggende tilkendes patienter i alderen fra 18 år og frem til folkepensionsalderen. Men førtidspensionsreformen fra januar 2013 har skærpet kravene betydeligt, såfremt patienten er under 40 år. Se afsnit ”Hvad er kravene til at få tilkendt en førtidspension?”. </p> <p>Desuden skal patienten opfylde de generelle betingelser for at få pension i Danmark. De er normalt opfyldt, hvis patienten har dansk statsborgerskab og altid har boet i Danmark. Hvis patienten ikke har optjent fuld ret til pension i Danmark, kan der udbetales en såkaldt brøkpension. Patienten kan så søge om supplerende kontanthjælp efter Aktivloven, dog højst op til det beløb, patienten ville kunne få ved ret til fuld pension. </p> <p>Hvis der kan være tvivl om, hvorvidt patienten har optjent ret til fuld pension, skal kommunen inddrages til afklaring heraf.</p> <h2>Hvad er kravene til at få tilkendt en førtidspension?</h2> <p>Der kan som udgangspunkt kun tilkendes førtidspension til patienter, der er 40 år eller derover. Patienter i alderen 18 til 39 år kan dog tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat og ikke kan blive forbedret.</p> <p>Kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. </p> <p>Det er en betingelse: </p> <ol> <li>at patientens arbejdsevne er varigt nedsat, og </li> <li>at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde</li> </ol> <p>Ved kommunens vurdering af om varighedskriteriet er opfyldt, hvad angår behandlingsmæssige muligheder, skal kommunen indhente lægelig dokumentation for, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der er realistiske og uden fare for liv og førlighed kan blive gennemført med henblik på at opnå en bedring i patientens tilstand. </p> <p>Det er en forudsætning for at kunne træffe afgørelse om førtidspension, at der er udarbejdet en rehabiliteringsplan. Ved afgørelse om tilkendelse af førtidspension, skal rehabiliteringsplanen udgøre den centrale dokumentation for, at borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at vedkommende ikke er, eller kan blive, i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, heller ikke i et fleksjob. </p> <p>Som udgangspunkt er det en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at borgeren har deltaget i mindst et ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen. I sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger, kan kommunen dog påbegynde en sag om førtidspension uden, at muligheden for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet via et ressourceforløb.</p> <p>Det er normalt en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at borgerens sag har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Det forudsættes, at teamets indstilling tillægges stor vægt, når kommunen træffer afgørelse om førtidspension. </p> <p>Der er dog fra 1. juni 2016 indført undtagelser for forelæggelse i rehabiliteringsteamet for visse førtidspensionssager. Der er tale om sager, hvor kommunen vurderer, at udfaldet på forhånd er klart, og der derfor ikke er behov for en tværfaglig vurdering i teamet. Det drejer sig om følgende tre områder:</p> <ul> <li>Sager, hvor det er helt åbenbart, at patientens arbejdsevne ikke kan forbedres. Kommunen kan således i disse sager træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling om førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Dette forudsætter en betydelig funktionsnedsættelse, herunder fx udviklingshæmning eller alvorlig hjerneskade. Disse sager skal dog fortsat forelægges regionens sundhedskoordinator.</li> <li>Sager, hvor patienten er terminalt syg. Ved terminalt syg forstås patienter, som er uafvendeligt døende samt patienter, hvor døden forventes at indtræde inden for det næste halve år, og hvor behandling med helbredende sigte er ophørt. Begrebet omfatter således patienter i den sene palliative fase og i den terminale fase. Disse sager skal som udgangspunkt ikke forelægges regionens sundhedskoordinator. Kommunen kan dog godt vælge at forelægge en sag med en terminalt syg for rehabiliteringsteamet eller sundhedskoordinatoren. Baggrunden for at undtage sager med terminalt syge både fra behandling i rehabiliteringsteamet og fra sundhedskoordinatorens vurdering er, at den lægefaglige dokumentation i disse sager er entydig. </li> <li>Sager, hvor patienten selv anmoder om førtidspension på det foreliggende grundlag. