funktionelle-lidelser-hos-boern-og-unge
Portal
/
patienthaandbogen
/
boern
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
funktionelle-lidelser-hos-boern-og-unge
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
om-boern
symptomer
sygdomme
arvelige-og-medfoedte-tilstande
knogler-og-led
blod-og-lymfe
hjertefejl-medfoedte
hormonsygdomme
infektioner
kraeftsygdomme
lunger-og-luftveje
mave-tarm
nervesystemet
nyfoedtsmedicin
nyrer-urinveje-koen
overgreb-og-omsorgssvigt-mod-boern
oere-naese-hals
oeje
oevrige-sygdomme
forebyggelse-af-atopisk-sygdom-og-allergi-hos-boern
bleeksem
forsinket-soevnfase-type
funktionelle-lidelser-hos-boern-og-unge
henoch-sch-nleins-purpura
hypertension-hos-boern
haemangiom
kawasakis-syndrom
narkolepsi-hos-boern
pludselig-uventet-spaedbarnsdoed
periodisk-feber-syndrom-pfapa
skoldet-hud-syndrom
soevngaengeri
kefalhaematomer
soevnmoenster-hos-boern-under-3-aar
soevnraedsel
ufrivillig-affoering-hos-boern-faekalinkontinens
varmeknopper-miliaria
vaekst-og-udvikling
diverse
boern-og-kraeft
antibiotikafrie-recepter
undersoegelser
illustrationer
Tips from peaditricians
Bornelaegernes-Boernetips
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{0D4BD115-D74F-4EFD-B561-59AA05DB0AAC}" Name="funktionelle-lidelser-hos-boern-og-unge" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FC77502A-06C9-48FB-84D0-2B3C6C2A4144}" SortOrder="60" PublishDate="2021-10-04T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Funktionelle lidelser er en gruppe af sygdomme, hvor man er belastet af fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen </li> <li>De hyppigste symptomer ved børn og unge er hovedpine, mavesmerter, smerter i muskler og led og træthed</li> <li>Mindre børn har ofte kun enkelte symptomer, mens unge kan få mere kompleks sygdom med symptomer fra flere steder i kroppen</li> <li>Børn og unge med funktionelle lidelser har ofte højt fravær fra skole, stopper med fritidsaktiviteter og trækker sig fra socialt samvær på grund af symptomerne</li> <li>Første trin i behandlingen er <ul> <li>Information og undervisning om sygdommen (psykoedukation)</li> <li>Regulere basale faktorer - søvn, kost, motion, positive aktiviteter</li> <li>Inddrage netværk - skole og evt. socialforvaltningen og pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) samt UU-vejleder ved ældre børn og unge</li> </ul> </li> <li>Ved langvarig sygdom behandles med psykologisk behandling i form af kognitiv adfærdsterapi og gradueret aktivitetstræning</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er funktionelle lidelser?</h2> <p> Funktionelle lidelser er en betegnelse for en gruppe af sygdomme, hvor man er belastet af fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Symptomerne ved den funktionelle lidelse skyldes ikke en anden kendt og veldefineret diagnose. Den funktionelle lidelse kan ikke påvises ved blodprøver, skanninger eller andre biomedicinske tests. </p> <p> Symptomerne er i sig selv blevet til sygdom. Man kan forstå en funktionel lidelse som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke kommunikerer normalt sammen. </p> <h2>Hvad er symptomerne på funktionelle lidelser?</h2> <p>Mindre børn har typisk kun enkelte symptomer, mens unge kan få symptomer fra flere forskellige steder i kroppen. Symptomerne forekommer ofte i mønstre med symptomer fra ét eller flere forskellige organsystemer i kroppen. Symptomerne kan variere over tid. Eksempler på symptomer fra forskellige organsystemer er:</p> <ul> <li>Mave og tarm: Ondt i maven, oppustethed, kvalme, forstoppelse eller diarre </li> <li>Muskler og led: Smerter i muskler eller led, smerter i ryggen, oplevelse af nedsat kraft eller føleforstyrrelser i arme/ben</li> <li>Hjerte og lunger: Hjertebanken eller forpustethed uden, at man anstrenger sig</li> <li>Generelle symptomer: Træthed, svimmelhed, besvær med at koncentrere sig og hovedpine</li> </ul> <p>De hyppigste symptomer ved børn og unge er hovedpine, ondt i maven, muskel- og ledsmerter og træthed.</p> <p>Funktionelle symptomer hos børn og unge er ofte forbigående. Hos en mindre gruppe kan de dog blive længerevarende og udvikle sig til en mere kronisk sygdom.</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Det kan være svært at stille diagnosen for en funktionel lidelse. Det skyldes bl.a. at man, som nævnt ovenfor, ikke kan påvise sygdommen ved blodprøver eller andre biomedicinske tests. Derudover er årsagen til funktionelle lidelser ikke fuldstændig kortlagt.