sygemelding-og-sygedagpengeloven
Portal
/
Laegehaandbogen
/
socialmedicin
/
beskaeftigelsesindsats-og-forsoergelsesydelser
/
sygemelding-og-sygedagpengeloven
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
arbejdsskader
attester
befordring
behandling
beskaeftigelse
foedsel-boern-og-familie
funktionsevne
hjaelpemidler
klager
laegens-rolle-og-socialt-laegeligt-samarbejde
sociale-ydelser
sygdom
sygedagpenge
patientrettigheder
patientinformation
beskaeftigelsesindsats-og-forsoergelsesydelser
foertidspension
nedsat-funktionsevne-og-arbejdsmarkedet
skaanejob-for-foertidspensionister
fleksjob
mentorordning
kontanthjaelp-og-uddannelseshjaelp
oekonomisk-hjaelp-fra-kommunen-i-saerlige-situationer
revalidering
sygemelding-og-sygedagpengeloven
ressourceforloeb
jobafklaringsforloeb
diverse
funktionsevne-og-rehabilitering
laegens-rolle-i-socialt-laegeligt-samarbejde
rettigheder-i-det-sociale-system
socialmedicinsk-arbejde-med-boern-og-unge
sygefravaer-og-arbejdsfastholdelse
tilskuds-og-stoettemuligheder
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{94D7CB09-0F31-40D0-A362-197DE15B1C78}" Name="sygemelding-og-sygedagpengeloven" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{803BFCC5-7710-4EE8-9A3F-10684AC158AE}" SortOrder="100" PublishDate="2009-12-27T14:37:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <p>Den 1. juli 2014 trådte dele af den nye lovgivning i forbindelse med sygedagpengereformen af 2014 i kraft. Formålet med sygedagpengereformen var blandt andet at sikre syge borgere forsørgelse under hele sygdomsforløbet og at fremrykke en målrettet indsats, der skal hjælpe sygemeldte tilbage i arbejde. </p> <p>Sygedagpengereformen blev indfaset i to omgange og anden del af lovgivningen trådte i kraft 5. januar 2015.</p> <p>Overordnet handlede den nye lovgivning fra 1. juli 2014 om:</p> <ul> <li>Ophævelse af den tidligere varighedsbegrænsning på 52 uger – i stedet revurderingstidspunkt ved 22 uger med sygedagpenge </li> <li>Hvis patienten på det tidspunkt opfylder betingelserne for at få sine sygedagpenge forlænget, sker dette efter en af de syv forlængelsesregler. Reglerne er for en stor del identiske med de tidligere forlængelsesregler, dog med visse ændringer, herunder tilpasset, så det fremrykkede revurderingstidspunkt ikke forkorter længden af en forlængelsesregel i forhold til tidligere </li> <li>Hvis patienten ikke kan få sine sygedagpenge forlænget, overgår patienten til et <a href="~/link.aspx?_id=0E6172FDF4E44A44BFD9D456D04F304E&_z=z">jobafklaringsforløb</a> med ressourceforløbsydelse som forsørgelsesgrundlag, hvis patienten fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom </li> </ul> <p>Fra 5. januar 2015 desuden følgende:</p> <ul> <li>Ny model for kommunens visitation af sygemeldte til tre nye kategorier, der skal afspejle behov for opfølgning og indsats</li> <li>Sygemeldte, der har behov for en tværfaglig indsats med fokus på både beskæftigelse, helbred og sociale forhold, visiteres til kategori 3 og sagen skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam, inden der er gået 4 uger fra visitationen</li> <li>For sygemeldte, der forventes at have et fravær på mere end 8 uger, kan kommunen indhente lægeerklæring - LÆ 285 - hos egen læge. Erklæringen kan anvendes, når kommunen indkalder sygemeldte til første opfølgningssamtale senest 8 uger efter første fraværsdag og sagen ikke er tilstrækkeligt belyst (anvendelse af LÆ 285 er således ikke obligatorisk fra 1.1.2020)</li> <li>Mulighed for ekstraordinær tidlig indsats fra kommunen, hvor arbejdsgiver og sygemeldte kan anmode kommunen om første samtale allerede efter to uger</li> <li>Arbejdsløshedsdagpenge for ledige de første to uger af en sygemelding. Herefter overtager kommunen udbetaling af sygedagpenge</li> <li>Nyt beskæftigelseskrav for sygemeldte lønmodtagere i beskæftigelse, der skal have sygedagpenge fra kommunen</li> </ul> <p>Den sygemeldte har fra 1.7.19 ret til at sige nej til lægebehandling i snæver forstand uden, at det får konsekvenser for retten til sygedagpenge.</p> <h2>Sygemelding og indtægt under sygdom</h2> <ul> <li>En patient i arbejde skal normalt sygemelde sig hos arbejdsgiver senest to timer efter mødetid og modtager løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiver de første 30 kalenderdage, herefter sygedagpenge fra kommunen eller fortsat løn, hvor arbejdsgiver har mulighed for at søge om refusion svarende til sygedagpenge </li> <li>Sygedagpenge fra kommunen kan højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsløshedsunderstøttelse. Se aktuelle takster på <a href="https://bm.dk/satser/satser-for-2023/sygedagpenge/">Beskæftigelsesministeriets hjemmeside</a> </li> <li>Modtager patienten kontanthjælp skal sygemeldingen normalt ske til kommunen, og patienten vil fortsat modtage kontanthjælp </li> <li>Forsikrede ledige, der får arbejdsløshedsunderstøttelse, skal sygemelde sig til a-kassen på første sygefraværsdag. A-kassen anmelder sygefraværet til kommunen senest tre uger efter, da den forsikrede ledige skal overgå til sygedagpenge fra kommunen, hvis sygefraværet strækker sig ud over 14 dage</li> <li>En selvstændig erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær til kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag. Har den selvstændige tegnet forsikring og dermed sikret sig ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, skal anmeldelsen dog ske senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden. Anmeldelsen skal endvidere ske senest 1 uge efter første fraværsdag, hvis den selvstændige erhvervsdrivende har indgået en aftale med kommunen om ret til sygedagpenge fra første fraværsdag grundet langvarig eller kronisk sygdom </li> <li>Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag </li> </ul> <h2>Hvad er sygedagpengelovens formål?</h2> <ul> <li>At give økonomisk kompensation for hel eller delvis uarbejdsdygtighed pga. egen sygdom </li> <li>At medvirke til, at den sygemeldte får genoprettet sin arbejdsevne og hurtigst muligt vender tilbage til arbejdet </li> <li>At understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for eksempel læger</li> </ul> <h2>Hvem er sygedagpengelovens målgruppe?</h2> <ul> <li>Lønmodtagere, herunder fleksjobbere</li> <li>Selvstændige</li> <li>Ledige med arbejdsløshedsdagpenge </li> <li>Uarbejdsdygtige grundet arbejdsskade</li> </ul> <h2>Hvad er de grundlæggende vilkår for sygedagpenge?