socialmedicinsk-arbejde-med-boern-unge-og-deres-familier
Portal
/
Laegehaandbogen
/
socialmedicin
/
socialmedicinsk-arbejde-med-boern-og-unge
/
socialmedicinsk-arbejde-med-boern-unge-og-deres-familier
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
arbejdsskader
attester
befordring
behandling
beskaeftigelse
foedsel-boern-og-familie
funktionsevne
hjaelpemidler
klager
laegens-rolle-og-socialt-laegeligt-samarbejde
sociale-ydelser
sygdom
sygedagpenge
patientrettigheder
patientinformation
beskaeftigelsesindsats-og-forsoergelsesydelser
diverse
funktionsevne-og-rehabilitering
laegens-rolle-i-socialt-laegeligt-samarbejde
rettigheder-i-det-sociale-system
socialmedicinsk-arbejde-med-boern-og-unge
socialmedicinsk-arbejde-med-boern-unge-og-deres-familier
Underretningspligten
sygefravaer-og-arbejdsfastholdelse
tilskuds-og-stoettemuligheder
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F9833E22-D412-4146-BE62-F2AA41426406}" Name="socialmedicinsk-arbejde-med-boern-unge-og-deres-familier" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{C3548717-9D88-4C8A-8A00-EA2B853DC21D}" SortOrder="300" PublishDate="2010-05-05T11:39:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Generelle principper i det socialmedicinske arbejde med børn, unge og deres familier</h2> <p>Målgruppen for det socialmedicinske arbejde er alle børn og unge, når det drejer sig om sundhedsfremme og primær sygdomsforebyggelse. For socialt udsatte børn og børn med nedsat funktionsevne er der behov for en særlig og målrettet indsats. </p> <table style="width: 465px; height: 244px;"> <tbody> <tr> <td><strong>Børn der er socialt<br> udsatte </strong></td> <td><strong>Børn med nedsat <br> fysisk eller psykisk funktionsevne</strong> </td> </tr> <tr> <td> <ul> <li>Psykisk og fysisk vold i familier </li> <li>Misbrug af alkohol og<br> narkotika i familien </li> <li>Kriminalitet i familien </li> <li>Familier med sparsomt<br> netværk </li> <li>Unge med misbrug,<br> drop-outs, syge og isolerede </li> <li>Alvorligt syge forældre </li> <li>Mentalt retarderede forældre </li> <li>Børn uden forældre</li> </ul> </td> <td> <ul> <li>Kronisk indgribende<br> sygdom/<br> funktionsevne-<br> nedsættelse </li> <li>Langvarig indgribende<br> sygdom/funktions-<br> evnenedsættelse</li> </ul> <p> </p> </td> </tr> </tbody> </table> <p>Socialmedicinsk arbejde med børn og unge og deres familier er afhængigt af et tæt tværfagligt samarbejde. </p> <p>Som læge for et barn, der har behov for en særlig indsats, og barnets familie, skal man kende sine samarbejdspartnere og den lovgivning, der giver barn og familie mulighed for at få afhjulpet aktuelle vanskeligheder - økonomiske som praktiske. Ligeledes er det vigtigt at kende til de juridiske forhold (forældremyndighed/værgemål) i forbindelse med anbragte børn samt børn, der vokser op i skilsmissefamilier. </p> <p>Lovgivningen på børneområdet i relation til det socialmedicinske felt:</p> <ul> <li>Lov om social service </li> <li>Sundhedsloven § 17 om informeret samtykke </li> <li>Sundhedsloven § 145 og § 148 vedr. lægemiddeludgifter </li> <li>Sundhedsloven </li> <li>Barnets reform</li> </ul> <p>Gennem lovgivningen har man forsøgt at sikre, at ethvert barn eller ung i videst muligt omfang får muligheden for aktivitet og deltagelse svarende til jævnaldrende. Barnet skal sikres mulighed for aldersvarende psykisk og fysisk udvikling og dermed kunne tage ansvar for sig selv og for sin sygdom eller sit handicap på bedst mulig vis som barn, og senere som voksen. </p> <p>Et afgørende princip, for at en tilkendt foranstaltning skal have den fulde effekt, er: </p> <ul> <li>at den iværksættes tidligt, når et problem er erkendt </li> <li>at den, i det omfang det er muligt, gives i barnets og familiens nærmiljø og sikrer inklusion af barnet i netværk og aktiviteter </li> <li>at der er sammenhæng i indsatsen gennem koordination mellem