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når det er utvivlsomt, at patienten ikke opfylder betingelserne. Det kan fx være tilfældet, hvis den nødvendige dokumentation ikke foreligger, eller hvis arbejdsevnen ikke er nedsat i tilstrækkeligt omfang. Disse sager skal ikke forelægges regionens sundhedskoordinator. </li> </ul> <p>Læs mere i <a href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9288">Vejledning om tilkendelse af førtidspension m.v. efter lov om social pension</a>.</p> <p>Kommunen skal gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension. Det skal sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension. Hvis kommunen vurderer, at patienten - på trods af at vedkommende har deltaget i et ressourceforløb - i kraft af sine ressourcer burde kunne arbejde, fx i et fleksjob, kan der ikke tilkendes førtidspension.</p> <p>Grundlaget for en kommunal afgørelse om førtidspension skal bestå af: </p> <ol> <li>en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at patientens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret </li> <li>dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømte</li> <li>den faglige forklaring på, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat </li> <li>den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller </li> <li>angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre</li> </ol> <h3>Præciseringer i reglerne om førtidspension og ressourceforløb fra 1. juni 2018</h3> <p>Fra 1.6.18 er der politisk vedtaget nogle præciseringer i reglerne om førtidspension og snitfladen til ressourceforløb. En evaluering har vist, at flere kommuner har været i tvivl om kravene for at tilkende førtidspension, ligesom der har været mange klager over afslag fra borgerne og ret stor forskel i praksis for tilkendelse i kommunerne. </p> <p>For ressourceforløbenes vedkommende er der således tilføjet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at de kun er relevante, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen. Lovændringen betyder, at det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at patienten kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. </p> <p>Ændringerne skal ses i sammenhæng med præciseringen af dokumentationskrav i sager om førtidspension i lov om social pension. Det er nu gjort tydeligere, at lovens krav om dokumentation ikke må føre til, at der iværksættes indsatser, herunder ressourceforløb, som ikke er relevante i forhold til udvikling af patientens arbejdsevne. Lovændringen skal sikre, at der ikke er tvivl om, at en patient kan tilkendes førtidspension uden forudgående deltagelse i et ressourceforløb både i sager, hvor det på grund af særlige forhold (helbredsmæssige) er helt åbenbart, at patientens arbejdsevne ikke kan forbedres og i sager, hvor det er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at patientens arbejdsevne ikke kan forbedres. Det betyder, at kommunen ikke længere kan visitere til et ressourceforløb alene med den begrundelse, at det ikke kan udelukkes, at patientens arbejdsevne kan forbedres.</p> <p> Fra politisk side udtaler man, at lovændringerne ikke udvider målgruppen for førtidspension, men det forventes, at en mindre andel patienter vil få tilkendt førtidspension på et tidligere tidspunkt.</p> <h2>Hvornår rejser kommunen en sag om førtidspension?</h2> <p>Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. </p> <h2>Har patienten ret til at sige nej til lægebehandling?</h2> <p>Patienten ret til at sige nej til lægebehandling, som vedkommende ikke ønsker eller er tryg ved. Afviser en patient at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af patientens ret til førtidspensionuden.</p> <p>Afviser en patient, der allerede er pensionist, at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om patienten fortsat har ret til førtidspension.</p> <h2>Kan kommunen tilkende førtidspension uden ansøgning?</h2> <p>Kommunen kan i særlige situationer af egen drift starte en sag om førtidspension, selvom patienten ikke selv har søgt. Eksempelvis til en patient med betydeligt nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning eller meget alvorlig hjerneskade. Sådanne sager skal også forelægges rehabiliteringsteamet, inden kommunen træffer endelig afgørelse.</p> <h2>Kan en patient selv anmode om at få rejst en førtidspensionssag?</h2> <p>En patient kan selv bede kommunen at få behandlet sin ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Det betyder, at sagen går videre til behandling af ansøgningen, uden at kommunen indhenter yderligere ny dokumentation. Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog undlade dette og gå direkte videre til behandling af ansøgningen, hvis det skønnes, at patienten utvivlsomt ikke opfylder betingelserne for en førtidspension. Kommunen skal i øvrigt orientere patienten om, at mangelfuldt dokumentationsgrundlag kan medføre, at patienten ikke tilkendes førtidspension.</p> <h2>Kan kommunen tilkende en midlertidig førtidspension?</h2> <p>Der er ikke nogen lovgivningsmæssig mulighed for at anvende begrebet en midlertidig pension. Begrebet førtidspension med kontrol eksisterer heller ikke. Men reglerne om at en kommune i særlige situationer kan tilkende førtidspension efter pensionslovens § 20, stk. 1 og samtidig beslutte, at sagen genoptages til vurdering på et senere tidspunkt, er fortsat gældende i den nye førtidspensionslovgivning fra 2013.</p> <p>Vurderingen af, hvorvidt nedsættelsen af arbejdsevnen er varig, er helt central og et udtryk for, at førtidspension er en varig ydelse til forsørgelse. </p> <p>Kommunen kan i helt særlige tilfælde tilkende førtidspension, selv om det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om patienter med en alvorlig lidelse, der på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved hjælp af arbejde, som udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år. </p> <p>Sådanne sager skal tages op til fornyet vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandling, eller hvor tilstanden kunne have ændret sig. Der kan eksempelvis være tale om patienter med sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Der kan således i praksis blive tale om en form for undtagelse fra varighedskriteriet.</p> <h2>Hvad er en seniorførtidspension?</h2> <p>Fra 1.1.2020 er seniorførtidspension afskaffet igen, da den ikke blev anvendt i det forventede omfang. I stedet er der indført en ny seniorpension. Læs mere i afsnittet "Hvad er en seniorpension?"</p> <p>Patienter, der har fået tilkendt en seniorførtidspension, vil fortsætte uændret med at modtage ydelsen på førtidspensionsniveau indtil folkepensionsalderen.<br> <br> Kort om den tidligere seniorførtidspension: Den politisk besluttede tilbagetrækningsreform af maj 2011 indeholdt ændrede regler for folkepensionsalder og afkortning af efterløn fra 5 til 3 år samt en seniorførtidspension for nedslidte, som kunne søges i kommunen. Seniorførtidspension var ikke en ny type førtidspension, men en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. Det blev også et krav for at få tilkendt seniorførtidspension, at arbejdsevnen skulle være nedsat i et sådant omfang, at patienten ikke var i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt, ordinært arbejde eller ved et fleksjob.</p> <p>Målgruppen for seniorførtidspension var patienter med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, der var nedslidte, og som havde højst 5 år til folkepensionsalderen. Seniorførtidspension var betinget af, at patienten forud havde haft langvarig fuldtidsbeskæftigelse i en periode, der sammenlagt svarede til mindst 20 – 25 år. Der skulle alene tages stilling til, om arbejdsevnen var væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende ville kunne varetage, uden at iværksætte tiltag for at udvikle arbejdsevnen. Det skulle ikke vurderes, om ansøger kunne udvikle sin arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter fx deltagelse i virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb.</p> <h2>Hvad er en seniorpension?</h2> <p>Fra 1.1.2020 blev seniorpension indført som en ny og lempeligere, helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for seniorer med langvarig beskæftigelse. For at sikre, at ordningen kommer nedslidte til gavn, foretages en individuel konkret vurdering på grundlag af helbredsmæssige oplysninger. Seniorpension erstatter den nuværende seniorførtidspension.