</h2> <ul> <li>Arbejdsgiver afholder løn eller sygedagpenge de første 30 kalenderdage af sygemeldingen, hvis den sygemeldte opfylder et beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver. Beskæftigelseskravet er, at den sygemeldte har været ansat uafbrudt de seneste otte uger med mindst 74 timer. Hvis medarbejderen fratræder sin stilling inden for de første 30 kalenderdage, ophører arbejdsgivers forpligtelse </li> <li>Selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at få sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom. Retten er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf de seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal have været udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. De kan tegne en forsikring, der giver ret til sygedagpenge efter første eller tredje fraværsdag. </li> <li>Den sygemeldte skal opfylde et beskæftigelseskrav i forhold til kommunen for at kunne få sygedagpenge efter de 30 dage. Beskæftigelseskravet er, at den sygemeldte er i aktuel beskæftigelse og har haft mindst 240 timers indberettet beskæftigelse inden for de seneste 6 afsluttede måneder forud for første fraværsdag. Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst 5 af de 6 måneder har været mindst 40 timers beskæftigelse i hver måned</li> <li>Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen kan også være opfyldt, hvis den sygemeldte er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, eller nylig har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, eller er elev i lønnet praktik i en uddannelse, eller er ansat i fleksjob </li> <li>Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom </li> <li>Kommunens vurdering af uarbejdsdygtighed sker i forhold til beskæftigelsen inden sygemeldingen </li> <li>Efter tre måneders sygefravær vurderer kommunen uarbejdsdygtighed på et bredere grundlag, nemlig den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde. Hvis kommunen således vurderer, at den sygemeldte kan passe et arbejde efter den brede vurdering, følger det, at den sygemeldte kan blive raskmeldt og sygedagpengene bliver stoppet </li> <li>Vurderingen af uarbejdsdygtighed for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som pågældende står til rådighed for </li> <li>Sygedagpenge er en midlertidig ydelse i 22 uger med muligheder for forlængelse </li> <li>Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, overgår pågældende til et <a href="~/link.aspx?_id=0E6172FDF4E44A44BFD9D456D04F304E&_z=z">jobafklaringsforløb</a> </li> <li>Kommunen skal aktivt følge op på sygedagpengesager og inddrage læger ved behov </li> <li>Sygedagpenge kan bortfalde periodevist eller helt, hvis den sygemeldte ikke følger kommunens krav eller lægens anvisninger. Se dog afsnittet "Har sygemeldte ret til at sige nej til lægebehandling?" </li> <li>Ved langvarig eller kronisk sygdom kan arbejdsgiver blive kompenseret for den ansattes forøgede fraværsrisiko</li> </ul> <h2>Hvem udbetaler og refunderer sygedagpenge?</h2> <ul> <li>Arbejdsgiver udbetaler sygedagpenge i 30 kalenderdage </li> <li>Efter de 30 dage udbetaler kommunen sygedagpenge </li> <li>Hvis arbejdsgiver udbetaler løn, kan han søge refusion fra kommunen svarende til sygedagpenge efter de 30 dage </li> <li>Arbejdsgivere, der har ansatte med en <a href="~/link.aspx?_id=87B1FD491F80433D8F5030D0EC12F65E&_z=z">§ 56 aftale</a> (kronisk sygdom) eller fleksjobbere, får refusion fra første sygedag</li> </ul> <h2>Hvordan anmelder arbejdsgiver sygefravær?</h2> <ul> <li>En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden på de 30 kalenderdage </li> <li>En arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagers opholdskommune senest en uge efter, at udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiver er ophørt, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden på de 30 kalenderdage </li> <li>En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden (beskæftigelseskravet ikke opfyldt), skal anmelde sygefraværet til lønmodtagers opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag </li> </ul> <p>Anmeldelse til kommunen sker via Nemrefusion.</p> <h2>Hvad er en mulighedserklæring?</h2> <p>Hvis arbejdsgiver og den sygemeldte er i tvivl om, hvilke arbejdsfunktioner sygemeldte kan udføre, kan de anvende Mulighedserklæringen, der kan bruges ved den ansattes kortvarige, gentagne eller længerevarige sygefravær. I princippet altså fra første sygedag. Arbejdsgiver betaler erklæringen. </p> <p>I Mulighedserklæringens del 1 beskriver arbejdsgiver og sygemeldte funktionsnedsættelsen, de påvirkede jobfunktioner og eventuelle aftalte skånehensyn. Lægen, der udfylder del 2, vurderer på baggrund af samtale med sygemeldte og beskrivelsen i del 1, skåneinitiativer og forventet varighed med helt eller delvist fravær eller tilpasning til jobbet. </p> <p>Læs mere om Mulighedserklæringen i artikel om <a href="~/link.aspx?_id=D4725BC0AFA941F3A82B1518E011C880&_z=z">Lægens rolle ved sygefravær.</a> Eller i artiklen <a href="~/link.aspx?_id=6152EF9D0C174C2C84BB3D5A360549C2&_z=z">Sygemeldt, sygefraværssamtale med arbejdsgiver, fastholdelsesplan, mulighedserklæring</a>.</p> <h2>Skal arbejdsgiver holde samtale med den sygemeldte?</h2> <ul> <li>Arbejdsgiver har pligt til at afholde en sygefraværssamtale med den sygemeldte ansatte senest 4 uger efter første sygedag </li> <li>Indkaldelse af den sygemeldte skal ske med rimeligt varsel, typisk et par dage </li> <li>Formålet er at styrke dialogen, forkorte sygeperioden og fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet </li> </ul> <p>Læs mere i artiklen <a href="~/link.aspx?_id=6152EF9D0C174C2C84BB3D5A360549C2&_z=z">Sygemeldt, sygefraværssamtale med arbejdsgiver, fastholdelsesplan, mulighedserklæring</a>.</p> <h2>Hvad er en fastholdelsesplan?</h2> <ul> <li>En sygemeldt kan anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis den ansatte ikke forventer at være tilbage i jobbet inden for 8 uger fra første sygedag </li> <li>Fastholdelsesplanen udarbejdes sammen med arbejdsgiver </li> <li>Planen skal beskrive, hvordan sygemeldte hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet helt eller delvist </li> </ul> <p>Læs mere i artiklen <a href="~/link.aspx?