socialmedicinsk-arbejde-med-boern-unge-og-deres-familier
Portal
/
Laegehaandbogen
/
socialmedicin
/
socialmedicinsk-arbejde-med-boern-og-unge
/
socialmedicinsk-arbejde-med-boern-unge-og-deres-familier
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
arbejdsskader
attester
befordring
behandling
beskaeftigelse
foedsel-boern-og-familie
funktionsevne
hjaelpemidler
klager
laegens-rolle-og-socialt-laegeligt-samarbejde
sociale-ydelser
sygdom
sygedagpenge
patientrettigheder
patientinformation
beskaeftigelsesindsats-og-forsoergelsesydelser
diverse
funktionsevne-og-rehabilitering
laegens-rolle-i-socialt-laegeligt-samarbejde
rettigheder-i-det-sociale-system
socialmedicinsk-arbejde-med-boern-og-unge
socialmedicinsk-arbejde-med-boern-unge-og-deres-familier
Underretningspligten
sygefravaer-og-arbejdsfastholdelse
tilskuds-og-stoettemuligheder
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F9833E22-D412-4146-BE62-F2AA41426406}" Name="socialmedicinsk-arbejde-med-boern-unge-og-deres-familier" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{C3548717-9D88-4C8A-8A00-EA2B853DC21D}" SortOrder="300" PublishDate="2010-05-05T11:39:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Generelle principper</h2> <p>Sårbare børn og unge kan være børn og unge, der er socialt udsatte og/eller børn og unge med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. </p> <p>I det socialmedicinske arbejde med børn og unge er der behov for en særlig, tværfaglig og målrettet indsigt og indsats fra både hjem, skole, kommune og sundhedsvæsen. </p> <div> </div> <table style="width: 720px; height: 119.159px;"> <tbody> <tr> <td style="text-align: center;"><strong>Børn der er socialt udsatte </strong></td> <td style="text-align: center;"><strong>Børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne</strong> </td> </tr> <tr> <td> <ul> <li>Psykisk og fysisk vold i familier </li> <li>Misbrug af alkohol og narkotika i familien </li> <li>Kriminalitet i familien </li> <li>Familier med sparsomt netværk </li> <li>Unge med misbrug, drop-outs, syge og isolerede </li> <li>Alvorligt syge forældre </li> <li>Mentalt retarderede forældre </li> <li>Børn uden forældre</li> </ul> </td> <td> <ul> <li>Kronisk indgribende sygdom/funktionsevnenedsættelse</li> </ul> <ul> <li>Langvarig indgribende sygdom/funktionsevnenedsættelse</li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table> <p>Gennem lovgivningen har man forsøgt at sikre, at ethvert barn eller ung i videst muligt omfang får muligheden for at leve et aktivt og værdiskabende liv med deltagelse i institution, skole og uddannelsesinstitutioner samt deltagelse i fritidsaktiviteter og andre aktiviteter udenfor hjemmet svarende til jævnaldrende. Barnet skal sikres mulighed for alderssvarende psykisk og fysisk udvikling og dermed kunne tage ansvar for sig selv, sin sygdom eller sit handicap på bedst mulig vis som barn, og senere som voksen. <br> <br> Som læge for et barn, der har behov for en særlig indsats, skal man kende sine samarbejdspartnere og den lovgivning, der giver barn og familie mulighed for at få støtte til aktuelle vanskeligheder - økonomiske som praktiske. Ligeledes er det vigtigt at kende til barnets/den unges juridiske forhold som forældremyndighed/værgemål samt regler for samtykke til behandling. </p> <p>Du kan se mere om informeret samtykke for børn og unge på <a href="https://stps.dk/sundhedsfaglig/ansvar-og-retningslinjer/patienters-retsstilling/informeret-samtykke/boern-og-unge">STPK’s hjemmeside</a>.