</p> <p>Patienten har ret til seniorpension, hvis pågældende lever op til følgende krav:</p> <ul> <li>Har 6 år eller mindre til folkepension. Tidspunktet for ret til seniorpension følger den til enhver tid gældende folkepensionsalder</li> <li>Har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved langvarig arbejdsmarkedstilknytning forstås 20-25 års sammenlagt beskæftigelse, hvor en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer opgøres som fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse kan omregnes forholdsmæssigt til fuldtidsbeskæftigelse</li> <li>Har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre. Arbejdsevnen vurderes i forhold til seneste job uanset branche. Der skal alene foretages en vurdering af patientens nuværende arbejdsevne</li> </ul> <p>Patienter, der er nedslidte, har ret til at søge om seniorpension. I 2020 har ansøgningen skullet indgives til kommunen. Fra 1.1.2021 skal den indgives til en ny, central og selvstændig Seniorpensionsenhed under ATP, der skal tilkende seniorpension fremover. Kommunen skal fortsat yde hjælp til ansøgere, der har behov herfor - fx hjælp til at udfylde og sende ansøgningsskema.</p> <p>Når Seniorpensionsenheden skal vurdere ansøgers arbejdsevne i forhold til seneste job, kan enheden ved behov anmode kommunen om oplysninger, indhente oplysninger fra ansøger eller benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og ansøgers praktiserende læge.</p> <p>Der skal foreligge en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningen er modtaget.</p> <p>Hvis en patient har fået afslag på seniorpension, mens reglerne blev administreret af kommunerne, så kan vedkommende få genoptaget sin sag, når den nye myndighed tager over 1. januar 2021.</p> <p>Seniorpension udbetales med en sats, der svarer til førtidspension og det er Udbetaling Danmark, der administrerer udbetalingen.</p> <h2>Hvor hurtigt skal en sag om førtidspension afgøres af kommunen?</h2> <p>Kommunen skal træffe en afgørelse senest 3 måneder efter, at sagen er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis kommunen ikke kan overholde fristen, skal patienten have en individuel redegørelse med forklaring om de særlige omstændigheder, der har forsinket afgørelsen.</p> <h2>Hvordan beregnes og udbetales førtidspension?</h2> <p>Der er forskellige satser for førtidspenion - se oversigt <a href="https://bm.dk/satser/satser-for-2023/">her</a>. </p> <p>Den konkrete udbetaling af førtidspensionen afhænger af, hvor meget førtidspensionisten og en eventuel ægtefælle/samlever tjener ved siden af, og om de har andre supplerende pensions- eller renteindtægter. </p> <p>Det er kommunen, der tilkender førtidspension. Men siden 1. marts 2013 er det den offentlige myndighed "Udbetaling Danmark", der beregner og udbetaler førtidspension, når patienten har fået den tilkendt. Patienten skal derfor kontakte Udbetaling Danmark, hvis der er spørgsmål om beregning og udbetaling.</p> <h2>Hvad sker der, hvis patienten har et arbejde samtidig med sin førtidspension?</h2> <p>Når den supplerende arbejdsindtægt når en vis størrelse, modregnes indtægten. Læs mere om indtægter på <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Foertidspension-oversigt/Foertidspension-nye-regler" target="_blank">Førtidspension (nye regler) på borger.dk</a></p> <p>Hvis det viser sig, at patienten i en periode bliver i stand til at forsørge sig selv via indtægtsgivende arbejde, kan kommunen gøre førtidspensionen hvilende, indtil det viser sig, om selvforsørgelsen er en holdbar og varig situation. En hvilende førtidspension grundet periodevis arbejde kan gøres aktiv igen, når situationen ændrer sig. Hvis patienten vedvarende er blevet selvforsørgende kan kommunen frakende førtidspensionen. </p> <h2>Samarbejdet mellem læge og kommune</h2> <p>Arbejdsdelingen mellem læge og kommune er præciseret i en fælleserklæring udsendt af Socialministeriet og Den Almindelige Danske Lægeforening i november 1998 vedr. førtidspensionssager. Heri fastslås: </p> <ul> <li>At det er de sociale myndigheder (kommunen), der har kompetencen til at afgøre spørgsmålet om tildeling af førtidspension </li> <li>At afgørelsen herom sker på grundlag af en samlet vurdering af relevante oplysninger, hvoraf lægelige oplysninger udgør en delmængde </li> <li>At det påhviler kommunen nøje at beskrive formålet, når man indhenter lægelige oplysninger, så lægen kan indrette sin besvarelse i overensstemmelse hermed og medtage de oplysninger, der er relevante </li> <li>At lægen i relevant omfang kan beskrive patientens funktionsniveau i forhold til eventuelle foreliggende sygdomme – herunder også beskrive sygdomsreaktioner i forhold til forskellige arbejdsfunktioner </li> <li>At lægekonsulenten bistår kommunen i sagsbehandlingen, herunder vejleder kommunen om, hvordan patientens helbredsmæssige situation bedst dokumenteres </li> </ul> <p>De praktiske regler for det socialmedicinske samarbejde mellem læger og de sociale myndigheder er nøje beskrevet i aftalen om socialt-lægeligt samarbejde mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg. Aftalen findes <a href="https://www.laeger.dk/media/xy2pndgs/aftale-om-socialt-laegeligt-samarbejde-2018-mellem-kl-og-laegeforeningen.pdf">her</a> på Lægeforenings hjemmeside.