familie, sundhedssystem, kommunens familieafdeling og institution/skole </li> </ul> <p>Et andet afgørende princip i forbindelse med sociale foranstaltninger og behandlinger i sundhedsvæsenet er: </p> <ul> <li>at barnet/den unge skal tages med på råd i overensstemmelse med alder og modenhed</li> </ul> <p>Endvidere vil man som læge ofte blive inddraget i spørgsmål om, hvorvidt en given støtte, foranstaltning, behandling eller et hjælpemiddel forventes at have effekt:</p> <ul> <li>Effektivitetsprincippet - er der lægelig dokumentation for, at der opnås den ønskede effekt</li> </ul> <p>Tildelingen af støtte til et barn foretages altid på baggrund af en vurdering af den enkeltes behov frem for en gruppetilknytning. Det er således ikke i sig selv afgørende, hvilken diagnose eller hvilket handicap et barn eller en ung har, men derimod graden af funktionsevnenedsættelse, der gør sig gældende. </p> <p>Det er kommunens opgave at sikre, at funktionsevnen er tilstrækkeligt belyst, således at barnet kan modtage den relevante og tilstrækkelige hjælp. </p> <h2>Hvad er lægens opgave?</h2> <ul> <li>På anmodning at besvare statusattest (LÆ 125) </li> <li>På anmodning at besvare specifik helbredsattest (LÆ 135) </li> <li>På eget initiativ, hvis det skønnes nødvendigt, at udarbejde og fremsende forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (LÆ 165) til sagsbehandler </li> <li>At underrette kommunen om børn og unge, der har behov for støtte og hvis udvikling og trivsel er truet </li> <li>Deltage i netværksmøder </li> </ul> <p>Det er lægens opgave at beskrive funktionsevnen. Væsentlige elementer i funktionsevnebeskrivelsen er: </p> <ul> <li><strong>Kroppens funktioner</strong> (hvilken sygdom drejer det sig om, prognose og behandling) </li> <li><strong>Muligheder for aktivitet og deltagelse</strong> (hvordan påvirker tilstanden barnet i hverdagen, kan tilstanden forbedres, eller er der tale om varige tab) </li> <li><strong>Omgivelsernes faktorer</strong> (er der forhold i omgivelserne, som begrænser eller kan fremme funktionsevnen - fysiske, praktiske, psykiske og sociale - i familien, skolen, institutionen, netværket som kan udvikles eller støtter og dermed kan udvikle funktionsevnen) </li> <li><strong>Personlige faktorer</strong> (er der personlige ressourcer eller mangel på samme, der påvirker funktionsevnen ex. barnets egen evne til at håndtere sin situation og kan et fokus på disse forhold være med til at forbedre funktionsevnen) </li> </ul> <p>Husk at alle faktorer er i en fortsat og indbyrdes forandring og ændres i takt med, at barnet bliver ældre og får nye udfordringer. Husk at have fokus på både de begrænsende og fremmende forhold. Se <a href="https://www.marselisborgcentret.dk/siteassets/viden-om-rehabilitering/icf/icf_og_icf-cy_-_en_dansk_vejledning_til_brug_i_praksis.pdf">ICF og ICF-CY - en dansk vejledning til brug i praksis</a> Læs mere i Lægehåndbogens artikel om <a href="~/link.aspx?_id=67C9ED439B9A462188072215AB2F7837&_z=z">Funktionsevne vurdering og ICF</a>.</p> <p>Alle sundhedspersoner har <em>skærpet </em>underretningspligt - læs mere i artiklen <a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/socialmedicinsk-arbejde-med-boern-og-unge/underretningspligten/">Underretningspligten</a>.</p> <h2>Børn med indgribende kronisk sygdom eller varig funktionsevnenedsættelse og pasning af alvorligt sygt barn</h2> <p>At have et barn med en kronisk og indgribende sygdom vil i mange tilfælde betyde øgede udgifter til medicin, specialfremstillet tøj, bleer, hjælpemidler og lignende. Familierne kan have behov for særlig hjælp til pasning af barnet. I visse situationer er der behov for, at forældrene selv passer barnet i hjemmet, eller bliver indlagt på hospitalet sammen med barnet. De fleste børneafdelinger har sagsbehandlere tilknyttet, som kan være familien behjælpelig med rådgivning, men det er den behandlende læges opgave at