<br> </p> <h2>Barnets lov </h2> <p>I 2024 trådte barnets lov i kraft. Barnets lov er en hovedlov, som samler regler for særlig støtte til børn og unge – uanset om støttebehovet har afsæt i sociale problemer, i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller i andre udfordringer. <br> <br> Det overordnede formål med barnets lov er at styrke indsatsen for børn og unge i udsatte positioner, så de modtager den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv. Der beskrives i loven, at børn og unges ret til omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv skal sikres, og der skal gøres op med et stigmatiserende sprogbrug om børn og unge. <br> <br> De politiske intentioner med loven afspejles gennem fire centrale og gennemgående fokusområder: </p> <ul> <li>Et tidssvarende børnesyn: Flere rettigheder og løbende inddragelse </li> <li>Fleksible sagsforløb med større rum for socialfaglige vurderinger </li> <li>Rette hjælp i tide </li> <li>Færre skift og mere stabilitet </li> </ul> <p>Tildelingen af støtte til et barn foretages altid på baggrund af graden af funktionsevnenedsættelse. Det er kommunens opgave at sikre, at funktionsevnen er tilstrækkeligt belyst, således barnet kan modtage den relevante og tilstrækkelige hjælp og støtte. <br> <br> Uanset hvilket støtteforanstaltninger et barn eller en ung er tilkendt, er der visse forhold, der skal være til stede for, at en foranstaltning kan få fuld effekt: </p> <ul> <li>at den iværksættes tidligt, når et problem er erkendt</li> <li>at den, i det omfang det er muligt, gives i barnets og familiens nærmiljø og sikrer inklusion af barnet i netværk og aktiviteter</li> <li>at der er sammenhæng i indsatsen gennem koordination mellem familie, sundhedssystem, kommunens familieafdeling og institution/skole</li> </ul> <h2>Lægens opgave</h2> <p>Når kommunen skal vurdere omfanget af støtteforanstaltninger af praktisk eller økonomisk karakter, vil de ofte anmode den praktiserende læge om en lægeattest. Det er her lægens opgave at beskrive barnets/den unges funktionsevne og begrundelsen for funktionsevnenedsættelsen. Beskrivelsen af funktionsevnen tager udgangspunkt i WHO's internationale klassifikation af funktionsevne ud fra den bio-psyko-sociale model ICF-modellen. <br> <br> Følgende elementer indgår i beskrivelsen: </p> <ul> <li>Kroppens funktioner (hvilken sygdom drejer det sig om, prognose og behandling)</li> <li>Muligheder for aktivitet og deltagelse (hvordan påvirker tilstanden barnet i hverdagen, kan tilstanden forbedres, eller er der tale om varige tab)</li> <li>Omgivelsernes faktorer (er der forhold i omgivelserne, som begrænser eller kan fremme funktionsevnen - fysiske, praktiske, psykiske og sociale - i familien, skolen, institutionen, netværket som kan udvikles eller støtter og dermed kan udvikle funktionsevnen).</li> <li>Personlige faktorer (er der personlige ressourcer eller mangel på samme, der påvirker funktionsevnen ex. barnets egen evne til at håndtere sin situation og kan et fokus på disse forhold være med til at forbedre funktionsevnen)</li> </ul> Alle faktorer er i en fortsat og indbyrdes forandring og ændres i takt med, at barnet bliver ældre og ændringer i livsomstændigheder. Fokus på både de begrænsende og fremmende forhold er relevant. Se<a href="https://www.defactum.dk/publikationer/showPublication?publicationId=370&pageId=1338369"> ICF og ICF-CY - en dansk vejledning til brug i praksis</a>. Læs mere i Lægehåndbogens artikel om <a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/funktionsevne-og-rehabilitering/funktionsevnevurdering-og-icf/funktionsevne-vurdering-og-icf/">Funktionsevnevurdering og ICF</a>. <br> <br> Hvis man som læge eller anden offentligt ansat sundhedsperson via sit arbejde bliver bekendt med et barn eller en ung, hvor der er grund til bekymring for dennes udvikling eller trivsel, har man pligt til at underrette kommunen. Dette følger af den skærpede underretningspligt - læs mere i artiklen Underretningspligten. <br> <br> <h2>Støttemuligheder</h2> At have et barn med en kronisk og indgribende sygdom vil i mange tilfælde betyde øgede udgifter til medicin, specialfremstillet tøj, bleer, hjælpemidler og lignende eller øget behov for støtte til pasning af barnet. I visse situationer er der behov for, at forældrene selv passer barnet i hjemmet, eller bliver indlagt på hospitalet