</p> <h2>Lægens opgaver i førtidspensionssager efter de gamle regler</h2> <p>For en patient med førtidspension fra før 2003, hvis erhvervsevne er blevet forværret, kan det blive aktuelt, at kommunen skal vurdere, om patienten er berettiget til en højere førtidspension, fortsat efter de gamle regler. </p> <p>Kommunen kan vælge at afprøve patienten i nogle arbejdsfunktioner for at vurdere funktionsevnen og arbejdsdygtigheden og/eller bede patientens læge om helbredsoplysninger i forbindelse med en sag om pensionsforhøjelse. For kommunen er det af særlig betydning at få dokumenteret de evt. forværrede helbredsforhold, der har betydning for graden af nedsat funktionsevne. Helbredsoplysninger indhentes i LÆ-attester. </p> <h2>Lægens opgaver i førtidspensionssager efter de nye regler</h2> <p>Kommunen indhenter helbredsoplysningerne til brug for førtidspensionssager i LÆ-attester. Der vil ofte være behov for brug af LÆ 145 – Generel helbredsattest med en samlet redegørelse for patientens sygehistorie, de objektive fund og en grundig beskrivelse af funktionsniveauet. Der skal alene medtages relevante oplysninger. Det er primært de dele af sygehistorien og den objektive undersøgelse, der har betydning for funktionen i forhold til arbejdsmarkedet. Denne må til gengæld gerne være omhyggeligt beskrevet med for eksempel ledbevægelighed, gangfunktion, synstest, stemningsleje og vurdering af kognitive funktioner, hvor disse funktioner er relevante.</p> <p>Relevante parakliniske fund citeres, for eksempel resultatet af billeddiagnostik, blodprøver og lungefunktionsundersøgelse. Den aktuelle behandling beskrives, men ikke i detaljer med medicinliste. Det kan for eksempel anføres, at der er iværksat medicinsk behandling af blodtryksforhøjelse, kolesterolforhøjelse, sukkersyge eller blodpropforebyggende behandling med en bemærkning om, hvorvidt behandlingsmålene er nået, compliance etc. </p> <p>Generel helbredsattest vil formentlig nu oftere blive efterspurgt på et tidspunkt i et langvarigt sagsforløb, hvor kommunen er usikker på, om borgeren kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, eller om fleksjob, førtidspension eller sammensat indsats (ressourceforløb) bør overvejes. Hvor kommunen har besluttet at vurdere sagen i forhold til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og ønsker sagen behandlet i kommunens rehabiliteringsteam, skal kommunen anmode borgerens læge om LÆ 265 – <a href="https://www.laeger.dk/attestnoeglen/lae-265-laegeattest-til-rehabiliteringsteam/">Lægeattest til kommunens rehabiliteringsteam</a>. </p> <p>I anmodningsblanketten gør sagsbehandler kort rede for formålet med anmodningen. Desuden anføres borgerens mål for beskæftigelse eller uddannelse, den aktuelle beskæftigelsesstatus og den aktuelle sociale situation. Videre anfører sagsbehandler de helbredsmæssige forhold og deres betydning for arbejde eller uddannelse, som borgeren selv forstår dem. Anmodningsblanketten afsluttes med sagsbehandlers og sundhedskoordinators kontaktoplysninger. <br> <br> Lægen anmodes nu om på attestens tre sider at redegøre kort for de helbredsforhold, der skønnes relevante for den aktuelle situation, med vægt på funktionsevne. Videre anmodes lægen om at anføre særlige hensyn, der af den grund bør tages til patienten i det videre forløb. Der bedes også om kommentar til patientens opfattelse af eget helbred særligt i forhold til job- og uddannelsesønsker. Endelig anmodes om oplysning om andre forhold af betydning for patientens funktionsniveau, fx vanskelige familieforhold, arbejdspladsproblemer, ordblindhed eller misbrug. </p> <p>Denne lægeattest er således fokuseret på patientens aktuelle funktion i forhold til arbejdsmarkedet. Foruden til brug for sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, skal den også bruges i sager, hvor kommunen overvejer en revalideringsindsats. </p> <h2>Når lægen synes, at patienten skal have førtidspension</h2> <p>Skønt det ikke er lægens opgave at indstille patienten til førtidspension - og slet ikke at træffe afgørelsen - kan lægen dog godt vurdere, at kommunen burde undersøge, om patienten kan være berettiget til førtidspension. Det kan være situationen med en meget svag patient med alvorlige helbredsforhold, der nedsætter funktionsevnen ganske betydeligt. Her kan lægen, med patientens samtykke, henlede kommunens opmærksomhed på patientens behov i formularen LÆ 165 – Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling. Det kan særligt anføres, at lægen, med patientens samtykke, ønsker information om kommunens videre skridt i sagen. Formularen bliver på den måde en sagsakt, som kommunen skal handle på.