<br> <br> For at få diagnosen funktionel lidelse, skal symptomerne påvirke barnets/den unges hverdag i væsentlig grad og have været tilstede i minimum 3 måneder.<br> <br> Lægen kan vurdere, om der er tale om en funktionel lidelse ud fra samtale med barnet/den unge og hans/hendes forældre og undersøgelser af barnet/den unge. Forældrene bidrager med væsentlig information, da særligt yngre børn kan have svært ved at forklare, hvad de oplever, og hvor meget symptomerne påvirker deres hverdag. Lægen kan ud fra beskrivelser og undersøgelser vurdere, om symptomerne passer med mønsteret på en funktionel lidelse, og desuden bedømme, hvor alvorlig tilstanden er (sværhedsgraden).</p> <p>Lægen vil samtidigt vurdere, om der kan være tale om en anden velbeskrevet fysisk eller psykisk sygdom. Det er vigtigt her at understrege, at funktionel lidelse betragtes som en sygdom på lige fod med andre sygdomme.</p> <p>Ved børn og unge skal man være særligt opmærksom på, om der er andre vanskeligheder, der øger risikoen for stress og belastning og dermed at udvikle fysiske symptomer. Det kan være, at barnet/den unge</p> <ul> <li>har grundlæggende vanskeligheder med at indlære</li> <li>har en autismespektrumforstyrrelse eller har ADHD</li> <li>eller at de fysiske symptomer bedre kan forklares ved en underliggende angst problematik</li> </ul> <h2>Hvorfor får man funktionelle lidelser?</h2> <p>Årsagerne til funktionelle lidelser er ikke fuldstændig kortlagt. Derfor ved man ikke præcis, hvorfor nogle børn eller unge får en funktionel lidelse. </p> <p>Der er dog blandt fagpersoner bred enighed om, at man kan betragte funktionelle lidelser ud fra en såkaldt bio-psyko-social sygdomsmodel. Det vil sige, at flere faktorer (fysiske, psykologiske og sociale) sammen påvirker kroppen. Man ser således på det hele menneske i udredningen og behandlingen.<br> <br> Funktionelle lidelser kan desuden forstås ud fra en sårbarhedsmodel, hvor følgende 3 forhold indgår: </p> <ol> <li>Medfødte faktorer og tidligt indlært tænkning om symptomer og sygdomsadfærd, der kan øge risikoen senere i livet</li> <li>En eller flere udløsende faktorer, der trigger symptomer</li> <li>En række faktorer, der efterfølgende vedligeholder symptomerne. </li> </ol> <p>Der foregår omfattende forskning i Danmark og udlandet for at finde frem til, hvilke faktorer der i særlig grad medvirker til, at børn og unge udvikler funktionelle lidelser. Fokus er her på biologiske, psykologiske og sociale årsager:</p> <ul> <li>Biologiske årsager <ul> <li>Man undersøger blandt andet immunsystemets rolle, den del af nervesystemet, der styrer de indre organer, og hjernens måde at bearbejdekropslige signaler</li> </ul> </li> <li>Psykologiske årsager <ul> <li>Man ved, at fx svære belastninger/traumer i barndommen kan spille en rolle i udviklingen af funktionelle lidelser</li> <li>Forældrenes og barnets/den unges forståelse af symptomerne spiller desuden en særlig rolle, da denne har en betydning for, hvordan de håndterer symptomerne, når først de er opstået</li> </ul> </li> <li>Sociale årsager <ul> <li>Her undersøger man, om der er en sammenhæng mellem funktionelle lidelser og fx kulturelle og sociale/økonomiske forhold. Man undersøger også sundhedsvæsenets rolle, herunder betydningen af langvarige udredningsforløb med gentagelse af unødvendige undersøgelser.</li> </ul> </li> </ul> <h2>Er funktionelle lidelser arveligt?</h2> Man kender ikke den fuldstændige årsag til funktionelle lidelser, men noget tyder på, at der kan være en vis arvelighed. <h2>Hvordan behandler man funktionelle lidelser hos børn og unge?</h2> <h3>Psykoedukation</h3> <p>For mange børn og unge med lettere funktionelle lidelser vil information og undervisning til familien om sygdommen (såkaldt psykoedukation) ofte være tilstrækkelig behandling. </p> <h3>Kognitiv adfærdsterapi og gradueret aktivitetstræning</h3> <p>For børn og unge med sværere funktionelle lidelser er der vist effekt af psykologisk behandling, hvor man arbejder med tænkning og adfærd i relation til symptomerne, også kaldet kognitiv adfærdsterapi. Denne behandling kombineres så med gradvis øgning af forskellige normale aktiviteter, også kaldet gradueret aktivitetstræning. </p> <p>Det er vigtigt, at behandlingen tilpasses den enkelte. Forældre inddrages typisk i behandlingen, særligt hos yngre børn. Hvis barnet har fravær fra skole og trækker sig socialt, vil det også være relevant at inddrage det større netværk som skole, pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), socialforvaltningen. Ved de ældste børn og unge kan der også være brug for at inddrage en UU-vejleder. </p> <h3>Medicin</h3> <p>Der er ikke undersøgelser, som understøtter, at funktionelle lidelser hos børn og unge kan behandles effektivt med medicin, herunder heller ikke ved brug af svagt smertestillende medicin som panodil og ibuprofen.