sammen med barnet. Den unge kan have behov for støtte til overgangen i sundhedssystemet eller støtte til ledsagelse. <br> <br> Målgruppen for støttemuligheder er børn eller unge med indgribende fysisk eller psykisk betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse (mere end et år). <br> <br> Nedenunder følger kort beskrivelse af udvalgte støttemuligheder. <h3>Støtte til merudgifter</h3> <p>Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Begrebet langvarig tolkes som mere end 1 år. </p> <p>Støtten gives efter barnets lov § 86. </p> <h3>Mulighed for støtte til personlig ledsagelse </h3> <p>Børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan søge om støtte til personlige ledsagelse. Funktionsevnenedsættelsen skal være nedsat og den skal være varig og indgribende. <br> <br> Den unge kan selv udpege ledsageren og kommunen godkender ansættelsen. </p> <p>Støtte til personlig ledsagelse sker efter barnets lov § 89.</p> <h3>Tilkendelse af hjælpemidler </h3> <p>Forældrene til et barn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne kan søge om hjælp til støtte til køb af hjælpemidler, kørestole, høreapparater og lignende. <br> <br> Støtte til hjælpemidler kan gives til personer, der har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis det findes tilstrækkeligt belyst. Hjælpemidlet skal i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette hverdagen for det enkelte barn. </p> <p>Tilkendelse af hjælpemidler sker efter lov om social service § 112.</p> <h3>Hjemmepasning</h3> <p>I enkelte kommuner gives der tilskud til at forældrene kan passe deres eget barn i hjemmet. Et sådant tilbud er uafhængig af barnets helbred. Kommunen kan vælge at give forældre et tilskud til at passe deres egne børn mellem 24 uger og indtil skolestart i stedet for at få en plads i et dagtilbud. </p> <p>Tilskud til hjemmepasning sker efter dagtilbudsloven kapitel 16.</p> <h3>Tabt arbejdsfortjeneste</h3> <p>Kompensation af tabt arbejdsfortjeneste kan bevilges til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Begrebet langvarig tolkes som mere end 1 år.</p> <p>Tabt arbejdsfortjeneste gives efter barnets lov § 87.</p> <h3>Medicintilskud</h3> <h4>Enkelttilskud</h4> <p>Det er ofte forbundet med store økonomiske udgifter til medicin for en familie at have et barn med en kronisk indgribende sygdom. Normalt modtager man automatisk tilskud fra den offentlige sygesikring til medicinen, men visse præparater er dog undtaget, og i nogle tilfælde er det da muligt at ansøge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud. Forudsætningerne for at få tilkendt enkelttilskud er de samme for børn som for voksne. Det skal være gældende:</p> <ul> <li>at lægemidlet er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten</li> <li>at andre relevante behandlingsmetoder konkret er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige</li> </ul> <p>Den behandlende læge skal ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilskud. Sagsbehandlingen er på 14 dage, men der kan gå op til to måneder. Den ansøgende læge får svar fra Lægemiddelstyrelsen, såfremt der gives afslag. Afslaget gives altid med en begrundelse. </p> <p>Regler om medicintilskud fremgår af sundhedslovens kapitel 42.</p> <ul></ul> <h4>Terminaltilskud</h4> <p>Indimellem sker det, at et barn eller en ung er så alvorligt syg, at det vil dø af sin sygdom. I den situation kan det være familiens og barnets ønske, at barnet skal have mulighed for at opholde sig i hjemmet den sidste del af livet. I den forbindelse vil barnet/den unge fortsat have behov for medicin, som det ellers ville have fået gratis på hospitalet.</p> <p>Familien kan i samarbejde med den behandlende læge ansøge om terminaltilskud. Dette sker ved at lægen laver en terminalerklæring på barnet. Når der tilkendes terminaltilskud, får man betalt al den medicin, man har brug for. Sagsbehandlingstiden på bevilling af terminaltilskud er på 1-2 dage. Patienten og apoteket modtager besked herom.