</p> <p>En oversigt over LÆ-attesterne med tilhørende vejledninger findes på Lægeforeningens hjemmeside - se <a href="https://www.laeger.dk/media/xy2pndgs/aftale-om-socialt-laegeligt-samarbejde-2018-mellem-kl-og-laegeforeningen.pdf">Socialt-lægeligt samarbejde 2018</a>, side 22 og frem.</p> <h2>Patientinformation</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8D7064567EE240A5ACD84D70701BD3B2&_z=z">Førtidspension</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<ul> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/528" target="_blank">Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension</a> (gammelførtidspensionsloven)</li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20931" target="_blank">Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9003" target="_blank">Vejledning om ansøgning om folkepension samt tillæg til folkepension og førtidspension tilkendt efter reglerne før 2003 (gammel ordning)</a><a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20931" target="_blank"><br> </a> </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/527" target="_blank">Lov om social pension</a> (pensionsloven)<a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160501"><br> </a></li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=19705" target="_blank">Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003</a> </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://bm.dk/arbejdsomraader/politiske-aftaler/politiske-aftaler/2012/reform-af-foertidspension-og-fleksjob/" target="_blank">Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012, Beskæftigelsesministeriets hjemmeside</a></li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2408" target="_blank">Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2236" target="_blank">Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v.</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2237" target="_blank">Bekendtgørelse om seniorpension</a></li> <li><a href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9316">Vejledning om tilkendelse af førtidspension m.v. efter lov om social pension, nr. 9316 af 10/05/2021</a></li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.laeger.dk/laegeforeningen" target="_blank">Lægeforeningen</a> </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.borger.dk/Sider/default.aspx" target="_blank" shape="rect">Borger.dk</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://bm.dk/satser/satser-for-2023/" target="_blank">Beskæftigelsesministeriet, satser</a></li> </ul> <div class="telerik_paste_container" style="border-width: 0px; margin: 0px; padding: 0px; left: 5px; top: 228px; width: 1px; height: 1px; overflow: hidden; position: absolute;"> </div>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3310</TextField> <TextField Name="PageTitle">Førtidspension</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Førtidspension</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2021-03-01T13:48:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{C26D3DC7-26CC-461E-B77C-9108104D53CC}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3A6FAA62-7355-47EF-9B11-D50E9758CADD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Der skelnes mellem to forskellige love for førtidspension: Patienter med tilkendt førtidspension før 2003 og Patienter, der har eller søger førtidspension efter 1.1.2003 </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Førtidspension, almindelig førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension, mellemste førtidspension, højeste førtidspension, reform af førtidspension og fleksjob, rehabiliteringsteam, rehabiliteringsplan, ressourceforløb, sundhedskoordinator, regional klinisk funktion, klinisk funktion, seniorførtidspension, seniorpension, fleksjob, lægens opgaver i førtidspensionssager</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
57.536 characters