_id=6152EF9D0C174C2C84BB3D5A360549C2&_z=z">Sygemeldt, sygefraværssamtale med arbejdsgiver, fastholdelsesplan, mulighedserklæring</a>.</p> <h2>Hvordan visiterer kommunen en sygedagpengesag?</h2> <ul> <li>Efter anmeldelse af fravær modtager den sygemeldte et oplysningsskema, der skal udfyldes med relevante oplysninger, herunder om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og sygdommens karakter til brug for kommunens arbejde</li> <li>Sygemeldte returnerer skemaet til kommunen inden otte dage </li> <li>På baggrund af skema og eventuelle andre oplysninger i sagen, visiterer kommunen sygedagpengesagen til én af følgende tre kategorier: </li> </ul> <ol> <li> <div>Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag</div> </li> <li> <div>Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag (men ikke behov for en tværfaglig indsats)</div> </li> <li> <div>Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats</div> </li> </ol> <p>På baggrund af disse oplysninger kan kommunen allerede tidligt visitere sygemeldte til kategori 1 – forløb under otte uger. Visitation til enten kategori 2 eller 3 sker ved den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. uge, regnet fra første fraværsdag.</p> <p>Kommunen skal ved hver efterfølgende opfølgning vurdere, om den sygemeldte eventuelt skal omvisiteres til en ny kategori.</p> <h2>Hvordan følger kommunen op?</h2> <h3>Opfølgning og indsats kategori 1</h3> <p>Sygemeldte, der visiteres til kategori 1, skal have en minimal indsats, og kommunen tilrettelægger selv, hvordan og hvornår der skal følges op. Dog skal kommunen som minimum følge op på, om den sygemeldte raskmeldes ved den forventede dato.</p> <p>Der er således ikke krav til, at kommunen skal følge op i traditionel forstand med samtaler og aktive tilbud. Hvis kommunen vælger at give aktive tilbud til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 1, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage, og kommunen modtager ikke statslig refusion for tilbudene.</p> <p>Sygemeldte ledige i kategori 1 skal – under hensyntagen til deres helbredstilstand – fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter reglerne for forsikrede ledige.</p> <p>Hvis sygemeldingen kommer til at vare mere end 8 uger, skal kommunen hurtigst muligt indkalde til den første opfølgningssamtale og omvisitere til kategori 2 eller 3.</p> <h3>Opfølgning og indsats kategori 2</h3> <p>Ved den første opfølgningssamtale (senest inden udgangen af uge 8) vurderes behovet for en tværfaglig indsats, som er udslagsgivende for, om den sygemeldte skal visiteres til kategori 2 eller 3.</p> <p>Hvis det vurderes, at der ikke er behov for en tværfaglig indsats, bliver den sygemeldte visiteret til kategori 2, hvor indsatsen som udgangspunkt skal være virksomhedsrettet. Ved første samtale skal sagsbehandleren og den sygemeldte i fælleskab fastlægge den indsats, der skal sættes gang i, fx virksomhedspraktik på egen arbejdsplads som forløber for gradvis tilbagevenden til arbejdet.</p> <p>Kommunen skal ved hver efterfølgende opfølgningssamtale vurdere, om den aftalte indsats fortsat er passende. Opfølgningssamtalerne skal holdes hver 4. uge, og den sygemeldte skal møde personligt op. I særlige tilfælde kan opfølgningen foregå telefonisk, digitalt eller skriftligt. Det gælder, hvis den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller hvis sygdommen hindrer personligt fremmøde.<br> Sygemeldte i kategori 2 skal desuden tilbydes såkaldte mestringskurser, hvor man lærer at håndtere sin sygdom. </p> <p>Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte – den såkaldte standby-ordning. Læs mere under "Hvad er en stand-by ordning?".</p> <h3>Opfølgning og indsats kategori 3</h3> <p>Hvis det vurderes, at en sygemeldt borger har behov for en tværfaglig indsats, skal kommunen visitere til kategori 3. For sygemeldte i kategori 3 skal kommunen tilrettelægge en helhedsorienteret indsats, hvor der er fokus på både beskæftigelse, helbred og sociale forhold.</p> <p>Den sygemeldtes sag skal fremlægges for kommunens rehabiliteringsteam, inden der er gået 4 uger fra visitationen. Det vil sige senest 12 uger efter første sygedag, hvis visitationen til kategori 3 sker ved første samtale.</p> <p>Rehabiliteringsteamet behandler sagen på et møde, hvor både sagsbehandleren og den sygemeldte deltager.</p> <p>Sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen og på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling træffer kommunen afgørelse om den tværfaglige indsats.</p> <p> Rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes herefter af den koordinerende sagsbehandler i samarbejde med den sygemeldte. Fra 1.7.18 er det politisk besluttet, at rehabiliteringsplanens indsatsdel - med patientens samtykke - i stedet kan indgå i en bredere, helhedsorienteret plan, hvis patienten har komplekse og sammensatte problemer, hvor der skal udarbejdes flere planer for såvel beskæftigelsesrettede som øvrige indsatser og der er et koordineringsbehov forbundet hermed. Formålet er at skabe bedre sammenhæng på tværs af sektorer og forvaltninger og skabe større overskuelighed for patienten.</p> <p>Kommunen skal også for sygemeldte i kategori 3 holde opfølgningssamtaler hver 4 uge, og der er krav om personligt fremmøde, medmindre der er tale om de særlige tilfælde som beskrevet under kategori 2. Ved alvorlig sygdom gælder den såkaldte standby-ordning, hvor opfølgning foregår uden kontakt til sygemeldte. Læs mere under "Hvad er en standby-ordning?"</p> <h3>Lægeerklæring LÆ 285</h3> <p>Forud for den første opfølgningssamtale (senest inden uge 8) kan kommunen i sager, der er visiteret til kategori 2 eller 3, indhente en lægeerklæring - <a href="https://www.laeger.dk/attestnoeglen/lae-285-attest-til-sygedagpengeopfoelgning/">LÆ 285</a>. Det har tidligere været obligatorisk at indhente LÆ 285, men kommunen kan fra 1.1.2020 vurdere, om sagen er tilstrækkeligt belyst, eller der er behov for LÆ 285. Lægeerklæringen indeholder lægens vurdering af muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelle skånehensyn, behandling og sygdommens forventede varighed. I øvrigt kan kommunen ligeledes fra 1.1.2020 indhente LÆ 285, hvis den sygemeldte selv ønsker det og den ikke er indhentet forud for opfølgningssamtalen.