</p> <h4>Børn af kontanthjælpsmodtagere</h4> <p> For børn af forældre, der modtager kontanthjælp, gives der 100 % tilskud til egenbetalingen på barnets tilskudsberettiget medicin fra den dag forældrene har ret til og modtager kontanthjælp. Hvis forældrene opfylder betingelserne for tilskuddet, får apotekerne automatisk besked. Det betyder, at forældrene blot kan hente barnets medicin, uden du skal søge om tilskud eller selv lægge ud for udgiften. </p> <h3>Orlov ved pasning af alvorligt sygt barn</h3> Forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. Det er alvorlig sygdom hvor der kan være tale om mange indlæggelser men hvor det ikke er tale om langvarig sygdom over 1 år. Orlov til pasning af alvorligt sygt barn er relevant for forældre som ikke tilhører målgruppen for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov. Forældre kan i dette tilfælde søge om dagpenge. Der er særlige regler for børn af enlige forældre. <br> <br> Målgruppen med ret til orlov ved alvorligt sygt barn: <ul> <li>Forældre til sygt barn, når det vurderes, at sygeperiodens længde er mindst 12 dage og det attesteres af den læge, som behandler barnet, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende og at behandlingsinstitution i 12 dage eller mere.</li> <li>Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis det lægeligt skønnes forsvarligt</li> </ul> <p>Retten til orlov ved pasning af alvorligt sygt barn gives efter § 26 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. </p> <h3>Sorgorlov</h3> <p><span style="font-size: 13px;">Som forælder kan du have ret til orlov med dagpenge, hvis dit barn er dødfødt eller dør inden det fylder 18 år. Det kaldes sorgorlov.</span></p> <p>Forælderen kan holde sorgorlov med dagpenge i seks måneder, hvis forælderen opfylder betingelserne. Sorgorloven starter dagen efter, at barnet er afgået ved døden. Forælderen har mulighed for at arbejde helt eller delvist under orloven, og kan også veksle mellem arbejde og orlov i 6-måneders perioden.<br> <br> Forælderen modtager dagpenge for timerne, hvor forælderen holder orlov. Se mere på <a href="https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/doedsfald--hospice-og-behandlingstestamente/sorgorlov">Borger.dk</a>.</p> <h3><span style="font-size: 13px;"></span></h3> <h2>Transition – overgang fra barn til voksen</h2> <p> Overgangen til voksenlivet (transitionen) er forbundet med særlige udfordringer for unge med betydelig og varig funktionsnedsættelse og/eller indgribende lidelse, da det ofte vil have stor praktisk betydning for deres hverdag, at de fylder 18 år og dermed formelt bliver voksne. </p> <p>Når en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager støtte og hjælp efter serviceloven, fylder 16 år, påbegynder forberedelsen af overgangen til voksenlivet. Formålet er at sikre at den rette hjælp og støtte til at få tilrettelagt uddannelse, boligforhold samt sikre at den rette støtte og forsørgelsesmæssige forhold tilgodeses når den unge overgår til anden sagsbehandler, andre love og støttemuligheder som voksen (barnets lov § 122). </p> <p>Mange kommuner afholder et møde med fx. skole, forældre og UU-vejledere, når en ung med indgribende funktionsevnenedsættelse nærmer sig de 18 år for at sikre at overgangen mellem barn og voksen bliver så god som muligt. Mange steder kaldes det et 17½ års møde. Det er et tværfagligt møde, hvor man i fællesskab med den unges og dennes forældre forsøger at planlægge, hvordan den unge skal støttes og hjælpes bedst muligt efter at være fyldt 18 år. </p> <h3> Ungestøtte (efterværn) </h3> <p>Ungestøtte er hjælp til unge mellem 18 og 23 år. Ungestøtte kan tilbydes unge, der enten har været anbragt uden for hjemmet eller har fået udpeget en kontaktperson frem til, at de fylder 18 år. Støtten skal være af væsentlig betydning af hensyn til den unge og skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse. Den unge skal være indforstået med efterværnet. </p> <p>Efterværn bevilges efter barnets lov §§ 113-116.