ufrivillig-affoering-hos-boern-faekalinkontinens (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{37D60956-0D7F-4748-98D8-502628D446AA}" Name="ufrivillig-affoering-hos-boern-faekalinkontinens" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FC77502A-06C9-48FB-84D0-2B3C6C2A4144}" SortOrder="1500" PublishDate="2011-01-20T13:23:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Regelm&aelig;ssig, ufrivillig aff&oslash;ring (enkoprese) kaldes ogs&aring; f&aelig;kalinkontinens</li>
    <li>Der er tale om ufrivillig aff&oslash;ring, efter barnet burde v&aelig;re blevet renligt, det vil sige efter 4-&aring;rsalderen </li>
    <li>&Aring;rsagen er oftest forstoppelse, hvor der l&oslash;ber aff&oslash;ring ud omkring den h&aring;rde aff&oslash;ring </li>
    <li>Sj&aelig;ldnere &aring;rsager er misdannelser eller manglende nerveforsyning af tarmen </li>
    <li>Behandlingen afh&aelig;nger af &aring;rsagen, men best&aring;r som regel af en kombination af udt&oslash;mning, bl&oslash;dg&oslash;ring af aff&oslash;ring og &aelig;ndring af aff&oslash;ringsvaner</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er f&aelig;kalinkontinens?</h2>
<p>Enkoprese (eller f&aelig;kalinkontinens) er gentagne, ufrivillige aff&oslash;ringer p&aring; steder, som er upassende. </p>
<p>Man bruger ofte betegnelsen, n&aring;r b&oslash;rn har aff&oslash;ring i bleer eller bukser efter den tid, hvor det er almindeligt at v&aelig;re renlig (4-&aring;rsalderen), uanset &aring;rsag til uheldene. </p>
<p>Alligevel er det almindeligt at inddele f&aelig;kalinkontinens i 2 typer:</p>
<ol>
    <li>Funktionel f&aelig;kalinkontinens: N&aring;r der ikke er nogen sygdom, der kan forklare problemerne </li>
    <li>Organisk f&aelig;kalinkontinens: N&aring;r &aring;rsagen er sygdom, som fx misdannelse eller manglende nerveforsyning af tarmen</li>
</ol>
<h2>Hvad er symptomerne p&aring; f&aelig;kalinkontinens?</h2>
<p>Symptomerne p&aring; f&aelig;kalinkontinens er regelm&aelig;ssig, ufrivillig aff&oslash;ring p&aring; upassende steder.</p>
<h3>Hvilke symptomer skal du v&aelig;re s&aelig;rlig opm&aelig;rksom p&aring;?</h3>
<p>Du skal v&aelig;re s&aelig;rligt opm&aelig;rksom, hvis barnet har ondt ved aff&oslash;ring, eller der er blod p&aring; aff&oslash;ringen. Det kan v&aelig;re tegn p&aring; rifter i endetarmen.</p>
<h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2>
<p>L&aelig;gen fors&oslash;ger at finde baggrunden for generne ud fra det, du fort&aelig;ller. Det er vigtigt at f&aring; talt om, hvilke konsekvenser det har for familien, at barnet har f&aelig;kalinkontinens. </p>
<p>L&aelig;gen foretager en almindelig og generel unders&oslash;gelse af barnet. Det er vigtigt at unders&oslash;ge omr&aring;det omkring endetarms&aring;bningen. Unders&oslash;gelsen er udvendigt og g&oslash;r ikke ondt. </p>
<p>Barnet skal selvf&oslash;lgeligt forberedes p&aring; unders&oslash;gelsen, is&aelig;r hvis det er n&oslash;dvendigt at m&aelig;rke op i endetarmen for at se, om der st&aring;r en masse aff&oslash;ring.</p>
<p>Det er ikke n&oslash;dvendigt med blodpr&oslash;ver. Der er heller ikke behov for r&oslash;ntgenunders&oslash;gelse, kun i helt specielle og sj&aelig;ldne tilf&aelig;lde.</p>
<h2>Hvad&nbsp;skyldes f&aelig;kalinkontinens?</h2>
<p>Funktionel f&aelig;kalinkontinens&nbsp;skyldes ofte en kombination af flere faktorer:</p>
<ul>
    <li>Forstoppelse</li>
    <li>Psykosociale faktorer</li>
    <li>D&aring;rlige kost- og toiletvaner</li>
    <li>Fysiske eller psykiske overgreb</li>
</ul>
<p>&Aring;rsagen er oftest&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=A0AC844DC6054B96ACE8FDB749D212AA&amp;_z=z">forstoppelse</a>. </p>
<p>Det kan s&aring; blive mere kompliceret af, at barnet ogs&aring; f&aring;r&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=4DC4AE474C4A40B5BB7CE4DEBF756C3D&amp;_z=z">s&aring;r og rifter</a>&nbsp;i eller omkring endetarms&aring;bningen. De g&oslash;r, at det g&oslash;r ondt p&aring; barnet at g&aring; p&aring; toilettet. Derfor begynder barnet at holde sig. Barnet kommer da ind i en ond cirkel, hvor der efterh&aring;nden bliver s&aring; stor forstoppelse, at det medf&oslash;rer l&aelig;kage af aff&oslash;ring. </p>
<p>L&aelig;kagen opst&aring;r p&aring; grund af, at der kan v&aelig;re overl&oslash;b, og at endetarmen og nederste del af tarmen er udfyldt med aff&oslash;ring. Det g&oslash;r, at den muskulatur, som barnet skal kunne holde p&aring; aff&oslash;ringen med, ikke fungerer i tilstr&aelig;kkelig grad.</p>
<p>Organisk f&aelig;kalinkontinens er sj&aelig;lden, men kan blandt andet skyldes medf&oslash;dte misdannelser omkring endetarmen m.m.</p>
<h3>Er f&aelig;kalinkontinens arveligt?</h3>