</p> <p>Lægen modtager via anmodningen om en lægeattest oplysninger om, hvordan sygdommen hindrer arbejdet. Lægen skal tage disse oplysninger i betragtning ved udarbejdelsen af lægeerklæringen. Attesten er en fremmødeattest, som kan udfyldes og sendes i forbindelse med konsultationen.</p> <p>Der er ikke et fastlagt antal dage/uger til at udfylde attesten. Datoen, for hvornår konsultationen med den sygemeldte senest skal finde sted, er anført på anmodningsblanketten. Fristen kan for en del af de sygemeldte fastsættes helt ned til 8 dage, fra kommunen sender anmodningen til lægen og brev til den sygemeldte om at bestille tid hos lægen.</p> <h2>Hvad er en anmodning om tidlig opfølgning?</h2> <p>Der er oprettet en ordning (kaldet fast-track-ordningen), hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte kan anmode om tidlig opfølgning fra kommunen. Ordningen giver mulighed for en ekstraordinær tidlig indsats for sygemeldte, der ventes at have et langvarigt sygefravær. Hvis det er arbejdsgiver, der anmoder, skal den sygemeldte bekræfte, at vedkommende er interesseret i en tidlig opfølgning og indsats. Den sygemeldte har dermed ret til at afvise den tidlige opfølgning. Forskellen på almindelige forløb og forløb med tidlig opfølgning er som udgangspunkt, at den første opfølgningssamtale i kommunen finder sted allerede to uger efter anmodningen. De øvrige regler for opfølgning, som f.eks. den obligatoriske lægeerklæring, gælder fortsat.</p> <h2>Hvad er en standby-ordning?</h2> <p>Kommunen kan helt fritage den sygemeldte for kontakt med jobcentret (opfølgning og aktive tilbud) og sætte sagen på standby-ordning i forbindelse med alvorlig eller livstruende sygdom. Der er fra 1. maj 2011 udarbejdet en diagnoseliste med 11 alvorlige og livstruende sygdomme, hvor sygemeldte får ret til at bestemme, om de ønsker fritagelse. Listen er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen i samarbejde med Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab og omfatter:</p> <ul> <li>Kræft – eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft </li> <li>Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion </li> <li>Hjertestop med efterfølgende hjerneskade </li> <li>Sværere hjertesvigt </li> <li>Ventetid i forbindelse med invasiv behandling eksempelvis hjerteindgreb </li> <li>Hjerneblødning eller blodprop i hjernen </li> <li>Amyotrofisk lateralsklerose </li> <li>AIDS </li> <li>Større organtransplantationer </li> <li>Svære psykoser </li> <li>Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning </li> </ul> <p>Listen er ikke udtømmende.</p> <h2>Hvornår ophører sygedagpenge?</h2> <p>Udbetalingen af sygedagpenge ophører senest ved revurderingstidspunktet på 22 uger, medmindre patienten opfylder en af forlængelsesreglerne for sygedagpengene. Se afsnit om "Hvad er forlængelsesmulighederne?"</p> <p>Kommunens vurdering af en patients uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Denne vurdering efter 3 måneder kaldes den brede vurdering / vurdering til det brede arbejdsmarked. Konsekvensen kan blive, at patienten raskmeldes til andet passende arbejde og sygedagpengene stopper.</p> <p>Sygedagpengene ophører for en patient, der er ansat i et fleksjob, hvis ansættelsen i fleksjobbet ophører.</p> <p>Sygedagpenge kan bortfalde periodevist eller helt, hvis den sygemeldte ikke følger kommunens krav eller lægens anvisninger. Patienten kan dog sige nej til lægelig behandling uden af få stoppet sygedagpengene. Se afsnit om ”Har sygemeldte ret til at sige nej til lægebehandling?".</p> <p>Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær. Se afsnit om "Hvad er en stationær tilstand?"</p> <p>Hvis en patient efter tidligere raskmelding atter sygemelder sig og stadig er omfattet af revurderingstidspunktet fra første fraværsdag, har patienten som hovedregel ikke ret til sygedagpenge fra kommunen, selvom øvrige betingelser for ret til sygedagpenge er opfyldt (fx beskæftigelseskravet i forhold til kommunen og uarbejdsdygtig grundet egen sygdom). Patienten kan i stedet have ret til at blive visiteret til et <a href="~/link.aspx?_id=0E6172FDF4E44A44BFD9D456D04F304E&_z=z">jobafklaringsforløb</a>. Bestemmelsen (sygedagpengelovens § 24 a) skal sikre, at en patient, der er raskmeldt efter en længere sygdomsperiode, men som efter forholdsvis kort tid igen må sygemelde sig, får tilbudt en indsats og en forsørgelsesydelse.</p> <h3>Særlig ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom</h3> <p>En patient med en livstruende, alvorlig sygdom, som er omfattet af revurderingstidspunktet på første fraværsdag, har dog en særlig ret til at vælge at modtage sygedagpenge fremfor at overgå til et jobafklaringsforløb. Det er en betingelse, at en læge har vurderet, at uarbejdsdygtigheden skyldes livstruende, alvorlig sygdom og at patienten i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til sygedagpenge (sygedagpengelovens § 24 a, stk. 6). Formålet med disse regler er at sikre ret til sygedagpenge for en patient, som får en livstruende, alvorlig sygdom enten ved et nyt sygefravær, hvor den pågældende opfylder beskæftigelseskravet, men er omfattet af tidsbegrænsningen eller bliver livstruende, alvorligt syg under et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Kommunens afgørelse sker således på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering, sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. Fx kan en kommunalt ansat lægekonsulent ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, nævner<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9078"> Vejledningen om sygedagpengeperioden og forlængelse</a> i punkt 6.1. sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser. </p> <p>Når en læge har vurderet, at patienten ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, træffer kommunen afgørelse om ophør af sygedagpengene.<br> Hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil den sygemeldte have ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.</p> <h2>Hvad er en stationær tilstand?