<br> </p> <h3> Forebyggende indsatser </h3> <h4> SSP-samarbejde</h4> <p> Alle kommuner har iværksat et SSP samarbejde (samarbejde mellem socialvæsen, skole og politi). Herigennem modtager barnet og den unge undervisning om rusmidler og kriminalitet. SSP-samarbejdet kan også træde til i individuelle sager, hvor et barn eller en ung er kommet i vanskeligheder i forhold til rusmidler og kriminalitet. </p> <h4> PPR-samarbejdet</h4> <p>Alle kommuner har en afdeling, hvor der er mulighed for pædagogisk og psykologisk rådgivning (PPR). I mange kommuner er der åben rådgivning, hvor forældrene selv kan rette henvendelse til PPR-rådgivningen og få gratis rådgivning. <br> <br> </p> <h2>Patientinformation</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B88D0F6AB16E46A383A586A33CD0197E&_z=z">Støttemuligheder til forældre med handicappet eller alvorligt sygt barn</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.defactum.dk/publikationer/showPublication?publicationId=370&pageId=1338369" target="_blank">ICF og ICF-CY - en dansk vejledning til brug i praksis</a> </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/155" target="_blank">Lov om social service</a> </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/275#id91aba908-41f1-4141-a5ba-e8020c7d2ae5" target="_blank">Sundhedsloven</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/988" target="_blank">Dagtilbudsloven</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/individuelle-tilskud" target="_blank">Lægemiddelstyrelsen, tilskud til medicin</a></li> <li><span style="text-decoration: underline; color: #0088cc;"><a href="file:///C:/Users/LOD1FC~1/Temp/29/MicrosoftEdgeDownloads/3af49a0f-877b-428f-bb41-dab893e0e577/C20240937560.pdf">Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier</a></span></li> <li>Modvig J, Jensen BT, Nielsen CV. Klinisk socialmedicin og rehabilitering. København: FADL´s Forlag, 2. udgave, 2016</li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/114" target="_blank">Barselsloven</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/114" target="_blank">Vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3293</TextField> <TextField Name="PageTitle">Socialmedicinsk arbejde med børn, unge og deres familier</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Socialmedicinsk arbejde med børn, unge og deres familier</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-03-24T09:53:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{6BA20D8F-327D-4D48-BECB-90A11C4D2C44}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{C26D3DC7-26CC-461E-B77C-9108104D53CC}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Målgruppen for det socialmedicinske arbejde er alle børn og unge, når det drejer sig om sundhedsfremme og primær sygdomsforebyggelse</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\boka</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">underretningspligt, Barnets reform, merudgifter børn, 17½ års møde, socialt udsatte børn, børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, børn med indgribende kronisk sygdom, børn med varig funktionsevnenedsættelse, pasning af alvorligt sygt barn, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, orlov til pasning af alvorligt sygt barn, dagtilbudsloven, støtte til personlig ledsagelse 16-18 årige, hjælpemidler børn, medicintilskud børn, enkelttilskud børn, kronikertilskud børn, terminaltilskud børn, misbrugende gravide, familieambulatorier, almindelig underretningspligt, udvidet underretningspligt, forebyggende sundhedsarbejde med børn og unge, ssp, ssp-samarbejde, ppr, ppr-rådgivning, socialmedicinsk arbejde med børn og unge, Socialmedicinsk arbejde med børn, unge og deres familier</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
25.012 characters