</p> <p>En del børn/unge med funktionelle mavelidelser og påvirket afføringsmønster kan i perioder som ren symptomlindrende behandling få enten tarmstimulerende eller- hæmmende midler afhængig af de symptomer, de har. </p> <p>Hvis barnet/den unge samtidig har udviklet svær angst eller <a href="~/link.aspx?_id=030AD1058D79425EBB0CC3E81EDDD8CB&_z=z">depression</a>, kan det være relevant med medicinsk behandling for dette. I så fald skal dette ske efter, at barnet er blevet vurderet af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. </p> <h2>Hvad kan barnet/den unge, familien og netværket gøre?</h2> <p> Det er vigtigt at acceptere og tage hensyn til, at barnet/den unges evne til at fungere er dårligere, end før han/hun blev syg. Forældre og netværk bør derfor stille relevante og realistiske krav til barnet/den unge uden at overbelaste. </p> Et første vigtigt skridt kan være, at forældrene hjælper barnet/den unge med at se på balancen mellem ressourcer og belastninger. <h3>Ressourcer</h3> <ul> <li>Søvn: Får barnet/den unge tilstrækkelig og god søvn? </li> <li>Kost: Spiser han/hun regelmæssigt og får sund og varieret kost? </li> <li>Fysisk aktivitet: Er han/hun fysisk aktiv flere gange om ugen? Det er vigtigt at finde den rette balance mellem at være i aktivitet uden at få forværring i symptomerne. En tommelfingerregel er, at barnet/den unge bør starte på det niveau, hvor symptomerne ikke forværres, og derefter højst stige med 10 % om ugen</li> <li>Positive aktiviteter: Laver barnet/den unge aktiviteter, som hun/han er glad for? Det er vigtigt at prioritere positive aktiviteter, som fx samvær med venner eller at deltage i fritidsaktiviteter - også selv om han/hun fx ikke har været i skole i længere tid </li> </ul> <h3>Belastninger</h3> <p> Hvis der er belastninger i barnet/den unges liv, fx at barnet bliver <a href="~/link.aspx?_id=F92F70DD8E294397A0219DF235EAB53C&_z=z">mobbet</a> eller konflikter i familien, er det vigtigt at tage hånd om disse. Ved at mindske eventuelle belastninger tager barnet et vigtigt første skridt mod at få det bedre og blive rask.</p> <p> Hos børn og unge spiller forældrenes reaktion på barnet/den unges symptomer en særlig rolle. Forældre bør derfor anerkende barnets/den unges symptomer, men herefter skifte fokus fx til almindelig samtale eller sætte positive fælles aktiviteter i gang, så der ikke kommer overopmærksomhed på symptomerne.</p> <p> Hvis barnet er fraværende fra skolen, kan det være godt at få lagt en plan sammen med skolen. På den måde kan forældrene og skolen sammen støtte barnet/den unge bedst muligt i at komme gradvist tilbage til en normal hverdag med skolegang. </p> <h2>Hvordan undgås at barnet/den unge får eller får forværret en funktionel lidelse?</h2> <p>Det er vigtigt at hjælpe barnet/den unge med at undgå skift mellem et for højt niveau af aktivitet og udmattelse. Dette kalder man ofte "boom and bust" eller "alt eller intet adfærd". I stedet kan forældre og øvrige netværk hjælpe barnet/den unge med løbende at finde et passende niveau for barnets/den unges aktivitet. I dette arbejde sættes ét mål ad gangen, og der skal typisk indlægges små pauser med passende mellemrum i løbet af dagen.</p> <p>Det handler om at forvalte den energi, barnet/den unge har, så han/hun langsomt bygger op i stedet for at overforbruge sig selv. På den måde får barnet/den unge også en oplevelse af, at det lykkes at nå de fastlagte mål.</p> <h3>Et par gode råd </h3> <ul> <li>Få klarhed over barnet/den unges sygdom, så I som familie kan slippe unødvendige bekymringer</li> <li>Kend barnet/den unges sygdom. Hjælp ham/hende med at tale åbent om den til andre i netværket, og når I har kontakt med sundhedsvæsenet</li> <li>Inddrag eventuelt jeres pårørende og venner, så de støtter jer i arbejdet med, at barnet/den unge får det bedre</li> </ul> <h2>Hvornår skal man søge hjælp?