</h2> <p>Lægeligt set er det tale om en helbredsmæssig stationær tilstand, når samtlige følgende betingelser er opfyldt: </p> <ol> <li>den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik, </li> <li>lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og </li> <li>der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan bedømmes. </li> </ol> <p>Alle tre forhold skal være gældende. </p> <p>At en lidelse er stationær, og der således ikke længere kan forventes en bedring i helbredstilstanden, er ikke i alle tilfælde ensbetydende med, at arbejdsevnen ikke kan udvikle sig. Kun en del af den sygemeldtes arbejdsevne kan begrundes i helbredsforholdene. Andre forhold har også betydning, herunder bl.a. faktorer som arbejdsmarkedstilknytningen, pågældendes arbejdsopgaver, personlighed, familie og netværk i øvrigt.</p> <p>Inden kommunen standser udbetaling af sygedagpenge, fordi pågældendes tilstand er stationær, skal kommunen foretage en konkret afklaring af, om den sygemeldte har ret til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.</p> <h2>Kan sygemeldte blive raskmeldt til en a-kasse?</h2> <p>I nogle situationer skal et a-kasse medlem raskmeldes, men har fortsat visse skånehensyn i forhold til arbejdsområdet. A-kassen kan anmode medlemmet om en attest fra egen læge, der dokumenterer, at medlemmet kan gå i arbejde igen, samt om der er funktionsindskrænkninger, der nødvendiggør skånehensyn. Se yderligere om a-kasse attesten på <a href="https://www.laeger.dk/attestnoeglen/ar-276-raadighed/">Lægeforeningens hjemmeside</a>.</p> <p>A-kassen vurderer herefter, om medlemmet står til rådighed og kan eventuelt give en betinget dagpengeret. Det betyder, at a-kassen bevilger dagpenge, men at a-kassen beder medlemmet om at dokumentere sin rådighed for arbejdsmarkedet. Inden for en konkret frist på max tre måneder skal medlemmet så gennem jobsøgning dokumentere, at der er nok job, som medlemmet kan og vil påtage sig. </p> <h2>Hvad er delvis rask- eller sygemelding?</h2> <p>En aftale om delvis rask- eller sygemelding er kun en midlertidig ordning. Virksomhed og medarbejder kan selv indgå aftale om delvis rask- eller sygemelding, men kommunen skal godkende aftalen. Den sygemeldte har pligt til at orientere kommunen om ændringer og således også om en kommende aftale om delvis raskmelding. Medarbejderen og virksomheden skal som udgangspunkt være enige om aftalen, men kommunen kan træffe afgørelse om delvis syge- eller raskmelding på trods af uenighed. Kommunen skal under alle omstændigheder vurdere, om den ansatte kan være delvist uarbejdsdygtig. </p> <h3>Delvis raskmelding</h3> <ul> <li>Kommunen skal vurdere, om den sygemeldte kan vende gradvist tilbage til sit arbejde - eventuelt i flere trin - således, at der bliver tale om en delvis raskmelding med tilsvarende reducerede sygedagpenge</li> <li>Fraværet skal være mindst 4 timer ugentligt </li> <li>Kommunen kan via LÆ-attest anmode patientens læge om at vurdere muligheden for delvis raskmelding. Se artikel om <a href="~/link.aspx?_id=28E3AD01D97E4CD59054F3E1B9A95F0E&_z=z">Lægens attestsamarbejde med kommunerne i sygedagpengesager</a> </li> <li>I komplicerede sager kan kommunen med fordel afholde en rundbordssamtale med de involverede parter, eksempelvis sygemeldte, arbejdsgiver, fagforening samt sygemeldtes læge </li> <li>Rundbordssamtale-formen er tidskrævende, men kan være givtig, når der er mange nuancer, der skal belyses og tages hensyn til</li> </ul> <h3>Delvis sygemelding</h3> <ul> <li>Begrebet anvendes, når en patient i arbejde eller kommunal aktivering får helbredsmæssige problemer, der nødvendiggør sygefravær/behandling i et vist omfang </li> <li>Sygefraværet skal være mindst 4 timer ugentligt </li> <li>Kommunen kan i forbindelse med sygedagpengesagen indhente LÆ-attest hos lægen. Se artikel om <a href="~/link.aspx?_id=28E3AD01D97E4CD59054F3E1B9A95F0E&_z=z">Lægens attestsamarbejde med kommunerne i sygedagpengesager</a></li> </ul> <h2>Hvornår bortfalder sygedagpenge?</h2> <p>Sygedagpenge kan bortfalde midlertidigt eller helt, henholdsvis hvis sygemeldte ikke medvirker, eller hvis sygemeldte forhaler sin helbredelse. Der kan blive tale om midlertidigt bortfald - og dermed en fortrydelsesret - så længe den sygemeldte: </p> <ul> <li>uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats </li> <li>uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del eller at deltage i møde i rehabiliteringsteamet </li> <li>mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling – der er tale om lægeordineret behandling, gælder fx også fysioterapi. Sygemeldte har dog en særlig ret til at sige nej til egentlig lægelig behandling uden konsekvenser. Læs mere i afsnittet ”Har sygemeldte ret til at sige nej til lægebehandling?” </li> <li>eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevne </li> </ul> <p>Retten til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet over for arbejdsgiver/a-kasse og kommune. </p> <p>Når den sygemeldte medvirker igen, accepterer behandling m.v. kan sygedagpengene udbetales på ny (ikke med tilbagevirkende kraft) fra det tidspunkt, hvis dette sker senest 4 uger efter den sygemeldte er underrettet om bortfaldet. Fortrydelsesretten dog kun anvendes én gang i et aktuelt sygedagpengeforløb.</p> <p>Sygedagpengene bortfalder helt uden fortrydelsesret, hvis sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen, f.eks. ved at:</p> <ul> <li>udføre rygbelastende fritidsarbejde </li> <li>udøve fodboldspil </li> <li>afvise rekreation</li> </ul> <h2>Har sygemeldte ret til at sige nej til lægebehandling?</h2> <p>De politiske aftalepartier er enige om, at den enkelte borger fortsat skal bidrage til egen helbredelse, men samtidig skal den enkelte sikres en mulighed for at afvise lægebehandling, herunder at lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved.</p> <p>Fra 1.7.19 har den sygemeldte ret til at sige nej til lægebehandling i snæver forstand. Retten til sygedagpenge bortfalder således ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.</p> <p>Sygemeldte vil fortsat have pligt til at medvirke og deltage i sagens oplysning, herunder lade sig undersøge.</p> <h2>Hvad er et revurderingstidspunkt?</h2> <p>Den tidligere varighedsbegrænsning på 52 uger er afskaffet. I stedet er indført et revurderingstidspunkt ved 22 uger. Udbetalingen af sygedagpenge ophører således efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Arbejdsgiverperioden på de 30 dage tælles ikke med.</p> <p>De særlige varighedsregler for sygemeldte folke- og førtidspensionister på 26 uger inden for de sidste 12 kalendermåneder er fortsat gældende.