beskrive barnets funktionsevnenedsættelse og hjælpebehov. Nogle familier kan have brug for tildeling af hjælpemidler, eventuelt støtte til køb af bil. </p> <h3>Støtte til merudgifter</h3> <p>Målgruppen for støtte til merudgifter:</p> <ul> <li>Børn eller unge med indgribende fysisk eller psykisk betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse (lov om social service § 41)</li> </ul> <p>Når man er læge for et barn med en langvarig eller kronisk lidelse eller nedsat funktionsevne, skal man gøre sig klart, om der også er tale om en betydelig og indgribende tilstand. Det forudsætter, at barnet har et tab i funktionsevnen af en størrelse, der betyder noget for barnets dagligdag på det fysiske, praktiske eller sociale felt.</p> <p>Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Dette forhold kan være vanskeligt at vurdere i praksis, og der foreligger da også flere principafgørelser på området. Som læge skal man beskrive den <em>lægelige</em> baggrund for den nedsatte funktionsevne. </p> <ul> <li>Begrebet langvarig tolkes i praksis som mere end 1 år</li> </ul> <h3>Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste</h3> <p>Målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste:</p> <ul> <li>Børn eller unge med indgribende fysisk eller psykisk betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse (lov om social service § 42)</li> </ul> <p>At være forældre til et barn med en indgribende kronisk eller langvarig indgribende lidelse eller en nedsættelse af funktionsevnen er ofte forbundet med mange hospitalsbesøg, fysioterapeutiske behandlinger, eller behov for pasning i hjemmet i perioder med forværring af tilstanden, eller som konsekvens af, at barnet ikke kan blive passet i almindelige institutioner på grund af ex. smittefare, medicingivning og lignende. </p> <p>Det er lægens opgave at dokumentere disse forhold. For at blive kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste, er det en forudsætning, at de vanskeligheder familien har, ikke kan afhjælpes på anden måde end tilstedeværelse af en af forældrene. I sjældne tilfælde kan der være tale om at tilkende begge forældre tabt arbejdsfortjeneste, hvis det kræves, at begge forældre er til stede ved ex. indlæggelse/undersøgelser. </p> <p>Det er vigtigt, at fagfolk med erfaring på området drøfter med forældrene, hvilke omkostninger det fagligt, økonomisk og socialt kan have for forældrene i en lang periode at stå uden for arbejdsmarkedet for at passe sit eget barn i hjemmet. Det kan i nogle tilfælde være den eneste løsning, men det udgør uden tvivl også en belastning for forælderen og kan medføre, at den voksne føler sig isoleret. </p> <ul> <li>Begrebet langvarig tolkes i praksis som mere end 1 år</li> </ul> <p>Eksempel på principafgørelse på området:</p> <ul> <li><a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184509">69/16. Tabt arbejdsfortjeneste - enkeltdage – kontrolbesøg - handicappet barn</a></li> <li><a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196575">95/17. Tabt arbejdsfortjeneste - hjemmetræning - hjemmeundervisning</a></li> </ul> <h3>Orlov ved pasning af alvorligt sygt barn</h3> <p>Målgruppen med ret til orlov ved alvorligt sygt barn:</p> <ul> <li>Forældre til sygt barn, når det kan antages, at sygeperiodens længde er mindst 12 dage og det attesteres af den læge, som behandler barnet, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende behandlingsinstitution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis det lægeligt skønnes forsvarligt (<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1391#idaa4a96ac-182f-4573-a310-82b202c43864">§ 26 lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel</a>)</li> </ul> <p>Hvis et barn har en alvorlig sygdom, vil der være situationer, hvor der ikke er tale om en langvarig lidelse, som varer mere end 1 år, eller der kan være tale om, at barnet har mange indlæggelser med alvorlig sygdom, men ikke er færdigudredt og derfor ikke tilhører målgruppen for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service. Forældre kan i dette tilfælde søge om dagpenge hos Udbetaling Danmark, hvis behandlende læge kan dokumentere, at barnet tilhører ovenstående målgruppe. En enlig forsørger kan tilsvarende søge om dagpenge, selvom barnet er indlagt mindre end 12 dage.