<p>Nej, det er ikke arveligt.</p>
<h2>Hvordan behandles f&aelig;kalinkontinens?</h2>
<p>Det er vigtigt, at for&aelig;ldrene afdramatiserer uheldene. Situationen bliver kun v&aelig;rre, hvis du sk&aelig;lder barnet ud. </p>
<p>Kosten spiller en v&aelig;sentlig rolle. S&oslash;rg for, at barnet f&aring;r regelm&aelig;ssige m&aring;ltider med fiberrig kost og syrnede m&aelig;lkeprodukter. </p>
<p>S&oslash;rg ogs&aring; for, at barnet f&aring;r rigeligt at drikke - det forebygger forstoppelse.</p>
<p>Der er ingen medicin, som hj&aelig;lper mod selve f&aelig;kalinkontinensen. Men hvis barnet er forstoppet, er det vigtigt at f&aring; t&oslash;mt tarmen ordentligt. Til udt&oslash;mning bruger man forskellige aff&oslash;ringsmidler. Man kan eventuelt ogs&aring; bruge midler, der f&oslash;res ind i endetarmen.</p>
<p>Barnet har brug for vejledning og en mulighed for at tale om sin egen oplevelse af situationen. For&aelig;ldre skal vise en positiv, st&oslash;ttende og ikke ford&oslash;mmende holdning.</p>
<h3>Hvad kan jeg selv g&oslash;re?</h3>
<p>Det kan v&aelig;re en hj&aelig;lp med adf&aelig;rdsterapi, som kan best&aring; i at give en bel&oslash;nning, n&aring;r barnet bruger toilettet. Bel&oslash;nningssystemet skal v&aelig;re enkelt og gennemf&oslash;res uden undtagelser, det vil sige konsekvent.</p>
<h3>Hvordan undg&aring;r b&oslash;rn at f&aring; eller forv&aelig;rre f&aelig;kalinkontinens?</h3>
<p>S&oslash;rg for, at dit barn g&aring;r regelm&aelig;ssigt p&aring; toilettet og drikker nok. Det forebygger forstoppelse, der er den hyppigste &aring;rsag til f&aelig;kalinkontinens.</p>
<h3>Hvorn&aring;r skal jeg s&oslash;ge hj&aelig;lp?</h3>
<p>N&aring;r barnet er over 4-&aring;rsalderen og ikke kan holde p&aring; aff&oslash;ring, b&oslash;r man s&oslash;ge hj&aelig;lp.</p>
<h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2>
<p>De fleste bliver raske med alderen. Samtale og information om problemet kan g&oslash;re, at barnet bliver hurtigere rask. </p>
<p>P&aring; grund af den psykiske belastning kan nogle b&oslash;rn f&aring; adf&aelig;rdsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser. Hvis du f&aring;r mistanke om det, b&oslash;r du kontakte din egen l&aelig;ge.</p>
<h3>Er f&aelig;kalinkontinens farligt?</h3>
<p>Det er ufarligt, men yderst genererende.</p>
<h3>Hvor hyppig er f&aelig;kalinkontinens?</h3>
<p>Hyppigheden af f&aelig;kalinkontinens&nbsp;aftager med alderen. 3 % af skoleb&oslash;rn har det, mens 1,6 % af 10-11-&aring;rige har det. </p>
<p>F&aelig;kalinkontinens er langt hyppigere hos drenge end hos piger i forholdet 4 til 1. Det vil sige, n&aring;r 4 drenge har f&aelig;kalinkontinens, er der 1 pige med problemet.</p>
<h3>Kan jeg f&aring; f&aelig;kalinkontinens mere end &eacute;n gang?</h3>
<p>Ja, man kan f&aring; tilbagefald, hvis man fx igen bliver forstoppet.</p>
<h2>Vil du vide mere?</h2>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=A0AC844DC6054B96ACE8FDB749D212AA&amp;_z=z">Forstoppelse</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=4DC4AE474C4A40B5BB7CE4DEBF756C3D&amp;_z=z">Analfissur</a></li>
    <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://taetogtoer.rn.dk/" target="_blank">"T&aelig;t og t&oslash;r"</a> - hjemmeside med gode r&aring;d til b&aring;de fagfolk og for&aelig;ldre til b&oslash;rn med inkontinens. Udarbejdet af b&oslash;rneafdelingen ved Aalborg Universitetshospital i samarbejde med Region Nordjylland&nbsp; </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=AD76306034D44520B8AC0211B5216F0F&amp;_z=z">Enkoprese - for sundhedsfaglige</a></li>
</ul>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">2822</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Ufrivillig afføring hos børn (fækalinkontinens)</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Ufrivillig afføring hos børn (fækalinkontinens)</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-07T11:04:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{459781B3-A10D-4E47-AEF8-FF03343FE26D}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">9</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Enkoprese kaldes også fækalinkontinens og er regelmæssig ufrivillig afføring efter 4-årsalderen.</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor" />
      <TextField Name="ICD10">DF981, DR159 </TextField>
      <TextField Name="ICPC2">D17, P13</TextField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">afføringslækage, børn som gør i bukserne (enkoprese), Enkoprese, lækage afføring, ufrivillig afføring, fækal, inkontinens, lave i bukserne, uheld i bukserne</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

10.424 characters