</p> <p>Forinden ophør af sygedagpengene skal kommunen revurdere sygedagpengemodtagerens situation: </p> <ul> <li>Er den sygemeldte omfattet af én af de syv forlængelsesmuligheder i sygedagpengelovens § 27? </li> <li>Hvis ikke, har pågældende - ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom - ret til at få et <a href="~/link.aspx?_id=0E6172FDF4E44A44BFD9D456D04F304E&_z=z">jobafklaringsforløb</a> med ressourceforløbsydelse</li> </ul> <h2>Hvad er forlængelsesmulighederne?</h2> <p>Sygedagpengelovens § 27 åbner op for syv forlængelsesmuligheder efter de 22 uger. Rækkefølgen af forlængelsesreglerne er som sådan vilkårlig og en bestemt forlængelsesmulighed har ikke forrang i forhold til de øvrige. Kommunen skal anvende den forlængelse, der er relevant i situationen. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af forlængelsesmulighederne, ikke kan forlænges yderligere, har den pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et <a href="~/link.aspx?_id=0E6172FDF4E44A44BFD9D456D04F304E&_z=z">jobafklaringsforløb</a> med ressourceforløbsydelse.</p> <p>Kommunen kan forlænge sygedagpengene når:</p> <ul> <li> <strong>1. Det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.</strong> </li> </ul> <p>Der er altså ingen tidsbegrænsning i forlængelsen, men den realistiske revalideringsmulighed skal kunne føre til, at den sygemeldte på sigt kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked i et job på normale vilkår og ikke støttet beskæftigelse.</p> <p>De aktiviteter, der kan foregå i den afklarende fase med forlængede sygedagpenge kan fx være virksomhedspraktik, afprøvning på revainstitution, skolegang m.v. Der skal således være tale om forrevalidering med afklarende aktiviteter, der kan danne baggrund for at iværksætte den egentlige revalideringsjobplan, hvor pågældende så overgår til revalideringsydelse. </p> <ul> <li> <strong>2. Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.</strong> </li> </ul> <p>De afklarende foranstaltninger skal skabe klarhed over borgerens arbejdsevne og kan ud over virksomhedspraktik eksempelvis også være afklaringsforløb på revainstitutioner. </p> <p>I forlængelsen er også indeholdt afklaring af den helbredsmæssige situation. Det betyder, at sygedagpengene også kan forlænges, når det er nødvendigt at afklare den helbredsmæssige situation for at få en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne. Afventer en sag fx yderligere undersøgelser eller en tilbagemelding fra en speciallæge, kan forlængelsesreglen anvendes, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen kan afklares inden for forlængelsesperioden.</p> <p>Spørgsmålet om hvorvidt, der er behov for at indhente yderligere lægelig dokumentation i forbindelse med vurderingen af om udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt kan forlænges, beror på en konkret vurdering. Der skal kun indhentes nye lægelige akter, hvis det er relevant for kommunens vurdering, eksempelvis hvis der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. </p> <ul> <li> <strong>3. Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. </strong> </li> </ul> <p>Der er altså tale om mulighed for i alt 3 år med sygedagpenge. Det er en betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den sygemeldte kan være arbejdsdygtig inden for denne periode. Den obligatoriske lægevurdering kan eksempelvis foreligge som en statusattest (LÆ 125), en specifik helbredsattest (LÆ 135), eller erklæring fra speciallæge. Ventetid på behandling på sygehuse tæller ikke med i de 134 uger.</p> <p>Der skal foreligge en tilstrækkelig sikkerhed for, at arbejdsevnen kan genskabes, og at den sygemeldte inden for de 134 uger kan komme tilbage til arbejdsmarkedet på samme vilkår, som inden sygemeldingen. Altså tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked. En sygemeldt fra et fleksjob skal dog vurderes i forhold til fleksjob. Lægens vurdering skal - også i denne sammenhæng – sammenholdes med den sygemeldtes vilkår i øvrigt ved vurderingen af, om pågældende kan vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for fristen. En fast tilknytning til arbejdsmarkedet før sygdommens indtræden er et af de elementer, der også kan tillægges betydning.</p> <p>En operation er en lægelig behandling. En sygemeldt, som venter på en operation, er derfor omfattet af personkredsen i bestemmelsen. Sygedagpengene kan forlænges, selv om operationen ikke er gennemført, hvis der er tale om et kendt indgreb, og der foreligger lægeerklæring om, hvornår den sygemeldte kan forventes at genoptage arbejdet efter indgrebet.<br> Begrebet lægebehandling i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, skal fortolkes bredt. Det betyder, at det ikke alene er behandling, som udføres af en læge, der kan være omfattet af begrebet. Lægehenvist behandling, herunder eksempelvis lægehenvist fysioterapeutisk behandling, lægehenvist genoptræning og psykologbehandling, kan også anses for lægebehandling i bestemmelsens forstand, uanset at behandlingen ikke udføres af en læge. På samme måde kan lægeordineret medicinsk behandling anses for behandling i bestemmelsens forstand.<br> Udgangspunktet er, at behandlingen skal udføres af en læge eller ske efter en lægehenvisning/medicinordination fra en læge.<br> Der kan dog i nogle situationer være tale om lægebehandling i bestemmelsens forstand, selvom behandlingen hverken udføres af en læge eller foretages efter en henvisning fra en læge. Det kan være tilstrækkeligt, at en læge er enig i, at behandlingen er relevant og kunne have været foretaget efter henvisning fra læge. Det skal derfor altid overvejes konkret, om der er tale om lægebehandling i bestemmelsens forstand.<br> Ved vurderingen af, om en behandling er omfattet af begrebet ”lægebehandling”, skal der tages udgangspunkt i sigtet med behandlingen. Det betyder, at det er afgørende for, at en behandlingsform kan anses som lægebehandling i bestemmelsens forstand, at behandlingen med overvejende sandsynlighed vil kunne genskabe den sygemeldtes arbejdsevne. Læs mere i <a href="https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200991525">Principmeddelelse 39-20</a> fra Ankestyrelsen om sygedagpenge - forlængelse - læge-behandling - konkret vurdering.</p> <ul> <li> <strong>4. Kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.