</p> <ul> <li>Forældrene har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark</li> <li>Forældrene skal rådgives til at kontakte fagforening og A-kasse, da der kan være overenskomstmæssige aftaler, der yderligere kan kompensere forældrene. Nogle forældre har i deres overenskomst ret til fravær ud over barnets 1. sygedag og nogen har ret til supplering af dagpengene </li> <li>Kompensation efter denne lov gives, ligesom § 42 i lov om social service, som hovedregel kun til den ene forælder med mindre alvorlige og betydelige forhold taler for det modsatte </li> <li>En far til et nyfødt barn kan få dagpenge efter barsellovens § 26 ved pasning af et alvorligt sygt barn, når betingelserne herfor er opfyldt, selv om moderen samtidig modtager barseldagpenge til det samme barn, og perioden med ret til barseldagpenge efter barsellovens § 14 kan forlænges. </li> </ul> <p>Eksempel på principafgørelse på området:</p> <ul> <li>23-15. <a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170677">Barseldagpenge - alvorligt syge børn - pasning af barn i hjemmet - behandling eller pleje i hjemmet - sidestilles - ophold på hospital</a></li> </ul> <ul> </ul> <h3>Dagtilbudsloven</h3> <p>I nogle kommuner har forældrene mulighed for at passe deres egne børn som et alternativ til pasning i institution. Et sådant tilbud er uafhængig af barnets helbred. For nogle forældre kan det være en løsning i tilfælde, hvor de finder, at deres børn har behov for en særlig støtte i en periode, men hvor der ikke er et dokumenteret helbredsmæssigt behov og § 42 (lov om social service) og § 26 (lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel) dermed ikke kan anvendes. </p> <p>Forældrene bør i alle tilfælde rådes til at søge hjælp og vejledning i kommunens familieafdeling. </p> <ul> <li>Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud (<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/985#idbfe2f3eb-4cb6-4fb0-9ab0-b5d7b916719a">Dagtilbudsloven, kapitel 16</a>)</li> </ul> <h3>Mulighed for støtte til personlig ledsagelse (lov om social service § 45)</h3> <ul> <li>15 timers ledsagelse om måneden for 12-18 årige </li> <li>Funktionsevnenedsættelsen skal medføre, at den unge ikke kan færdes alene uden for hjemmet </li> <li>Betydelig fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse, der skal være varig og indgribende </li> </ul> <p>Unge, der har døgnophold, er ikke omfattet af denne mulighed.</p> <p>Den unge kan selv udpege ledsageren og i praksis er det normalt ikke en person, der har meget tæt tilknytning til den unge. Kommunen skal godkende og ansætte ledsageren. Lægen kan blive bedt om at dokumentere den lægelige baggrund for funktionsevnenedsættelsen.</p> <h3>Tilkendelse af hjælpemidler</h3> <ul> <li>Behov for hjælpemidler skal vurderes efter lov om social service § 112</li> </ul> <p>Under denne lov kan forældrene til et barn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne søge om hjælp til støtte til køb af hjælpemidler, kørestole, høreapparater og lignende. </p> <p>I praksis kan det indimellem være svært at afgøre, om der er tale om en merudgift, der skal kompenseres efter § 41 i lov om social service (<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/170#id51d4df05-5cce-4963-a716-4d25ddd2540a">se kapitel 9, § 41</a>) eller hjælpemidler, der skal kompenseres efter § 112 i lov om social service (<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/170#id4f30e88f-5256-496d-a1ca-5797b8fc9b96">se kapitel 21, § 112</a>) eller der er tale om behandling(-shjælpemiddel), som skal betales af regionen <a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145611">(se cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet).</a> </p> <p>For familien udgør dette som oftest ikke et problem i sig selv, da det er sagsbehandlerens opgave i samarbejde med lægen, eller anden relevant fagperson, at træffe denne afgørelse, men det kan forlænge sagsbehandlingen og dermed være et problem for familien og behandleren. </p> <p>Støtte til hjælpemidler kan gives til personer, der har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, såfremt det findes tilstrækkeligt belyst </p> <ul> <li>at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne </li> <li>at det kan lette hverdagen eller </li> <li>at det kan være nødvendigt, for at pågældende kan udføre et erhverv </li> </ul> <p>Sidstnævnte er ikke aktuelt for et barn eller ung under 18 år, da man her ikke forventer, at barnet eller den unge skal bidrage til egen forsørgelse. </p> <p>Normalt bestemmer kommunen, hvorfra hjælpemidlet skal leveres og såfremt ansøger ønsker at benytte en anden leverandør, er kommunen ikke forpligtet til at betale en eventuel difference mellem den kommunale leverandør og den selvvalgte leverandør. </p> <p>Lægens rolle i forbindelse med, at en familie søger kommunen om et hjælpemiddel er at besvare sagsbehandlerens spørgsmål, således at sagen kan blive tilstrækkeligt belyst i forhold til </p> <ul> <li>graden af funktionsnedsættelse </li> <li>på hvilken måde hjælpemidlet, kan afhjælpe barnet i hverdagen </li> </ul> <h3>17½ års møde - overgangsmøde</h3> <p>Mange kommuner bruger at afholde et møde med ex. skole, forældre og UU-vejledere, når en ung med indgribende funktionsevnenedsættelse nærmer sig det 18. år. Mange steder kaldes det et 17½ års møde. Det er et tværfagligt møde, hvor man i fællesskab med den unges og dennes forældre forsøger at planlægge, hvordan den unge skal støttes og hjælpes efter at være fyldt 18 år. </p> <p>Ofte vil sagsbehandler tage initiativ til, at der afholdes 17½ års møde, men kan man - som den læge, der kender til den unges vanskeligheder - se, at der er behov for en særlig koordination af indsatsen efter det fyldte 18 år, kan man i samarbejde med den unge og forældrene tage kontakt til sagsbehandler. Med samtykke fra forældrene kan man for eksempel fremsende en LÆ 165, forslag til socialmedicinsk sagsbehandling, hvori man beskriver de lægelige vanskeligheder, den unge fortsat vil have efter det 18. år og på hvilken måde, dette kan have betydning for uddannelse, social og psykisk udvikling, og mulighederne for at blive etableret i arbejds- og voksenliv. Endvidere skal man huske, at underretningspligten gælder helt frem til, at den unge er fyldt 18 år.</p> <p>17½ års mødet skal bruges til at få tilrettelagt den unges uddannelse, bolig, støtte og forsørgelsesmæssige forhold, efter han/hun bliver 18 år og dermed overgår til anden sagsbehandler, andre love og støttemuligheder. </p> <p>17½ års mødet er relevant for alle de unge, der skønnes udsatte i forhold til uddannelse, økonomi, vejledning og støtte og helbredsmæssige begrænsende problemer i forhold til andre jævnaldrende unge. </p> <p>For unge med særligt alvorlige problemstillinger kan kommunen bevilge efterværn fra det 18.-22. år, efter lov om social service § 76. Det vil typisk blive iværksat for unge, der har brug for særlig støtte og rådgivning til at håndtere overgangen til voksenlivet, ex unge der har været anbragt uden for hjemmet frem til det 18. år.