</h2> <p>Hvis man oplever, at ens barn får symptomer, som er tilbagevendende, længerevarende og/eller betyder, at det kan mindre, fx medfører fravær fra skole eller, at barnet trækker sig fra sine vanlige aktiviteter, bør man søge hjælp hos barnets læge. </p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p> De lette tilfælde vil som regel vare kortere tid, dvs. få uger til et par måneder. </p> <p>Ved svære tilfælde vil forløbet kunne være langvarigt med svær påvirkning af, hvad barnet/den unge kan. Selv i svære tilfælde vil relevant behandling kunne forbedre barnet/den unges evne til at fungere i det daglige. Der er også gode chancer for, at barnet/den unge kan komme ind i en god udvikling igen og dermed over tid få et normalt børne- og unge liv. </p> <p>Ved at arbejde med de faktorer, der vedligeholder den funktionelle lidelse samt have opmærksomhed på eventuelle belastninger, så disse minimeres, kan man afkorte forløbet. </p> <h2>Er funktionelle lidelser hos børn og unge farlige?</h2> <p> Funktionelle lidelser hos børn og unge kan være meget ubehagelige, men de er ikke farlige i sig selv. Den funktionelle lidelse kan være noget, der kommer oven i andre problemer som vanskeligheder med at indlære, autismespektrumforstyrrelse eller <a href="~/link.aspx?_id=E5BF9A1EA9B248C1850E8FA573B449C2&_z=z">ADHD</a>. Der er også øget forekomst af depression og angst hos børn og unge med funktionelle lidelser. Dette er vigtigt at være opmærksom på, så barnet/den unge kan få relevant støtte og behandling. </p> <p>En funktionel lidelse kan betyde meget for barnets/den unges daglige liv. Forskningen viser dog heldigvis, at en funktionel lidelse ikke i sig selv er livstruende, og at de ramte børn og unge har gode chancer for at få det meget bedre eller blive raske. </p> <h2>Hvor udbredt/hyppig er funktionelle lidelser?</h2> <ul> <li> I et dansk studie på 5-7 årige børn fandt man, at 4,4% havde funktionelle symptomer som krævede behandling</li> <li>Samlet viser internationale studier, at hyppigheden af svære funktionelle lidelser hos børn og unge som kræver behandling er på ca. 3%</li> <li>Hos yngre børn er der ikke forskel på hyppigheden mellem drenge og piger, mens der ses overvægt af piger med stigende alder</li> </ul> <p> En af de hyppigste funktionelle lidelser hos yngre børn er funktionelle mavesmerter. Svær og kronisk invaliderende træthed kan være et mere dominerende symptom hos unge. </p> <h2> Kan man som barn/ung få funktionelle lidelser mere end én gang?</h2> Ja, funktionelle lidelser kan være lette og forbigående og kan opstå flere gange.<br> Man kan også opleve, at symptomerne kan være varierende og forekomme i forskellige organsystemer i kroppen og på forskellige tidspunkter. <h2>Hvor kan man få mere viden? </h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://funktionellelidelser.dk/om-funktionelle-lidelser/informationsmateriale/" target="_blank">Information om funktionelle lidelser</a> - Aarhus Universitetshospital</li> <li><span><a href="~/link.aspx?_id=09D7555B9152455E8BDB9B2D41E80379&_z=z">Funktionel lidelse</a></span> - for sundhedsfaglige</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://kfsbutik.dk/da/born/172-malte-og-maltes-mave.html" target="_blank">Malte og Maltes mave</a>- en børnebog om funktionelle mavesmerter</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://kfsbutik.dk/da/forside/350-anes-anfald.html" target="_blank">Anes Anfald</a>- en ungebog om funktionelle anfald</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40572</TextField> <TextField Name="PageTitle">Funktionelle lidelser hos børn og unge</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Funktionelle lidelser hos børn og unge</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-04-11T11:27:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{F69A4C6A-92B0-4BE5-916B-E8378BD37D7E}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{C60C885E-DED7-4FC9-A9E2-97ADAB023CC6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{BA1ACD77-3DDB-4A01-9049-69AA28E6AF05}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">4</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">funktionelle lidelser</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.303 characters