</strong> </li> </ul> <p>Det er forudsat, at sagen kan behandles i rehabiliteringsteamet indenfor en periode på 4 uger. Denne forudsætning baserer sig på, at der ikke skal indhentes nye lægelige oplysninger til brug for teamets behandling i de tilfælde, hvor der allerede i forbindelse med den første opfølgningssamtale er indhentet en lægeattest, forudsat at der ikke er sket væsentlige ændringer i den sygemeldtes helbredstilstand. </p> <p>Efter sagens behandling i teamet skal kommunen hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen. I eksempelvis sager om førtidspension, skal kommunen træffe afgørelse i sagen inden 3 måneder. </p> <p>Udbetalingen af sygedagpenge forlænges frem til det tidspunkt, hvor den sygemeldte overgår til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, til fleksjob/ledighedsydelse eller til førtidspension. </p> <p>Hvis behandlingen af sagen ikke fører til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, og hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og hvis der ikke kan forlænges efter en af de øvrige forlængelsesregler, får den sygemeldte ret til et <a href="~/link.aspx?_id=0E6172FDF4E44A44BFD9D456D04F304E&_z=z">jobafklaringsforløb</a>. </p> <ul> <li> <strong>5. En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.</strong> </li> </ul> <p>Forlænges uden tidsbegrænsning. Bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er således ikke kun ved sygdom i terminalfasen, at der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. </p> <p>Intentionen med bestemmelsen er, at forlængelsesmuligheden også skal omfatte sygemeldte i tidligere faser af en livstruende, alvorlig sygdom end i terminalfasen. Det vil sige i tilfælde, hvor man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få. Læs yderligere i <a href="https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/sygedagpenge/artikel-en-sygdom-behover-ikke-at-vaere-i-terminalfasen-for-at-kommunen-kan-forlaenge-sygedagpengene">artikel fra Ankestyrelsen</a> om "En sygdom behøver ikke at være i terminalfasen, for at kommunen kan forlænge sygedagpengene" Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, 2016.</p> <p>Kommunens afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge som følge af en livstruende, alvorlig sygdom, skal ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering. Dette vil sædvanligvis være i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. </p> <p>Som eksempler på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser. </p> <p>Kommunen skal rådgive om, at pågældende bør undersøge mulighederne for at få udbetalt ydelser fra private pensionsordninger. </p> <p>Kommunen skal efter en konkret vurdering overveje mulighederne efter anden lovgivning og vælge den mulighed efter lovgivningen, som er den gunstigste for den sygemeldte. Kommunen er dog ikke berettiget til fx at påbegynde en sag om førtidspension, hvis den sygemeldte hellere vil fortsætte på sygedagpenge og opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengene uden tidsbegrænsning, fordi pågældende er uarbejdsdygtig på grund af en livstruende, alvorlig sygdom. </p> <ul> <li> <strong>6. Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. </strong> </li> </ul> <p>Udbetalingen af sygedagpenge kan fortsætte, indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning. </p> <p>Det er således en betingelse, at der verserer en arbejdsskadesag, og at sygemeldingen helt eller delvist har forbindelse med den verserende sag. </p> <p>Der skal være rejst sag om anerkendelse af en arbejdsskade, og der kan altså ikke forlænges, hvis sagen alene omhandler godtgørelse for varigt men. </p> <p>Sygedagpengeperioden kan forlænges, hvis blot anmeldelse af arbejdsskaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller forsikringsselskabet er sket, inden udbetalingen af sygedagpengene faktisk er standset. </p> <ul> <li> <strong>7. Der er modtaget en ansøgning fra den sygemeldte om førtidspension på det foreliggende grundlag (efter § 17, stk. 2, 1. pkt. i lov om social pension), eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt. i lov om social pension.<br> </strong></li> </ul> <p>Sygemeldte kan – som andre – anmode om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Sagen vil blive forelagt på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Kommunen kan dog træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunen vurderer, at det er utvivlsomt, at borger ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.</p> <p>Hvis kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres, skal kommunen heller ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, før sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Kommunen skal dog forinden indhente en udtalelse fra den regionale sundhedskoordinator, med mindre borgeren er terminalt syg.</p> <p>Udbetaling af sygedagpenge forlænges således indtil, der er tilkendt førtidspension eller givet afslag.</p> <h2>Hvad sker der, hvis sygedagpengene ikke kan forlænges?</h2> <p>Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af mulighederne, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et <a href="~/link.aspx?_id=0E6172FDF4E44A44BFD9D456D04F304E&_z=z">jobafklaringsforløb</a> med ressourceforløbsydelse.</p> <p>Patienten har mulighed for at klage over kommunens egentlige afgørelser i en sygedagpengesag. Se <a href="~/link.aspx?_id=4C160AE888E04DA6B0D7BF018E1DAD35&_z=z">Klager i det sociale system.</a> Der er visse områder i kommunens arbejde, der betragtes som "den faktiske forvaltningsudøvelse" som et led i sagsbehandlingen, som den sygemeldte ikke kan klage over. Det gælder eksempelvis kommunens valg om at forelægge eller ikke forelægge en sag for rehabiliteringsteamet eller kommunens visitation til kategorier i sygedagpengesager.</p> <p>Efter retssikkerhedslovens § 7 a skal kommunen senest 2 uger før ophør af en erhvervsrettet foranstaltning tage stilling til, om der er behov for at sætte yderligere foranstaltninger i værk for at bringe patienten tilbage til arbejdsmarkedet. Sygedagpenge er at betragte som en erhvervsrettet foranstaltning. Ud over den sygemeldte, ægtefælle, faglig organisation og andre, er egen læge relevant part i vurderingen efter retssikkerhedslovens § 7 a, der er en helhedsvurdering af borgerens situation for bl.a. at undgå afbrydelser i indsatsen.</p> <h2>Hvad er en § 56 aftale ved langvarig eller kronisk sygdom?