</p> <h2>Medicintilskud - enkelttilskud og terminaltilskud til børn</h2> <h3>Enkelttilskud</h3> <p>Det er ofte forbundet med store økonomiske udgifter til medicin for en familie at have et barn med en kronisk indgribende sygdom. Normalt modtager man automatisk tilskud fra den offentlige sygesikring til medicinen, men visse præparater er dog undtaget, og i nogle tilfælde er det da muligt at ansøge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud. Forudsætningerne for at få tilkendt enkelttilskud er de samme for børn som for voksne. Det skal være gældende: </p> <ul> <li>at lægemidlet er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten </li> <li>at andre relevante behandlingsmetoder konkret er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige</li> </ul> <p>Den behandlende læge skal ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilskud. Sagsbehandlingen er på 14 dage, men der kan gå op til to måneder. Den ansøgende læge får svar fra Lægemiddelstyrelsen, såfremt der gives afslag. Afslaget gives altid med en begrundelse. Regler om medicintilskud er reguleret af sundhedslovens kapitel 42.</p> <ul> </ul> <h3>Terminaltilskud</h3> <p>Indimellem sker det, at et barn eller en ung er så alvorligt syg, at det vil dø af sin sygdom. I den situation kan det være familiens og barnets ønske, at barnet skal have mulighed for at opholde sig i hjemmet den sidste del af livet. I den forbindelse vil barnet/den unge fortsat have behov for medicin, som det ellers ville have fået gratis på hospitalet.</p> <p>Familien kan i samarbejde med den behandlende læge ansøge om terminaltilskud. Når der tilkendes terminaltilskud får man betalt al den medicin, man har brug for. Sagsbehandlingstiden på bevilling af terminaltilskud er på 1-2 dage. Patienten og apoteket modtager besked herom. </p> <h2>Socialt udsatte børn og unge</h2> <p>Set fra et samfundsmedicinsk perspektiv er et socialt udsat barn eller en ung, et barn/en ung, der ikke af egen drift - eller ved hjælp af familie og voksne i nærmiljøet, herunder lærere og pædagoger - er sikret en tilknytning til uddannelsessystemet, det sociale fællesskab, eller som lever under urimelige forhold. Et sådant barn eller en ung vil fra et samfundsmedicinsk perspektiv være et udsat barn/en udsat ung, hvis udvikling og trivsel er truet. </p> <p>Årsagerne til, at barnet/den unge er udsat, er mangfoldige, og derfor er der behov for en tværfaglig indsigt og indsats for at sikre, at sagen belyses fra alle de forhold barnet færdes i; skole, hjem, fritid og sundhedsvæsen. </p> <p>I vejledningen til lov om social service beskrives udsatte børn som børn, der har et særligt behov for støtte, dvs. et behov som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud, som i almindelighed står åbne for børn eller unge og deres familier. I hverdagen vil barnets/den unges problemer ofte være forsøgt afhjulpet med almene støttetiltag i institutioner og skole. I nogle tilfælde vil der være forsøgt meget, før kommunen får en underretning. </p> <p>Kommunen kan vælge at nedsætte en tværfaglig gruppe. Den tværfaglige gruppe oprettes med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov. Formålet er at sikre, at det enkelte barns eller den unges udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab. Man kan som praktiserende læge blive bedt om at træde ind i en sådan tværfaglig gruppe. </p> <p>Nogle børn er allerede i graviditeten udsatte. Det drejer sig særligt om børn af stofmisbrugere og børn af mentalt retarderede forældre. Her vil der allerede fra graviditetens indtræden være behov for en særlig støtte til familien både i forhold til forælderevne, økonomi og medicinske problemstillinger. </p> <p><a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158930">Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier</a> (Vejledning nr. 3 til serviceloven) </p> <h2>Socialmedicinsk arbejde med misbrugende gravide</h2> <p>Børn kan allerede inden fødslen være børn, der lever et udsat liv i risiko for omsorgssvigt, som truer sundhed og udvikling. Derfor er det afgørende, at man som sundhedspersonale, der har kontakt og kendskab til en gravid, der er misbruger af alkohol eller anden afhængighedsskabende og fosterskadeligt misbrug, forsøger at opnå et samarbejde med den gravide til gavn for det ufødte barn og hende. </p> <p>Det ufødte barn er omfattet af loven om underretningspligten jf. bestemmelserne i lov om social service, når det drejer sig om en misbrugende gravid, hvor misbruget udgør en sundheds- og udviklingsrisiko for det ufødte barn. </p> <p>I forbindelse med udarbejdelsen af sundhedsloven blev det vedtaget, at der skulle være mulighed for at indgå en kontrakt med en gravid alkoholmisbruger om at fastholde alkoholistbehandling og herunder tilbageholde den gravide, såfremt dette var nødvendigt. Det gælder kun for alkohol-misbrugende gravide. </p> <ul> <li>Lovgivning på området er beskrevet i sundhedslovens kap. 40, § 141 b-f </li> <li>Der skal udarbejdes en skriftlig aftale med den gravide vedrørende tilbageholdelse og behandling </li> <li>Det er kommunen, der skal lave aftalen med den gravide </li> </ul> <p>Der er fortsat meget sparsom erfaring med brug af lovgivningen på dette område. </p> <p>På fødeafdelingerne har man mange steder tilknyttet en jordemoder og læge med særlig erfaring på området, som kan bistå den gravide og praktiserende læge.</p> <h3>Familieambulatorier</h3> <p>Der er etableret familieambulatorier i alle landets regioner, som kan bistå forældre, gravide og fagfolk i situationer, hvor der er tale om misbrug af alkohol eller andre rusmidler i familier/hos gravide. Familieambulatorierne er tværfaglige udrednings- og behandlingsafdelinger. Man kan finde familieambulatorierne i ens region på <a href="https://www.sst.dk/da/viden/foraeldreskab/graviditet-og-foedsel/svangreomsorgen/familieambulatorier">Sundhedsstyrelsens hjemmeside</a>.</p> <h2>Forebyggende sundhedsarbejde med børn og unge</h2> <h3>Primær forebyggelse</h3> <ul> <li>Svangreomsorg </li> <li>Gratis fødselshjælp </li> <li>Sundhedsplejerske </li> <li>Vaccinationsprogrammer </li> <li>Lægeundersøgelser </li> <li>Skolesundhedstjenesten </li> <li>Skoletandplejen </li> <li>Folkeskole </li> </ul> <h3>Sekundær forebyggelse</h3> <ul> <li>Omhyggelighed og opmærksomhed ved sårbare og udsatte børn (socialt og helbredsmæssigt)</li> </ul> <h3>Tertiær forebyggelse</h3> <ul> <li>Iværksættelse af nødvendig støtte og behandling til det enkelte barn</li> </ul> <p>Børn og unge er berettigede til forebyggende sundhedsundersøgelser af sundhedsplejerske, praktiserende læge eller kommunalt ansat læge. Det ufødte barn modtager forebyggende og sundhedsfremmende undersøgelser gennem svangreomsorgen. </p> <p>Herudover indgår folkeskolen som en væsentlig sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende institution. </p> <p>Skoletandplejen har en afgørende plads i den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Børn under 18 år er berettiget til gratis tandlægebehandling og rådgivning. </p> <p>Barnet skal tilbydes besøg af sundhedsplejerske fra fødslen. Det er den enkelte kommune, der planlægger, hvordan sundhedsplejen tilbydes og tilrettelægges. De fleste kommuner har det samme tilbud til alle børn med mulighed for at lave en særlig indsats i familier med behov derfor. Det er sundhedsplejen, der kan vurdere dette behov i samarbejde med familien, andet sundhedspersonale og socialrådgiver. </p> <p>Alle børn tilbydes lægeundersøgelser fra fødslen og frem til skolealderen, hvorefter børneundersøgelserne varetages af sundhedsplejerske eller kommunalt ansat læge.