</h2> <p>Efter sygedagpengelovens § 56 kan der etableres en såkaldt <a href="~/link.aspx?_id=87B1FD491F80433D8F5030D0EC12F65E&_z=z">§ 56 aftale</a>, hvis patienten har en langvarig eller kronisk sygdom, der kan give fravær fra arbejdet i mindst 10 dage årligt. Aftalen betyder, at arbejdsgiver får sygedagpengerefusion fra første sygedag, når fraværet skyldes denne sygdom og den ansatte får legaliseret muligheden for fravær på grund af sin sygdom. Aftalen gælder for 2 år ad gangen og er knyttet til det bestemte arbejdsforhold og den bestemte sygdom, der er omfattet af aftalen.</p> <p>Efter sygedagpengelovens § 58 a, kan en selvstændig erhvervsdrivende (der ikke har tegnet forsikring for at få sygedagpenge fra første fraværsdag) indgå en tilsvarende aftale ved langvarig eller kronisk sygdom, der kan medføre fravær i mindst 10 dage årligt. </p> <p>Kommunen anmoder om lægens vurdering og skøn over fraværsrisiko. LÆ-attest 225 – Attest vedr. Kronisk Sygdom, <a href="https://www.laeger.dk/attestnoeglen/lae-225-attest-vedr-kronisk-sygdom/">se Lægeforeningens hjemmeside</a>.</p> <h2>Hvad er lægens opgaver?</h2> <p>Lægen skal på anmodning fra kommunen udfærdige <a href="https://www.laeger.dk/attestnoeglen/lae-285-attest-til-sygedagpengeopfoelgning/">LÆ 285</a> til brug for kommunens første opfølgningssamtale for alle sygemeldte, som forventes at have et sygefravær på mere end 8 uger.</p> <p>Lægen skal på anmodning fra kommunen udfærdige <a href="https://www.laeger.dk/attestnoeglen/lae-265-laegeattest-til-rehabiliteringsteam/">LÆ 265</a> til brug for rehabiliteringsteamets møde om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. </p> <p>Lægen skal i en Mulighedserklæring vurdere arbejdsgiverens og den ansattes fælles forslag til fortsat arbejde trods nedsat funktion pga. sygdom. </p> <p>Lægen kan af kommunen blive bedt om lægelige oplysninger i.f.m. rehabiliteringsteamets behandling af indholdet i et jobafklaringsforløb. </p> <p>Sygemeldtes læge skal i det hele taget inddrages, når kommunen har behov for yderligere lægefaglig dokumentation og vurdering i sygedagpengesagen. </p> <p>Kommunen kan således anmode lægen om udtalelser til forskellige situationer undervejs i et sygeforløb, fx afklaring af, om patienten tilhører gruppen for standby-ordning, om en bestemt påtænkt aktivitet eller revalidering er forenelig med patientens tilstand, om den behandling patienten afventer, kan antages at medføre raskmelding inden for en periode eller om patienten har en livstruende, alvorlig sygdom til brug for forlængelse af sygedagpengene, mulighed for delvis raskmelding mv. Afhængig af behov kan forskellige LÆ-attester komme i spil. Se mere i artikel om <a href="~/link.aspx?_id=28E3AD01D97E4CD59054F3E1B9A95F0E&_z=z">Lægens attestsamarbejde med kommunerne i sygedagpengesager. </a></p> <h2>Læs mere</h2> <p>I artiklen <a href="~/link.aspx?_id=6152EF9D0C174C2C84BB3D5A360549C2&_z=z">Sygemeldt, sygefraværssamtale med arbejdsgiver, fastholdelsesplan, mulighedserklæring</a></p> <h2>Patientinformation</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CAAB95DB90F54FBF9B1F6493F6CD430B&_z=z">Sygemelding og sygedagpenge, lønmodtagere og ledige</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C1F24B384E4A41E093B7C885A1315D4D&_z=z">Sygemelding og sygedagpenge, selvstændige erhvervsdrivende</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8F9B9239CFD1401F993752BC891A32A3&_z=z">Sygemeldt, sygefraværssamtale med arbejdsgiver, fastholdelsesplan, mulighedserklæring</a> </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1263" target="_blank">Sygedagpengelov</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9078" target="_blank">Vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10005" target="_blank">Vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb</a><a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183410"><br> </a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212232" target="_blank">Vejledning om visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192240" target="_blank">Vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb nr. 9622 af 04/07/2017</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120319" target="_blank">Vejledning om sygedagpenge nr. 9300 af 25/06/2008</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2236" target="_blank">Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v.</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2408" target="_blank">Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.laeger.dk/laegeforeningen" target="_blank">Lægeforeningen</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://bm.dk/satser/satser-for-2023/sygedagpenge/" target="_blank">Beskæftigelsesministeriet, satser</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/" target="_blank">Ankestyrelsen</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3289</TextField> <TextField Name="PageTitle">Sygemelding og sygedagpengeloven</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Sygemelding og sygedagpengeloven</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2021-03-01T09:16:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{C26D3DC7-26CC-461E-B77C-9108104D53CC}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3A6FAA62-7355-47EF-9B11-D50E9758CADD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Den 1. juli 2014 trådte dele af den nye lovgivning i forbindelse med sygedagpengereformen af 2014 i kraft. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">sygemelding, sygedagpenge, mulighedserklæring, LÆ 285, sygefraværssamtale, fastholdelsesplan, sygedagpengeloven, refusion af sygedagpenge, sygemeldte forsikrede ledige, raskmelding til a-kasse, delvis raskmelding, delvis sygemelding, varighedsbegrænsning, revurderingstidspunkt, forlængelsesmuligheder, 56 aftale, langvarig eller kronisk sygdom, kategorier, standby-ordning diagnoseliste, diagnoseliste, Standby-ordning, stationær tidspunkt, Sygemelding og sygedagpengeloven, § 58 a aftale for selvstændige, forøget sygefravær, langvarig eller kronisk lidelse, beskæftigelseskrav, bortfald, fortrydelsesret, forlængelse af sygedagpenge, ret til at sige nej til lægebehandling, sygedagpengereform, den brede vurdering, det brede arbejdsmarked, stationær tilstand, livstruende alvorlig sygdom</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
63.543 characters