</p> <p>I mange kommuner har Mødrehjælpen særlige tilbud til unge mødre, enlige forældre og udsatte familier. </p> <p>Alle kommuner har iværksat et SSP samarbejde (samarbejde mellem socialvæsen, skole og politi). Her igennem modtager barnet og den unge undervisning om rusmidler og kriminalitet. SSP-samarbejdet kan også træde til i individuelle sager, hvor et barn eller en ung er kommet i vanskeligheder i forhold til rusmidler og kriminalitet. </p> <p>Alle kommuner har en afdeling, hvor der er mulighed for pædagogisk og psykologisk rådgivning (PPR). I mange kommuner er der åben rådgivning, hvor forældrene selv kan rette henvendelse til PPR-rådgivningen og få gratis rådgivning. </p> <h2>Patientinformation</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B88D0F6AB16E46A383A586A33CD0197E&_z=z">Støttemuligheder til forældre med handicappet eller alvorligt sygt barn</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<ul> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://ast.dk/" shape="rect" target="_blank">www.ankestyrelsen.dk</a> </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.marselisborgcentret.dk/siteassets/viden-om-rehabilitering/icf/icf_og_icf-cy_-_en_dansk_vejledning_til_brug_i_praksis.pdf" target="_blank">ICF og ICF-CY - en dansk vejledning til brug i praksis</a> </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/170" target="_blank">Lov om social service</a> </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1011" target="_blank">Sundhedsloven</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/985" target="_blank">Dagtilbudsloven</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/individuelle-tilskud" target="_blank">Lægemiddelstyrelsen, tilskud til medicin</a></li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158930" target="_blank">Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) </a> </li> <li>Modvig J, Jensen BT, Nielsen CV. Klinisk socialmedicin og rehabilitering. København: FADL´s Forlag, 2. udgave, 2016</li> <li>Else Christensen. Opvækst med særlig risiko, SFI 2006 </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1391" target="_blank">Barselsloven</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/10065" target="_blank">Vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel</a></li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2007/evaluering_af_de_forebyggende_boerneundersoegelser_i_almen_praksis" target="_blank">Evaluering af de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis, SIF/SST 2007</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3293</TextField> <TextField Name="PageTitle">Socialmedicinsk arbejde med børn, unge og deres familier</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Socialmedicinsk arbejde med børn, unge og deres familier</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2020-12-07T14:40:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{6BA20D8F-327D-4D48-BECB-90A11C4D2C44}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{87D36053-4703-4B45-AC4A-27AD5219AE1E}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{707B86CF-CEB3-41DE-A53C-04FAE9322D0F}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{6F63877A-50DF-488C-8592-CE1596306580}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Målgruppen for det socialmedicinske arbejde er alle børn og unge, når det drejer sig om sundhedsfremme og primær sygdomsforebyggelse</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\boka</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">underretningspligt, Barnets reform, merudgifter børn, 17½ års møde, socialt udsatte børn, børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, børn med indgribende kronisk sygdom, børn med varig funktionsevnenedsættelse, pasning af alvorligt sygt barn, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, orlov til pasning af alvorligt sygt barn, dagtilbudsloven, støtte til personlig ledsagelse 16-18 årige, hjælpemidler børn, medicintilskud børn, enkelttilskud børn, kronikertilskud børn, terminaltilskud børn, misbrugende gravide, familieambulatorier, almindelig underretningspligt, udvidet underretningspligt, forebyggende sundhedsarbejde med børn og unge, ssp, ssp-samarbejde, ppr, ppr-rådgivning, socialmedicinsk arbejde med børn og unge, Socialmedicinsk arbejde med børn, unge og deres familier</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
37.237 characters